Gå til sidens indhold

Jubelår for svineproducenter i 2019

Økonomien i landbrugets produktionsgrene 2019

Afregningsprisen på konventionelle slagtesvin blev 1.088 kr. pr. svin i 2019, hvilket var 19 pct. højere end gennemsnittet af de foregående ni år. Det var særligt afrikansk svinepest i Asien, der bidrog til de gode priser, som fx beskrevet i Bag tallene: Gunstige tider for danske svineproducenter skyldes ofte sygdomsudbrud i andre lande. Af afregningsprisen var 160 kr. pr. svin overskud, efter alle omkostninger var afholdt. Det er med afstand det bedste årsresultat i den konventionelle danske svineproduktion i nyere tid og svarede til en aflønning på 953 kr. pr. arbejdstime.

Nettooverskud og afregning for konventionelle slagtesvineproducenterKilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Økologisk korn økonomisk konkurrencedygtigt

Sommeren 2019 bød på en god høst, se Nyt fra Danmarks Statistik 2019:437. Alligevel havde kun de største konventionelle kornproducenter med mindst 250 ha med korn nettooverskud (jordrente) i produktionen før EU-tilskud. Med et nettooverskud på 1.019 kr. pr. ha var økologisk korn mere økonomisk konkurrencedygtig end konventionel kornproduktion. Forskellen skyldes især de særlige miljøtilskud (økologitilskud) på 1.176 kr. pr. ha.

Bedre økonomi i specialafgrøder

Højværdiafgrøderne kartofler og grøntsager havde den højeste lønningsevne blandt planteavlens produktionsgrene også i 2019. Det gjaldt både konventionel og økologisk produktion. Samtidig var der et comeback for konventionel raps, hvor nettooverskuddet for 2019 blev 1.515 kr. pr. ha efter en årrække med underskud. For konventionelle græsfrø blev nettooverskuddet 2.592 kr., hvilket var godt 60 pct. bedre end i 2018.

Fire dårlige år efterfulgte seks gode år i pelsdyrproduktionen

Prisen på solgte minkskind faldt 22 kr. til 200 kr. i gennemsnit i 2019. Omkostningerne var som de tre foregående år højere end produktionsværdien, og det gav et underskud pr. avlstæve på 531 kr. svarende til en lønningsevne på minus 108 kr. pr. time. Set over de seneste ti år inden nedlukningen grundet COVID-19 i 2020, var der overskud i produktionen fra 2010-2015 og underskud fra 2016-2019. Læs mere i artiklen Bag tallene: Fakta om minkbranchen i Danmark.

Læs mere i publikationen Landbrugets produktionsgrene 2019.

Nettooverskud og skindpris for pelsdyrproducenterKilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Produktionsgrene husdyr: Gennemsnitligt nettooverskud og lønningsevne. 2019

 

 

Konventionel drift

Økologisk drift

 

 

Malke-
køer
inkl.
opdræt

Søer
med
små-
grise

Slagte-
svin

 

Høns


 

Pels-
dyr

 

Malke-
køer
inkl.
opdræt

Slagte-
svin

 

Høns


 

Nettooverskud, kr. pr. enhed

1113

1272

15978

1022

-531

909

-2609

1095

Lønningsevne, kr. pr. time

226

318

953

296

-108

224

109

231

Anm.: Produktionsgrenen med konventionelle søer inkluderer smågrise op til ca. 7 kg. For produktionsgrenen slagtesvin er enheden 100 producerede svin, mens enheden for høns og pelsdyr er 100 årsdyr.
Kilde: www.statistikbanken.dk/regnpro2

Produktionsgrene planteavl: Gennemsnitligt nettooverskud (jordrente) og lønningsevne. 2019

 

 

Konventionel drift

Økologisk drift

 

 

Korn
 

Raps
 

Sukker-
roer

Græs-
frø

Kartof-
ler1

Grønt-
sager

Korn
 

Kartof-
ler1

Grønt-
sager

Nettooverskud, kr. pr. ha

-307

1515

-2049

2592

9984

17444

1019

8748

11806

Lønningsevne, kr. pr. time

-85

122

-106

231

423

285

106

357

224

1 Dækker spisekartofler. Tal for produktionsgrenen industrikartofler findes på www.statistikbanken.dk/regnpro1.
Kilde: www.statistikbanken.dk/regnpro1

Nyt fra Danmarks Statistik

15. januar 2021 - Nr. 14

Hent som PDF
Næste udgivelse: 1. december 2021

Kontakt

Kilder og metode

Udgangspunktet er bedrifter, hvor arbejdsindsatsen mindst svarer til 1 årsværk (= 1.665 timer). I det enkelte regnskab er indsatsfaktorer, bruttoudbytte og omkostninger fordelt på produktions¬grene på grundlag af dels regnskabets oplysninger om areal og dyrehold og dels særligt udarbejdede nøgletal.
Begreber: Nettooverskud: Overskud, når alle produktionsfaktorer er aflønnet.
Lønningsevne kr. pr. time: (Nettooverskud + omkostning til arbejdskraft) / arbejdstimer.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Publikationer

Jordbrugets regnskaber

Anden information

Seneste nyt om Landbrug, gartneri og skovbrug