Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Fortsat fald i indtjeningen for fiskeopdræt i 2019

Regnskabsstatistik for akvakultur 2019

Ændret 12. marts 2021 kl. 10:15

Der var desværre angivet et negativt resultat på 0,8 mio. kr. i stedet for retteligt minus 0,6 mio. kr. i tredje afsnit. Tallet er rettet og markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Producenterne af opdrætsfisk i Danmark fik mere end halveret indtjeningen i 2019. Driftsresultatet i 2019 blev for branchen i alt 52 mio. kr. mod 124 mio. kr. i 2018, hvilket navnlig skyldes et prisfald på 12 pct. Gruppen af ferskvandsdambrug havde det største fald i driftsresultatet med 70 pct. til 15 mio. kr., mens tilbagegangen for havbrugene udgjorde 31 pct. til 61 mio. kr.

Driftsresultat for akvakulturKilde: www.statistikbanken.dk/akregn

Prisfald på fisk gav mindre overskud

Det mindre driftsresultat skyldes primært, at en mængdemæssig fremgang i produktionen på 15 pct. næsten opvejedes af et gennemsnitligt prisfald på 12 pct., hvilket betød, at bruttoudbyttet samlet set steg mindre end omkostningerne. I tabellen www.statistikbanken.dk/akregn i statistikbanken kan det ses, at det specielt er omkostninger til foder samt til leje og forpagtningsafgift, som er steget. Det sidste indikerer, at en stigende del af produktionen foregår fra lejede lokaliteter.

Havbrugsanlæg er større og giver bedre resultat

I 2019 var der 19 havbrug og 151 ferskvandsdambrug. Alle producerede primært regnbueørred, men havbrugene, som opdrætter fisk til produktion af rogn og til konsum, havde et markant bedre resultat end de øvrige anlægstyper. Havbrugene opnåede et gennemsnitsligt resultat på 3,2 mio. kr. pr. anlæg. Ferskvands-dambrugene havde et resultat på 0,1 mio. kr., mens gruppen af andre anlæg, som bl.a. indeholder ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS), samt muslingebrug havde et negativt resultat på minus 0,6 mio. kr. Resultatet dækker over en meget stor variation i gruppen.

RAS - fuldt recirkulerede anlæg

En ny gruppe af anlæg er begyndt at optræde i statistikken, nemlig RAS-anlæg. RAS-anlæg er en anlægstype, hvor der kun anvendes meget små mængder nyt vand fra fx grundvand eller havvand. Vandet genbruges i anlægget og renses grundigt med mekaniske og biologiske filtre mv. Derfor anses anlægstypen for at have et stort potentiale. Lignende anlæg har i mange år været brugt til opdræt af ål, men i dag opdrættes også arter som fx kingfish (yellow tail), der bl.a. bruges til sushi, laks, regnbueørred, sandart og bars (hybriden - Sunshine Bass). I statistikken er ni anlæg defineret som RAS-anlæg, men da flere af dem stadig er under opbygning, er det ikke muligt at præsentere særskilte data for denne gruppe alene. Produktionen fra disse ni anlæg dækker 34 pct. af den samlede producerede mængde fisk i gruppen andre anlæg, men 65 pct. af bruttoudbyttet.

Næsten uændret antal anlæg

Der var 207 anlæg i 2019, hvilket er ét mere end i 2018. Det skyldes, at en stigning i antallet af muslingebrug mere end opvejer det fald, der har været primært i antallet af traditionelle ferskvandsdambrug. Antallet af muslingebrug kan variere over årene, da vind og vejr kan give svære produktionsforhold, som kan gøre det vanskeligt at "høste" produktionen.

Regnskabsresultater for akvakultur

 

Alle anlæg

2019

 

2018
 

2019
 

Ferskvands
dambrug

Havbrug
 

Andre
anlæg

 

antal

Anlæg

206

207

151

19

37

 

pr. anlæg

Faktorinput

 

 

 

 

 

Erhvervsaktiver, primo, 1 000 kr.

8828

8876

5285

19076

18292

Yngel, ton

63

65

53

278

4

Øjenæg, 1 000 stk.

376

402

355

-

801

Foder, ton

220

254

219

438

306

Elektricitet, MWh

387

307

307

40

442

 

ton pr. anlæg

Produktion

271

312

235

758

394

 

1.000 kr. pr. anlæg

Bruttoudbytte

7865

8030

6177

23829

7479

Driftsomkostninger

7158

7730

6112

20525

7767

Resultat af primær drift

707

300

65

3304

-287

Finansieringsomkostninger

106

46

-31

81

346

Driftsresultat

601

253

97

3223

-634

- Nedre halvdel

-606

-930

-473

1362

-3032

- Øvre halvdel

1808

1448

674

5291

1898

Driftsresultat efter ejeraflønning

436

91

-66

3140

-830

 

pct.

Nøgletal

 

 

 

 

 

Overskudsgrad

6,9

1,7

-1,6

13,5

-6,5

Afkastningsgrad

6,0

1,5

-1,7

17,1

-2,5

Soliditetsgrad

26,2

25,6

5,1

78,1

25,7

Anm.: Gruppen Ferskvandsdambrug omfatter anlægstyperne: Traditionelle dambrug, Modeldambrug type 1 og Modeldambrug type 3. Gruppen Andre anlæg består af ålebrug og andre fuldt recirkulerede anlæg (RAS) samt muslingebrug og andet.
Kilde: www.statistikbanken.dk/akregn

Nyt fra Danmarks Statistik

12. marts 2021 - Nr. 89

Hent som PDF
Næste udgivelse: 18. november 2021

Kontakt

Kilder og metode

Samtidig med denne udgivelse frigives tilhørende tabeller i Statistikbanken. Tallene er foreløbige og vil på baggrund af supplerende information blive opdateret i forbindelse med udgivelsen af de endelige tal i Statistikbanken og i årspublikationen Regnskabsstatistik for fiskeri og akvakultur 28. februar 2020. Statistikken er baseret på regnskabsoplysninger for akvakulturvirksomheder fra erhvervets revisorer. Regnskaberne følger virksomhedernes regnskabsår. Desuden anvendes data fra Fiskeristyrelsens akvakulturregister og kommuners registre over dambrug og havbrug.

Driftsresultatet udgør resultat efter selskabsskat og ekstraordinære poster. Driftsresultatet aflønner ejerens arbejdsindsats og investerede kapital. Overskudsgrad er resultatet af primær drift minus beregnet vederlag til ejere i pct. af bruttoudbyttet. Afkastningsgrad er resultatet af primær drift minus beregnet vederlag til ejer i pct. af de gennemsnitlige erhvervsaktiver. Soliditetsgrad er egenkapitalen i pct. af aktiver i alt, ultimo. Øjenæg er befrugtede æg, som benyttes til videre opdræt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation