Regnskabsstatistik for akvakultur
Kontaktinfo
Fødevareerhverv, ErhvervsstatistikMichael Brogaard
51 62 70 89
Hent statistikdokumentation som pdf
Regnskabsstatistik for akvakultur 2023
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2022
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2021
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2020
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2019
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2018
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2017
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2016
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2015
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2014
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2013
-
Regnskabsstatistik for akvakultur 2012
Formålet med Regnskabsstatistik for akvakultur er at belyser økonomien i dansk akvakultur. Statistikken anvendes til at følge den økonomiske udvikling over tid og til at sammenligne økonomiske nøgletal mellem forskellige typer af akvakulturanlæg. Statistikken blev første gang udarbejdet i 2004 og har været sammenlignelig i sin nuværende form siden 2017.
Indhold
Regnskabsstatistik for akvakultur er en årlig opgørelse af akvakulturerhvervets produktionsværdi samt omkostninger, driftsresultat, aktiver, passiver og investeringer. Statistikken fordeles efter anlægstype og regnskabsposter.
Statistisk behandling
Data til denne statistik indsamles årligt fra akvakulturvirksomhedernes revisorer ved hjælp af et elektronisk indberetningsskema. De indberettede regnskaber (stikprøven) gennemgås og testes. Eventuelle fejl og mangler rettes i samarbejde med den indberettende revisor. Når samtlige indberettede regnskaber er godkendt til statistikbrug, anvendes de sammen med registerdata for hele populationen til simulering af individuelle regnskaber for de enheder i populationen, som ikke er i stikprøven.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken anvendes bl.a. af akvakulturerhvervets udøvere, brancheorganisationen Dansk Akvakultur, samt de myndigheder, der lovgiver for erhvervet. Derudover leverer statistikken input til opgørelse af Nationalregnskabet og til internationale sammenligninger i EU.
Præcision og pålidelighed
Statistikken er baseret på en stikprøve, og resultaterne er derfor behæftet med usikkerhed. Det tilstræbes, at de største virksomheder altid indgår i stikprøven, og at 75 pct. af den samlede omsætning dækkes af virksomhederne i stikprøven. Der er ikke planlagte revisioner af statistikken.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Statistikken udgives normalt senest et år efter referenceårets afslutning.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Statistikken er sammenlignelig tilbage til 2004, hvor statistikken blev udarbejdet første gang. Alle EU-lande indberetter til EU's Generaldirektorat for Maritime anliggender og fiskeri, hvorfor det er muligt at sammenligne inden for EU. Fiskeristyrelsen udgiver årligt en statistik, som belyser erhvervets struktur og produktion.
Tilgængelighed
Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik om Regnskabsstatistik for akvakultur og i Statistikbanken under Akvakultur. Se mere på statistikkens emneside.