Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Rekordstore prisstigninger på boliger

Ejendomssalg (md.) april 2021

Prisudviklingen for både enfamiliehuse og ejerlejligheder steg med ca. 15 pct. i april målt i forhold til samme måned året før. Det er de næsthøjeste årsstigninger siden statistikkens start i 2006, kun overgået af årsstigningen for marts 2021, hvor prisudviklingen for enfamiliehuse slog rekord med en stigning på 17 pct.

Procentvis prisudvikling over 12 måneder for enfamiliehuse og ejerlejligheder på landsplanKilde: www.statistikbanken.dk/ej14

Opbremsning i salgstallet for enfamiliehuse efter rekordsalg i marts

De høje salgstal for enfamiliehuse siden juni 2020 er fortsat ind i 2021 og ligger fortsat over gennemsnittet for perioden 2015 - 2019 samt 2020-niveauet. Salgstallet for april er faldet i forhold til marts, men dette skal ses i lyset af, at der i marts, for første gang nogensinde siden statistikkens start i 2006, blev handlet over 7.000 enfamiliehuse i almindelig fri handel i en enkelt måned.

Antal solgte enfamiliehuse i almindelig fri handel, hele landetKilde: www.statistikbanken.dk/ej13

Færre solgte ejerlejligheder

Salgstallet for ejerlejligheder ligger i 2021 fortsat over gennemsnittet for perioden 2015 - 2019, omend der er sket et fald i april, som nu ligger tættere på gennemsnitsniveauet for perioden 2015 - 2019. Salgstallet for februar og marts slog rekord med over 2.300 solgte ejerlejligheder. Det er det højeste niveau siden statistikkens start i 2006.

Antal solgte ejerlejligheder i almindelig fri handel, hele landetKilde: www.statistikbanken.dk/ej13

Nyt fra Danmarks Statistik

30. juni 2021 - Nr. 252

Hent som PDF
Næste udgivelse: 30. juli 2021

Kontakt

Kilder og metode

Prisudviklingen er beregnet ud fra forholdet mellem SKAT's ejendomsvurdering og den faktiske købesum.

Statistikken dækker kun ejendomme solgt i almindelig fri handel, som er handel mellem parter, der ikke er i familie med hinanden, og hvor der ikke er tale om en delvis gave.
Familieoverdragelse er salg mellem ægtefæller eller mellem personer, der er beslægtede eller besvogrede, også selv om salget ikke indeholder en gave.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation


Tabeller fra Statistikbanken

Oversigt i Statistikbanken

Vis flere » « Minimer

Anden information

Seneste nyt om Ejendomshandel