Gå til sidens indhold

Hver tredje indvandrer har nordisk statsborgerskab

Asylansøgninger og opholdstilladelser 2021

Af de 640.922 indvandrere, der bor i Danmark 1. januar 2022, har hver tredje, eller 197.100, et statsborgerskab fra Danmark eller et af de andre nordiske lande, og skal dermed ikke have en opholdstilladelse. 158.400 indvandrere har en opholdstilladelse til at kunne arbejde og 47.500 er i landet for at studere. Hver fjerde indvandrer, eller 166.600, har en opholdstilladelse til asyl eller til familiesammenføring. Indvandrere kan skifte opholdstilladelsestype efter indvandringen til Danmark.

Indvandrere fordelt efter deres første og deres nuværende opholdsgrundlag. 1. januar 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/indoph1 og indoph3

71 pct. med nordisk statsborgerskab havde tidligere andet opholdsgrundlag

De 197.100 indvandrere, der har et dansk eller nordisk statsborgerskab i dag, består delvist af personer, som havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede første gang og delvist af personer med et andet statsborgerskab (71 pct.), som først senere har fået dansk statsborgerskab. Hver tredje havde et nordisk statsborgerskab, da de indvandrede, mens hver tredje havde asyl eller familiesammenføring til flygtning som første opholdsgrundlag.

Indvandrere med nordisk statsborgerskab fordelt efter deres første opholdsgrundlag. 1. januar 2022Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik

Stor variation i opholdsgrundlag landene i mellem

Indvandreres opholdsgrundlag pr. 1. januar 2022 varierer en del alt efter oprindelsesland. Blandt indvandrerne fra Polen og Rumænien har mere end halvdelen en arbejdstilladelse. Blandt indvandrere fra Syrien har 60 pct. opholdstilladelse til asyl, mens 34 pct. har opholdstilladelse til familiesammenføring.

De ti lande med flest indvandrere i Danmark fordelt efter deres nuværende opholdsgrundlag. <br />1. januar 2022Kilde: Grunddata i Danmarks Statistik

Indvandrere med længere opholdstid har ofte dansk statsborgerskab

Jo længere indvandrere har været i Danmark, jo større mulighed har de for at erhverve sig dansk statsborgerskab. Indvandrere med oprindelse i Tyrkiet er den fjerdestørste gruppe i Danmark og også en af de grupper med samlet set længst opholdstid. Blandt de tyrkiske indvandrere har 38 pct. i dag et dansk statsborgerskab, mens 50 pct. har en tilladelse til familiesammenføring. Indvandrere fra Irak, Iran og Bosnien-Hercegovina er kendetegnet ved, at over halvdelen (50-64 pct.) har dansk statsborgerskab i dag samt en høj andel med tilladelse til asyl og familiesammenføring (33-43 pct.).

Nyt fra Danmarks Statistik

28. marts 2022 - Nr. 104

Hent som PDF
Næste udgivelse: 23. marts 2023

Kontakt

Kilder og metode

 Grundlaget for statistikken er oplysninger fra Udlændingestyrelsen. Opgørelsen over bruttoansøgertallet er fra Nationalt Udlændinge Center (Rigspolitiet). I denne offentliggørelse anvendes ordet opholdstilladelse som en samlet betegnelse for de forskellige legale muligheder for ophold i Danmark, dvs. opholdstilladelse og EU/EØS-registreringsbevis.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation