Gå til sidens indhold

Flest handel- og transportfirmaer i koncerner

Koncerner i Danmark 2019

I 2019 var 70.400 reelt aktive firmaer, med 899.700 fuldtidsansatte i alt, en del af en koncern. Dette svarer til 45 pct. af firmaerne og 69 pct. af den samlede beskæftigelse i den del af den generelle firmastatistik, der indgår i koncernstatistikken. Inden for branchegruppen handel og transport mv. var der i alt 18.500 aktive firmaer, som var en del af en koncern, og de havde 298.300 beskæftigede. Dette svarer til en fjerdedel af alle reelt aktive firmaer i koncerner og en tredjedel af alle ansatte hos reelt aktive firmaer i koncerner i 2019.

Top-3-branchegrupperinger over antal firmaer og antal ansatte inden for koncerner. 2019Kilde: www.statistikbanken.dk/konc3

Også erhvervsservice har koncerner med mange firmaer

Erhvervsservice er en anden branchegruppe, hvor mange firmaer er en del af en koncern. Her indgår 12.700 aktive firmaer med 138.000 ansatte i koncern, hvilket placerer branchegruppen som hhv. nr. 2 og 3, når man ser på brancher med flest hhv. firmaer og beskæftigede i koncerner.

Branchegruppen med størst andel af ansatte i koncern

Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed var den branchegruppe, hvor ansatte oftest var en del af en koncern, idet hele 78 pct. af de ansatte hos firmaer, som er en del af koncernstatistikken, i denne branchegruppe indgik i en koncern i 2019.

Fortsat flest små koncerner, med relativt få beskæftigede

Der var 45.507 koncerner i Danmark i 2019. Af dem var 39.945 små koncerner med en beskæftigelse svarende til færre end 20 fuldtidsansatte. De udgjorde 88 pct. af alle koncerner, men beskæftigede blot 17 pct. af alle koncernansatte, hvilket svarer til ca. 151.000 fuldtidsansatte. Koncerner med 1.000 eller flere fuldtidsansatte beskæftigede 32 pct. af alle koncernansatte, selvom de kun udgjorde 0,2 pct. af alle koncerner.

Det samlede antal fuldtidsansatte i koncerner faldt fra 2018 til 2019, til trods for at antallet af koncerner steg i samme periode. Den samlede beskæftigelse faldt dog også i 2019, for første gang i en årrække, i den generelle firmastatistik, der er kildestatistik for koncernstatistikken.

Antal koncerner og deres fuldtidsansatte fordelt efter samlet antal ansatte i koncernen. 2019

 

Koncerner

Fuldtidsansatte

 

2017

2018

2019

2017

2018

2019

 

antal

Fuldtidsansatte i koncernen

 

 

 

 

 

 

I alt

41791

44133

45507

866545

901283

899681

Under 2

17471

19046

20001

11693

12844

13702

2-9

14603

15051

15448

70775

72611

74300

10-19

4305

4433

4496

60563

62423

63061

20-49

3199

3306

3278

97971

101656

100872

50-99

1071

1100

1114

73980

76669

77500

100-999

1041

1086

1060

274055

285607

282218

1.000 og derover

101

111

110

277508

289473

288028

Kilde: www.statistikbanken.dk/konc1

Mere end 130.000 firmaer i koncern i alt

Mere end 130.000 firmaer indgik i koncernrelationer i 2019 i alt. Denne samlede mængde udgøres af de 70.400 reelt aktive firmaer i koncerner samt 60.700 firmaer, der ikke betragtes som reelt aktive. Af alle koncerner bestod 64 pct. blot af to firmaer, og der var i disse gennemsnitligt fire ansatte pr. firma. Der var 32 koncerner med 50 eller flere firmaer i 2019. Disse 32 koncerner bestod tilsammen af 4.000 firmaer og beskæftigede 31.000 fuldtidsansatte.

Antal koncerner, fuldtidsansatte og antal firmaer i koncern fordelt efter koncernstørrelse. 2019



 

Koncerner

 

Fuldtidsansatte

 

Firmaer
i koncern
 

Fuldtidsansatte
pr. firma
i koncern

 

antal

Firmaer i koncernen

 

 

 

 

I alt

45507

899681

131096

7

2

29139

207806

58278

4

3-5

14197

300873

48666

6

6-9

1527

128093

10571

12

10-19

487

138389

6173

22

20-49

125

93509

3412

27

50 og derover

32

31011

3996

8

Kilde: www.statistikbanken.dk/konc2

Nyt fra Danmarks Statistik

15. oktober 2021 - Nr. 375

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. september 2022

Kontakt

Kilder og metode

Fuldtidsansatte er antallet af ansatte lønmodtagere omregnet til antal ansatte på fuld tid. Statistikken er registerbaseret, og populationen dannes ud fra en række kilder, herunder Det Erhvervsstatistiske Register, Generel Firmastatistik, årsregnskaber og kommercielle registre. Dog ekskluderes landbrug, offentlig virksomhed mv. En koncern er en gruppe af danske firmaer (to eller flere), som er knyttet sammen på baggrund af et direkte eller indirekte ejerskab større end 50 pct., eller hvis der er kontrollerende indflydelse.  Udenlandsk ejede koncerner er dermed også omfattet, hvis der er en direkte relation mellem to eller flere danske firmaer inden for koncernen. 

Ved reelt aktive firmaer ses der bort fra firmaer med ingen eller ringe aktivitet. At der afgrænses til reelt aktive firmaer betyder, at kun firmaer med et aktivitetsniveau, der modsvarer en arbejdsindsats på mindst 0,5 årsværk, er omfattet.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation