Koncerner i Danmark
Kontaktinfo
Erhvervslivets UdviklingAsbjørn Hviid Mikkelsen
39 17 37 32
Hent statistikdokumentation som pdf
Formålet med statistikken Koncerner i Danmark er at belyse koncernrelationer i det danske erhvervsliv. Statistikken yder dermed et bidrag til belysningen af erhvervsstrukturen i Danmark. Statistikken blev udarbejdet første gang for året 2009.
Indhold
Statistikken er en årlig opgørelse, som belyser omfang målt på både antal koncerner og antal fuldtidsansatte heri.
Den statistiske enhed er dermed "koncernen". En koncern betragtes til denne statistik at være to eller flere virksomheder beliggende i Danmark, og som har en indbyrdes ejerrelation. En ejerrelation anses for at være til stede hvis en dansk virksomhed ejer eller kontrollerer mere end 50 pct. af en anden dansk virksomhed (regnskabsteknisk svarer det til tilknyttede selskaber).
Statistisk behandling
Statistikken er baseret på koncernregistret fra det erhvervsstatistiske register. Virksomhedernes koncernrelationer fejlsøges vha. virksomhedernes årsregnskaber samt opslag i CVR.
Læs mere om statistisk behandling
Relevans
Statistikken har fokus på både omfang og betydning af koncerner i Danmark og bidrager dermed med ny viden om dansk erhvervsliv. Undersøgelsens resultater anvendes af brancheorganisationer, politikere, forskere og nyhedsmedier.
Præcision og pålidelighed
Undersøgelsens resultater bygger på registerdata over ejerskabsrelationer. Der er som udgangspunkt ikke anvendt en nedre aktivitetsgrænse. Dog fjernes de koncerner, hvori alle koncerndeltagerne i Danmark er uden aktivitet.
På baggrund af dette vurderes undersøgelsen at give et retvisende billede af koncerner i Danmark.
Læs mere om præcision og pålidelighed
Aktualitet og punktlighed
Koncerner i Danmark publiceres normalt 18-24 måneder efter referenceårets afslutning. Statistikken publiceres normalt uden forsinkelse i forhold til det annoncerede tidspunkt.
Læs mere om aktualitet og punktlighed
Sammenlignelighed
Undersøgelsen gennemføres så vidt vides kun i Danmark. Samme metode er anvendt siden første år statistikken er udgivet for (2009). Koncernstrukturer gennemgår betydelige ændringer, hvorfor statistikken må forventes at være af relativ bevægelig karakter, hvad angår antal koncerner og antal fuldtidsansatte.
Tilgængelighed
Tallene er tilgængelige i Statistikbanken. Se også Koncerner
Det vil være muligt at købe skræddersyede løsninger baseret på datamaterialet, og der kan også gives forskeradgang til mikrodata.