Gå til sidens indhold

Varer trækker igen overskuddet op

Betalingsbalancen over for udlandet september 2017

I september var der et overskud på betalingsbalancens løbende poster på 16,3 mia. kr. i sæsonkorrigerede tal, hvilket er en stigning på 3,2 mia. kr. i forhold til august. Det er især et fald i importen af varer, som trækker overskuddet op.

Betalingsbalancens løbende poster i alt (månedstal), nettoindtægter, sæsonkorrigerede tal

Stigning i eksport af varer, som ikke passerer dansk grænse

Der har i de senere år været en stigning i eksporten af varer, som ikke passerer den danske grænse. Fra 2010 til 2016 blev eksporten af disse varer næsten fordoblet og udgjorde i 2016 109 mia. kr., hvilket er ca. 16 pct. af den samlede eksport af varer. Disse varer udgøres dels af varer solgt i udlandet efter forarbejdning i udlandet samt avanchen på handelsvarer solgt uden for landets grænser (merchanting). Importen af varer, som ikke passerer dansk grænse er faldet fra at udgøre 7,0 pct. af den samlede vareimport i 2010 til 5,3 pct. i 2016 Udsvingene på importen er især forårsaget af udsving i udgifterne til transportmidlers bunkring i udlandet.

Varer, som ikke passerer dansk grænse

Ændringer i forhold til seneste offentliggørelse

I forhold til seneste offentliggørelse er overskuddet på betalingsbalancens løbende poster for januar-august 2017 er overskuddet nedjusteret med 2,7 mia. kr. (i faktiske tal).

Betalingsbalancens løbende poster, bidrag til overskuddet, sæsonkorrigerede tal

Betalingsbalancens løbende poster

 

Faktiske tal

Sæsonkorrigerede tal

 

2017

Januar-sepetember

 

September

August

September

2016

2017

 

mia. kr.

Løbende poster i alt

21,2

13,1

16,3

104,0

133,4

Indtægter

117,3

115,0

115,2

965,1

1032,0

Udgifter

96,1

101,9

98,9

861,1

898,6

Varer

13,2

9,4

11,9

82,9

90,1

Eksport

64,5

62,0

62,6

513,3

555,4

Import

51,3

52,6

50,7

430,3

465,3

Tjenester

3,1

2,2

2,4

4,3

25,7

Eksport

35,8

35,5

35,5

299,6

322,6

Import

32,7

33,3

33,1

295,4

296,9

Indkomst

7,2

3,6

4,5

40,5

38,7

Indtægter

15,0

15,1

15,0

134,0

135,1

Udgifter

7,8

11,5

10,5

93,4

96,4

Løbende overførsler

-2,3

-2,2

-2,5

-23,7

-21,1

Indtægter

2,0

2,4

2,1

18,3

18,9

Udgifter

4,3

4,6

4,6

42,0

40,1

Kapitaloverførsler mv

0,1

0,1

0,1

0,1

0,4

Nyt fra Danmarks Statistik

9. november 2017 - Nr. 436

Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. december 2017

Kontakt

Kilder og metode

Betalingsbalancen er en opgørelse over værdien af de økonomiske transaktioner med udlandet i en given periode. Der er definitionsmæssige forskelle mellem udenrigshandlen og betalingsbalancens varepost. Den mest betydende forskel udgøres af køb af brændstof til skibe i udenlandsk havn (bunkring) - se overgangstabel på www.dst.dk/bopdok.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation