Arbejdstidsregnskab

De fire kilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabets (ATR) opgørelse er:

1. Arbejdsmarkedsregnskabet se Statistikdokumentation AMR
2. Lønstrukturstatistikken se Statistikdokumentation LON
3. Indkomststatistikken se Statistikdokumentation AINDK
4. Beskæftigelse for lønmodtagere se Statistikdokumentation BfL.

(1) Med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) foreligger der månedlige opgørelser af beskæftigelse, job, midlertidigt fravær, løntimer og for lønmodtagernes vedkommende også lønsum igennem hele kalenderåret for alle de år, AMR-data er tilgængelige.

AMR er grundlaget i ATR for betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I AMR beregnes disse på baggrund af betalte timer for lønmodtagere, men opregnet med hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Endvidere benyttes den seneste udvikling i AMR til at fremskrive job, beskæftigelse og betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i ATR.

Med AMR forløbsdata er det blevet væsentligt lettere at fastslå, om orlov kommer fra beskæftigelse eller ledighed. Derfor indgår der fra AMR oplysninger om orlov hen over alle årets måneder i ATR. Endvidere fremskrives orlov fra beskæftigelse (syge- og barselsorlov) i de måneder, hvor der ikke foreligger strukturopgørelser. Denne fremskrivning sker ved at fortsætte den seneste udvikling fra AMR.

En anden stor kvalitetsforbedring er, at AMR kan producere hurtigere foreløbige beskæftigelsesopgørelser til ATR, således at en foreløbig opgørelse for referenceåret 2015 allerede foreligger i august 2016 fra AMR.

(2) Lønstrukturstatistikken (LON) benyttes til at konvertere betalte timer fra AMR til præsterede timer i året i ATR.

Endvidere benyttes data fra lønstrukturstatistikken som hjælpeinformation til at beskrive fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder i ATR. Lønstatistikken bruges nemlig til at identificere job for timelønnede, der er karakteriseret ved ikke at få betaling under fravær. Derfor kan timelønnedes fordeling af betalte timer hen over året repræsentere fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder. Endvidere har undersøgelser på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU) vist, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke har en væsentlig forskellig fordeling af præsterede timer hen over året end lønmodtagere. Man kan derfor på baggrund af disse oplysninger beregne den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer hen over årets måneder for alle beskæftigede i ATR. Så selv om der fra eIndkomst (AMR og beskæftigelse for lønmodtagere) alene foreligger oplysninger om betalte timer i måneden, så kan det i ATR beregnes, hvor meget dette svarer til i præsterede timer pr. måned, ud fra kendskabet til hvordan præsterede timer fordeler sig i forhold til betalte timer hen over årets måneder. Betalte timer har generelt en anden fordeling hen over årets måneder end præsterede timer, fordi fravær ikke er ligeligt fordelt hen over årets måneder.

(3) Fra indkomststatistikken (AINDK) benyttes oplysninger fra det centrale pensionssystem (CPS) til at justere lønsummen i ATR, så den indeholder de beskæftigedes optjening af fondede arbejdsmarkedspensionsbidrag.

(4) Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer og lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- og bijob for lønmodtagere i perioder, hvor der ikke foreligger AMR data. Eftersom der indgår en foreløbig strukturopgørelse, så vil fremskrivningsperioden være reduceret, således at der maksimalt fremskrives med 15 måneder. De 15 måneders fremskrivning forekommer i opgørelsen af første kvartal i juni måned, mens der fx ved opgørelsen af 2. kvartal i september kun vil være fremskrevet for seks måneder. Dette øger kvaliteten af statistikken betydeligt.

Ved valget af kilder til ATR lægges der således vægt på de stærke sider i de enkelte statistikker. AMR udnyttes til at sikre fuld dækning i opgørelsen af beskæftigelse, antal job, lønsum og betalte timer. Heri indgår personinterview, der benyttes til at skaffe oplysninger om de grupper, som registrene ikke dækker. Registerbaseret konjunkturstatistik benyttes til at beskrive udviklingen hen over året i de samme variable. Oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer udnyttes til at konvertere oplysninger om betalte timer til præsterede timer i året.

Arbejdstidsregnskabet gør alene brug af allerede eksisterende statistikker, der siden hen bearbejdes til Arbejdstidsregnskabets begreber. Arbejdstidsregnskabet er fleksibelt i anvendelsen af primærkilder, forstået på den måde, at eksisterende kilder kan udskiftes, hvis nye og bedre kilder udvikles. Valget af primærkilde er bestemmende for omfanget af den nødvendige databearbejdning. Når de forskellige datakilder integreres, vil alle begreber være konsistente og tilpasset de internationale standarder, og alle variable vil opfylde de gældende systemkrav.

Data i ATR summeres (aggregeres) inden de integreres og fremskrives, således at outputdata alene foreligger opdelt på socioøkonomisk status (om man er lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle), brancher, sektor, køn og arbejdsomfang.

De fire kilder til beregningerne i arbejdstidsregnskabets (ATR) opgørelse er:

1. Arbejdsmarkedsregnskabet se Statistikdokumentation AMR
2. Lønstrukturstatistikken se Statistikdokumentation LON
3. Indkomststatistikken se Statistikdokumentation AINDK
4. Beskæftigelse for lønmodtagere se Statistikdokumentation BfL.

(1) Med arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) foreligger der månedlige opgørelser af beskæftigelse, job, midlertidigt fravær, løntimer og for lønmodtagernes vedkommende også lønsum igennem hele kalenderåret for alle de år, AMR-data er tilgængelige.

AMR er grundlaget i ATR for betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller. I AMR beregnes disse på baggrund af betalte timer for lønmodtagere, men opregnet med hvor meget mere selvstændige og medarbejdende ægtefæller arbejder ifølge arbejdskraftundersøgelsen (AKU). Endvidere benyttes den seneste udvikling i AMR til at fremskrive job, beskæftigelse og betalte timer for selvstændige og medarbejdende ægtefæller i ATR.

Med AMR forløbsdata er det blevet væsentligt lettere at fastslå, om orlov kommer fra beskæftigelse eller ledighed. Derfor indgår der fra AMR oplysninger om orlov hen over alle årets måneder i ATR. Endvidere fremskrives orlov fra beskæftigelse (syge- og barselsorlov) i de måneder, hvor der ikke foreligger strukturopgørelser. Denne fremskrivning sker ved at fortsætte den seneste udvikling fra AMR.

En anden stor kvalitetsforbedring er, at AMR kan producere hurtigere foreløbige beskæftigelsesopgørelser til ATR, således at en foreløbig opgørelse for referenceåret 2015 allerede foreligger i august 2016 fra AMR.

(2) Lønstrukturstatistikken (LON) benyttes til at konvertere betalte timer fra AMR til præsterede timer i året i ATR.

Endvidere benyttes data fra lønstrukturstatistikken som hjælpeinformation til at beskrive fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder i ATR. Lønstatistikken bruges nemlig til at identificere job for timelønnede, der er karakteriseret ved ikke at få betaling under fravær. Derfor kan timelønnedes fordeling af betalte timer hen over året repræsentere fordelingen af præsterede timer hen over årets måneder. Endvidere har undersøgelser på baggrund af arbejdskraftundersøgelsen (AKU) vist, at selvstændige og medarbejdende ægtefæller ikke har en væsentlig forskellig fordeling af præsterede timer hen over året end lønmodtagere. Man kan derfor på baggrund af disse oplysninger beregne den relative fordeling af præsterede timer i forhold til betalte timer hen over årets måneder for alle beskæftigede i ATR. Så selv om der fra eIndkomst (AMR og beskæftigelse for lønmodtagere) alene foreligger oplysninger om betalte timer i måneden, så kan det i ATR beregnes, hvor meget dette svarer til i præsterede timer pr. måned, ud fra kendskabet til hvordan præsterede timer fordeler sig i forhold til betalte timer hen over årets måneder. Betalte timer har generelt en anden fordeling hen over årets måneder end præsterede timer, fordi fravær ikke er ligeligt fordelt hen over årets måneder.

(3) Fra indkomststatistikken (AINDK) benyttes oplysninger fra det centrale pensionssystem (CPS) til at justere lønsummen i ATR, så den indeholder de beskæftigedes optjening af fondede arbejdsmarkedspensionsbidrag.

(4) Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) indeholder månedlige oplysninger om job, betalte timer og lønsum hen over året for lønmodtagere. Oplysningerne bruges i ATR til at fremskrive lønsum, timer, beskæftigelse, hoved- og bijob for lønmodtagere i perioder, hvor der ikke foreligger AMR data. Eftersom der indgår en foreløbig strukturopgørelse, så vil fremskrivningsperioden være reduceret, således at der maksimalt fremskrives med 15 måneder. De 15 måneders fremskrivning forekommer i opgørelsen af første kvartal i juni måned, mens der fx ved opgørelsen af 2. kvartal i september kun vil være fremskrevet for seks måneder. Dette øger kvaliteten af statistikken betydeligt.

Ved valget af kilder til ATR lægges der således vægt på de stærke sider i de enkelte statistikker. AMR udnyttes til at sikre fuld dækning i opgørelsen af beskæftigelse, antal job, lønsum og betalte timer. Heri indgår personinterview, der benyttes til at skaffe oplysninger om de grupper, som registrene ikke dækker. Registerbaseret konjunkturstatistik benyttes til at beskrive udviklingen hen over året i de samme variable. Oplysninger fra virksomhedernes lønsystemer udnyttes til at konvertere oplysninger om betalte timer til præsterede timer i året.

Arbejdstidsregnskabet gør alene brug af allerede eksisterende statistikker, der siden hen bearbejdes til Arbejdstidsregnskabets begreber. Arbejdstidsregnskabet er fleksibelt i anvendelsen af primærkilder, forstået på den måde, at eksisterende kilder kan udskiftes, hvis nye og bedre kilder udvikles. Valget af primærkilde er bestemmende for omfanget af den nødvendige databearbejdning. Når de forskellige datakilder integreres, vil alle begreber være konsistente og tilpasset de internationale standarder, og alle variable vil opfylde de gældende systemkrav.

Data i ATR summeres (aggregeres) inden de integreres og fremskrives, således at outputdata alene foreligger opdelt på socioøkonomisk status (om man er lønmodtager, selvstændig eller medarbejdende ægtefælle), brancher, sektor, køn og arbejdsomfang.