Gå til sidens indhold

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Udenrigsøkonomi, Økonomisk Statistik
Selma Mustafic Mulalic
39 17 36 64

smu@dst.dk

Hent som PDF

Udenrigshandel med tjenester

Den første offentliggørelse af udenrigshandel med tjenester vil være behæftet med usikkerhed, idet en mindre del af datamaterialet enten mangler eller er fejlbehæftet. Der bliver suppleret med oplysninger fra tidligere perioder eller andre virksomhedernes indberetninger. Pålideligheden af tal for et givet kvartal øges ved efterfølgende offentliggørelser, da flere oplysninger foreligger. De oplysninger der kommer fra tjenestetællingen er behæftet med stikprøveusikkerhed samt den population, stikprøven er trukket fra. Usikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser.

Samlet præcision

Tællingen Udenrigshandel med tjenester bygger på en månedlig indberetning fra Danmarks ca. 325 største tjenestehandelsvirksomheder, samt en kvartalsvis indberetning fra ca. 2.600 virksomheder. Statistikken over udenrigshandel med tjenester bygger altså i stor grad på en stikprøve. Dette indebærer, at opgørelsen indeholder opregninger for de ikke dækkede enheder, hvilket ifølge sagens natur indebærer en vis usikkerhed. Dette gælder ikke mindst i forhold til dimensionen geografisk fordeling. Den geografiske dimension indgår ikke i stratificering og optimering af stikprøven.

En væsentlig usikkerhed knytter sig til den population, fra hvilken stikprøven er uddraget. Populationen er oprindeligt afgrænset ud fra oplysningerne til Nationalbankens betalingsstatistik, som ophørte med udgangen af 2004. Fra tællingsåret 2009 til og med tællingsåret 2022 anvendtes en population, som er afgrænset ud fra oplysninger fra Erhvervsregister samt de såkaldte screeningstællinger. Screeningstællingerne blev afviklet minimum hvert femte år, hvor et større antal virksomheder skulle indberette deres samlede import og eksport af tjenesteydelser. Fra tællingsåret 2023 ændres praksis med store screeningstællinger, og overgås til en årlig opdateringsrytme, med en større stikprøve, men uden screeningstællingerne. Dvs. en praksis, hvor der ”screenes i produktion”. Det nye design har fokus på at reducere revisionerne på den samlede import og eksport. Den gamle årstælling ophører og der indberettes kvartalsvist i stedet, og hermed indarbejdes nye oplysninger hurtigere i statistikken, og vi undgår at akkumulere revisioner over længere periode.

Endelig kan det forekomme, at indberetningerne er fejlbehæftede, bl.a. som følge af misforståelser hos indberetterne. Danmarks Statistik vurderer løbende pålideligheden af de indberettede oplysninger og kontakter indberetterne, når formodning om fejl opstår. Endvidere har en række områder været udtaget til særlig gennemgang, bl.a. søtransport, rejser, forsikring, bygge- og anlæg samt videnstjenester. Rejsepostens udgiftsside er svær at opgøre. P.t. udarbejdes den med udgangspunkt i oplysninger om danskeres forbrug, overnatninger og transport i udlandet fra udenlandske statistikker, men her er risiko for fejlvurdering relativt stor, især for de mindre lande. Usikkerheden kan ikke kvantificeres. De største indberettere til tællingen Udenrigshandel med tjenester rapporterer deres handel med udlandet hver måned, hvorfor pludselige ændringer i aktiviteten, bl.a. som følge af Covid-19 situationen i foråret 2020, vil blive fanget for disse enheder. For posterne lufttransport og rejser er der anvendt alternative kilder for at fange det forventede fald som følge af Covid-19, da disse poster ikke er fuldt omfattet af tjenestetællingen. Alt andet lige bør der derfor være større usikkerhed på disse poster under Covid-19 pandemien.

Stikprøveusikkerhed

Da undersøgelsen er stikprøvebaseret, er alle tal forbundet med en stikprøveusikkerhed. Stikprøveusikkerheden er størst for de mest detaljerede opgørelser på tjenestegrupper og/eller geografiske områder. Til beskrivelse af stikprøveusikkerheden benyttes varianskoefficienter (CV). Varianskoefficienten er standardfejlens procentmæssige andel af estimatet; dvs. den relative standardfejl. De estimerede varianskoefficienter for tællingen Udenrigshandel med tjenester (sidst beregnet i 2019) er: Eksport af tjenester (i alt): ca. 0,5 pct. Import af tjenester (i alt): ca. 0,6 pct. Med et sædvanligt statistisk sikkerhedsinterval på 95 pct. betyder det, at den relative stikprøvefejl højst er 1 pct. for eksporten og 1,2 pct. for importen. Hvis fx eksporten er estimeret til 200.000.000, er stikprøvefejlen ca. 1 pct. heraf, dvs. ca. 2.000.000.

De estimerede varianskoefficienter for de mere detaljerede opgørelser kan være betydeligt højere (se de vedhæftede dokumenter for 2014 og 2019). Værdierne med CV’er større end 35 er undertrykte.

Der er ikke beregnet stikprøveusikkerheder for perioden 2021-2023, men stikprøveusikkerheden for 2019 ligger til grund for angivelse af stikprøveusikkerhed i vores offentliggørelser.

Anden usikkerhed

En væsentlig usikkerhed knytter sig til den population, fra hvilken stikprøven er uddraget. Populationen er oprindeligt afgrænset ud fra oplysningerne til Nationalbankens betalingsstatistik, som ophørte med udgangen af 2004. Fra tællingsåret 2009 til og med tællingsåret 2022 anvendtes en population, som er afgrænset ud fra oplysninger fra Erhvervsregister samt de såkaldte screeningstællinger. Screeningstællingerne blev afviklet minimum hvert femte år, hvor et større antal virksomheder skulle indberette deres samlede import og eksport af tjenesteydelser. Fra tællingsåret 2023 ændres praksis med store screeningstællinger, og overgås til en årlig opdateringsrytme, med en større stikprøve, men uden screeningstællingerne. Dvs. en praksis, hvor der ”screenes i produktion”. Det nye design har fokus på at reducere revisionerne på den samlede import og eksport. Den gamle årstælling ophører og der indberettes kvartalsvist i stedet, og hermed indarbejdes nye oplysninger hurtigere i statistikken, og vi undgår at akkumulere revisioner over længere periode.

Udfordringen for Udenrigshandel med tjenester er, at der ikke findes noget administrativt eller statistisk register, der på et tilstrækkeligt sikkert grundlag kan vedligeholde og opdatere opregningsgrundlaget i forbindelse med opgørelsen af Udenrigshandel med tjenester. Sammenhængen mellem registeroplysningerne og den faktiske import hhv. eksport af tjenester er meget forskellig fra branche til branche. Og der selv for tilsyneladende små virksomheder kan være en del udenrigshandel med tjenester, fx hvis det er formålet med virksomheden. Sammenhængen mellem antal ansatte, omsætning og oplysninger om salg af ydelser til udlandet på momsindberetningen på den ene side, og den faktiske eksport med tjenester på den anden side, er generelt ikke så entydig.

Historisk set har de femårige opdateringer medført store revisioner, især pga. usikkerheden, der knytter sig til populationen. Opdateringen af stikprøven, for tællingsåret 2019, har givet anledning til store revisioner af tjenester for 2018-2020. For 2019 er eksporten af tjenester opjusteret med ca. 30 mia. kr., mens importen er opjusteret med 25 mia. kr. De største revisioner som følge af ændringen i stikprøven kunne knyttes til opdateringen af stikprøven af Danmarks største tjenestehandelsvirksomheder svarende til ca. 25 mia. kr. på begge sider, mens de resterede 5 mia. kr. på eksportsiden skyldes opdateringen af den stratificerede stikprøve af mindre og mellemstore virksomheder.

Endelig bygger Udenrigshandel med tjenester på et meget komplekst begrebsapparat. Derfor kan det forekomme, at indberetningerne er fejlbehæftede, bl.a. som følge af misforståelser hos indberetterne. Danmarks Statistik vurderer løbende pålideligheden af de indberettede oplysninger og kontakter indberetterne, når formodning om fejl opstår. Endvidere har en række områder været udtaget til særlig gennemgang, bl.a. søtransport, rejser, forsikring, bygge- og anlæg samt videnstjenester. Begrundelsen for at udtage har været områdets størrelse (navnlig søtransport), eller at området måtte forventes at frembyde særlige udfordringer for indberetterne. Rejsepostens udgiftsside er især svær at opgøre. P.t. udarbejdes den med udgangspunkt i oplysninger om danskeres forbrug, overnatninger og transport i udlandet fra udenlandske statistikker, men her er risiko for fejlvurdering relativt stor, især for de mindre lande. Usikkerheden kan ikke kvantificeres.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

I forhold til andre lande, der er sammenlignelige mht. størrelse og udvikling, vurderes den danske statistik over udenrigshandel med tjenester som værende af god kvalitet, dog med forbehold for en vis usikkerhed på især fordelingen på lande.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Efter første offentliggørelse af tjenestehandlen bliver denne løbende korrigeret, efterhånden som supplerende eller korrigeret statistisk materiale fremkommer. Denne supplerende information betyder, at den endelige opgørelse af tjenestehandlen først udarbejdes to-tre år efter udløbet af referenceåret. Det er fast praksis, at der i slutningen af september foretages fastlåsning af månederne i det foregående år. Samtidig revideres månederne i året før dette og låses atter. Den sidste revision foretages i forbindelse med, at det endelige nationalregnskab opstilles i år t+3.

Historisk set har de femårige opdateringer af populationen og stikprøven for tællingen Udenrigshandel med tjenester været årsag til store revisioner, især pga. usikkerheden der knytter sig til populationen. Fra tællingsåret 2023 overgås til en årlig opdateringsrytme, med en større stikprøve. Den nye praksis har fokus på at reducere revisionerne på den samlede import og eksport, hvor nye oplysninger indarbejdes hurtigere i statistikken, og vi undgår at akkumulere revisioner over længere periode.