Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Emil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25

ebm@dst.dk

Hent som PDF

Teknisk afprøvning og analyse

Statistikken er udarbejdet siden 2003. Spørgeskemaet, stikprøveudtagningen og beregningsmetoden er blevet justeret et par gange i den forløbne periode frem til 2013 og fra referenceåret 2023, hvor statistikken kun dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Statistikken produceres efter fælles EU-retningslinjer og vil derfor kunne sammenlignes med tilsvarende statistikker i de andre EU-lande.

International sammenlignelighed

Der leveres årlig data til EU's statistikbureau, Eurostat, for virksomheder med mindst 20 ansatte (i følge EU's forordning). Her leveres fordeling af omsætning på serviceydelser og fordeling af omsætning efter kundens hjemmested. Data for samtlige EU kan findes på Eurostats hjemmeside.

Det vurderes, at der er god sammenlignelighed på tværs af landene, idet statistikkerne bør være produceret efter fælles retningslinjer og principper.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er sammenlignelig fra 2023 og frem, hvor den dækker virksomheder med mindst 20 ansatte. Spørgeskemaet der er anvendt i den aktuelle tidsserie er direkte sammenlignet med spørgeskemaet for perioden 2012 til 2022. Undersøgelsen blev gennemført første gang for året 2003. Fra 2005 til 2007 er der databrud, pga. introduktion af nye branchekoder (DB07) og ændringer i stikprøven. Fra 2007 til 2009 er der databrud, pga. ændringer i produkter i skemaet sfa. tilpasning til EU-skema. Fra og med 2013 er statistikkens opregningsmetode ændret, således data opregnes baseret på et nyt datagrundlag for firmarer ud fra Det Erhvervsstatistiske Register. Hvilket betyder, at resultaterne før år 2013 ikke direkte kan sammenlignes med resultaterne fra 2013 og frem. I Statistikbanken kan findes data tilbage til 2004, men pga. forskelle i metoder og enheder kan der ikke forventes god sammenlignelighed med den forrige tidsserie der begynder med året 2013, eller den aktuelle serie, der begynder med året 2023.

Sammenhæng med anden statistik

Data i den nationale offentliggørelse opregnes på baggrund af den foreløbige omsætning i Regnskabsstatistik for private byerhverv. Til Eurostat opregnes statistikken på baggrund af omsætning fra den endelige Regnskabsstatistik for private byerhverv.

Intern konsistens

Ikke relevant for denne statistik.