Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Social og Sundhed
Birgitte Schütt Christensen
39 17 36 08

bir@dst.dk

Hent som PDF

Sygehusbenyttelse

Offentlige og private aktører og befolkningen kan anvende statistikken til at trække data om befolkningens sygehusbenyttelse til brug for diverse analyser, forskning, debat mv. Særlig værdiskabelse sker ved opgørelse af specifikke diagnosegrupper såvel som ved kobling af sygehusbenyttelse med sociodemografiske faktorer, fx bopæl. Dette opnås ved at koble Landspatientregisterdata med registerdata om befolkningen fra Danmarks Statistik.

Brugerbehov

  • Brugere: Kommuner, regioner, ministerier, organisationer, private virksomheder og privatpersoner.
  • Anvendelsesområder: Offentlige planlægningsformål, analyse, forskning, redegørelser, og offentlig debat.

Brugerhenvendelser angående statistikken opleves oftest at handle om opgørelser på specifikke diagnoser samt hjælp til dataudtræk fra Statistikbanken.

Brugertilfredshed

Der er jævnligt kontakt med brugere enten pr. mail eller pr. telefon, og anførte brugerbehov og -synspunkter noteres. Aktuelt er behovene: - genopbygning af statistikområdet efter overgang fra LPR2 til LPR3, herunder dataudgivelser fra 2019-2022 i statistikbanktabellerne - forespørgsler om diagnoseopgørelser - forespørgsler om opgørelser på kommune.

Der trækkes data på brugernes anvendelsesgrad af tabeller på sygehusbenyttelsesområdet for at kunne prioritere brugernes mest relevante tabel-behov.

Fuldstændighed af data

Der er ingen forordninger eller guidelines på området.