Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Erhvervslivets Udvikling, Erhvervsstatistik
Emil Tappe Bang-Mortensen
24 67 85 25

ebm@dst.dk

Hent som PDF

Reklamevirksomhed

Statistikken belyser omsætning i Reklamevirksomhed ved dens fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU.

Indholdsbeskrivelse

Statistikken belyser omsætning for Teknisk afprøvning og analyse ved dens fordeling på serviceydelser. Herudover indsamles information om omsætningens fordeling på kundegrupper og om eksportens fordeling på lande inden for EU og til lande uden for EU.

Grupperinger og klassifikationer

Statistikken anvender de 6-cifrede branchenumre i Dansk Branchekode 2007 (DB07).

Sektordækning

Statistikken dækker enheder, som er juridisk registreret i Danmark og som er registreret i følgende brancher (Dansk Branchekode 2007 (DB07)): - Reklamebureauvirksomhed (DB07) 73.11.10 - Anden reklamevirksomhed (DB07) 73.11.90 - Salg af reklameplads i medier (DB07) 73.12.00

Begreber og definitioner

Kundegrupper: I den nationale publicering anvendes følgende kundegrupper:

  • Virksomheder -inkl. offentligt ejede virksomheder
  • Den offentlige sektor
  • Organisationer og privatpersoner

Kundens hjemmested: I EU publicering anvendes kundens hjemmested i stedet for kundegrupper

  • Resident
  • Ikke-resident, intra-EU
  • Ikke-resident, extra-EU

Medier: Der indsamles oplysninger for "salg af reklameplads eller -tid på honorar eller kontraktbasis" fordelt på 8 medier:

  • Aviser, magasiner og tidsskrifter
  • Postomdelte reklamer
  • Radio
  • TV
  • Biografer
  • Internet
  • Udendørs reklamer, herunder på transportmidler
  • Andre medier

Serviceydelser: Generelt bygger spørgsmålene i skemaet på den europæiske statistiske aktivitetstilknyttede produktklassifikation CPA 2008, dog med en tilpasning til danske forhold. I skemaet anmodes virksomhederne om at oplyse deres omsætning og eksport, hvilke skal fordeles på følgende serviceydelser:

  • Salg af reklameplads i trykte medier på honorar- eller kontraktbasis
  • Salg af reklameplads eller -tid i radio og fjernsyn på honorar- eller kontraktbasis
  • Salg af reklameplads eller -tid på Internettet på honorar- eller kontraktbasis
  • Salg af reklame i forbindelse med events
  • Andet salg af reklameplads eller -tid på honorar- eller kontraktbasis
  • Totalrådgivning vedr. reklame
  • Direct marketing og direct mailing
  • Reklamedesign og konceptudvikling
  • Anden reklamevirksiomhed
  • Andre produkter og serviceydelser.

Fordelingen af omsætningen og eksporten på serviceydelserne skal angives i 1.000 kr. uden moms.

Enheder

Enhederne i statistikken er virksomheder, hvor hver virksomhed er bestemt ved den juridiske enhed. I Danmarks Statistiks Erhvervsstatistiske Register bestemmes de juridiske enheder ved deres CVR-nummer.

Population

Udvalgspopulation/Rammepopulation beskriver populationen, hvorfra stikprøven til reklamevirksomhed er udtrukket. Udvalgspopulation udgøres af virksomheder, som er reelle aktive på udtrækstidspunktet, registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem. (En virksomhed vurderes til at være reel aktiv, hvis den har løntimer for ansatte lønmodtagere (baseret på eIndkomstRegistret) svarende til mindst 0,5 årsværk og/eller har haft en beregnet indtjening af en vis størrelse.)

Målpopulation beskriver den population som respondenterne (de udvalgte reklamevirksomheder) skal opregnes til. Målpopulation udgøres af virksomheder, som er reelle aktive på opregningstidspunktet, registreret i Det Erhvervsstatistiske Registersystem. Der kan forekomme situationer, hvor nogle virksomheder findes i udvalgspopulationen men ikke i målpopulationen. Dette skyldes virksomheders lukning eller brancheskift mellem dannelsen af udvalgs- og målpopulationen. Ligeledes kan det også forekomme, at der findes flere virksomheder i målpopulationen end i udvalgspopulationen, idet data i målpopulationen er opdateret med nyere oplysninger og dermed kan der evt. kommer flere nye enheder i populationen.

Udvalgspopulation 2022 for reklamevirksomhed er opgjort til ca. 3488 virksomheder. Udvalgspopulationen er yderligere afgrænset således at virksomheder, som har under 5 fuldtidsansatte, er sorteret fra. Det samlede antal i udvalgspopulation 2022 er opgjort til ca. 322 virksomheder. Målpopulation 2022 for reklamevirksomhed er opgjort til 3488 virksomheder.

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Statistikken dækker tidsperioden fra 2023 og frem.

Basisperiode

Ikke relevant for denne statistik.

Måleenhed

Måleenheden er 1.000 kr. Der offentliggøres de absolutte fordelinger af omsætning på serviceydelser.

Referencetid

Statistikken dækker regnskabsåret.

Hyppighed

Statistikken udkommer en gang om året.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Lovhjemmel til dataindsamling findes i § 8 i Lov om Danmarks Statistik, jf. Lovbekendtgørelse nr. 610 af 30. Maj 2018.

Europaparlamentets og rådets forordning (EF) nr.295/2008 af marts 2008 om statistik over erhvervsstrukturer (bilag 8).

Indberetningsbyrde

Der er ikke opgjort respondentbyrde for statistikken for 2023

Øvrige oplysninger

Statistikken har en emneside .