Gå til sidens indhold

Indhold

Kontaktinfo

Nationalregnskab, Økonomisk Statistik
Peter Rørmose Jensen
+45 39 17 38 62

prj@dst.dk

Hent som PDF

Multiplikatortabeller

Tabellerne indeholder et udvalg af multiplikatorer, der kan betragtes som et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Tabellerne er opdelt i tre grupper, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse tre grupper er yderligere opdelt efter om der er tale om et stød til efterspørgslen i en specifik branche eller i en specifik endelig anvendelse. I hver tabel er der endvidere mulighed for yderligere at vælge hvilken type af multiplikator man vil arbejde med eller hvilken form for beskæftigelse, man finder mest interessant. Multiplikatorerne bruges, når man fx gerne vil vurdere effekterne af et muligt stød til efterspørgslen. Ved at gange en mulitplikator med størrelsen af stødet kan man vurdere hvilke effekter det vil få på produktion, beskæftigelse mv.

Indholdsbeskrivelse

Input-output multiplikatorer er en opgørelse af økonomiens svar på ændringer i den endelige anvendelse (forbrug, investeringer og eksport). Svaret kan opgøres i form af ændringer på nationalregnskabets mest detaljerede brancheniveau i forskellige variabler fx produktion, beskæftigelse, indkomst, import, energiforbrug, CO2 emissioner eller andre. En af de mest brugte multiplikatorer angiver fx, hvor mange beskæftigede personer der kræves, hvis der skal bruges 1 mill. kr. på investeringer i boligbyggeri. Multiplikatorerne rummer såvel de direkte effekter i den branche som initialt skal opfylde en efterspørgsel som de indirekte effekter i de brancher, der er tidligere led i den kæde af produktionsprocesser, der skal til, før et produkt er klar til sin endelige anvendelse.

Tabellerne er opdelt i 3 kategorier, produktionsmultiplikatorer, beskæftigelsesmultiplikatorer og inputmultiplikatorer. Hver af disse er igen opdelt i to typer af multiplikatorer 1 og 2, hvor 1-tabellerne fx PRODMUL1 er karakteriseret ved, at her forekommer den initiale ændring i efterspørgslen i en branche, mens i 2-tabellerne fx PRODMUL2 opgøres det initiale stød til efterspøgslen i en af komponenterne i efterspørgslen fx boligbyggeri eller eksport. Det giver i alt 6 forskellige tabeller. For hver af de 6 tabeller er muligt at specificere yderligere, fx hvilken type af multiplikator man er interesseret i og for beskæftigelsesmultiplikatorerne hvilken type af beskæftigelse man er interesseret i, herunder antallet af beskæftigede, antallet af lønmodtagere, antallet af fuldtidsbeskæftigede eller antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.

For produktionsmultiplikatorerne PRODMUL1 og PRODMUL2 kan man vælge mellem 3 forskellige multiplikatortyper, mens man for de 4 øvrige multiplikatortabeller kan vælge mellem 5 forskellige typer. Hvad der ligger bag de 5 typer er skitseret her:

1. Direkte effekt. For tabeller af typen "...MUL1" antages den direkte effekt på produktionen i den betragtede branche, at være lig med 1 (mill. kr.). Det betyder, at produktionen her isoleret set vil stige med en mill. kr. I tabellerne BESKMUL1 og INPMUL1 er den direkte effekt den mængde af import, beskæftigelse mv. der kræves for at branchen isoleret set kan øge produktionen med 1 mill. kr. Hvis den direkte importmultiplikator er 0,31 betyder det, at importen vil stige med 310.000 kr. hvis den pågældende branche, skal producere for yderligere 1. mill. kr.

For tabeller af typen "..MUL2" er den direkte effekt knyttet til komponenter i den endelige anvendelse. Det vil sige, hvor meget ekstra produktion, beskæftigelse, import mv. en stigning i fx eksporten eller husholdningernes forbrug af kød direkte giver anledning til i de brancher som i første omgang skal levere til denne efterspørgsel.

2. Simpel multiplikator. Dette er den traditionelle multiplikator, som også tager de indirekte effekter med. Det vil sige, at når en specifik branche skal producere for 1 mill. kr. har den en lang række underleverandører, som også skal producere ekstra, og underleverandørerne har selv underleverandører osv. Det initiale stød til en enkkelt branches efterspørgsel breder sig som ringe i vandet.

3. Total multiplikator. Denne multiplikator dækker de såkaldt inducerede effekter. Modelleringen går her et skridt videre. Nu antages det, at den løn, som udbetales til de nye ekstra beskæftigede omsættes indenfor samme periode til privat forbrug, så vil det ekstra forbrug generere ekstra dansk produktion, ekstra import, ekstra beskæftigelse og så videre. Det betyder at den totale multiplikator altid er højere end den simple. Det skal dog bemærkes, at der her arbejdes med en reduceret (truncated) udgave af den totale multiplikator, som ikke er voldsomt meget større end den simple multiplikator. Men der bør udvises forsigtighed ved anvendelsen af denne multiplikator frem for den simple. Det skyldes den implicitte antagelse om, at de "nye" beskæftigede ikke havde nogen beskæftigelse eller noget forbrug tidligere, hvilket ofte vil være forkert. Skifter man fra et andet job eller sociale overførsler, har man nok haft et vist forbrug på forhånd.

4. Type I multiplikator. Der er her tale om en "normaliseret" udgave af "Simpel multiplikator". Det skal forstås sådan, at den simple multiplikator er divideret med den direkte effekt. Fortolkningen af Type I multiplikatoren er, hvor mange beskæftigede der vil komme i hele økonomien, hvis investeringen er netop så stor, at der som direkte effekt ansættes netop 1 person. Denne multiplikator er anvendelig i situationer, hvor man fx ved, at et projekt vil give anledning til 200 nyansættelser, og gerne vil vide, hvor mange ansættelser det vil give anledning til i hele økonomien.

5. Type II multiplikator. Der er her tale om en "normaliseret" udgave af "Total multiplikator". Den samme beskrivelse som ved Type I multiplikatoren gælder her. Total multiplikator divideret med den direkte effekt.

Tabellerne indeholder således en række forskellige multiplikatorer, som kan betragtes et værktøj til vurdering af konsekvenserne af forskellige "stød" til efterspørgslen. Multiplikatorerne kan bruges, når det vurderes, at en ændring i efterspørgslen i økonomien vil udmønte sig i fx større produktion i danske slagterier eller større boliginvesteringer. Hvis det fx skal vurderes, hvor mange beskæftigede en investering i boligbyggeri vil give anledning til ganges en passende beskæftigelsesmultiplikator blot med størrelsen af den forventede investering. Den simple multiplikator er i dette tilfælde 1,133. Hvis der skal investeres 2 mia. kr. i boligbyggeri ganges dette tal med multiplikatoren 1,133*2000 = 2.266 beskæftigede.

For en lidt mere dybdegående beskrivelse af, hvordan tabellerne og multiplikatorerne anvendes og hvordan resultater fortolkes, se venligt dette dokument

Grupperinger og klassifikationer

Input-output tabeller, som er grundlaget for multiplikatorerne, udarbejdes som en integreret del af nationalregnskabet, og er derfor baseret på de samme klassifikationer og grupperinger som her. Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen. Nationalregnskabets 117-branchegruppering svarer - med få afvigelser - til 127-standardgrupperingen og nationalregnskabets 117 brancher kan aggregeres til de øvrige standardgrupperinger. Nationalregnskabstal kan således sammenlignes og anvendes i forbindelse med andre statistikker der anvender DB07-standardgrupperingerne.

Husholdningernes forbrug såvel som den individuelle del af det offentlige forbrug findes i input-output og multiplikator tabellerne opdelt efter COICOP klassifikationen, mens den kollektive del af det offentlige forbrug er opdelt efter COFOG klassifikationen. Sammenligninger med andre statistikker på et detaljeret erhvervsniveau vil dog ofte vise afvigelser, dels på grund af variabel-definitionsforskelle, og dels som følge af nationalregnskabets ønske om kalenderårsafgrænsning og dets krav til totaldækning af den økonomiske aktivitet.

Internationalt set findes en høj grad af sammenlignelighed i forhold til andre landes nationalregnskaber, da det danske nationalregnskab er udarbejdet i henhold til ENS2010-retningslinierne

Sektordækning

Multiplikatorerne er organiseret på grundlag af nationalregnskabets brancheinddeling. Sektorer i nationalregnskabsmæssig forstand, herunder fx husholdningssektoren eller den finansielle sektor går på tværs af nationalregnskabets brancher. Der er ikke opgjort specifikke multiplikatorer for nationalregnskabets sektorer. Dansk Branchekode 2007 (DB07), der er en dansk udgave af de internationale nomenklaturer EU's NACE, Rev. 2 og FN's ISIC, Rev. 4, indeholder en række standardgrupperinger: 127-, 36-, 19,- og 10-grupperingen. Disse grupperinger er i nationalregnskabet tilpasset let, så der er tale om grupperinger af brancher på 117, 69, 38, 21 og 13. Heri indgår fx transportsektoren eller fødevaresektoren, som begge kan dannes ved at samle visse brancher.

Begreber og definitioner

Input-output tabeller: Input-output tabellerne er en organiseret opstilling af detaljerede økonomisk-statistiske oplysninger og beskriver sammenhænge mellem produktion, import og anvendelser i økonomien for et givet år. En input-output tabel er en yderligere specifikation af nationalregnskabets tre hovedkonti for henholdsvis varer og tjenester, produktion og indkomstdannelse. Tabellerne udgør samtidig grundlaget for opstilling af en såkaldt input-output model, hvormed der kan foretages beregninger af direkte og indirekte sammenhænge i økonomien. Tabellerne opstilles ud fra nationalrenskabets produktbalancer, også kaldet TA (Tilgang/Anvendelse) eller supply-use tabel.

Multiplikator: Multiplikatorerne udtrykker i form af ændringer i produktionen, importen, indkomsten eller beskæftigelsen størrelsen af reaktionen i økonomiens brancher på et stød på 1 mill. kr. til den endelige anvendelse i en specifik branche eller endelig anvendelse
Fordi mulitiplikatorerne er beregnet som en slags enhedsværdi er de i praksis blot faktorer, som når de ganges med faktiske eller potentielle ændringer i den endelige anvendelse giver effekten på beskæftigelsen, produktionen eller importen.

Enheder

Enheden i nationalregnskabets brancher er principielt den lokale faglige enhed, arbejdsstedet, som er den mindste enhed, der kan opstilles en produktionskonto for.

Population

Alle enheder, der udøver dansk økonomisk aktivitet

Geografisk dækning

Danmark

Tidsperiode

Multiplikatortabellerne offentliggøres i første omgang kun for det seneste endelige nationalregnskabsår, som også er det seneste år, for hvilket der foreligger input-output tabeller med den fulde detaljeringsgrad i brancherne. Det vurderes, at multiplikatorernes primære anvendelse vil være til at give et bud på effekten af aktuelle ændringer i efterspørgslen. Dertil er der brug for en enkelt multiplikator, som er så aktuel som muligt.

Den strukturelle del af multiplikatorerne ændrer sig relativt lidt over tid, og der er derfor i den henseende ikke noget betydeligt problem med at anvende en multiplikator, som har et par år på bagen. Man kan tilpasse den senest tilgængelige multiplikator til nutiden ved at justere med prisudvikling mellem multiplikatorens år og nutiden. Gøre man ikke det, vil der være tendens til en lille overvurdering af effekterne.

Det har naturligvis et selvstændigt formål at betragte en multiplikator over tid i kædede værdier, fordi det giver et indtryk af struktureller ændringer i fx omfanget af nødvendig beskæftigelse for at kunne producere en enhed. Det vil være at betragte som et alternativt produktivitetsmål, som man kan have interesse i at betragte over tid. Multiplikatorer som kombinerer variabler i økonomiske enhed med variabler i fysiske enheder, fx beskæftigelsesmultiplikatoren, vil over tid være influerede af ændringer i priserne. Derfor giver det et forkert indtryk af udviklingen, hvis disse multiplikatorer i løbende priser betragtes som en tidsserie. Løsningen er at beregne multiplikatorer i kædede værdier, men for at holde statistikken så enkel som muligt, er der foreløbig set bort herfra.

Basisperiode

Til at begynde med, tilbydes multiplikatorerne kun for det senest tilgængelige år for endelige nationalregnskaber og input-output tabeller.

Måleenhed

Alle multiplikatorerne måles i mio. kr. (eller i antallet af beskæftigede for beskæftigelsesmultiplikatoren) beregnet som effekter af et stød på 1 mill. kr. til den endelige anvendelse.

Referencetid

Multiplikatortabellerne refererer til et kalenderår. Alle effekter på modellens variabler antages at optræde inden for det betragtede år.

Hyppighed

Årlig statistik.

Indsamlingshjemmel og EU regulering

Der anvendes data i disse tabeller, som allerede er offentliggjort i andre tabeller, og der indsamledes således ikke specielle data til denne statistik. De anvendte data bygger på følgende lovgivning. Lov om Danmarks Statistik §§ 6 og 8 - 12. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) Nr. 549/2013 af 21.maj 2013 om det europæiske national- og regionalregnskabssystem i Den Europæiske Union (ESA2010) (EUT L 174 26.06.2013, s. 1). Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 691/2011 om europæiske miljøøkonomiske regnskaber.

Indberetningsbyrde

Statistikken er baseret på oplysninger fra eksisterende statistikker. Der er derfor ingen direkte indberetningsbyrde, i forbindelse med opgørelsen af denne statistik Input-output tabeller afledes af det endelige nationalregnskab.

Øvrige oplysninger

Øvrig oplysninger om staatistikken kan fås ved henvendelse til Danmarks Statistik.