Statistisk behandling

Kilder

Danmarks Statistik har som udgangspunkt et omfattende statistikgrundlag til rådighed til at udarbejde kvartalsvis statistik for offentlig forvaltning og service. Der foreligger kvartalsvise regnskabsoplysninger for såvel stat som regioner og kommuner. Stort set alle betydende enheder er dækket via egentlig primærstatistisk materiale, som dog ikke er egentlige afsluttede regnskaber, som det er tilfældet for årsstatistikkerne.

Statslige institutioner på Finansloven overfører dagligt deres regnskabsregistreringer til Økonomistyrelsen. Oplysningerne har samme detaljeringsgrad som det årlige statsregnskab. Indberetningerne til Økonomistyrelsen omfatter også konteringer foretaget efter kalenderårets afslutning, den såkaldte supplementsperiode. Summen af månedsindberetningerne inklusive indberetningerne for supplementsperioden vil således svare til årsregnskabet. Regnskaber fra offentlige selskaber, Folkekirken mv. indhentes særskilt og bruges også som kilder til statistikken.

Fra kommuner og regioner indhentes kvartalsdata til Danmarks Statistik ca. en måned efter kvartalets udløb. Disse data er på samme detaljeringsniveau som årsdata, men der er dog ikke tale om egentlige afsluttede kvartalsregnskaber. Det betyder bl.a. at fejl og manglende konteringer vedrørende et kvartal først rettes ved års afslutningen af regnskabet, hvor det konteres i supplementsperioden. Summen af de fire indberettede kvartaler stemmer ikke overens med årsregnskabet.

Sociale kasser og fonde dækkes via egentlige kvartalsvise regnskaber, der indsendes til Danmarks Statistik.

Data for indkomstoverførsler stammer fra regnskaberne fra staten og kommuner samt fra Udbetaling Danmark. Udbetaling Danmark er en offentlig myndighed, der siden 1. oktober 2012 har overtaget kommunernes opgave med at udbetale en række sociale ydelser til borgerne. Data fra Lønmodtagernes Garantifond anvendes i opgørelsen af deres ydelser.

Beregningerne til opgørelse af kvartalsvise skatter og afgifter til offentlig forvaltning og service er foretaget på baggrund af:

• Regnskabsoplysninger på månedsbasis fra SKAT
• Indtægtslister på månedsbasis fra Skatteministeriet
• Punktafgiftsstatistikken fra SKAT
• Momsopgørelse
• Ministerielle skatteskøn og opgørelser fra finanslovene og Finansministeriet

I forbindelse med opgørelsen af udgifter til COVID-19-hjælpepakker er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med ugentlige dataleverancer fra Erhvervsstyrelsen om udbetalinger til erhvervslivet. Der er usikkerhed forbundet med opgørelsen af udgifter til kompensationspakkerne. Der kan således forekomme efterregistreringer trods periodernes udløb. Der vil desuden sandsynligvis forekomme tilbageløb i forbindelse med udbetalinger til virksomheder, der ikke har levet op til betingelserne for udbetaling og dermed fået uberettiget støtte. Der åbnes for den endelige indberetning til slutafregning i slutningen af maj, og fristen for at indberette bliver på tværs af kompensationsordningerne den 30. November 2022.

I forbindelse med opgørelsen af udgifter til minkerstatnings- og kompensationsordninger er data fra statsregnskabet til denne offentliggørelse suppleret med kvartalsvise dataleverancer fra Fødevarestyrelsen om udbetalinger til minkavlere og følgeerhverv.

Indsamlingshyppighed

Data indsamles kvartalsvist.

Indsamlingsmetode

Regnskabsdata fra stat, kommuner og regioner samt Udbetaling Danmark modtages elektronisk.

Datavalidering

Data valideres ved at sammenligne udviklingen og niveauet i det nuværende kvartal med tidligere kvartaler og år. Derudover foretages der fejlsøgning af regnskabsdata, bl.a. i forhold til korrekt brug af kontoplanen.

Databehandling

Den grundlæggende idé bag det kvartalsvise beregningssystem er at anvende de samme principper og beregningsmetoder, som anvendes ved opstilling af det årlige nationalregnskab for offentlig forvaltning og service.

Kvartalsvise offentlige finanser er opgjort efter nationalregnskabsprincipper og metoderne er konsistente med beregningen af de årlige offentlige finanser. Det skal bemærkes, at data- og periodiseringsproblemer på kvartaler er større end på årsbasis. Efter reglerne i nationalregnskabssystemet registreres udgifter og indtægter efter optjeningsprincippet. Det vil sige, at udgifter og indtægter registreres på det tidspunkt hvor optjeningsperioden slutter selvom den faktiske betaling kan forekomme på et senere tidspunkt. Der kan således være uoverensstemmelse mellem udgifter og indtægter opgjort efter optjeningsprincippet og efter kasseprincippet, hvor udgifter og indtægter opgøres på betalingstidspunktet.

Databehandlingen for den statslige sektor sker ved følgende steps:

Step 1: Månedsdatasæt fra Økonomistyrelsen lægges sammen, så der dannes et kvartalsdatasæt. Alle udgifter og indtægter med identiske kontonumre lægges sammen, så en konto efterfølgende indeholder en værdi svarende til summen af de i månederne konterede beløb på det aktuelle kontonummer.

Step 2: Alle udgifts- og indtægtsposter påføres på mest detaljerede kontoniveau en nationalregnskabsmæssig klassifikation. Det gøres ved i første omgang at overføre den nationalregnskabsmæssige klassifikation fra samme års budgetstatistik til kontonumre som er identiske. Ved brug af budgetstatistikken er det muligt at påføre klassifikationer på nye konti, som indføres i løbet af året (givet at der er budgetteret på de pågældende konti). Restgruppen, fx kontonumre der oprettes efter budgetvedtagelsen, udtages og klassificeres skønsmæssigt. Beløbsmæssigt spiller restgruppen en beskeden rolle.

Step 3: Materialet valideres ved at sammenholde kvartalsberegningen med samme års budgetstatistik, forrige års regnskabsbaserede årsversioner samt seneste kvartaler. Valideringen sker på ministerområdeniveau. Valideringen kan afdække fejlklassifikationer og manglende konteringer, og der søges så vidt muligt rettet op herpå. På makroniveau anvendes budgetredegørelsen fra Finansministeriet også i valideringen.

Step 4: Der er nogle realøkonomiske regnskabsposter, som ikke kan beskrives ud fra de foreliggende kilder og derfor ikke er periodiseret rigtigt på kvartaler. Her fordeles budgettallet ud på kvartalerne i det aktuelle år ud fra den såkaldte Denton algoritme. Denton algoritmen bruger budgetåret og de to seneste regnskabsår til at fordele regnskabsposterne på kvartaler. Denton algoritmen anvendes på følgende serier:

Udgifter:

• Imputerede arbejdsgiverbidrag
• Forbrug af fast realkapital
• Renter
• Subsidier
• Andre løbende overførsler
• Investeringstilskud og kapitaloverførsler i øvrigt
• Investeringer i forskning og udvikling m.m.

Indtægter:

• Indkomst fra kvasi-selskaber
• Renter samt udbytter
• Jordrente
• Imputerede bidrag til sikringsordninger
• Andre løbende overførsler
• Andre kapitaloverførsler
• Egenproduktion overført til investeringer

Step 5: Statslige tilskudsinstitutioner og offentlige selskaber indregnes ved at anvende skønnet fra seneste budgetstatistik. Dette skøn bygger på en fremregning af det seneste år, hvor der foreligger regnskabsmateriale. Årstallet fordeles skønsmæssigt på kvartaler.

Step 6: Ved beregning af fjerde kvartal foreligger samtidig regnskabsoplysninger om konteringer i supplementsperioden. Der foretages en udjævning af disse konteringer over kvartalerne. Supplementsperioden i staten er ikke beløbsmæssigt af stor betydning.

Databehandlingen for den kommunale og regionale sektor sker ved følgende steps:

Step 1: Fra kommuner og regioner indhentes kvartalsdata til Danmarks Statistik ca. en måned efter kvartalets udløb.

Step 2: Kommunernes udgifter til tilskudsinstitutioner er konteret på art 50-59 (tilskud til personer og institutioner). En vis procentdel af disse udgifter omflyttes til løn- og varekøbsbærende arter. Procentdelen findes som den procentuelle afvigelse mellem de summerede konteringer på art 50-59 for 1. til 4. kvartal året før og de endelige konteringer på art 50-59 på det afsluttede regnskab fra året før. Dette giver et estimat for den andel, der typisk vil være midlertidigt konteret på art 50-59. Fremgangsmåden forudsætter, at andelen ikke afviger væsentligt fra år til år. Derudover forudsættes det, at det beløb, der er midlertidigt konteret på art 50-59, udgør nogenlunde den samme andel fra kvartal til kvartal. Når data foreligger for et afsluttet år i form af fire afsluttede kvartaler og et endeligt regnskab, kan det faktiske beløb, der skal flyttes fra art 50-59 til løn- og varekøbsbærende arter, beregnes. Antagelsen om, at det er den samme procentdel af art 50-59, der skal flyttes i de enkelte kvartaler inden for et år, bibeholdes.

Step 3: For den kommunale sektor er der ikke tilgængelige oplysninger om supplementsperioden, og denne må derfor beregnes residualt som forskellen mellem konteringerne i første til fjerde kvartal og de endelige regnskaber. Supplementsperiodens konteringer skal fordeles på de forudgående fire kvartaler. Det kan i sagens natur ikke lade sig gøre, før det endelige årsregnskab foreligger. Derfor må der foretages et skøn over supplementsperiodens størrelse allerede ved udarbejdelsen af første kvartal. Dette gøres ved at inddrage viden om sidste års supplementsperioder, det samlede budget for året og de konteringer, der findes på første kvartal. Den endelige justering af supplementsperiodens størrelse finder sted, når de endelige regnskaber foreligger. Der vil således løbende kunne forekomme rettelser i tidligere kvartaler som følge af nye og bedre skøn over supplementsperiodens størrelse.

Step 4: Periodiseringen på kvartaler af en række variabler kan ikke beskrives ud fra det foreliggende datamateriale. Årstotalen kan for de fleste af disse variable dannes og svarer til den værdi, der kan uddrages af det endelige årsregnskab, men det kvartalvise mønster afspejler hovedsageligt den konteringspraksis, der gør sig gældende, og ikke nødvendigvis den bagvedliggende økonomiske aktivitet. En opretning af materialet er for nærværende ikke mulig, da der ikke findes kilder, som kan anvendes i forbindelse med en sådan opretning. Det er derfor vurderet, at for disse variable vil tallene fra marts-versionen (nationalregnskabsbehandlede budgetter for offentlig forvaltning og service) fordelt på kvartaler vha. den såkaldte Denton-algoritme være mere retvisende. Variable estimeret ud fra denne metode er de samme som for staten.

Korrektion

Der foretages sæsonkorrektion for normale sæsonudsving i tabellerne offentlig forvaltning og service, indkomstoverførsler efter indkomsttype og sæsonkorrigering (OFF10K) samt skatter og afgifter efter skattetype og sæsonkorrigering (OFF12K). Data sæsonkorrigeres vha. JDemetra+med fast modelvalg, som undersøges én gang om året. Der bliver korrigeret for påske, handelsdage og skudår hvis disse effekter er signifikante. Der benyttes indirekte sæsonkorrektion til beregning af de samlede sæsonkorrigerede tal. Der foretages ikke årsafstemning, og der vil derfor forekomme forskelle imellem de faktiske og de sæsonkorrigerede tal på årsbasis.