Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Offentlige Finanser, Økonomisk StatistikIda Balle Rohde
61 24 24 85
Hent som PDF
Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande, som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008. I forhold til sammenlignelighed over tid skal man være opmærksom på, at tallene er opgjort i løbende priser.
International sammenlignelighed
Der er fuld sammenlignelighed med offentlige finanser i andre lande som følger de internationale standarder på området, dvs. ESA2010 og SNA2008.
Sammenlignelighed over tid
Danmarks Statistik offentliggjorde 28. juni 2002 kvartalsvise offentlige finanser for første gang. Statistikken dækker perioden siden første kvartal 1999 og er sammenlignelig over hele tidsperioden.
Sammenhæng med anden statistik
De kvartalsvise offentlige finanser er konsistent med det kvartalsvise nationalregnskab og statistik for betalingsbalancen.
Opgørelsen af kvartalsvise finansielle konti for offentlig forvaltning og service hænger begrebsmæssigt sammen med opgørelsen af de kvartalsvise offentlige finanser. I begge opgørelser beregnes nettofordringserhvervelsen (det offentlige underskud/overskud). De kvartalsvise offentlige finanser opgør underskuddet/overskuddet som forskellen mellem de samlede indtægter og udgifter. De finansielle konti opgør derimod underskuddet/overskuddet som forskellen mellem de finansielle transaktioner i de finansielle aktiver og passiver. De to opgørelser fører ikke frem til samme skøn for underskuddet/overskuddet, primært fordi de bygger på forskelligt kildemateriale. Men de finansielle konti afstemmes således at underskuddet/overskuddet bliver identisk med de kvartalsvise offentlige finanser.
Intern konsistens
Kvartalsvise offentlige finanser er konsistent med de årlige offentlige finanser, det kvartalsvise nationalregnskab og statistik for betalingsbalancen.