Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

KAS er en registerbaseret opgørelse, som anvendes til at belyse befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. I forhold til kilder til usikkerhed er det særligt følgende, som kan nævnes:

Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde bestemmes det primære job som jobbet, hvor der normalt arbejdes flest timer. Oplysningen om arbejdede timer er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, men i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til omkring 6 pct. i 2024. Imputeringen kan i nogle tilfælde betyde, at det forkerte job udpeges som det primære.

Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig/medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller, end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi en række indberetninger fra arbejdsgivere er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører en nødvendig fejlsøgning og fejlopretning af arbejdsstederne, men selvom fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysninger vedrørende arbejdssteder - særligt på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor - især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for "institutionsophold" (branchegruppe 87) og "sociale foranstaltninger uden institutionsophold" (branchegruppe 88) være usikker på mere detaljeret niveau, men også de to grupper imellem. Detaljerede fordelinger inden for "undervisning" (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik

Anden usikkerhed

Ikke yderligere at bemærke.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

KAS anvender arbejdsmarkedsregnskabet (AMR) som datagrundlag. I AMR integreres, fejlsøges og harmoniseres en lang række datakilder i et statistiksystem. Det betyder, at KAS kan belyse arbejdsmarkedet bredere og mere sammenhængende, end de enkeltstående statistikker kan. KAS er samtidig en totaltælling af befolkningen, og der er dermed ikke samme usikkerhed som ved statistikker baseret på stikprøver.

Der er følgende usikkerheder forbundet med statistikken:

Bestemmelsen af den primære tilknytning til arbejdsmarkedet, når en person har flere job ultimo november: I sådanne tilfælde vælges det primære job som det job, hvor der normalt arbejdes flest timer. Denne oplysning er imputeret for selvstændige og medarbejdende ægtefæller, og i nogle tilfælde også for lønmodtagere. For lønmodtagere er andelen dog faldet fra 14 pct. i 2008 til omkring 6 pct. i 2023. Imputeringen kan i enkelte tilfælde medføre, at det forkerte job udpeges som det primære.

Antallet af beskæftigede selvstændige og medarbejdende ægtefæller: For selvstændige og medarbejdende ægtefæller er periodiseringen af jobbene i løbet af året mere usikker end for lønmodtagere. Ved produktionen anvendes en række oplysninger med det formål at vurdere, om personen reelt er aktiv i et job som selvstændig eller medarbejdende ægtefælle. Der vil dog være en større usikkerhed forbundet med opgørelser af antallet af selvstændige og medarbejdende ægtefæller end med opgørelser af antallet af lønmodtagere.

Branchefordelt beskæftigelse: Der er en vis usikkerhed omkring, hvilket arbejdssted det enkelte lønmodtagerjob foregår på, fordi nogle arbejdsgiverindberetninger er mangelfulde. De mangelfulde indberetninger medfører nødvendige fejlsøgninger og fejlopretninger af arbejdsstederne. Selv når fejlene rettes bedst muligt, er der fortsat nogen usikkerhed omkring dele af oplysningerne om arbejdssteder, især på detaljeret niveau. Usikkerhederne knytter sig særligt til detaljerede fordelinger af beskæftigelsen på brancher i den offentlige sektor, især på det kommunale område. Her vil fordelinger på brancher inden for institutionsophold (branchegruppe 87) og sociale foranstaltninger uden institutionsophold (branchegruppe 88) være usikre på mere detaljeret niveau, men også mellem de to grupper. Detaljerede fordelinger inden for undervisning (85) er også forbundet med en vis usikkerhed.

Underopdelingen af lønmodtagergruppen efter færdighedsniveau (dvs. lønmodtagere med ledelsesansvar, lønmodtagere på højeste niveau, lønmodtagere på mellemniveau, lønmodtagere på grundniveau, andre lønmodtagere og lønmodtagere uden nærmere angivelse) sker ved hjælp af oplysninger om arbejdsfunktion, som indberettes til Danmarks Statistiks lønstatistik. Mindre virksomheder i den private sektor (færre end 10 fuldtidsansatte) har ikke pligt til at indberette disse oplysninger og placeringen af lønmodtagere efter færdighedsniveau foregår her ved imputering, når det er muligt. I sådanne tilfælde er kvaliteten af oplysningen om færdighedsniveauet derfor væsentligt lavere.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Når KAS offentliggøres anses data for at være endelige. Dog kan data revideres som følge af metodeændringer eller nye oplysninger.