Præcision og pålidelighed

Samlet præcision

Statistikken om de kulturelle og kreative erhvervs nationaløkonomiske betydning tager udgangspunkt i det danske nationalregnskab. I forbindelse med hovedrevisionen af nationalregnskabet i 2024, der er gennemført i alle EU-lande, er det danske nationalregnskab blevet grundigt gennemgået og vurderet. En vurdering af pålideligheden af nationalregnskabstallene søges løbende opretholdt ved at foretage afstemningen af nationalregnskabet på et meget detaljeret niveau, ligesom den centrale variabel BNP søges opgjort fra såvel produktions-, anvendelses- som indkomstsiden. Input-output-modellen, der benyttes i statistikken kan yderligere være påvirket af upålidelighed af de antagelser, der er gjort ved tabellens opstilling.

Opstillingen af statistikken i en nationalregnskabsmæssig ramme indebærer en række antagelser, gennemsnitsbetragtninger og modelberegninger, som betyder at præcisionen af statistikken ikke er så høj som for statistikker, hvor der er en mere direkte sammenhæng til observerede data.

Der er en del usikkerhed på tallene forbundet med de kilder, der anvendes som vægte, samt de antagelser der gøres ved opstillingen af nationalregnskabet og input-output-tabellerne. Den begrebsmæssigt konsistente og over tid ensartede bearbejdning af kilderne bidrager dog til en reduktion af usikkerheden på nationalregnskabstallene. Især betyder sammenstillingen af primærkilderne i et samlet system, at der i mange tilfælde afsløres fejl, der således ikke slår igennem i de endelige nationalregnskaber eller input-output-tabeller.

Der foreligger ingen usikkerhedsberegninger.

De to seneste referenceår bygger på foreløbige versioner fra Nationalregnskabets 69-branchegruppering, hvorfor usikkerheden her er større end ved de endelige versioner på Nationalregnskabets fulde 117-branchegruppering. Udover at perioderne 2021 og 2022 er foreløbige versioner, er de også med indflydelse af betydelige økonomiske forandringer, som COVID-19 har bragt med sig, og derfor behæftet med ekstra stor usikkerhed.

Der kan være usikkerhed forbundet med den mapping af brancher, der er nødvendig i statistikken, da estimaterne for omsætningen og beskæftigelsen fra Den Generelle Firmastatistik, og import og eksport fra vare- og tjenestehandlen, ikke nødvendigvis giver et fuldstændigt billede af de de kulturelle og kreative branchers andel af Nationalregnskabets 117 brancher. Grundet manglende data fra vare- og tjenestehandlen er vægtene til mapping af brancherne for referenceårene 2014 og 2015 med udgangspunkt i vare og tjenestehandlen 2016. Ligeledes tager vægtene til mapping af den foreløbige version for referenceåret 2022 udgangspunkt i vare og tjenestehandlen 2021, grundet den endelige version af vare- og tjenestehandlen endnu ikke er offentliggjort.

De kulturelle og kreative erhverv har særligt skatte- og afgiftsforhold, som eksempelvis 0-moms på salg af daglade og online-nyheder. Da vægtningen af produktionen for brancherne tager udgangspunkt i virksomhedernes omsætningstal fra Den Generelle Firmastatistik, kan det betyde, at enkelte brancher kan være underestimerede, i tilfælde af omsætningstallene er dannet ud fra oplysninger fra momsangivelsen. Derudover modtager kulturområdet væsentlig støtte fra både det offentlige og private fonde. Dette betyder, at enkelte brancher kan være underestimerede. I forbindelse med opgørelsen er der taget hensyn til dette, da de mest påvirkede brancher, som fx bibliotekerne, indgår med både markedsmæssig og ikke-markedsmæssig aktivitet.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Én central antagelse er nødvendig for at komme fra produktbalancer til input-output-tabeller. Det er antagelsen om, at uanset til hvilken endelig anvendelse et produkt leveres, vil det blive leveret i samme relative forhold mellem branchefordelt dansk produktion og import. Ved at indføre denne ene, men nødvendige antagelse, bevæger beregningen sig væk fra egentlig statistik, som kan observeres i den virkelige økonomi. Antagelsen vil uundgåeligt resultere i, at visse celler i tabellerne overvurderes og visse celler undervurderes i forhold til, hvad de ville være, hvis det var muligt at måle de økonomiske transaktioner, som cellerne repræsenterer, direkte.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Statistikken tager udgangspunkt i input-output-tabeller, som er en opstilling på tabelform af de centrale dele af det endelige nationalregnskab ved anvendelse af et minimalt omfang af antagelser og beregninger. Kvaliteten af input-output-tabellerne er derfor i høj grad sammenfaldende med kvaliteten af det endelige danske nationalregnskab, som i international sammenligning må vurderes at være rimelig høj.

Opstillingen af statistikken i en nationalregnskabsmæssig ramme indebærer en række antagelser, gennemsnitsbetragtninger og modelberegninger, som betyder, at kvaliteten af statistikken ikke er så høj som for statistikker, hvor der er en mere direkte sammenhæng til observerede data.

Til at opgøre, hvor stor en andel af de underliggende brancher inden for de kulturelle og kreative erhverv udgør af den overordnede nationalregnskabsbranche anvendes Den Generelle Firmastatistik (GF), hvor omsætningstallene benyttes som vægt for produktionen og BVT. Kilderne til omsætningstallene er hhv. dataindsamling fra større virksomheder, data fra årsrapporten (XBRL) og data fra Skat. Der kan forekomme tilfælde, hvor momsomsætningen fra Firmaernes køb og salg eller imputering vil være anvendt til at angive omsætningen for enkelte virksomheder. Tilsvarende trækkes årsværkene for beskæftigelsen også i Den Generelle Firmastatistik (GF) og benyttes som vægte til beregning af antallet af ansatte og fuldtidsbeskæftigede i de kulturelle og kreative erhverv. Kilden til årsværkene i den Den Generelle Firmastatistik (GF) er de frosne årsversioner i Det Erhvervsstatistiske Register (ESR), som får registreret virksomhedsbeskæftigelsen på baggrund af indkomstoplysninger fra Danmarks Statistiks eIndkomstregister.

Samlet set er kvaliteten forbundet med de variable, der benyttes som vægte fra Den Generelle Firmastatistik (GF)), vurderet til at være høj, da datakilderne for omsætningen og årsværk har en høj pålidelighed. I enkelte tilfælde kan der være fejl i enkeltenheders brancheindplacering, som løbende kvalitetssikres i Danmarks Statistiks Erhvervsstatistikske register. Disse mindre usikkerheder har dog begrænset betydning på et aggregeret niveau.

For import og eksport dannes tilsvarende vægte på baggrund af træk fra vare- og tjenestehandlen, hvor der henvises til statistikkernes respektive statistikdokumentationer i forhold til usikkerhed og den samlede kvalitetsvurdering af værdierne for import og eksport af varer og tjenester: Udenrigshandel med varer og Udenrigshandel med tjenester.

På nuværende tidspunkt foreligger der ikke eksakte tal for statistikkens usikkerhed.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Der offentliggøres både endelige og foreløbige tal i statistikken. De foreløbige tal vil løbende blive revideret sideløbende med publiceringen af de endelige tal for nationalregnskabet. Derudover kan der forekommer justeringer i forbindelse med hovedrevisioner samt ekstraordinære revisioner af nationalregnskabet.