Sammenlignelighed

International sammenlignelighed

Statistikken er ikke underlagt nogen EU-regulering eller udarbejdes efter andre internationale retningslinjer. De indsatser, der indgår i statistikken, er defineret ud fra dansk lovgivning og kan derfor ikke sammenlignes direkte internationalt

Sammenlignelighed over tid

Statistikken offentliggøres første gang i 2026 med data fra regnskabsåret 2025. Der foreligger derfor endnu ikke en tidsserie, som muliggør vurdering af sammenlignelighed over tid.

Sammenhæng med anden statistik

Denne statistik har sammenhæng med statistikkerne Handicap og udsatte voksne, Krisecentre samt Herberger og forsorgshjem. Statistikkerne belyser samme område som statistikken om individhenførbare udgifter, men er baseret på forskellige datagrundlag og har forskellige formål. Statistikkerne om 'Handicap og udsatte voksne', 'Krisecentre' samt statistikken 'Herberger og forsorgshjem' er baseret på aktivitetsdata, i modsætning til statistikken om individhenførbare udgifter, der er baseret på økonomidata.

Der er desuden forskelle i afgrænsningen af de omfattede tilbud. Statistikken om 'Herberger og forsorgshjem' omfatter alene herberger og forsorgshjem, der tilbyder døgnophold, mens statistikken om individhenførbare udgifter blandt andet også omfatter udgifter til natcaféer.

Endvidere er der forskelle i den indberettende enhed mellem statistikkerne. I statistikken om Handicap og udsatte voksne indberettes oplysninger af handlekommunen for den enkelte indsats. Oplysninger til statistikkerne 'Krisecentre' samt 'Herberger og forsorgshjem' indberettes af det enkelte tilbud. I statistikken om individhenførbare udgifter indberettes oplysningerne af betalingskommunen. Variation i statistikkernes afgrænsning samt indberetningsgrundlag kan medføre forskelle mellem statistikkerne, herunder i antallet af registrerede indsatser samt i de opgjorte niveauer for den enkelte kommune.

Statistikken har også sammenhæng med statistikken Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner, da begge statistikker belyser kommunale udgifter på socialområdet. Der kan imidlertid forekomme forskelle mellem statistikkerne som følge af variation i datagrundlag, afgrænsninger og opgørelsesprincipper. Statistikken om individhenførbare udgifter omfatter alene driftsudgifter, mens statsrefusion, moms og objektiv finansiering indgår ikke i statistikken.

Datagrundlaget til statistikken indsamles efter kommunernes regnskabsafslutning og efter offentliggørelse af statistikken Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner. Eventuelle rettelser kommunerne foretager i forbindelse med indberetningen til statistikken, herunder tilretning af fejlkonteringer på individ- og indsatsniveau, gennemføres derfor ikke i de kommunale regnskaber eller i statistikken 'Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner', hvilket kan bidrage til forskelle mellem statistikkerne.

I tilfælde, hvor udgiften ikke er beregnet, kan udgiftern som udgangspunkt være udtryk for fakturering baseret på de beregnede takster, der gælder for indsatsen i referenceåret. Regnskabsdata derimod afspejler de faktiske regnskabsførte udgifter. I kommunernes takstberegning indgår fx administrativt overhead, barselsfond, tjenestemandspensioner og lignende. Samtidigt bliver der i budgettet og i kommunernes takstberegning for året medregnet eventuelt under- eller overskud fra det foregående år, hvorfor årets regnskabsresultater i visse tilfælde først afspejles i følgende års takst- og budgetberegning og dermed i faktureringen som indberettes til statistikken. Det er for derfor forventeligt, at sådanne indberetninger vil medføre afvigelser fra regnskabet. Udgifterne i statistikken om individhenførbare udgifter er indberettet som bruttoudgifter og uden modregning af moms, mens der i kommunernes regnskaber indgår momsrefusion. Statistikken omfatter alene udgifterne fra myndighedsområdet, mens regnskabsstatistikken også omfatter udgifter fra udførerområdet. For kommunale tilbud, hvor der sælges pladser til andre kommuner, indgår de samlede driftsudgifter i regnskabsstatistikken, mens denne statistik alene omfatter udgifter for de borgere, hvor kommunen er betalingskommune.

Samlet betyder disse variationer i datagrundlaget, afgrænsninger og opgørelsesprincipper, at de opgjorte udgifter i statistikken ikke nødvendigvis er direkte sammenlignelige med de tilsvarende udgifter i statistikken Budgetter og årsregnskaber for kommuner og regioner.

I valideringsprocessen præsenteres kommunerne overordnet for forskellene mellem SIU-data og regnskabsdata fordelt på paragraf og på gruppering. Ved forskel på mere end 5 pct. eller 1 mio. kr. skal kommunerne komme med bemærkning til, hvad der kan forklare forskellen mellem SIU-data og regnskabsdata. I flere tilfælde giver denne sammenligning anledning til rettelser i de indberettede data. I andre tilfælde kan kommunerne redegøre for forhold, som forklarer forskellene mellem statistikkens data og regnskabsdata. For nogle kommuner vil der være forskel på enkelte paragraffer, mens der for andre kommuner generelt er forskel mellem SIU-data og regnskabsdata, som er på mere end 5 pct. eller 1 mio. kr. Det primære fokus i valideringsarbejdet er at sikre SIU-datas kvalitet og dokumentation heraf. At der er forskel mellem SIU-data og regnskabsdata er ikke i sig selv et udtryk for, at der er fejl i hverken regnskabsdata eller i SIU-data, da der kan være gode forklaringer på, hvorfor det forholder sig sådan. Kommunernes bemærkninger til hvorfor der er forskel mellem SIU-data og regnskabsdata kan overordnet samles i 5 grupper med overordnede hovedforklaringer, hvor hver enkelt kommune kan fremgå i flere grupper. Grupperne omfatter også forklaringer på afvigelser, som kommunen efterfølgende har rettet. Grupperne giver et overordnet billede af, hvilke årsager, der kan være til forskel, men er ikke nødvendigvis et udtryk for kommunernes aktuelle status i data udstillet i Danmarks Datavindue. I nedenstående fremgår kommunebemærkningerne, samlet i 5 grupper med overordnede hovedforklaringer:

Forskellig afgrænsning af udgifter og borgere

Kommunerne beskriver forskelle mellem regnskabets samlede økonomi og SIU’s individhenførbare udgifter, hvor nogle udgifter enten ikke er med i SIU-data eller regnskabsdata. Det omfatter egne tilbud, fællesudgifter, objektiv finansiering og andre kommuners borgere. Her indgår også forskelle i afgrænsningen af ydelser og indtægter. Kommuner, der beskriver, at der kan være egne tilbud, hvor udgifterne ikke er individhenførbare, vil der være skærpet opmærksomhed på i næste indsamling.

Kommuner (59): Albertslund, Allerød, Ballerup, Billund, Bornholm, Brøndby, Brønderslev, Fanø, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Frederikshavn, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Gladsaxe, Gribskov, Guldborgsund, Halsnæs, Hedensted, Herlev, Herning, Hillerød, Hjørring, Holbæk, Holstebro, Hvidovre, Høje-Taastrup, Hørsholm, Ikast-Brande, Kalundborg, Kerteminde, Kolding, København, Køge, Lemvig, Lyngby-Taarbæk, Mariagerfjord, Nyborg, Næstved, Odder, Randers, Rebild, Ringkøbing-Skjern, Ringsted, Roskilde, Rødovre, Silkeborg, Skanderborg, Solrød, Sorø, Stevns, Struer, Svendborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk og Viborg.

Forskelle mellem takster og faktiske regnskabsudgifter

Kommunerne beskriver takstberegnede eller beregnede individudgifter, som forklaring på, hvorfor der er forskel mellem SIU-data og regnskabsdata. Forklaringerne omfatter overhead, afskrivninger, belægning og over- eller underskud, som medregnes i taksten, og som i regnskabet ligger uden for de funktioner eller grupperinger, der indgår i SIU.

Kommuner (30): Billund, Egedal, Favrskov, Frederiksberg, Frederikssund, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Glostrup, Greve, Hedensted, Herning, Kalundborg, Kolding, København, Mariagerfjord, Morsø, Norddjurs, Odder, Odense, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Skive, Stevns, Sønderborg, Thisted, Vallensbæk, Vejle, Viborg og Aabenraa.

Kontering og interne afregninger

Kommunerne beskriver fejlkonteringer, forskellig placering af udgifter og indtægter samt interne afregninger. Flere har rettet funktioner eller grupperinger i SIU uden tilsvarende ændringer i regnskabet. Rene konteringsfejl ved egenbetaling indgår her.

Eksempler:

SEL107 og SEL108: Her kan et eksempel være bogføringspraksis for SEL107 og SEL108. For nogle kommuner med forskelle mellem SIU-data og regnskabsdata for SEL107 og/eller SEL108 udligner forskellen sig markant, når udgifter for SEL107 og SEL108 summeres. Dette kan være udtryk for bogføringspraksis, som ikke altid er bogført på den kontostreng, hvor borgeren modtager ydelsen. (jf. statistikdokumentation afsnit 5.3 Anden usikkerhed Konteringspraksis jf. kontoplan).

SEL85 i botilbudslignende tilbud: En forklaring på forskellen mellem regnskabsdata og SIU-data for SEL85 i botilbudslignede tilbud, som dog ikke er efterprøvet i dialog med kommunerne og heller ikke står beskrevet i statistikdokumentationen, kan være bogføringspraksis for SEL85, som er opdelt i botilbudslignende tilbud og eget hjem. En hypotese er her, at kommunerne ikke stringent bogfører udgifterne på den relevante kontostreng, hvorfor fx udgifter for person i botilbudslignende tilbud kan være konteret på kontostreng for SEL85 i eget hjem og/eller omvendt. Her skal det bemærkes, at SEL85 i eget hjem ikke er obligatorisk i indberetningen til SIU.

Kommuner (54): Allerød, Assens, Billund, Brønderslev, Dragør, Egedal, Favrskov, Faxe, Fredensborg, Fredericia, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Gentofte, Gladsaxe, Greve, Guldborgsund, Haderslev, Halsnæs, Helsingør, Hillerød, Hjørring, Holstebro, Ishøj, Kalundborg, Kerteminde, København, Køge, Langeland, Læsø, Middelfart, Nordfyns, Odder, Odsherred, Ringkøbing-Skjern, Roskilde, Samsø, Silkeborg, Skanderborg, Skive, Solrød, Struer, Syddjurs, Sønderborg, Thisted, Tønder, Tårnby, Vallensbæk, Vejen, Vesthimmerlands, Vordingborg, Ærø, Aabenraa, Aalborg og Aarhus.

Periodisering og reguleringer mellem år

Kommunerne beskriver betalinger, tilbagebetalinger og reguleringer vedrørende andre år end 2025. Her indgår også tidsforskydninger mellem bogføring og ydelsesperiode samt over- eller underskud, som først indregnes i taksterne i senere år.

Kommuner (21): Brønderslev, Egedal, Faxe, Fredensborg, Frederiksberg, Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Horsens, Hørsholm, København, Køge, Lolland, Ringsted, Rødovre, Silkeborg, Sorø, Thisted, Tønder, Vesthimmerlands, Viborg og Aarhus.

Udfordringer med egenbetalinger og mangelfulde registreringer

Kommunerne beskriver manglende CPR-numre eller ydelsesperioder, fejl i dataudtræk, udeladte borgere eller tilbud og mangelfuld opdeling af oplysninger. Her indgår også egenbetalinger, som er modregnet i udgifterne, samt konkrete registreringsmangler, der efterfølgende er rettet.

Kommuner (25): Albertslund, Billund, Brøndby, Fanø, Favrskov, Faxe, Furesø, Faaborg-Midtfyn, Glostrup, Gribskov, Guldborgsund, Haderslev, Hedensted, Holstebro, Ishøj, Kalundborg, Køge, Lyngby-Taarbæk, Nordfyns, Roskilde, Rødovre, Slagelse, Struer, Vesthimmerlands og Viborg.

Kommuner uden behov for indhentning af bemærkninger

Kommuner (5): Esbjerg, Jammerbugt, Lejre, Rudersdal og Varde.

Sammenhæng – intern konsistens

Datagrundlaget består af indberetninger fra kommunerne baseret på udtræk fra de kommunale regnskaber på individniveau. Indberetningerne gennemgår en række validerings- og konsistenskontroller. Eventuelle uoverensstemmelser afklares med kommunerne og korrigeres i datagrundlaget. Indberetningerne kan være genereret på baggrund af forskellige kommunale systemer og datakilder, men følger de samme indberetningsspecifikationer og valideringsregler. Dette understøtter en ensartet indberetning til statistikken på tværs af kommuner og dataleverandører.