Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Befolkning og Uddannelse, Personstatistik
Mikkel Jonasson Pedersen
23 60 42 07

mps@dst.dk

Hent som PDF

Gymnasiale uddannelser

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005, men der er lavet statistik om gymnasiale uddannelser længere tilbage end dette. Det er muligt at sammenligne tallene internationalt, da gymnasiale uddannelser er defineret forholdsvis ens i en lang række lande.

International sammenlignelighed

Statistikken er en del af grundlaget for data i OECD's publikation Education at a Glance, hvor der laves internationale sammenligninger af bl.a. til- og afgang fra uddannelsessystemet. Ved sammenligninger mellem lande skal man derfor tage højde for, at gymnasiale uddannelser kan forstås lidt forskelligt fra land til land.

Sammenlignelighed over tid

Statistikkens aktuelle tidsserie går tilbage til 2005.

Arkiverede tabeller i Statistikbanken

De tidligste tal om gymnasiale uddannelser i Statistikbanken er fra 2001. De arkiverede tabeller er dog ikke direkte sammenlignelige med de aktive tabeller. Da arkiverede tabeller indeholder fx opdelinger på matematisk og sproglig studentereksamen, som var to forskellige 3-årige almengymnasiale uddannelser. Den almene gymnasiale uddannelse (STX) er ikke længere delt i disse to forskellige uddannelser – i stedet kan uddannelsen tones gennem valg af studieretning.

Historiske tal

I de gamle statistiske årbøger er det muligt at finde tal om gymnasiale uddannelser (studentereksamen) tilbage til 1914. Før da blev begrebet studentereksamen ikke benyttet, og optællingen af elever på gymnasialt niveau indgik i optællingen af elever på "højere almenskoler", der er en samlende betegnelse for datidens mellemskole og det 3-årige gymnasium.

Sammenhæng med anden statistik

Idet statistikken offentliggøres sammen med statistikken om øvrige uddannelsesniveauer i Elevregistret, er det muligt at sammenligne med statistikken for andre uddannelsesniveauer.

Intern konsistens

Statistikken er internt konsistent.