Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Statistisk behandling

Kontaktinfo

Fødevareerhverv, Erhvervsstatistik
Henrik Bolding Pedersen
39 17 33 15

hpe@dst.dk

Hent som PDF

Forsyningen og forbruget af korn og foder

Data fra de forskellige kilder indsamles i årlige/ halvårlige spørgeskemaundersøgelser, og behandles forskelligt alt efter om det er data fra en stikprøve eller der er tale om en totaltælling. Statistikken produceres ved at opstille balancer for hvert enkelt fodermiddel, så forsyningen er lig med anvendelsen. Opgørelsen laves som udgangspunkt for driftsår, da en sådan opgørelse er mest sikker, men der dannes opgørelser på kalenderår af hensyn til beregning af Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Kilder

Kilderne til opgørelsen er flere:

  • Tælling af lagre og omsætning hos kornhandlere (totaltælling)
  • Tælling af kornlagre hos landmænd ( 400 bedrifter i stikprøven, og 1 pct. frafald)
  • Indirekte indgår tal fra andre af Danmarks Statistiks forskellige statistikker; høstopgørelser, varestatistikken, udenrigshandlen med varer.
  • Desuden indhentes enkelte særskilte oplysninger.

Indsamlingshyppighed

Der er forskellig indsamlingshyppighed på de forskellige kilder til statistikken. Lagerbeholdningerne af korn hos landmænd opgøres årligt, mens lagerbeholdningerne af korn hos kornhandlere opgøres af Danmarks Statistik ved en totaltælling for hvert halve år. Udenrigshandel med varer og varestatistikken opgøres på månedsniveau, mens høstopgørelsen foretages en gang årligt.

Indsamlingsmetode

Indsamlingen foregår via et digitalt spørgeskema, som virksomhederne oploader til Danmarks Statistik via http://www.virk.dk

Indberetningsskemaet og vejledning til Lagerbeholdninger af korn hos kornhandlere finder her

Indberetningsskemaet og vejledning til Lagerbeholdninger af korn hos landmænd finder her

Datavalidering

Der benyttes forskellige metoder til datavalidering alt efter hvilke kilder, der undersøges.

Lagerbeholdningerne af korn hos landmænd sammenholdes med oplysninger om deres dyrkede areal med korn. Derudover sammenholdes lagerbeholdningerne af korn også med antallet af svin på bedriften, da svinebedrifter oftest har store mængder korn på lager. Denne information er med til at sandsynliggøre små eller store mængder korn på lager. Angående lagerbeholdninger ved kornhandlere sammenlignes indkomne data med samme periode sidste år. Desuden ses der på høstens størrelse, hvilket har stor indflydelse på lagrenes størrelse. Hvis der er mangler i data eller data skiller sig markant ud fra andre leverede data eller tidligere års data, kontaktes indberetteren.

Høsten af korn, raps og bælgsæd og udenrigshandlen med varer valideres i andre statistikker, se fx Høsten af korn, raps og bælgsæd og Udenrigshandlen med varer.

Databehandling

Foderforbruget beregnes ved at opstille balancer for de enkelte fodermidler. På den ene side opgøres den samlede forsyning bestående af indenlandsk produktion, primo lagre og import, og på den anden side opgøres anvendelsen fordelt på eksport, ultimo lagre og foderforbrug, hvor foderforbruget beregnes residualt ud fra balancen "tilgang = anvendelse".

Høstudbytte eller produktion ÷ svind hos producent + import + lagerbeholdning ved periodens begyndelse = til rådighed i alt

÷ udsæd ÷ eksport ÷ industriforbrug ÷ forbrug til fødevarer ÷ forbrug til andre formål ÷ lagerbeholdning ved periodens slutning = forbrug til foder

Opgørelsen laves som udgangspunkt for driftsår, da en sådan opgørelse er mest sikker, men der dannes opgørelser på kalenderår af hensyn til beregning af Landbrugets bruttofaktorindkomst.

Korrektion

Der korrigeres løbende for opdateringer i høsten af korn, raps og bælgsæd samt udenrigshandel med varer ved udgivelserne. Tallene er foreløbige indtil 2 år efter data er offentliggjort første gang.