Gå til sidens indhold

Relevans

Kontaktinfo

Konjunkturstatistik, Erhvervsstatistik
Lina Pedersen
39 17 36 75

fiks@dst.dk

Hent som PDF

Firmaernes køb og salg

Statistikkens brugere er ministerier, interesseorganisationer, firmaer, forskere og studerende. Anvendes til fx analyse af konjunkturudviklingen og markedsundersøgelser. Internt i Danmarks Statistik er statistikkens variable hjælpevariable i fx Nationalregnskabet og udenrigshandelsstatistik. Statistikken er med til, at Danmark kan opfylde kravet i EU-forordningen “European business statistics regulation” vedr. omsætning i brancherne for service og handel. Forordningskravet er månedlig omsætning opgjort på faglige enheder. En model omdanner de juridiske enheder til faglige enheder.

Brugerbehov

Statistikkens grunddata og resultater anvendes på en række andre statistikområder i Danmarks Statistik, fx udenrigshandelsstatistik, detailomsætningsindeks og nationalregnskab.

  • Brugere: Ministerier, organisationer, private firmaer, ambassader, samfundsforskere, studerende og privatpersoner.

  • Anvendelsesområder: Konjunkturanalyser, markedsundersøgelser, konsekvensanalyser mv.

Brugertilfredshed

Statistikken drøftes med en række superbrugere i Ekspertudvalg for Industristatistik, som mødes to gange årligt.

Fuldstændighed af data

Nationalt: Fuldstændigheden beregnes for den mest detaljerede Statistikbanktabel for denne statistik, der er FIKS44. De mest detaljerede brancher er de sekscifrede brancher, der er beskrevet i Dansk Branchekode 2007 (DB07). Fuldstændigheden beregnes efter formelen: R1(bruger) = (Antallet af branchesæt i tabellen, hvor der er værdier) / (antallet af alle branchesæt i tabellen). Der er i alt 741 branchesæt i Statikbanktabellen FIKS44, hvor af der er værdier i 536, hvilket giver: R1(bruger) = 536 / 741 = 0,72 Beregningen er for 2023K4 og er udført den 1. maj 2024. Modellen beregning af Fuldstændighed af data er beskrevet på side 3 i manualen ESS guidelines for the implementation of the ESS Quality and performance indicators (QPI)

Eurostat: Forordningskravet i European business statistics regulation (EBS-forordningen), som statistikken leverer til, handler om konjunkturstatistik indenfor branchegrupperne for service og handel. Nedenfor er oplistede de brancher, der er krævet jf. forordningen. Brancherne indenfor service: Samlet serviceindeks (H+I+J+L+M (undtagen M701, M72 og M75)+N) NACE-hovedafdelingerne: H, I, J, L, M (undtagen M701, M72 og M75) og N Hovedgrupper i NACE-hovedafdeling: H, I, J, L, M (undtagen M701, M72 og M75) og N

Brancherne inden for handel: NACE-hovedafdeling: G Hovedgruppe G45 og G46 i NACE Gruppe G451, G452, G453, G454, G461, G462, G463, G464, G465, G466, G467, G469

Formelen for KPI er: R1(producent af data) = (Antallet af branchesæt, der leveres) / (antallet af branchesæt der kræves jf. forordningen ekskl. brancher der er undtaget eller udeladt pga. diskretion). For Danmark er R1(producent af data)=1, det betyder at de påkrævede datasæt bliver leveret.

Modellen er beskrevet på side 3 i ESS guidelines for the implementation of the ESS Quality and performance indicators (QPI)