Statistisk behandling
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikIben Birgitte Pedersen
IBC
Hent som PDF
Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister.
Statistikken er baseret på allerede validerede data, men for centrale variable foretages en sandsynlighedskontrol hvor resultaterne sammenlignes med data fra året før.
Kilder
Statistikkens oplysninger om domme omfatter alle domme, der er registreres i Rigspolitiets Centrale Kriminalregister. Oplysningerne samles i Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser som kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og Danmarks Statistiks indkomststatistikregister.
Indsamlingshyppighed
Årligt.
Indsamlingsmetode
Data til denne statistik indhentes fra administrative registre.
Datavalidering
Data til statistikken er trukket fra andre af Danmarks Statistiks statistikregistre og er derfor allerede validerede. Der foretages dog for centrale variable en sandsynlighedskontrol i form af en sammenligning med data fra året før. Eventuelle store udsving i fordelingen søges forklaret. Der kan fx være tale om lovændringer eller ændringer i den administrative praksis, der kan give ændringer i fordelingerne.
Databehandling
Data om domme fra Danmarks Statistiks register over strafferetlige afgørelser kobles med oplysninger fra Danmarks Statistiks befolkningsstatistikregister og med data fra Danmarks Statistiks indkomststatistikregister. Kun personer, der har bopæl i Danmark pr. 1. januar og/eller 31. december det pågældende år medtages i det videre forløb. Til disse personer knyttes oplysninger om væsentligste beskæftigelse i året før det aktuelle år. For hver person dannes der variable, der fortæller om en person har fået en dom overhovedet og i givet fald hvilke typer af lovovertrædelser personen har begået.
Korrektion
Der laves ikke korrektioner af data udover hvad der allerede er beskrevet under datavalidering og databehandling.