Sammenlignelighed
Kontaktinfo
Befolkning og Uddannelse, PersonstatistikIben Birgitte Pedersen
IBC
Hent som PDF
Statistikken er siden 1995 udarbejdet på samme datagrundlag og er derfor på det overordnede plan sammenlignelig over tid. Som følge af lovændringer eller ønsker om belysning af særlige lovovertrædelser sker der løbende ændringer i inddelingen af lovovertrædelserne.
Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr.
International sammenlignelighed
Der findes ikke international sammenlignelig statistik.
Sammenlignelighed over tid
Statistikkens sammenlignelighed over tid for især antallet af personer dømt for færdselslovsovertrædelser og særlovsovertrædelser kan være påvirket af politiets aktivitet i form af fx hastighedskontroller eller indsatser i nattelivet. En stigning i antallet af personer med domme på disse områder behøver derfor ikke være udtryk for et stigende antal lovovertrædere, men at en større del af dem konstateres og registreres.
Bøder under 2.500 kr. for overtrædelse af færdselsloven er ikke med i registret fra og med 2012. I perioden 2001-2011 var denne grænse på 1.500 og før 2001 på 1.000 kr.
I 2013 blev straffelovens afsnit om sædelighedsforbrydelser ændret. Det betød ændringer i statistikkens gruppering af denne type lovovertrædelser. Med lovændringen skete der også en ændring af hvilke kategorier af seksualforbrydelser, der henføres under bestemmelserne om voldtægt (§ 216). Se mere herom: Voldtægtsforbrydelser
Fra d. 1. januar 2021 trådte det nye samtykkebegreb vedr. voldtægt i kraft. I den forbindelse har politiet oprettet nye gerningskoder, som delvis erstatter en række gerningskoder, som Danmarks Statistisk definerer som voldtægt og gerningskoder, som Danmarks Statistik ikke tidligere har defineret som voldtægt jf. ovenstående beskrivelse. Udviklingen i antallet af domme for voldtægter skal tages i betragtning af den nye registreringspraksis..
Sammenhæng med anden statistik
Statistikken bygger på samme datagrundlag som statistikken Domme. I Domme er enheden den strafferetlige afgørelse, mens den i Dømte personer er den dømte person. Domme omhandler alle strafferetlige afgørelser, mens Dømte personer kun omhandler personer, der har fået en fældende afgørelse, dvs. personer, der er fundet skyldige. Dømte personer omfatter desuden kun personer, der havde bopæl i Danmark 1. januar og/eller 31. december det pågældende år, mens Domme også omfatter afgørelser vedr. personer, der er både indvandret og udvandret i løbet af året samt turister og andre uden dansk CPR-nummer.
Intern konsistens
Data er internt konsistente.