Gå til sidens indhold

Sammenlignelighed

Kontaktinfo

Arbejde og Indkomst, Personstatistik.
Morten Steenbjerg Kristensen
39 17 32 67

MRT@dst.dk

Hent som PDF

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier der stopper i 2016 og de nuværende er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra at statistikkernes populationer ikke er ens.

International sammenlignelighed

Der findes ingen internationale standarder eller statistikker udgivet af internationale organisationer, der umiddelbart kan sammenlignes med denne statistik.

Sammenlignelighed over tid

Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP/Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen mellem de dataserier,der stopper i 2016 og begynder i 2017 er, at fra 2017 inkluderer data alle efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Der findes offentliggørelser af statistikken tilbage til 1957 i publikationer. Ved sammenligning over tid bør man være opmærksom på ændringer i lovgivningen og risikoen for databrud i den forbindelse. I 2011 indføres ungeydelsen, som udbetales månedsvist, og under visse omstændigheder kan borfalde. I 2014 indføres aftrapning af børne- og ungeydelsen med 2 pct. af det beløb hver forsørgers indkomst overstiger topskattegrundlag. I 2018 blev optjeningsprincippet skærpet, så der kræves 6 års arbejde eller ophold i Danmark ud af de sidste 10 år i stedet for 2 år som førhen. Med virkning fra august 2019 indføres det midlertidige børnetilskud. Det udbetales første gang i januar 2020.

Siden første kvartal 2022 er børneydelsen og ungeydelsen opdelt imellem alle forældre, der bor sammen, og en del forældre der ikke bor sammen. Det betyder, at antallet af personer, der modtager børneydelse og ungeydelse er næsten fordoblet i 2022, og at den gennemsnitlige udbetalte ydelse bliver næsten halveret sammenlignet med forrige år. Den samlede udbetaling på landsplan er til gengæld stabil.

I første kvartal 2023 blev der udbetalt op til 660 kr. mere til modtagere af henholdsvis børneydelse og ungeydelse.

Sammenhæng med anden statistik

Statistikken er kilde til data om børnefamilieydelser og børnetilskud i indkomststatistikken og levevilkårsundersøgelsen (SILC). Derfor er der intern konsistens om end resultaterne kan afvige lidt, da indkomststatistikken og SILC ikke offentliggøres med fuld population. Fx. betragter man i indkomststatistikkens offentliggørelser kun personer, der har boet i Danmark hele året. Børnetilskuds- og børnefamilieydelsesregisteret har siden 1982 indeholdt personnumre eller anonymiseret person-id på tilskudsmodtager, hvilket gør det muligt at foretage sammenkørsler og sammenholde med andre statistikker i Danmarks Statistik.

Intern konsistens

Der er intern konsistens.