Gå til sidens indhold

Børnefamilieydelse og børnetilskud

Formålet med statistikken over Børnefamilieydelse og børnetilskud er at belyse antallet af modtagere af børnefamilieydelse og børnetilskud samt beløbene modtaget i ydelse. Statistikken blev første gang udarbejdet for skatteåret 1957/58, og udarbejdet i sin nuværende form siden 1. kvartal 2017.

Indhold

Børnefamilieydelse og børnetilskud er en årlig opgørelse over antallet personer, der modtager børnefamilieydelser og børnetilskud og beløbet modtaget i ydelse. Statistikken bygger fra 2017 på ydelser og tilskud udbetalt for hvert kvartal. Statistikken formidles gennem NYT fra Danmarks Statistik og i Statistikbanken. Statistikken opdeles efter tilskudsart og geografisk efter område. Fra 2017 er der tale om udbetalte beløb - disse adskiller sig fra bevilligede beløb ved at indeholde evt. efterreguleringer af ydelser fra tidligere kvartaler.

Læs mere om indhold

Statistisk behandling

Data til denne statistik indsamles kvartalsvist fra Udbetaling Danmarks register over udbetalinger af børn- og ungeydelser og børnetilskud via Netcompany. De indsamlede data undersøges for forskellige typer af fejl heriblandt dubletter. Data aggregeres og grupperes efter tilskudsart og område.

Læs mere om statistisk behandling

Relevans

Brugere af denne statistik er ministerier, styrelser, Lovmodellen, Kommunernes Landsforening, kommuner og forskere. Statistikken anvendes bl.a. til den kommunale udligningsordning.

Læs mere om relevans

Præcision og pålidelighed

Statistikken er baseret på data fra det administrative register over alle udbetalinger af børnefamilieydelser og -tilskud. Data inkluderer endvidere efterreguleringer, der laves som følge af fejl i tidligere udbetalingerne. Omkring 10 pct. af alle der modtager Børnefamilieydelser og -tilskud oplever efterreguleringer, og mindst halvdelen af efterreguleringerne drejer sig om beløb under 1.000kr.

Læs mere om præcision og pålidelighed

Aktualitet og punktlighed

Statistikken udkommer senest 3 måneder efter slutningen af 4. kvartal. Statistikken offentliggøres normalt uden forsinkelser i forhold til planlagte udgivelsestider.

Læs mere om aktualitet og punktlighed

Sammenlignelighed

Statistikken er i sin nuværende form udarbejdet siden 2017, hvor ATP og Udbetaling Danmark overtog udbetalingerne fra KMD. Forskellen til de dataserier der stopper i 2016 og de nuværende er, at de nye data inkluderer efterreguleringer. I Statistikbanken findes data fra 1982 og frem. Statistikken er kilde til indkomststatistikkens og levevilkårsundersøgelsens data om børnefamilieydelser. Der er hermed intern konsistens, når der ses bort fra at statistikkernes populationer ikke er ens.

Læs mere om sammenlignelighed

Tilgængelighed

Statistikken udgives årligt i Nyt fra Danmarks Statistik. I Statistikbanken offentliggøres tallene under emnet Børnetilskud og børnefamilieydelse. Se mere på statistikkens emneside.

Læs mere om tilgængelighed