Gå til sidens indhold
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.
Vi har fra 14. september 2021 organiseret vores statistikker på en ny måde. Har du brug for hjælp til at finde den statistik, du plejer at bruge, eller vil du vide mere om ændringerne, kan du læse mere her.

Præcision og pålidelighed

Kontaktinfo

Arbejdsmarked, Personstatistik
Thomas Thorsen
39 17 30 48

tst@dst.dk

Hent som PDF

Beskæftigelse for lønmodtagere (md.)

På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede. 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. Usikkerheden er større for mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling. Når de endelige tal offentliggøres, er over 99 procent af de indberetninger, der ligger til grund for statistikken, indkommet. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken.

Samlet præcision

På de kvartalsvise opgørelser er usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede vurderet at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede, hvor 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. For så vidt angår mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling er usikkerheden betydelig større. For de månedlige opgørelser er der endnu ikke foretaget systematiske kvalitetsundersøgelser af statistikken. I forhold til de kvartalsvise opgørelser af antal fuldtidsbeskæftigede er der to forhold, der trækker i hver sin retning; på den ene side udkommer de månedlige opgørelser tidligere, hvilket medfører øget usikkerhed, da færre indberetninger er indberettet på opgørelsestidspunktet. På den anden side beregnes job i opgørelsen af personer med lønmodtagerjob for perioder hvor lønmodtagere i op til 45 dage ikke har modtaget løn, men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, hvilket bidrager til at mindske usikkerheden.

Ikke blot er der sket en stor kvalitetsforbedring af beskæftigelsesstatistikkerne med overgangen til eIndkomst. Over tid bliver eIndkomst også bedre. Således er et kvalitetsmål for fuldtidsbeskæftigelsen, hvor stor en andel af de indberettede betalte timer til eIndkomst, der er blevet imputeret (estimeret), fordi de enten ikke er blevet indberettet eller fordi de er vurderet til at være invalide.

Generelt er der således en tendens til, at flere og flere indberetter betalte timer til eIndkomst, hvilket sikre en bedre kvalitet over tid. Endvidere er retningslinjerne fra SKAT/Udviklings- og forenklingsstyrelsen vedrørende indberetning af betalte timer til eIndkomst blevet klarere, og præcisionen og kendskabet til begreberne er øget hos indberetterne. Man bliver fx opmærksom på at ubetalte fraværstimer ikke skal indgå i de indberettede betalte arbejdstimer.

Stikprøveusikkerhed

Ikke relevant for denne statistik.

Anden usikkerhed

Usikkerheden på udviklingen af antal fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere vurderes at være under 1 pct. af det samlede antal fuldtidsbeskæftigede, hvor 1 pct. svarer til ca. 20.000 fuldtidsbeskæftigede. For så vidt angår mere detaljerede opgørelser af beskæftigelsen mht. branchemæssig og geografisk fordeling er usikkerheden betydelig større. Der er kun foretaget kvalitetsundersøgelser af statistikken i begrænset omfang.

En del indberetninger til eIndkomst for lønmodtagere mangler oplysninger om betalte timer eller de indberettede oplysninger er blevet vurderet til at være invalide. Derfor imputeres (estimeres) løntimer for disse indberetninger.

Generelt er det vores fornemmelse, at der indberettes oplysninger af høj kvalitet. Men især omkring indberetninger af ubetalte fraværstimer og overarbejdstimer kan der være kvalitetsproblemer i eIndkomstmaterialet. Manglende nedskrivning af betalte timer som følge af ubetalt fravær medfører en overvurdering af betalte timer. Manglende registrering af betalt overarbejde vil medføre en undervurdering af betalte timer. Typisk er registreringsproblemet større omkring ubetalte fraværstimer.

Kvalitetsstyring

Danmarks Statistik følger anbefalinger vedrørende organisering og styring af kvalitet, der er givet i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF). Læs mere om disse på Adfærdskodeks for europæiske statistikker. Der er etableret en arbejdsgruppe for kvalitet og en central kvalitetssikringsfunktion, der løbende gennemfører tjek af produkter og processer.

Kvalitetssikring

Danmarks Statistik følger principperne i Adfærdskodeks for europæiske statistikker (Code of Practice, CoP) og bruger den tilhørende implementeringsmodel Quality Assurance Framework (QAF) ved implementeringen af disse principper. Dette indebærer løbende decentrale og centrale tjek af produkter og processer på baggrund af dokumentation, der følger internationale standarder. Den centrale kvalitetssikringsfunktion rapporterer til arbejdsgruppen for Kvalitet. Rapporteringen indeholder blandt andet forslag til forbedringer, som vurderes, besluttes og implementeres.

Kvalitetsvurdering

Datavalidering fokuserer på de områder, som påvirker statistikken mest. Det betyder, at der er særlig fokus på indberetning af løntimer, hvor mangelfuldt indberettede løntimer rettes op, ligesom der rettes op på fejlagtig indberetning af lønmodtageres tilknytning til arbejdssted.

I eIndkomst indberettes oplysninger om betalte timer i (lønmodtager) jobbet i den enkelte referencemåned. Kvaliteten af disse oplysninger afspejler naturligvis, hvor gode indberetningerne er. Generelt er det vores fornemmelse, at der er tale om oplysninger af høj kvalitet. Det er især omkring indberetninger af ubetalte fraværstimer og overarbejdstimer der kan være kvalitetsproblemer i eIndkomstmaterialet. Manglende nedskrivning af betalte timer som følge af ubetalt fravær medfører en overvurdering af betalte timer. Manglende registrering af betalt overarbejde vil medføre en undervurdering af betalte timer. Typisk er registreringsproblemet større omkring ubetalte fraværstimer. Der kan, specielt for månedslønnede der ikke har betalt fravær, være et problem i, at timetallet ikke altid er nedskrevet tilstrækkeligt i perioder med fravær. Når indberetterne bliver opmærksomme på, at timetallet skal ændres, når der er ubetalt fravær, og de pludselig begynder at indberette disse korrekt, så påvirker dette fremskrivningen af timer hen over året og udviklingen fra år til år. Desværre sker denne øgede opmærksomhed på timeindberetningen ikke på samme tid for alle, men sker drypvist, hvorfor det kan være svært at opdage disse fejlindberetninger i produktionssystemet og rette bagud i tid. I forbindelse med offentliggørelsen af Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) 3. kvartal 2012 i december 2012 er der justeret for sådanne fejlindberetninger til eIndkomst for månedslønnede i kommuner og regioner tilbage i tid (for perioden januar 2008 til august/september 2011). Det er gjort ved at anvende månedlige indberetninger til lønstatistikken om fraværstimer, som lønmodtagerne ikke får løn for. Lønstatistikkens timeindberetninger er mere detaljerede opdelt end timeindberetningerne til eIndkomst.

På det overordnede niveau vurderes opgørelserne at give et retvisende billede af niveau og udvikling, men på grund af fejl og mangler i det materiale, som er indberettet, er der nogen usikkerhed med hensyn til fordelingen på branche, sektor og geografi. Korrekte værdier af disse variable er afhængig af, om arbejdsgiveren indberetter korrekte produktionsenhedsnumre. For kommunernes og regionernes vedkommende medfører ufuldstændige indberetninger af produktions-enhedsnumre særligt usikkerhed med hensyn til brancheplacering, mens fejl og mangler i den private sektor især giver usikkerhed på den geografiske fordeling.

Der benyttes en fast fuldtidsnorm for alle lønmodtagere, nemlig 37 timer pr. uge (160,33 timer pr. måned). Det svarer til fuldtidsnormen for de fleste fastansatte funktionærer. Der kan dog være grupper, der har en anden fuldtidsnorm, fx timelønnede eller nyansatte funktionærer, der har en fuldtidsnorm på under 160,33 timer pr. måned, da disse grupper typisk ikke vil få betaling for fx ferie. Dette har betydning for niveauerne og fortolkningen af antal fuldtidsbeskæftigede. Imidlertid er det ikke muligt på baggrund af eIndkomst materialet at opdele populationen ud fra forskellige grupper af lønmodtagere med forskellige fuldtidsnormer. En fordel med den faste fuldtidsnorm for alle lønmodtagere er, at det er simpelt at omregne antal fuldtidsbeskæftigede til betalte timer, der giver en indikator på udviklingen i beskæftigelsesvolumen for lønmodtagere. Dette muliggør at brugerne let kan udarbejde alternative opdelinger (med varierende fuldtidsnormer) ud fra deres behov og de grupper de ønsker at sammenligne.

I den månedlige statistik over lønmodtagerbeskæftigelse og i den kvartalsvise lønmodtagerbeskæftigelse opgøres størrelsen ”personer med et lønmodtagerjob”. Ved opgørelsen af dette begreb har Danmarks Statistik taget højde for, at timelønnede og nyansatte funktionærer ikke har betalt ferie. Det har vi gjort ved, at lønmodtagere, der i op til 45 dage ikke har modtaget løn men efterfølgende er vendt tilbage til samme arbejdsgiver, er medregnet som personer med lønmodtagerjob også i den periode, hvor de ikke har modtaget løn.

Under den gamle fleksjobordning udbetaler arbejdsgiveren i de fleste tilfælde fuld løn, selv om arbejdstiden normalt er væsentlig lavere. Arbejdsgiveren modtager til gengæld et offentligt tilskud. Under den nye ordning udbetaler arbejdsgiveren derimod kun løn for den aftalte arbejdstid, mens personen på fleksjob modtager en social ydelse fra kommunen. For at øge sammenligneligheden over tid indgår personer under såvel den gamle som den nye fleksjobordning med et timetal der svarer til den aftalte arbejdstid. For de personer under den gamle ordning, hvor der ikke findes oplysninger om personens arbejdstid, anvendes et gennemsnitligt løntimetal.

Fra og med udgivelsen af 1. kvartal 2016 er flere kvalitetsforbedringer indarbejdet, som er gennemført tilbage til statistikkens start i 2008. Hovedparten af kvalitetsforbedringerne er allerede indarbejdet i den Registerbaserede arbejdsstyrkestatistik og Arbejdsmarkedsregnskabet, og vil blive indarbejdet i det nye Arbejdstidsregnskab. For en række grupper justeres løntimetallet i forhold til tidligere offentliggørelser af Beskæftigelse for lønmodtagere. Der er også indarbejdet andre kvalitetsforbedringer, herunder af den geografiske fordeling. Som følge af det ændrede antal løntimer er niveauet for og udviklingen i antal fuldtidsbeskæftigede ændret i forhold til tidligere offentliggørelser, mens det samlede antal personer med lønmodtagerjob er upåvirket af ændringerne. En nærmere beskrivelse af kvalitetsforbedringerne kan læses her.

Revisionspolitik

Danmarks Statistik foretager revisioner i offentliggjorte tal i overensstemmelse med Danmarks Statistiks revisionspolitik. De fælles procedurer og principper i revisionspolitikken er for nogle statistikker suppleret med en specifik revisionspraksis.

Praksis for revisioner

Revisionspolitik: Den foreløbige opgørelse af Beskæftigelse for lønmodtagere udkommer ca. 45 dage efter kvartalets afslutning. Den reviderede opgørelse udkommer ca. 75 dage efter referencekvartalet og den endelige opgørelse 3 måneder senere sammen med den reviderede opgørelse for det efterfølgende kvartal. Der foretages ikke yderligere revisioner, da senere ændringer har begrænset betydning for beskrivelsen af konjunkturudviklingen. De endelige opgørelser over den samlede beskæftigelse opgøres i strukturstatistikken Registerbaseret Arbejdsstyrkestatistik (RAS).