Gå til sidens indhold

Om app til godstransport

Hent applikation

App’en hentes via smartphone eller tablet på www.dst.dk/godsapp.

Skriver og sletter på SD-kort

App’en findes i en Android-version til Android 4.4 og højere og en iOS-version (Apple) til iOS6 og højere.

For at lagre data undervejs, skriver app’en data på telefonens SD-kort. Når data er afsendt og modtaget i Danmarks Statistik slettes data igen.

Opstart

Når applikationen startes, spørger den om CVR-nr. og registreringsnummer, hvorefter den kontrollerer, at den pågældende lastvogn indgår i stikprøven.

Du skal dernæst udfylde nogle få oplysninger om lastvognens opsætning og kilometertælleren.

Hvis lastvognen ikke indgår i vores stikprøve, kan du ikke fortsætte herfra.

Krav til internetadgang og GPS

Internetadgang kræves ved hentning, opstart og afsluttende dataaflevering.

GPS er ikke et krav, men når applikationen har adgang til din telefon eller tablets GPS, slipper du selv for at taste din position ind. Telefonen søger kun aktivt på din position, når du beder om det.

Skift af chauffør

Hvis du overlader bilen, men ikke telefonen til en anden chauffør undervejs, skal han også hente applikationen og registrere med samme CVR-nr og registreringsnummer. Dernæst registrerer han sin kørsel i lastvognen.

Når I hver især er færdig med at køre lastvognen i indberetningsugen, sender I blot de data, I har registreret. Så finder vi ud af at knytte data sammen.

Adgang til indberettede data

App’en kan ikke hente de data frem, som er blevet indberettet til Danmarks Statistik. Det er valgt for at sikre jeres oplysninger bedst mulig.

Når data sendes, sendes en kvittering til den e-mail adresse, der er registreret i app’en.

Kontakt

Du kan få hjælp ved at kontakte Danmarks Statistik på

Telefon 3917 3930
E-mail transport@dst.dk

Support til indberetning

Kontakt os via vores supportformular. Vi kan svare via e-mail eller ringe dig op.

Support til indberetning

Anmod om udsættelse af frist

Databeskyttelse af personoplysninger

Oplysninger om vores behandling af personoplysninger mv.

Læs mere om databeskyttelse