Gå til sidens indhold

Dansk eksport med og uden dansk arbejdskraft

Danske industrikoncerner producerer i højere grad end tidligere deres eksportvarer i udlandet og sælger dem uden at de krydser den danske grænse.

7. juni 2019 kl. 8:00

Danske virksomheder organiserer i stigende grad deres produktion og aktiviteter på tværs af landegrænser. Især inden for industrien er globaliseringen slået tydeligt igennem. I dag har industrivirksomheder ofte et miks af aktiviteter i udlandet. Et miks der består af traditionel handel med varer over den danske grænse, samt køb, salg og produktion af varer, der udelukkende foregår uden for landets grænser. Når man taler om eksport af varer, forbinder de fleste det dog nok stadig med, at varerne passerer den danske grænse. Fx når en virksomhed med produktion i Danmark sælger og fragter varer til Storbritannien og Tyskland. 
”Eksport af den slags, der krydser grænsen, kan man opfatte som den traditionelle vareeksport, og den er fortsat den største afsætningskanal for de danske industrikoncerner.  I 2016 udgjorde den omkring tre fjerdedele af den samlede vare- og tjenesteeksport for industrikoncernerne.” fortæller Rigsstatistiker Jørgen Elmeskov. 

Slideshow FM19_1 Trad. ekport(Bag Tallene 900x)

Mere dansk eksport produceres og handles i udlandet

Når flere virksomheder organiserer sig globalt, medfører det ofte omfattende investeringer på tværs af landegrænser fx i forbindelse med etablering af datterselskaber i udlandet. De danske industrikoncerner og andre virksomheders tilstedeværelse i udlandet indebærer, at der i dag er mange mennesker ansat i virksomheder i udlandet tilknyttet danske virksomheder – i 2017 var der ifølge statistikken for datterselskaber i udlandet næsten 1,4 mio. ansatte i danskejede virksomheder i udlandet.
Den internationale organisering af produktionen indebærer, at betalingsbalanceoverskuddet i højere grad bliver skabt af salg af varer, som ikke er traditionel eksport ud af landet (se evt. mere her). 
Handel med varer, der ikke passerer den danske grænse, kan foregå på flere måder eller helt blive erstattet af indtjening i datterselskaber. For eksempel kan en dansk industrikoncern vælge at oprette et datterselskab i Storbritannien til at producere nogle af koncernens varer. Det danske moderselskab køber færdigvarerne fra sit britiske datterselskab for derefter at videresælge dem i uforandret stand til fx det britiske marked. Dette kaldes merchanting, og fortjenesten, som det danske moderselskab tjener, indgår i Danmarks betalingsbalance som eksport af varer til Storbritannien. I 2016 havde industrikoncernerne merchantingsalg for 96 mia. kr. Fratrukket købsprisen svarer det til et bidrag til den danske eksport af varer på 32 mia. kr. eller 5 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen.
Det danske moderselskab kan også indgå en kontrakt med det britiske datterselskab om forarbejdning af sine egne råvarer, dvs. varer ejet af det danske moderselskab. I så fald vil moderselskabet eje varerne igennem hele produktionen, og først sælge dem, når de bliver solgt som færdigvarer til kunderne i Storbritannien. Salg i udlandet efter forarbejdning i udlandet på denne måde indgår også i betalingsbalancens opgørelse af dansk eksport. I 2016 solgte industrikoncernerne varer efter forarbejdning i udlandet for 61 mia. kr. svarende til 9 pct. af den samlede vareeksport i betalingsbalancen. 
Danske industrikoncerners vareeksport uden for Danmark udgjorde således 93 mia. kr. i 2016.

Slideshow FM19_3 Eksport udenfor DK(Bag Tallene 900x)

Nogle datterselskaber varetager både produktion og salg

Endnu en måde at organisere produktionen på internationalt er at overlade produktion og salg i udlandet til udenlandske datterselskaber. Denne aktivitet indgår ikke i dansk eksport, men den skabte indtægt indgår i stedet i betalingsbalancen som formueindkomst fra udlandet.
Som vist i figuren nedenfor kan det danske moderselskab vælge at lade sit datterselskab i Storbritannien producere og sælge varer til det britiske marked. Det danske moderselskab modtager det overskud, som datterselskabet i Storbritannien skaber. 
”I 2016 havde de danske industrikoncerner indtægter fra datterselskaber i udlandet på omkring 43 mia. kr.” siger Jørgen Elmeskov og tilføjer:
”Hvis en dansk virksomhed har udenlandske aktionærer, vil noget af indkomsten dog sendes ud af Danmark igen som udbytte til aktionærerne”. De 43 mia. kr. kunne – såfremt virksomhederne havde valgt en anden form for organisering – have været indtægter fra direkte dansk eksport.

Slideshow FM19_5 Indkomst fra udlandet(Bag Tallene 900x)
Kig forbi, når vi på Folkemødet 2019 lægger op til debat med repræsentanter fra arbejdsgiver- og arbejdstagerside og diskuterer fordele og ulemper ved den stigende grad af global organisering i dansk industri. Debatten foregår fredag den 14. juni kl 12-13 i #Faktaboksen (telt J18). Læs mere i vores program.
En nærmere beskrivelse af danske industrikoncerners internationale organisering af produktionen fås i Danmarks Statistiks analyse Industrikoncernernes globale organisering har betydning for opgørelsen af dansk produktion og indkomst. Endvidere sætter analysen Hvor stor er dansk eksport og hvem er vores samhandelspartnere? fokus på de forskellige eksport-begreber. 

Teksten er udarbejdet af kontorchef Casper Winther og fuldmægtig Caroline Bo fra Danmarks Statistiks kontor for Udenrigsøkonomi. Hvis du har yderligere spørgsmål til emnet, er du velkommen til at kontakte Caroline Bo på cbo@dst.dk eller tlf. 39 17 32 14.