Lille stigning i inflationen i oktober
Forbruger- og nettoprisindeks oktober 2024
I oktober steg det samlede forbrugerprisindeks med 1,6 pct. i forhold til samme måned året før. I september var den tilsvarende stigning 1,3 pct. Ændringen i inflationen mellem september og oktober skyldes bl.a. prisstigninger på elektricitet fra september til oktober i år. Tjenester er i gennemsnit steget 2,1 pct. det seneste år, hvilket hovedsageligt skyldes prisstigninger på husleje. Varer er i gennemsnit steget 1,0 pct. det seneste år, hvilket især skyldes prisstigninger på fødevarer og elektricitet. Forbrugerprisindekset ekskl. energi og ikke-forarbejdede fødevarer (kerneinflationen) havde en årsstigning på 1,5 pct. i oktober, hvilket primært skyldes prisstigninger på husleje. I september havde kerneinflationen en årsstigning på 1,6 pct.
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111Husleje og elektricitet bidrog mest til prisudviklingen det seneste år
Produktgruppen boligbenyttelse, elektricitet og opvarmning havde den største påvirkning på det samlede forbrugerprisindeks i oktober. Isoleret set bidrog produktgruppen med 0,95 procentpoint af årsstigningen i det samlede forbrugerprisindeks. Bidraget fra produktgruppen skyldes hovedsageligt højere priser på husleje og elektricitet.
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111Primært elektricitet trak indekset op den seneste måned
Fra september til oktober steg forbrugerprisindekset med 0,6 pct. Isoleret set trak prisstigninger på elektricitet, leje af sommerhus og brændstof indekset op med 0,54 procentpoint. Modsat trak prisfald på møbler og boligudstyr, pakkerejser samt restaurant- og cafebesøg indekset ned med 0,22 procentpoint.
Vækstbidrag for forbrugerprisindekset (FPI) i procentpoint
|
Sept. - okt. 2024 |
|
|
Okt. 2023 - okt. 2024 |
||
|
|
pct. |
|
|
|
pct. |
Månedlig ændring i |
|
|
|
Årlig ændring i forbrugerprisindekset |
||
forbrugerprisindekset |
|
0,6 |
|
(inflation) |
|
1,6 |
|
vægt i |
vækst- |
|
|
vægt i |
vækst- |
Største positive bidrag |
|
|
|
Største positive bidrag |
|
|
Elektricitet |
2,56 |
0,30 |
|
Fødevarer |
10,47 |
0,38 |
Leje af sommerhus |
0,73 |
0,17 |
|
Husleje |
20,83 |
0,38 |
Brændstof |
2,50 |
0,07 |
|
Elektricitet |
2,56 |
0,28 |
Største negative bidrag |
|
|
|
Største negative bidrag |
|
|
Møbler og boligudstyr |
2,08 |
-0,08 |
|
Brændstof |
2,50 |
-0,16 |
Pakkerejser |
1,25 |
-0,07 |
|
Brugte biler |
2,60 |
-0,14 |
Restaurant- og cafebesøg |
3,16 |
-0,07 |
|
Møbler og boligudstyr |
2,08 |
-0,13 |
Kilde: Beregninger baseret på www.statistikbanken.dk/pris111 |
Irland havde den laveste EU-harmoniserede inflation i september
Danmarks EU-harmoniserede inflation lå på 1,6 pct. i oktober. Tallene for oktober er endnu ikke offentliggjort på europæisk niveau, men i september faldt den EU-harmoniserede inflation samlet for de 27 EU-lande til 2,1 pct. fra 2,4 pct. i august. EU-landene med lavest EU-harmoniseret inflation i september var Irland med 0,0 pct., Litauen med 0,4 pct. samt Italien og Slovenien begge med 0,7 pct. EU-landene med højst EU-harmoniseret inflation i september var Rumænien med 4,8 pct., Belgien med 4,3 pct. og Polen med 4,2 pct.
Det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på en måde, der sikrer, at tallene er sammenlignelige på tværs af landene. Forskellen mellem det danske forbrugerprisindeks og HICP er, at udgifter til ejerboliger ikke indgår i HICP. Eurostat offentliggør de samlede inflationstal for de 27 EU-lande én gang månedligt. Tallene for oktober udkommer 19. november 2024. De kan ses på Eurostats hjemmeside: Inflation in the euro area og i Eurostats database: Harmonised indices of consumer prices.
Forbrugerprisindeks, nettoprisindeks og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP)
|
|
2023 |
2024 |
Ændring |
|||
|
Vægte |
Okt. |
Sept. |
Okt. |
Sept. - okt. |
Sept. 2023 |
Okt. 2023 |
|
|
indeks, 2015 = 100 |
pct. |
||||
Forbrugerprisindeks i alt |
100,00 |
117,7 |
118,9 |
119,6 |
0,6 |
1,3 |
1,6 |
Fødevarer og ikke-alkoholiske |
|
|
|
|
|
|
|
drikkevarer |
11,98 |
127,4 |
131,9 |
132,4 |
0,4 |
2,7 |
3,9 |
Alkoholiske drikkevarer og tobak |
3,45 |
132,4 |
134,8 |
135,0 |
0,1 |
1,8 |
2,0 |
Beklædning og fodtøj |
4,00 |
98,5 |
98,4 |
99,7 |
1,3 |
1,0 |
1,2 |
Boligbenyttelse, el og varme |
29,66 |
116,4 |
118,9 |
120,2 |
1,1 |
2,5 |
3,3 |
Boligudstyr, |
|
|
|
|
|
|
|
husholdningstjenester |
5,38 |
106,1 |
104,0 |
101,6 |
-2,3 |
-3,0 |
-4,2 |
Sundhed |
3,05 |
110,8 |
113,4 |
113,8 |
0,4 |
2,9 |
2,7 |
Transport |
12,58 |
119,7 |
117,1 |
118,7 |
1,4 |
-2,8 |
-0,8 |
Kommunikation |
2,01 |
85,1 |
84,9 |
84,9 |
0,0 |
-0,9 |
-0,2 |
Fritid og kultur |
11,12 |
115,4 |
116,1 |
116,3 |
0,2 |
1,4 |
0,8 |
Uddannelse |
0,91 |
129,6 |
132,9 |
134,6 |
1,3 |
4,2 |
3,9 |
Restauranter og hoteller |
7,15 |
133,0 |
132,4 |
133,7 |
1,0 |
1,8 |
0,5 |
Andre varer og tjenester |
8,71 |
117,7 |
120,1 |
120,1 |
0,0 |
2,1 |
2,0 |
Varer |
49,29 |
114,6 |
114,7 |
115,8 |
1,0 |
0,1 |
1,0 |
Tjenester |
50,71 |
119,6 |
121,8 |
122,1 |
0,2 |
2,4 |
2,1 |
Forbrugerprisindeks |
|
|
|
|
|
|
|
ekskl. energi og |
|
|
|
|
|
|
|
ikke-forarbejdede fødevarer |
87,12 |
116,2 |
117,7 |
117,9 |
0,2 |
1,6 |
1,5 |
|
|
|
|
|
|
|
|
Nettoprisindeks i alt |
• |
118,3 |
119,2 |
119,9 |
0,6 |
1,0 |
1,4 |
HICP i alt |
• |
118,1 |
119,2 |
120,0 |
0,7 |
1,2 |
1,6 |
HICP-CT i alt |
• |
117,7 |
118,5 |
119,3 |
0,7 |
0,9 |
1,4 |
Kilde: www.statistikbanken.dk/pris111, pris114, pris117 og pris118 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. november 2024 - Nr. 323
Hent som PDF
Næste udgivelse: 10. december 2024
Kontakt
- Maya Drewsen, tlf. 20 36 69 89
- Christian Lindeskov, tlf. 21 22 28 57
Kilder og metode
Forbrugerprisindekset (FPI) og det danske EU-harmoniserede forbrugerprisindeks (HICP) opgøres på grundlag af de priser, forbrugerne betaler for varer og tjenester, altså inklusive moms og afgifter. I FPI indgår prisudviklingen for ejerboliger, beregnet ved estimerede lejeværdier, mens prisudviklingen for ejerboliger ikke indgår i HICP. Nettoprisindekset beregnes derimod ved så vidt muligt at fratrække indirekte skatter og afgifter, mens tilskud til nedsættelse af priserne tillægges. HICP-CT beregnes ved at fastholde satserne på de indirekte skatter og afgifter på niveauet fra december året før.
Statistikdokumentation
- EU-harmoniseret forbrugerprisindeks (HICP samt HICP-CT)
- Forbrugerprisindeks
- Huslejeundersøgelsen
- Nettoprisindeks