Gå til sidens indhold

Fald i bevillinger af støtte til handicapbil

Støtte til handicapbil 2022

I 2022 endte 1.212 ansøgninger om støtte til handicapbil i en bevilling. Det er et fald på 13 pct. sammenlignet med 2021. Borgere med en varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, der fx vanskeliggør muligheden for beskæftigelse eller uddannelse uden brug af bil, kan søge om støtte til handicapbil hos kommunen. Kommunerne modtog 2.152 ansøgninger i 2022, hvilket er 5 pct. færre end i 2021.

Antal sager fordelt på bevillinger og afslag. 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/handbil1 og handbil2

Laveste andel af bevillinger i Region Sjælland

Over halvdelen, der ansøger om støtte til handicapbil, modtager en bevilling i alle regioner med undtagelse af Region Sjælland, hvor 47 pct. af ansøgningerne ender med en bevilling. Region Midtjylland har den højeste andel bevillinger på 61 pct. En bevilling til støtte af handicapbil kan bestå af en førstegangsbevilling, en udskiftning eller førtidig udskiftning, når borgeren tidligere er bevilget støtte til handicapbil.

Afslag og bevillinger af støtte til handicapbil fordelt på regioner. 2022Kilde: www.statistikbanken.dk/handbil1 og handbil2

Færrest ansøgninger og bevillinger pr. indbygger i Region Hovedstaden

Region Hovedstaden var den region, der modtog færrest ansøgninger, når der tages højde for indbyggertal. I 2022 modtog regionen 26 ansøgninger pr. 100.000 indbyggere, hvoraf 15 pr. 100.000 indbyggere fik bevilget støtte.

Flest bevillinger i Region Syddanmark

Region Syddanmark gav 312 bevillinger i 2022 og er den region med det højeste antal bevillinger. Opgjort pr. indbygger var det også Region Syddanmark, der modtog flest 100.000 indbyggere. Heraf modtog 25 en bevilling af støtte til handicapbil pr. 100.000 indbyggere.

Bevillinger af støtte til køb af handicapbil pr. 100.000 indbyggere. 2022Kilde: Særudtræk fra www.statistikbanken.dk/handbil1 og folk1a

Nyt fra Danmarks Statistik

24. august 2023 - Nr. 294

Hent som PDF
Næste udgivelse: 29. august 2024

Kontakt

Kilder og metode

Indberetning om støtte til køb af handicapbiler modtages fra 98 kommuner. Statistikken om støtte til køb af handicapbil opgør pr. kommune antallet af ansøgninger fordelt på afslag og bevillinger, sagsbehandlingstid og størrelsen på bevilget støttebeløb.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation