Gå til sidens indhold

Færre iværksatte anbringelser i 2021

Støtte til udsatte børn og unge 2021

I løbet af 2021 blev 3.300 anbringelser af børn og unge iværksat. Det er 6,6 pct. færre iværksatte anbringelser end i 2020, og det er samtidig det laveste antal iværksatte anbringelser i perioden 2012-2021. Antallet af iværksatte anbringelser var til sammenligning højest i 2016, hvor 4.500 børn og unge blev anbragt uden for hjemmet. Befolkningsudviklingen blandt 0-22 årige (folk1a) har også været aftagende i samme periode, men i mindre grad.

Antallet af anbragte børn og unge pr. 31. december og iværksatte anbringelser i løbet af åretKilde: www.statistikbanken.dk/anbaar2 og anbaar8

Uændret andel af befolkningen, som er anbragt

Andelen af børn og unge i befolkningen, som er anbragt uden for hjemmet, er under 1 pct. og har været uændret i perioden 2017-2021. Udviklingen følger således befolkningsudviklingen (folk1a). Antallet af anbragte børn og unge pr. 31. december 2021 var 13.400, hvilket er 0,9 pct. færre end i 2020 og det laveste antal de seneste ti år.

Flere børn og unge modtager forebyggende foranstaltninger

Antallet af børn og unge, der modtager forebyggende foranstaltninger, er steget med 7 pct. fra 40.800 i 2017 til 43.800 i 2021. Stigningen skyldes især, at der var 17 pct. flere 12-17-årige, der modtog en forebyggende foranstaltning i 2021 end i 2017. Der var for samme periode også en stigning på 3,8 pct. for de 0-5-årige. Blandt de 18-22-årige modtog 4.200 en forebyggende foranstaltning i 2021, mens antallet i 2017 var 4.600, svarende til et fald på 8,7 pct. I samme periode er det samlede antal af forebyggende foranstaltninger steget i forhold til befolkningsudviklingen, fra 2,7 pct. i 2017 til 2,9 pct. i 2021.

Udsatte børn og unge (0-22-årige). 31. december

 

2017

2018

2019

2020

2021

 

andel i pct.

Udsatte børn og unge ift. 0-22-årige i befolkningen

3,2

3,2

3,2

3,3

3,4

Forebyggende foranstaltninger

2,7

2,7

2,7

2,8

2,9

Anbragte børn og unge

0,9

0,9

0,9

0,9

0,9

 

antal personeri tusinder

Udsatte børn og unge i alt (netto)

49,1

48,8

49,1

49,4

50,1

Forebyggende foranstaltninger

40,8

40,6

41,5

42,1

43,8

0-5 år

5,3

5,1

5,6

5,4

5,5

6-11 år

12,0

11,8

12,1

11,8

11,9

12-17 år

18,9

19,2

20,0

20,9

22,1

18-22 år

4,6

4,6

3,9

4,0

4,2

Anbragte børn og unge

14,1

13,9

13,5

13,5

13,4

0-5 år

1,6

1,6

1,6

1,5

1,5

6-11 år

3,4

3,4

3,3

3,2

3,2

12-17 år

7,0

6,7

6,5

6,7

6,7

18-22 år (efterværn med døgnophold §76.3.1)

2,2

2,2

2,1

2,1

2,1

Anm.: Paragraffen i parentes henviser til Serviceloven. 'Udsatte børn og unge' er defineret som børn og unge, som er anbragte uden for hjemmet og/eller modtager forebyggende foranstaltninger. Den samme person kan således godt modtage både en eller flere forebyggende foranstaltninger og samtidig være anbragt. Tallene opdateres hvert år tilbage i tiden.
Kilde: www.statistikbanken.dk/bu43, /bu04a og /anbaar2

Typer af forebyggende foranstaltninger til udsatte børn og unge

I 2021 var 67 pct. af de forebyggende foranstaltninger målrettet hele familien, mens 33 pct. var målrettet barnet eller den unge. De to mest anvendte forebyggende foranstaltninger var hhv. familiebehandling eller behandling af barnets eller den unges problemer (Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 3) med 24,3 pct. og fast kontaktperson for barnet eller den unge alene (Serviceloven § 52, stk. 3, nr. 6) med 13,4 pct. Disse foranstaltninger kræver en forudgående børnefaglig undersøgelse og afgørelse. Der findes særlige indsatser, som ikke kræver en børnefaglig undersøgelse, og kan derfor iværksættes straks jf. Serviceloven § 11. Den tredje hyppigste forebyggende foranstaltning er konsulentbistand, herunder familierettede indsatser (Serviceloven § 11, stk. 3, nr. 1) med 9,6 pct.

Igangværende forebyggende foranstaltninger pr. 31. december 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/buff01

Nyt fra Danmarks Statistik

21. juni 2022 - Nr. 223

Hent som PDF
Næste udgivelse: 8. juni 2023

Kontakt

Kilder og metode

Statistikken er udarbejdet på grundlag af indberetninger fra landets kommuner om børn og unge mellem 0-22 år, der fik sociale støtteforanstaltninger pr. 31. december.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation