Priserne på korn stiger drastisk i 2021
Kapitelstakster 2021
Prisen på byg og hvede - kapitelstaksterne - er steget kraftigt i 2021 sammenlignet med året før. Byg er steget med 29 pct. og hvede med 18 pct. Kapitelstaksten er den gennemsnitlige pris for perioden september til december.
Kilde: www.statistikbanken.dk/kapit1Priserne følger verdensmarkedet
Der kan være flere årsager til prisstigningerne på korn. I en række europæiske lande, herunder Danmark, var høsten i 2021 ringere end i 2020, og i USA var høsten i 2021 påvirket af tørke. Noget tilsvarende gjorde sig gældende i vigtige kornproducerende lande som Canada, Rusland og Ukraine. Højere priser på energi har givetvis også spillet en rolle. Disse forhold har i kombination ført til højere verdensmarkedspriser på korn, som så har påvirket det danske marked for korn. Læs om den danske høst 2021 i Nyt fra Danmarks Statistik 2021:420. Se tal om høsten i europæiske lande hos Eurostat og USA fra Videnscenter Demetra.
Byg og hvede har de største andele af kornarter i Danmark
Byg og hvede er de danske landmænds foretrukne valg af afgrøder. I 2021 dyrkede de hvede på 538.000 ha og byg på 622.000 ha. Øvrige kornarter udgjorde kun 200.000 ha og bestod hovedsageligt af rug og havre. Se flere detaljer om landmændenes valg af afgrøde på www.statistikbanken.dk/afg5.
Statistikkens bruges til regulering
Kapitelstakster bruges først og fremmest til beregning og regulering af årlige forpagtningsafgifter til private jordejere og staten. Læs mere om kapitelstakster under Kilder og metoder.
Kilde: www.statistikbanken.dk/afg5Kapitelstakster efter område
|
Byg |
Hvede |
||||
|
2020 |
2021 |
Ændring |
2020 |
2021 |
Ændring |
|
kr. pr. 100 kg |
pct. |
kr. pr. 100 kg |
pct. |
||
Hele landet |
108,39 |
139,83 |
29,0 |
119,79 |
141,08 |
17,8 |
Sjælland med omliggende øer |
106,62 |
136,69 |
28,2 |
116,23 |
137,17 |
18,0 |
Lolland-Falster med omliggende øer |
109,12 |
139,52 |
27,9 |
114,20 |
135,50 |
18,7 |
Bornholm |
94,07 |
131,70 |
40,0 |
106,48 |
127,85 |
20,1 |
Fyn med omliggende øer |
105,85 |
141,73 |
33,9 |
120,02 |
141,50 |
17,9 |
Sønderjylland |
108,04 |
136,47 |
26,3 |
122,22 |
143,30 |
17,2 |
Østjylland |
109,64 |
143,40 |
30,8 |
120,87 |
144,25 |
19,3 |
Vestjylland |
108,36 |
136,53 |
26,0 |
124,23 |
143,36 |
15,4 |
Nordjylland |
110,06 |
142,34 |
29,3 |
123,38 |
143,11 |
16,0 |
Nyt fra Danmarks Statistik
11. februar 2022 - Nr. 45
Hent som PDF
Næste udgivelse: 13. februar 2023
Kontakt
- Karsten Larsen, tlf. 21 29 55 76
Kilder og metode
Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret.
Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Kapitelstaksten er beregnet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1659 af 14. december 2015 og bliver opgjort på otte kapitelstakstområder samt for hele landet. I forbindelse med kommunalreformen blev det vedtaget at bibeholde de tidligere geografiske områder men at ændre benævnelserne.