Gå til sidens indhold

Lavere opsparing i 2021 end i 2020 og før COVID-19

Nationalregnskab (år) 2020-2021 september-version

Ændret 30. september 2022 kl. 10:15

Efter offentliggørelsen er der konstateret fejl i første afsnit vedrørende de udbetalte feriemidler. Disse var angivet til hhv. 20,4 og 11,9 mia. og skulle have været 20,1 og 14,6 mia. kr. Tallene er markeret med rødt.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Danskerne sparede i 2021 en betydelig mindre del af deres rådighedsbeløb op end før COVID-19. Opsparingsandelen i husholdninger mv. lå i 2021 på 1,5 pct., hvilket er den laveste opsparingsandel i ni år og dermed langt mindre end den omvendt historisk høje opsparing i 2020. Dette ses af denne reviderede opgørelse af nationalregnskabet. Opsparingsandelene skal ses i lyset af den ekstraordinære skat på udbetalte indefrosne feriemidler i 2020 og 2021, som udgjorde hhv. 20,1 og 14,6 mia. kr. Uden den ekstraordinære skat ville opsparingsandelen i 2021 være på 2,3 pct., hvilket stadig er den laveste i syv år. Den høje opsparingsandel i 2020 kan forklares af nedlukninger og restriktioner i forbindelse med COVID-19, som sænkede privatforbruget kraftigt. Opsparingsandelen i 2020 var på 6,0 pct. og var den højeste i statistikkens historie. I denne opgørelse af nationalregnskabet er der primært revisioner til indkomstskatterne samt formueindkomst og overførsler i forhold til udlandet, mens BNP og forsyningsbalancens øvrige hovedstørrelser ikke reviderede. Se mere under Særlige forhold.

Opsparingsandel i husholdninger mv.Kilde: www.statistikbanken.dk/naso2

Disponibel indkomst faldt trods stigende beskæftigelse

I 2021 faldt husholdningernes disponible indkomst med 0,5 pct., når der korrigeres for prisudvikling. Der var en stigning i husholdningernes lønindkomster, hvilket skyldes, at flere danskere kom i arbejde. Beskæftigelsen steg i 2021 til et historisk højt niveau på over 3 mio. personer, hvilket er en stigning på 78.400 i forhold til 2020. Højere indkomstskatter trak dog den disponible indkomst ned. Når indkomstskatterne steg relativt meget i forhold til løn- og formueindkomster og dermed gav et fald i den disponible indkomst, så skyldes det bl.a., at både udbytter og gevinst ved salg af aktier beskattes. I husholdningernes formueindkomst indgår derimod kun de udbetalte udbytter, mens gevinst ved salg af aktier ikke indgår som en indtægt i husholdningernes disponible indkomst i nationalregnskabet, men i stedet indgår som en finansiel transanktion i de finansielle konti.

Disponibel indkomst lavere end hidtil opgjort

Husholdningerne disponible indkomst for 2021 er i denne offentliggørelse revideret ned med 2,1 pct. i forhold til offentliggørelsen 30. juni 2022. Dette skyldes en ekstraordinær stor revision af indkomstskatterne på 26 mia. kr. Dette medfører også, at overskuddet på de offentlige finanser er større end tidligere opgjort. Indkomstskatterne var i juni-versionen baseret på et skøn. Dette skøn er nu erstattet af lignede data.

Fordringserhvervelse, netto. 2021Kilde: www.statistikbanken.dk/naso2

Særlige forhold ved denne offentliggørelse

Revisioner af nationalregnskabet

Med denne udgave af nationalregnskabet offentliggøres reviderede tal for 2020-2021. I denne opgørelse opdateres blandt andet finansielle konti, det ikke finansielle sektorregnskab, den offentlige saldo og bruttonationalindkomsten (BNI). BNP og forsyningsbalancens hovedstørrelser er uændrede i denne opgørelse, og det samme gælder bl.a. også branchefordelt produktion, bruttoværditilvækst (BVT) og beskæftigelse. Der er som planlagt indarbejdet nye oplysninger for formueindkomst, finansielle poster, indkomstskat, sociale overførsler og andre løbende overførsler.

Udenrigshandel og betalingsbalance

Der er indarbejdet nye tal for formueindkomst for 2020 og 2021 på grundlag af opgørelsen af betalingsbalancen offentliggjort 28. september i statistikbanken.

Offentlige finanser

Der er indarbejdet nye tal for offentlige finanser for 2021 på grundlag af opgørelsen af regnskaber for offentlig forvaltning og service, som blev offentliggjort 22. september i statistikbanken.

Ekstra usikkerhed i 2020 og 2021 pga. COVID-19

Opgørelsen af det danske nationalregnskab for 2020 og især 2021 er mere usikker end normalt pga. de særlige omstændigheder omkring COVID-19-pandemien. Den ekstra usikkerhed gælder bl.a. offentligt forbrug, beregning af forbrug i produktion og præsterede timer.

COVID-19-støtteordninger

De forskellige støtteordninger, der er vedtaget i forbindelse med COVID-19, fylder beløbsmæssigt meget, men påvirker tallene forskelligt. Læs hvordan ordningerne påvirker nationalregnskabsberegningerne i vores notater om COVID-19 under dst.dk/nationalregnskab.

Nyt fra Danmarks Statistik

30. september 2022 - Nr. 336

Hent som PDF
Næste udgivelse: 31. marts 2023

Kontakt

Kilder og metode

Nationalregnskabet udarbejdes på grundlag af stort set al statistik, der beskriver delområder inden for økonomi og beskæftigelse. Ved at kombinere disse statistikker med nationalregnskabssystemets begrebsapparat bliver det muligt at afstemme de forskellige oplysninger til et samlet billede. Tallene for de seneste to år er foreløbige, mens de foregående år er baseret på det endelige nationalregnskab.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation