Sociale ydelser går især til alderdom og sundhed
Sociale udgifter 2019
De samlede sociale udgifter udgjorde før skat 731 mia. kr. i 2019 og 626 mia. kr. efter skat. Før skat gik 149 mia. kr. og 284 mia. kr. til hhv. sundhed og alderdom. 79 pct. af udgifterne til sundhed vedrørte hospitaler og offentlig sygesikring, 50 pct. af udgifterne vedrørende alderdom gik til folkepension og 16 pct. gik til pleje- og botilbud til ældre. Forskellen mellem de sociale ydelser før og efter skat var størst for området alderdom, hvilket skyldes beskatning af diverse pensionsydelser.
Kilde: www.statistikbanken.dk\esspros1.Det offentlige stod for 79 pct. af finansieringen
Hovedparten af de sociale ydelser finansieres over skatten og i 2019 udgjorde den offentlige andel af den samlede finansiering af sociale udgifter 79 pct. Arbejdsgivere bidrog med 12 pct. via indbetalinger til forsikrings- og pensionsselskaber samt ATP mfl. De sikrede bidrog selv med 8 pct. af finansieringen, mens 1 pct. kom fra afkast fra formuer placeret i pensionsselskaber mv. Den samlede finansiering overstiger udgifterne. Det skyldes formueopbygning i form af indbetalinger og formueindkomst knyttet til de obligatoriske arbejdsmarkedspensioner.
Kilde: www.statistikbanken.dk\esspros2.Høje sociale udgifter i Danmark
Den sociale udgiftsstatistik er et forsøg på at gøre sociale udgifter sammenlignelige internationalt. De sociale udgifter ligger på et højt niveau i Danmark, når man sammenligner statistikken med andre lande. I 2017 udgjorde de sociale udgifter i Frankrig en større andel af BNP end i Danmark. Ser man på nettotallene udgjorde de sociale udgifter i Finland ligeledes en større andel end herhjemme. Sammenligner man derimod sociale udgifter pr. indbygger lå Luxemburg, Norge og Schweiz over Danmark.
Kilde: Eurostat: Social protection statistics og www.statistikbanken.dk\esspros1.Nyt fra Danmarks Statistik
9. oktober 2020 - Nr. 384
Hent som PDF
Næste udgivelse: 11. november 2021
Kontakt
- Louise Mathilde Justesen, tlf. 39 17 33 57
Kilder og metode
Statistikken giver en sammenhængende beskrivelse af samlede udgifter forbundet med social beskyttelse. Derfor medtages alle udgifter hertil, både kontantydelser og ydelser i naturalier som fx udgifter til sygehusvæsenet og beskæftigelsesforanstaltninger. Statistikken omfatter både offentlige og private udgif-ter af kollektiv art og som er uden obligatoriske modydelser.