Gå til sidens indhold

Ældre handler på nettet som aldrig før

It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel

På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct.

Køb via internettet inden for de seneste tre måneder fordelt på alder

18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet

Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet.

Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018

 

Hyppighed af køb

 

Størrelsen af køb

 

1-2
gange

3-5
gange

6-10
gange

10+
gange

 

< kr. 750
 

kr. 750
-kr.3.750

kr. 3.750
- kr. 7.500

kr. 7.500 <
 

Pct. af e-handlende

20

35

23

20

 

18

41

18

18

Pct. af befolkningen

15

26

17

14

 

13

30

13

13

Flest mænd handler over grænsen

Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker.

Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet.

Køb hos internetforhandlere i Danmark, EU og uden for EU fordelt på køn og alder. 2018

Masser af mad i den digitale indkøbskurv

Andelen af danskere, der køber daglig- og madvarer, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere billetter til teater, koncerter mv. i 2018 mod 48 pct. for ti år siden.

Udviklingen af internetkøb inden for udvalgte produkter. 2008-2018

Nyt fra Danmarks Statistik

11. september 2018 - Nr. 336

Hent som PDF
Næste udgivelse: 20. november 2018

Kontakt

Kilder og metode

Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret.

Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation