Især kvinder tjekker sundhed digitalt
It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016, digitale adgange til sundhed
Digitaliseringen og udbredelsen af internetbrug gør, at stadig flere aktiviteter udføres online. Vi betaler med netbank, hører webradio, læser nyheder, søger kæreste og køber billetter på nettet. Sundhedsrelaterede aktiviteter på internettet er endnu et eksempel på et område i stærk vækst. Tre ud af fem mellem 15-89 år søger helbredsmæssige informationer på internettet i 2016. 37 pct. har booket en lægeaftale online. Det svarer til ca. 1,8 mio. borgere. Det er især kvinderne, som dominerer i sundhedsrelateret internetbrug. 68 pct. af kvinderne har søgt helbredsrelateret information online. Især kvinder i de aldersgrupper, hvor mange har mindreårige børn, er hyppige brugere.
Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel
Brugen af digitale adgange til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de 16-89 årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet, hvor det kun er 25 pct. af dem med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der gør det samme.
Danskerne er flittigst til at booke lægeaftaler på nettet
Ifølge de senest tilgængelige tal fra EU er Danmark og Finland de lande, hvor flest booker lægeaftaler på nettet (32 pct. for begge lande i 2014). EU-gennemsnittet ligger på 10 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år.
Kraftig stigning i e-mailkonsultationer
For ti år siden blev der gennemført knap 0,5 mio. lægekonsultationer via e-mail. I 2015 var der 12 gange så mange e-mailkonsultationer. Siden 2009, hvor det blev obligatorisk for læger at holde e-mailkonsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 2015.
To ud af tre e-mailkonsultationer er med kvindelige patienter
Kun hver tredje e-mailkonsultation foretages for mænd. I 2015 var der ca. 600.000 mænd og én mio. kvinder, der blev konsulteret af lægen pr. e-mail.
Flest e-mailkonsultationer i Hovedstaden
Andelen af e-mailkonsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct.
Digital selvbetjening på sundhed.dk
Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskerne har NemID i 2016. Et personligt NemID giver adgang til egne sundhedsdata som fx e-journal og medicinoplysninger på sundhed.dk.
Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres egen sundhedsdata op på nettet. 870.400 borgere har set deres egne data i e-journal i 2015 - det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år.
Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved ud-gangen af første halvår 2016 logger ca. 230.000 borgere eller fem pct. af befolkningen hver måned ind på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik i alt 28 mio. besøg i 2015.
Anvendelse af digitale adgange til sundhed. 2016
|
Mænd |
Kvinder |
Alle |
15-24 år |
25-34 år |
35-44 år |
45-54 år |
55-64 år |
65-74 år |
75-89 år |
|
pct. af befolkningen |
|||||||||
Oprettet lægeaftale |
36 |
39 |
37 |
31 |
45 |
41 |
41 |
43 |
32 |
18 |
Søgt helbredsmæssige |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
informationer |
55 |
68 |
61 |
67 |
76 |
70 |
64 |
61 |
47 |
29 |
Har NemID |
94 |
93 |
94 |
96 |
98 |
99 |
97 |
97 |
89 |
65 |
Brugt internet (inden for |
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
de seneste tre måneder) |
95 |
94 |
94 |
100 |
100 |
100 |
98 |
96 |
87 |
64 |
Nyt fra Danmarks Statistik
25. oktober 2016 - Nr. 446
Hent som PDF
Næste udgivelse: 28. november 2016
Kontakt
- Anne Vibeke Jacobsen, tlf. 20 14 84 28
Kilder og metode
Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret.
Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden.