Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Danskernes formue sætter ny rekord

    Finansielle konti 2015 november-version

    I 2015 steg de danske husholdningers finansielle nettoformue til et nyt rekordhøjt niveau på 3.397 mia. kr. ved udgangen af året. Det svarer til 595.000 kr. pr. dansker. Niveauet er næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med - kun overgået af Sverige. Stigningen i Danmark skyldes, at de finansielle aktiver steg med 415 mia. kr., hvilket svarer til 7 pct. eller 73.000 kr. pr. dansker, mens de finansielle passiver var stort set uændrede. Stigningen i de finansielle aktiver skyldes hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen. Den finansielle nettoformue består hovedsageligt af pensionsopsparing, aktier samt obligationer, fratrukket boliglån og andre lån m.m.

    Udviklingen i husholdningernes finansielle nettoformue pr. person i danske kr.

    Danskernes finansielle nettoformue næsthøjest blandt andre nordiske lande

    Danskernes nettoformue på 595.000 kr. pr. person ligger fortsat næsthøjest blandt de nordiske lande, vi oftest sammenligner os med. Til sammenligning havde de svenske husholdninger en nettoformue på 642.000 danske kr. i 2015. Forskellen mellem Danmark og Sverige er mindsket de seneste to år pga. hurtigere voksende nettoformue i Danmark. Både Finland og Norge ligger et godt stykke under. Finland har en finansiel nettoformue på 181.000 kr. pr. person, og Norge har en på 133.000 kr. En vigtig forklaring på forskellene er, at pensionssystemerne er forskellige i de nordiske lande.

    Danskerne har den største beholdning af finansielle aktiver

    De danske husholdninger havde ved udgangen af 2015 finansielle aktiver for 1.061.000 kr. pr. person, hvilket er 120.000 kr. mere end de svenske husholdninger, som ligger som nummer to. I Danmark og Norge har husholdningerne placeret den største del af de finansielle aktiver i pensionsopsparinger i form af livsforsikringer eller i pensionskasser, mens husholdningerne i Sverige og Finland har den største andel placeret i aktier.

    Danskernes store beholdning af finansielle aktiver modsvares af deres beholdning af passiver, primært lån til bolig. De danske husholdninger havde finansielle passiver for 466.000 kr. pr. person ved udgangen af 2015, hvilket er 167.000 kr. mere end de svenske husholdninger og på samme niveau som de norske husholdninger. De danske husholdningers store låneoptag er i høj grad påvirket af boligformuen og det danske realkreditsystem.

    Husholdningernes finansielle beholdninger pr. person i danske kr. Ultimo 2015*

    Boligformuen udgør 53 pct. af den samlede nettoformue

    Lægges værdien af de ikke-finansielle aktiver - primært i form af ejerboliger og køretøjer - til den finansielle formue, var de danske husholdningers samlede nettoformue på 7.238 mia. kr. ved udgangen af 2015. Formuen svarer til 3,6 gange BNP eller 1.268.000 kr. pr. person. Ud af den samlede nettoformue udgjorde bolig mv. 3.841 mia. kr. eller 53 pct. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og er dermed ikke en del af de faste aktiver.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    15. november 2016 - Nr. 478

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 29. juni 2017

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten