Gå til sidens indhold

Uændrede kornpriser

Kapitelstakster 2015

Kapitelstaksterne, som er de gennemsnitlige kornpriser fra høst til slutningen af året, forblev på samme niveau som i 2014. Prisen er tæt på 2010-niveau, men dog stadig væsentligt over de lave priser i 2009. Kapitelstaksten for 100 kg byg var 117,74 kr. i 2015. Det er uændret i forhold til i 2014. Kapitelstaksten for 100 kg hvede var 112,58 kr., hvilket er 2 pct. højere end året før.

Kapitelstakster i Danmark

Verdenshistoriens største udbud af korn påvirker priserne

Ifølge International Grains Council var høsten af hvede og byg i 2015 blot 2 pct. mindre end verdenshistoriens største høst i 2014. Den danske høst i 2015 var den største siden 2009 (se Nyt fra Danmarks Statistik 2015:562). Lagrene oven på sidste års høst er så store, at udbuddet af korn i 2015 vurderes af International Grains Council til at være det største nogensinde. Det øgede udbud har ikke været mødt af en tilsvarende efterspørgsel, og har dermed været medvirkende til prissætningen.

Byg dyrest på Lolland-Falster med omliggende øer

Prisen på byg var uændret i forhold til året før. Dette dækker over regionale forskelle. Det største fald i prisen var på Lolland-Falster med omliggende øer, hvor prisen faldt 2 pct. i forhold til året før. Trods dette er byg stadig dyrest der. Dyrkningen af maltbyg på Sjælland og Lolland-Falster betyder normalt en høj gennemsnitspris på byg, men her faldt prisen også i forhold til sidste år. Prisen på Sjælland med omliggende øer faldt med 1 pct. i forhold til året før. I modsætning til tidligere år er der ikke en tydelig prisforskel mellem Vest- og Østdanmark i 2015.

Hvede dyrest i Nordjylland

Prisen på hvede steg med 2 pct. Prisstigninger kan genfindes i alle dele af landet, med størst stigning på Sjælland med omliggende øer, hvor prisen steg 5 pct. Trods stigningen er hvede stadig dyrest i Nordjylland. Der er for hvede en tendens til lavere priser i Østdanmark end i Vestdanmark i 2015, hvilket også var tilfældet i 2012-2014. Dette skyldes formentlig efterspørgsel efter korn til foder, da svineproduktionen er størst i Vestdanmark.

Kraftig nedregulering af jordlejen

Kapitelstaksten bliver brugt til at regulere lejen ved forpagtning af landbrugsjord for mange landbrugsejendomme. Derudover indgår basisprisen for grundbetalingen (den tidligere enkeltbetalingsordning) ofte i beregningerne af forpagtningsafgiften. I 2015 er den almindelige betalingsrettighed foreløbigt beregnet til en støtte på 1.890 kr. pr. hektar, inklusive den grønne støtte. Den grønne støtte udgør 604 kr. pr. hektar, ifølge Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri. Til sammenligning var den samlede støtte i 2014 på 2.014 kr. pr. hektar.

Driftsøkonomisk betyder lavere kapitelstakster især lavere indtægter til planteavlere, mens husdyrproducenter får lavere udgifter, da langt det meste korn anvendes til foder.

Kapitelstakster

 

Byg

 

Hvede

 

2014

2015

Ændring

 

2014

2015

Ændring

 

kr. pr. 100 kg

pct.

 

kr. pr. 100 kg

pct.

Hele landet

117,33

117,74

0

 

109,86

112,58

2

Sjælland med omliggende øer

117,45

116,70

-1

 

103,13

107,92

5

Lolland-Falster med omliggende øer

122,37

120,20

-2

 

104,24

107,76

3

Bornholm

101,84

103,32

1

 

97,85

99,72

2

Fyn med omliggende øer

116,34

119,23

2

 

112,45

115,01

2

Sønderjylland

114,36

118,33

3

 

111,75

113,73

2

Østjylland

117,29

117,87

0

 

111,65

113,74

2

Vestjylland

118,03

115,93

-2

 

113,38

116,05

2

Nordjylland

117,10

118,39

1

 

116,00

116,08

0

Nyt fra Danmarks Statistik

16. februar 2016 - Nr. 72

Hent som PDF
Næste udgivelse: 15. februar 2017

Kontakt

Kilder og metode

Kapitelstaksten udtrykker de gennemsnitlige salgspriser, som landmændene har opnået ved salg til kornhandlere af hhv. byg og hvede i perioden fra høstens begyndelse til udgangen af december i høståret.
Kapitelstaksten er beregnet på grundlag af indberetninger fra erhvervsdrivende, der handler med korn. Opgørelsen følger faktureringen og ikke et eventuelt tidligere kontrakttidspunkt. Kapitelstaksten er beregnet i henhold til lovbekendtgørelse nr. 1659 af 14. december 2015 og bliver opgjort på otte kapitelstakstområder samt for hele landet. I forbindelse med kommunalreformen blev det vedtaget at bibeholde de tidligere geografiske områder men at ændre benævnelserne.

Vis hele teksten » « Minimer teksten

Statistik­dokumentation