Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Lånelysten falder stadig

    Finansielle konti 2014 juni-version

    I 2014 optog husholdningerne lån for netto 3,6 mia. kr. svarende til 640 kr. pr. dansker, dvs. låneoptag minus afdrag på eksisterende lån. Det er det laveste nettolåneoptag siden statistikkens start i 1995. Ved udgangen af 2014 havde husholdningerne et samlet låneniveau på 2.552 mia. kr., hvilket svarer til, at hver dansker havde lån for 452.000 kr. De langfristede lån, der i høj grad består af realkreditlån til boligkøb er stort set uændrede fra 2013 til 2014, mens de kortfristede lån, som spiller en langt mindre rolle, faldt med 2 pct. Hvis man ser på låneniveauet i forhold til bruttonationalproduktet (BNP), er lånene faldet fra at være 142 pct. af BNP i 2009, da niveauet var på sit højeste, til at være 133 pct. af BNP i slutningen af 2014.

    Husholdningernes nettolåneoptag

    Store lån men større aktiver

    De samlede finansielle aktiver steg med knap 9 pct. til 5.572 mia. kr. i 2014. Danskernes pensionsformuer i livsforsikringsselskaber og pensionskasser er det største aktiv af husholdningernes finansielle nettoformue. I alt var pensionsformuerne på 2.877 mia. kr. svarende til 52 pct. af husholdningernes finansielle aktiver. Dermed havde hver dansker i gennemsnit en pensionsformue på knap 510.000 kr. Stigningen i de finansielle aktiver og næsten uændrede passiver betyder, at hver dansker i gennemsnit havde en finansiel nettoformue på knap 521.000 kr. ved udgangen af året, hvilket er en stigning på godt 16 pct. fra året før. Stigningen afspejler hovedsageligt kursstigninger på værdipapirer, der enten indgår direkte i husholdningernes formue eller indirekte via pensionsformuen.

    Stigning i den samlede nettoformue

    Udover finansielle aktiver og passiver har husholdninger også aktiver i form af faste aktiver som bil, bolig, både og fly. I 2014 steg husholdningernes samlede nettoformue med 8 pct. til 6.589 mia. kr., hvilket svarer til 343 pct. af BNP. Hver dansker havde således en nettoformue på 1.168.000 kr. ved udgangen af 2014. Den samlede nettoformue beregnes ved at trække husholdningernes passiver (fx realkreditlån og andre lån) fra aktiverne (fx boliger, pensionsformue og aktier). Stigningen ses som resultat af både den før omtalte stigning i den finansielle nettoformue samt i mindre grad ændringer i markedsværdien af boliger.

    Faste aktiver som ejerboliger udgør størstedelen af nettoformuen

    Værdien af ejerboliger mv. steg med 73 mia. kr. og udgjorde 3.650 mia. kr. ved udgangen af 2014. Det svarer til 40 pct. af de samlede aktiver. Det betyder, at hver dansker i gennemsnit havde faste aktiver for 647.000 kr. ved udgangen af 2014. Ejerboliger udgør 3.478 mia. kr. af de faste aktiver. I nationalregnskabet betragtes værdien af andelsboliger som en ejerandel i en virksomhed og dermed ikke en del af de faste aktiver.

    Husholdninger består også af selvstændige

    Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Desuden er også selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Husholdningernes aktiver og passiver 2014*

     

    Primo
    balance

    Transaktioner

    Omvurderinger

    Andre
    ændringer

    Ultimo
    balance

    Andele
    ultimo
    1995

    Andele
    ultimo 2014*

     

    mia. kr.

    pct.

    Finansielle aktiver i alt

    5134

    8

    430

    0

    5572

    100

    100

    Indskud (inkl. sedler og mønter)

    909

    -1

    1

    0

    910

    24

    16

    Gældsbeviser

    79

    -15

    3

    0

    66

    12

    1

    Aktier mv.

    1527

    -7

    165

    0

    1685

    19

    30

    Pension mv.1

    2584

    32

    261

    0

    2877

    43

    52

    Øvrige aktiver

    35

    -1

    0

    0

    34

    2

    1

    Finansielle passiver i alt

    2624

    74

    11

    -77

    2632

    100

    100

    Gældsbeviser

    9

    0

    0

    0

    9

    2

    0

    Lån

    2543

    4

    11

    -6

    2552

    87

    97

    Heraf, realkreditlån

    1815

    10

    11

    -12

    1814

    63

    69

    Øvrige passiver

    72

    71

    0

    -71

    71

    11

    3

    Finansiel nettoformue

    2510

    -

    -

    -

    2940

     

     

    Ejerbolig mv.2

    3577

    -

    -

    -

    3650

     

     

    Samlet nettoformue

    6087

    -

    -

    -

    6589

     

     

    *Foreløbige tal.
    1 Pension mv. består af forsikringstekniske reserver, der dækker forudbetalte præmier, ikke udbetalte erstatninger samt nettoformue i livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Derudover har husholdningerne pensionsformue i bankerne og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

    2 Inkluderer værdien af ejerboliger, biler, både og fly.

    Nyt fra Danmarks Statistik

    26. juni 2015 - Nr. 327

    Hent som PDF
    Næste udgivelse: 20. november 2015

    Kontakt

    Kilder og metode

    Sektorregnskaberne belyser den økonomiske udvikling i økonomiens sektorer. Økonomien opdeles i seks hovedsektorer: Ikke-finansielle selskaber, Finansielle selskaber, Offentlig forvaltning og service, Husholdninger, Non-profit institutioner rettet mod husholdninger (NPISH) og Udland. Blandt de mest centrale størrelser i sektorregnskaberne er opsparing, fordringserhvervelse, netto og faste bruttoinvesteringer og specielt for husholdningerne den disponible indkomst og forbruget. Finansielle konti udgør et konsistent kontosystem, hvor overgangen fra primostatus til ultimostatus belyses ved finansielle transaktioner (finansiel konto), andre mængdemæssige ændringer og omvurderinger. Husholdningssektoren opgøres i nationalregnskabet som enkeltpersoner eller grupper af enkeltpersoner. Derudover er selvstændig erhvervsdrivende inkluderet, men det er kun de selvstændiges finansielle aktiver, der indgår.

    Vis hele teksten » « Minimer teksten