Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 101 - 110 af 2767

    NYT: Overskud på de offentlige finanser i 2025

    Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen

    25. marts 2026, I 2025 var der et overskud på 88,5 mia. kr. på de offentlige finanser. Året før var overskuddet på 130,5 mia. kr. Samlet set steg udgifterne med 84,6 mia. kr. til 1.469,9 mia. kr. i 2025, mens indtægterne steg med 42,6 mia. kr. til 1.558,4 mia. kr. i 2025. Indtægterne fra pensionsafkastskatten er opgjort til 46,7 mia. kr. i 2025, hvilket er på samme niveau som 2024. Stigningen i personskatterne og selskabsskatterne er en af forklaringerne på de øgede indtægter. Nogle af forklaringerne på de øgede udgifter er en stigning i forbrug i produktionen på forsvarsområdet og investeringer på forsvarsområdet samt en stigning i udgifterne til pensioner. I 2025 var der kapitaloverførsel til Ukraine på omkring 15 mia. kr., hvilket er på samme niveau som 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off3, Stigning i forsvarets forbrug i produktion og investeringer, Forsvarets anskaffelser er steget kraftigt fra 2021 til 2025, hvilket er en del af forklaringen på stigningen i de samlede offentlige udgifter. Stigningen fra 2021 til 2025 i forbrug i produktion er på 16,1 mia. kr. Posten dækker over køb af lagervarer og materialeanskaffelser, som ikke er anlæg. For investeringerne er stigningen på 3,7 mia. kr. Det skal bemærkes, at der herudover er forudbetalinger på forsvarets område på omkring 28 mia. kr. Forudbetalinger skal ikke udgiftsføres i statistikken for de offentlige finanser. Det sker først, når leverancen har fundet sted., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off25a, Stigende udgifter til sociale ydelser, De samlede udgifter til sociale ydelser udgjorde 438,2 mia. kr. i 2025. Det er en stigning på 19,0 mia. kr. i forhold til 2024. Det skyldes bl.a. en stigning i udgifterne til pensioner på 12,2 mia. kr., som kan forklares med en stigning i antallet af personer på pension samt i satserne. Derudover var der mindre ændringer i en lang række andre sociale ydelser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/off10, Regnskaber for offentlig forvaltning og service 2025 marts-versionen, 25. marts 2026 - Nr. 68, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Regnskaber for offentlig forvaltning og service, Kontakt, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Opgørelsen er udarbejdet inden for rammerne af Databasen for Integrerede Offentlige Regnskaber (DIOR). Det betyder, at de regnskabs- og budgetdokumenter, som ligger til grund, foreligger med nationalregnskabskoder på et meget detaljeret niveau. Det er muligt at få adgang til disse informationer mod betaling., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentlige finanser, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/52177

    Nyt

    NYT: Danmark havde igen EU's største overskud i 2024

    Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning)

    24. oktober 2025, I 2024 var der et overskud på den offentlige saldo (ØMU-saldoen) i Danmark på 130,5 mia. kr. svarende til 4,5 pct. af Bruttonationalproduktet (BNP). Overskuddet er det største blandt EU-landene målt i forhold til BNP. Danmark har haft det største overskud i forhold til BNP blandt EU-landene siden 2019. Siden 2000 har der i Danmark kun været underskud på den offentlige saldo i perioden 2009-2013 samt i 2015. I 2024 havde seks ud af de 27 EU-lande overskud på deres offentlige saldo. De 27 EU-lande og de 20 eurolande havde begge samlet set et underskud på 3,1 pct. af BNP., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Lidt over halvdelen af EU-landene overholdt underskudgrænsen i 2024, I 2024 overholdt 16 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen på 3 pct. af BNP, der er fastlagt i Maastricht-traktaten. Det er samme niveau som i 2022 og 2023, hvor henholdsvis 16 og 17 lande overholdt underskudsgrænsen. Det er dog markant flere end i 2020, hvor kun Danmark overholdt underskudsgrænsen. I 2015-2019, årene før COVID-19, overholdt 22 til 26 ud af de 27 EU-lande underskudsgrænsen., ØMU-gælden i Danmark er stadig blandt de laveste i EU, Ved udgangen af 2024 udgjorde den offentlige bruttogæld (ØMU-gælden) i Danmark 894,0 mia. kr. Dette svarer til en ØMU-gæld på 30,5 pct. af BNP. Den danske ØMU-gæld i pct. af BNP er dermed blandt de laveste i EU, og Danmark var blandt de 15 ud af de 27 EU-lande, som opfyldte ØMU-gældskriteriet. Ifølge ØMU-kriterierne, som er fastlagt i Maastricht-traktaten, må ØMU-gælden under normale omstændigheder maksimalt udgøre 60 pct. af BNP. De 27 , EU-lande havde ved udgangen af 2024 samlet set en gæld på 80,7 pct. af BNP, mens de 20 eurolande havde en gæld på 87,1 pct. af BNP. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, ØMU-gælden i pct. af BNP faldt i 11 ud af de 27 EU-lande i 2024, Den danske ØMU-gæld faldt med 25,0 mia. kr. i 2024, og faldt med 2,5 procentpoint, når gælden måles i procent af BNP. Danmark var dermed blandt de 11 ud af de 27 EU-lande, hvor gælden i forhold til BNP faldt i 2024. Den samlede ØMU-gæld i pct. af BNP i de 27 EU-lande og i eurolandene var næsten uændret i forhold til 2023. Den samlede gæld i pct. af BNP steg i de 27 EU-lande med 0,2 procentpoint, mens den samlede gæld i pct. af BNP for eurolandene steg med 0,1 procentpoint. I de 11 EU-lande, hvor gælden faldt, skyldtes faldet i de fleste lande udviklingen i BNP i løbende priser og ikke udviklingen i ØMU-gælden. Det er kun i fire lande at ØMU-gælden faldt, når den ikke sættes i forhold til BNP, herunder i Danmark., Danmarks ØMU-indberetning, ØMU-gælden og ØMU-saldoen benyttes af EU til at vurdere, om medlemslandene opfylder kriterierne i EU-traktaten. Både eurolande og ikke-eurolande er forpligtet til at overholde de fastsatte ØMU-kriterier. I EU's Stabilitets- og Vækstpagt er der angivet sanktions, muligheder, , hvis eurolandene overskrider disse kriterier. Lande uden for euroen, heriblandt Danmark, kan ikke pålægges sanktioner, men kan få EU-henstillinger om at reducere underskuddet og gælden. Som led i EU's , procedure i forbindelse med uforholdsmæssigt store underskud, er der to årlige frister for indberetning til EU-kommissionen af ØMU-saldoen og ØMU-gælden - 1. april og 1. oktober. Data i denne offentliggørelse er baseret på indberetningen med frist d. 1. oktober., Kilde: , www.statistikbanken.dk/edp1, Offentligt underskud og gæld i EU-landene 2024 (oktober-indberetning), 24. oktober 2025 - Nr. 304, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. april 2026, Alle udgivelser i serien: Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Kontakt, Jesper Feddersen, , , tlf. 20 51 61 92, Martin Rasmussen, , , tlf. 24 77 42 71, Kilder og metode, Kilden er Eurostats offentliggørelse pr. 21. oktober 2025 af , Provision of deficit and debt data for 2024 - second notification, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Offentligt underskud og gæld i EU-landene, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/nyt/51137

    Nyt

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation