Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1051 - 1060 af 1425

    NYT: Mindre frivilligt arbejde i fjerde kvartal 2020

    1. marts 2021, De seneste tal i , Kulturvaneundersøgelsen, viser, at 30 pct. af befolkningen 16 år og derover udførte gratis arbejde som frivillig, fx i en idrætsforening, i lokalsamfundet eller på socialområdet. Antallet af frivillige i fjerde kvartal 2020 var lavere sammenlignet med samme periode i 2019. Det kan forklares med COVID-19 krisen og nedlukningerne af samfundet. Der ses generelt et dyk for alle aldersgrupper. Mest markant blandt borgere fra 65-74 år og borgere 75 år og derover med et fald på hhv. 9 og 7 procentpoint. Den laveste nedgang var blandt 25-34-årige med et fald på 2 procentpoint fra fjerde kvartal 2019 til fjerde kvartal 2020., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Højtuddannede og mænd er i højere grad frivillige, 34 pct. af borgerne med en videregående uddannelse eller Ph.D. udførte frivilligt arbejde. Det er en større andel end blandt borgere med grundskole eller gymnasial uddannelse som højeste uddannelse, hvor 29 pct. var frivillige. Undersøgelsen viste også, at lidt flere mænd end kvinder var frivillige i fjerde kvartal 2020 med 32 pct. mod 29 pct. blandt kvinderne., Flest frivillige inden for idræt og fritid og hobby, På landsplan var der flest frivillige inden for , idræt, og , fritid og hobby, med hhv. 30 og 23 pct. af samtlige frivillige. , Bolig og lokalsamfund, samt , kulturområdet, beskæftigede begge 12 pct. af de frivillige. Det er ikke alle, der kan nøjes med at være frivillig på ét område. Hver femte angav nemlig, at de udførte frivilligt arbejde inden for to områder., Kilde, :www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Nordjylland har flest frivillige inden for fritid og hobby, Fritid og hobby, , der blandt andet dækker byvandringer og strikkeklubber, var med 36 pct. af de frivillige, det største område i Region Nordjylland. I Region Midtjylland, Syddanmark og Hovedstaden er det kun hver femte, der var beskæftiget med dette. Der var 15 pct. af de frivillige, der beskæftigede sig med , bolig og lokalsamfundet, i Hovedstaden, mens andelen kun var 6 pct. i Nordjylland. , Kulturområdet, , fx frivilligt arbejde på biblioteker og museer, havde Syddanmark den største andel af de frivillige med 15 pct., mens Nordjylland havde færrest med 7 pct. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufri04, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Tre ud af ti frivillige beskæftiger sig med idræt, På landsplan var , idræt, , det største område med 30 pct. af de frivillige. I Region Syddanmark, Midtjylland, Sjælland og Hovedstaden var idræt også det område, som flest beskæftigede sig med i fjerde kvartal 2020, mens Region Nordjylland skilte sig ud ved, at idræt var det næstmest udbredte område med 27 pct. af de frivillige i regionen., Personer, der arbejder frivilligt på idrætsområdet, er også fysisk aktive, I fjerde kvartal svarede godt hver tredje, der var frivillig på idrætsområdet, at de motionerede dagligt eller næsten dagligt. Det er flere end landsgennemsnittet, hvor hver fjerde trænede dagligt eller næsten dagligt. Frivillige inden for idræt var generelt mere aktive i løbet af ugen. Det var kun 5 pct. af de frivillige inden for idræt, der ikke havde dyrket motion inden for de seneste tre måneder, mens det gjaldt 16 pct. for hele landet. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhyp01, og særudtræk for 4. kvt. 2020, Kulturvaner 4. kvt. 2020 frivillighed, 1. marts 2021 - Nr. 67, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31798

    NYT: Færre premierefilm i biograferne

    1. april 2020, Der var 218 premierefilm i 2019, hvilket er ti færre end i 2018. Antallet af premierefilm har været svingende, men med en stødt faldende trend siden 2015. Faldet i premierefilm ses også for danskproducerede film, hvor der var 27 premierefilm i 2019. Sidst antallet af danske premierefilm var under 30 var i 2004, hvor der var 25 danske premierer. Disse tal bygger på resultaterne fra 2019 og altså før COVID-19 og de omfattende nedlukninger af blandt andet biografer., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio2, ., COVID-19 vil påvirke billetsalg, Der blev sammenlagt solgt 12,8 mio. biografbilletter i 2019. Det er en stigning på 322.000 i forhold til året før. Nedlukningen som følge af COVID-19 vil give et markant fald i billetsalget fra marts 2020. Der blev i perioden 13.-31. marts 2019 solgt knapt 545.000 biografbilletter svarende til ca. 4 pct. af årets samlede billetsalg. Nu hvor nedlukningen også strækker sig over påskeferien vil faldet være større. I påskeferien, hvor der som i andre ferieperioder sælges mange biografbilletter, blev der i 2019 solgt 329.000 biografbilletter., Den mest sete biograffilm i 2019 havde premiere i 2018, Den danske animationsfilm , Ternet Ninja, havde premiere i uge 52 i 2018 og nåede allerede det år op på niendepladsen i antal solgte billetter. I 2019 var , Ternet Ninja, den mest sete film med et samlet billetsalg på 607.000 billetter. Den næstmest sete film var den fjerde og sidste superheltefilm om Marvel-teamet, nemlig , Avengers: Endgame, med 558.000 solgte billetter. På tredjepladsen var filmen , Joker,, der solgte 500.000 billetter. Fire af de ti mest sete film i 2019 var danske, mens resten var amerikanske. De ti mest sete film udgjorde 36 pct. af det samlede antal solgte billetter på 12,8 mio. , De ti mest sete biograffilm. 2019,  , Nationalitet, Premiereuge, Solgte billetter,  ,  ,  , 1.000, I alt,  ,  , 12, 808, Ternet Ninja, Danmark, 52 (2018), 607, Avengers: Endgame, USA, 17 , 558, Joker , USA, 40, 500, Løvernes konge, USA, 29, 492, Jagtsæson, Danmark, 40, 463, Ser du månen, Daniel, Danmark, 35, 462, Green book, USA, 8, 407, Frost 2, USA, 52, 406, A star is born, USA, 49 (2018), 364, Dronningen, Danmark, 13, 350, Kilde: , Emnesiden, : listen Antal solgte biografbilletter akkumuleret 1976 2019., De mindre biografer viser flere forskellige filmtitler, Mindre biografer med 1 sal spillede 360 forskellige film i løbet af året, mens biografer med 2-3 sale spillede 347 forskellige film. De lidt større biografer med 4-5 og 6-7 sale viste hhv. 306 og 322 film. De største biografer med 8 eller flere sale spillede i løbet af året 201 film. Det er 159 færre end 1-sals-biograferne. Dette kan skyldes, at de store biografer i højere grad spiller et mindre udvalg af fx premierefilmene, mens biografer med få sale afspiller flere forskellige film dvs. både premierefilm, men også filmklassikere og smalle film. Det betyder dermed også, at de små biografer skifter repertoire hyppigere end de store biografer. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/bio9, ., 1,1 mio. solgte billetter i 1-sals biografer, På trods af, at de 77 1-sals biografer havde et højt antal filmvisninger, var deres samlede billetsalg kun på 1,1 mio. Dette er selvfølgelig ikke overraskende, idet kapaciteten typisk er langt mindre end i de større biografer med flere sale. De 67 biografer i Danmark med 2-5 sale havde et samlet billetsalg på 4,8 mio., mens de 25 biografer med mindst 6 sale havde et billetsalg på 6,9 mio. billetter. , Øget billetsalg til film fra USA og Verden uden for EU og USA, Der blev i 2019 vist flere film fra , Verden uden for Europa, og , USA, og der var også flere solgte billetter med 367.000, hvilket er 29 pct. mere end 2018. Dog er der også flere viste film - herunder premierefilm - fra denne del af verden. Film fra USA oplevede også fremgang i 2019 med et samlet salg på knap 7,5 mio., hvilket er 15 pct. mere end 2018, og det på trods af, at der var færre foreviste film. Danske film solgte 283.000 færre billetter i forhold til året før, og film fra EU oplevede også et dyk i billetsalget med 435.000 færre billetter., Biografer og film 2019, 1. april 2020 - Nr. 126, Hent som PDF, Næste udgivelse: 9. april 2021, Alle udgivelser i serien: Biografer og film, Kontakt, Cecilie Bryld Fjællegaard, , , tlf. 51 27 86 09, Kilder og metode, Statistikken omfatter spillefilm, som har været vist ved offentlige forestillinger i Danmark. Lukkede forestillinger, forestillinger i forskellige klubber mv. (fx pensionistklubber og børnefilmklubber) er ikke med i opgørelserne. Opgørelsen omfatter ikke Færøerne og Grønland., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Biografer og film, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30409

    NYT: Hver femte ældre arbejder ugentligt frivilligt

    1. december 2025, 18 pct. af de 65-74-årige og 26 pct. af de +75-årige arbejdede ugentligt frivilligt i 2024. Blandt hele den voksne befolkning var det 14 pct., der ugentligt arbejdede frivilligt i 2024. Det er også blandt de ældre, at der er flest, der arbejder frivilligt mindst en gang om måneden. Det gjaldt 32 pct. af de 65-74-årige og 37 pct. af dem på 75 år eller derover i 2024. Aldersgruppen 25-34 år er den, hvor færrest arbejder frivilligt, både når det kommer til andelen, der arbejder frivilligt ugentligt, månedligt og årligt. 62 pct. af de 25-34-årige havde ikke arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder i 2024., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr1, Flest er frivillige inden for idrætsområdet, 13 pct. af befolkningen havde i 2024 været frivillige inden for idrætsområdet de seneste 12 måneder. Mest aktive var de 16-24 årige og de 35-54-årige. Det er også de yngste og de 35-54-årige der er mest tilbøjelige til at være frivillige inden for området , fritid og hobby, . Omvendt er det de ældste, der er mest aktive inden for det sociale område, hvor 16 pct. af befolkningen på 75 år eller derover havde udført frivilligt arbejde i 2024. Andelen der er frivillige i en boligforening stiger med alderen og var med en andel på ni pct. størst blandt de 65-74-årige. Også for frivilligt arbejde indenfor området , lokalsamfundet, er det de 65-74-årige, der er mest aktive (14 pct.). Flere mænd udfører frivilligt arbejde inden for idrætsområdet (15 pct. mænd og 11 pct. kvinder), og fritid og hobby (13 pct. mænd og 8 pct. kvinder), mens kvinder oftere er aktive inden for det sociale område (6 pct. mænd og 10 pct. kvinder)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr2, Flest er frivillige på landet og færrest i hovedstaden, 53 pct. af beboerne i landkommuner havde i 2024 arbejdet frivilligt inden for de seneste 12 måneder, mens det gjaldt 43 pct. af beboerne i hovedstadskommuner. Læs mere om kommunegruppernes inddeling og find flere tal om dem på , temasiden Land og by, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/laby58, 4 ud af 10 er medlem af mindst én forening, 40 pct. af befolkningen var i 2024 medlem af en forening af anden type end fagforening, faglig forening eller brancheforening. Dette afsnit beskæftiger sig ikke med medlemskab af fagforeninger, faglige foreninger og brancheforeninger, da de primært knytter sig til arbejdslivet, i modsætning til de andre typer foreninger som primært knytter sig til fritiden. De yngste og de ældste er de mest tilbøjelige til at være foreningsmedlemmer. 47 pct. af de 16-24-årige er medlem af en forening, mens det for 65-74-årige og 75+-årige er hhv. 57 og 69 pct. For aldersgrupperne mellem 25 og 64 år er det mellem 26 og 32 pct., der er medlem af en forening. Flest var medlem af en idrætsforening eller idrætsklub med en andel på 25 pct., med kun små forskelle på tværs af aldersgrupper. 12 pct. var medlem af en fritids- eller hobbyforening, og også her er der kun små forskelle på tværs af alder. Omvendt stiger andelen, der er medlem af en velgørende, social eller humanitær forening jævnt med alderen, fra 9 pct. blandt de yngste til 22 pct. blandt de ældste. Medlemskabet af politiske partier eller -foreninger var på 2 pct. blandt de 16-44-årige, men stiger blandt de ældre aldersgrupper fra 3 pct. af de 45-54-årige til 8 pct. blandt dem på 75 år eller derover., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2fr3, og særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner 2024, 1. december 2025 - Nr. 337, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. juni 2026, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=51842

    NYT: Halvdelen har oplevet it-sikkerhedsproblemer

    22. oktober 2020, Halvdelen (47 pct.) af befolkningen mellem 16 og 89 år har oplevet sikkerhedsproblemer ved aktiviteter online i form af falske e-mails, bedrageri, hacking eller identitetstyveri. Det samme gælder 11 pct. af danske private virksomheder. 8 pct. af virksomhederne har oplevet, at adgangen til it-services er blevet blokeret og 3 pct. har fået slettet eller ødelagt data. 3 pct. af virksomhederne har oplevet videregivelse af fortrolige data som følge af cyberkriminalitet såsom phishing, hvor modtageren lokkes til at afgive oplysninger igennem falske e-mails eller hjemmesider., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, og , bebrit19, ., Hver tredje store virksomhed har haft brud på it-sikkerheden i 2019, 31 pct. af de store virksomheder (250+ ansatte) har oplevet brud på it-sikkerheden i 2019. Det er en stigning fra 27 pct. i 2018. Blandt de store virksomheder, der oplever brud på it-sikkerheden, er det for hver femte adgangen til it-services, der blokeres, mens det for hver tiende er videregivelse af fortrolige data. De store virksomheder foretager i højere grad risikoanalyser og tests af deres it-sikkerhed. 45 pct. af virksomhederne med 10-49 ansatte har testet deres it-sikkerhed i 2019, mens det gør sig gældende for 84 pct. af virksomheder med over 250 ansatte. Det tyder på, at de store virksomheder er mere opmærksomme på risikoen for brud på it-sikkerheden., Særligt information og kommunikationsbranchen har oplevet it-problemer, Når der kigges nærmere på virksomhedernes branchefordeling, er det særligt virksomheder i information og kommunikationsbranchen (16 pct), der rammes af sikkerhedsbrud. Siden 2018 er andelen af virksomheder i denne branche, der rammes af sikkerhedsbrud, steget med 5 procentpoint. Brancherne med færrest brud på it-sikkerheden er bygge og anlæg (8 pct.) samt handel og transport (9 pct.). For alle brancher gælder det, at bruddet oftest har omhandlet en blokeret adgang til it-services. Sletning eller ødelæggelse af data er de næstmest hyppige brud på it-sikkerheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/itav15, ., 43 pct. af befolkningen har været udsat for "phishing", Den seneste måling af befolkningens oplevede it-kriminalitet viser, at 43 pct. af befolkningen mellem 16 og 89 år i 2019 har oplevet at modtage e-mails afsendt med en hensigt om, at lokke modtageren til at afgive fortrolige oplysninger, også kaldet 'phishing'. Falske e-mails er dermed den mest udbredte form for it-kriminalitet. Den næstmest udbredte form for it-kriminalitet er forsøg på at omdirigere internetbrugere til fupbutikker eller andre typer hjemmesider med forfalsket indhold. Det har hver syvende dansker været udsat for (14 pct.)., Kilde: , www.statistikbanken.dk/bebrit19, ., 5 pct. har oplevet misbrug af kredit- og dankort, Identitetstyveri, falske e-mails og bedrageriske hjemmesider forsøger som regel at narre penge ud af folk. Selvom halvdelen af befolkningen bliver udsat for denne type snyd, slipper de fleste med skrækken. Resultaterne fra , It-anvendelse i befolkningen, viser, at hver tyvende har oplevet misbrug af kredit- eller dankort, mens 3 pct. af befolkningen direkte har mistet penge som følge af identitetstyveri, falske e-mails eller fup-hjemmesider., Anmeldelser om databedrageri er steget med en faktor 17 siden 2010, Tal fra , kriminalstatistikken, viser, at anmeldelser af databedrageri er steget markant de senere år. I 2010 blev der indgivet 1.336 anmeldelser, der i 2019 var steget til 22.467. Det svarer til, at der er blevet anmeldt 17 gange så mange databedragerier i 2019 som i 2010. Det højeste antal anmeldelser af databedrageri forekom i 2017 med 24.435 anmeldelser. Der har siden 2014 været et fald i misbrug af stjålne konto- og dankort. , 82 pct., af befolkningen mellem 16 og 89 år bevidste om, at de skal beskytte sig på internettet. Ligeledes har , 98 pct., af danske virksomheder implementeret én eller flere typer it-sikkerhedsmæssige foranstaltninger., Kilde: Særkørsel baseret på data fra , www.statistikbanken.dk/straf20, ., It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema) 2020 it-sikkerhed, 22. oktober 2020 - Nr. 394, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen og virksomheder (tema), Kontakt, Anton Erenbjerg, , , tlf. 20 14 57 90, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, It-anvendelse i virksomheder, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=41944

    NYT: Deleøkonomi: Hver tiende køber privat overnatning

    25. november 2015, 8,7 pct. af befolkningen har inden for det seneste år købt privat-til-privat overnatning i udlandet via internettet. Det kan være gennem portaler, der formidler leje og bytte af boliger mellem private som fx Airbnb eller HomeAway, eller gennem sociale medier og private hjemmesider. Det er især personer mellem 35 og 54 år, som benytter sig af de nye muligheder for privat boligleje. Og det er specielt ved rejser til udlandet, at danskerne køber privat indkvartering - der er kun halvt så mange, der har købt privat-til-privat overnatning i Danmark., Traditionelle overnatninger er stadig langt mere udbredt, De mere traditionelle overnatningsformer som hotel og camping er dog fortsat langt mere udbredt end privat-til-privat overnatning. 42 pct. har købt traditionelle overnatningsformer via internettet. Her er det også aldersgruppen mellem 35-54 år, der har været de flittigste brugere, idet næsten 57 pct. har benyttet internettet til at bestille overnatning på hotel og campingplads mv., Resultaterne stammer fra Danmarks Statistiks undersøgelse af befolkningens brug af internettet, hvor der er medtaget spørgsmål vedr. køb af overnatninger hos traditionelle udbydere som fx hoteller og campingpladser, og om brugen af de nye former for boligleje, hvor private lejer boliger af hinanden via internettet, herunder dedikerede portaler. Dette er et eksempel på udbredelsen af den såkaldte deleøkonomi, der bl.a. karakteriseres ved at forbrugere deler, udlejer, bytter deres ejendele eller udveksler tjenester med hinanden. Sådanne aktiviteter er som sådan ikke noget nyt fænomen, men den digitale udvikling har muliggjort, at private borgere hurtigt og nemt kan udveksle forbrugsgoder og tjenester af forskellig art., Danskerne er ikke så flittige til selv at leje ud, Når det kommer til udlejning af egen bolig, er danskerne knap så flittige. Her har 3,1 pct. benyttet internetbaserede portaler til at udleje deres bolig (værelse, lejlighed, hus eller sommerhus). I aldersgruppen mellem 25-34 år har 6,6 pct. benyttet sig af denne mulighed, mens den tilsvarende andel blandt de 35 til 54-årige er lidt over 3 pct. Geografisk er denne form for udlejning mest udbredt i Region Hovedstaden og mindst udbredt i Region Sjælland. , Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Aldersfordelt,  , Alle, 16-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-89 år,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 33,4, 50,3, 56,5, 56,8, 40,6, 21,4, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 2,4, 4,7, 5,6, 5,7, 5,3, 3,1, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 8,4, 9,6, 11,7, 11,9, 8,8, 3,7, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 3,1, 6,6, 3,2, 3,3, 2,6, 0,8, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., Køb af overnatninger og udleje af bolig via internettet. Privat-til-privat og virksomhed-til-privat. Regionalfordelt,  , Alle, Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland, Nordjylland,  , pct., Købt overnatning på hotel, campingplads mv. i,  ,  ,  ,  ,  ,  , Danmark eller udlandet, 42,2, 46,4, 38,0, 41,1, 43,5, 34,3, Købt privat-til-privat overnatning i Danmark, 4,4, 4,0, 4,6, 5,0, 4,5, 4,2, Købt privat-til-privat overnatning i udlandet, 8,7, 11,9, 6,8, 7,6, 8,2, 5,5, Udlejet værelse, lejlighed, hus eller sommerhus privat-til-privat, 3,1, 4,3, 2,1, 2,2, 2,9, 3,1, Anm. Andele af hele befolkningen mellem 16-89 år., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2015 deleøkonomi , 25. november 2015 - Nr. 560, Hent som PDF, Næste udgivelse: 11. december 2015, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25293

    NYT: Især kvinder tjekker sundhed digitalt

    25. oktober 2016, Digitaliseringen og udbredelsen af internetbrug gør, at stadig flere aktiviteter udføres online. Vi betaler med netbank, hører webradio, læser nyheder, søger kæreste og køber billetter på nettet. Sundhedsrelaterede aktiviteter på internettet er endnu et eksempel på et område i stærk vækst. Tre ud af fem mellem 15-89 år søger helbredsmæssige informationer på internettet i 2016. 37 pct. har booket en lægeaftale online. Det svarer til ca. 1,8 mio. borgere. Det er især kvinderne, som dominerer i sundhedsrelateret internetbrug. 68 pct. af kvinderne har søgt helbredsrelateret information online. Især kvinder i de aldersgrupper, hvor mange har mindreårige børn, er hyppige brugere., Uddannelsesbaggrund gør en stor forskel, Brugen af digitale adgange til sundhed er mest udbredt hos de højtuddannede. 54 pct. af de 16-89 årige borgere med langvarig uddannelse opretter lægeaftaler på nettet, hvor det kun er 25 pct. af dem med grundskole som højest fuldførte uddannelse, der gør det samme., Danskerne er flittigst til at booke lægeaftaler på nettet, Ifølge de senest tilgængelige tal fra EU er Danmark og Finland de lande, hvor flest booker lægeaftaler på nettet (32 pct. for begge lande i 2014). EU-gennemsnittet ligger på 10 pct. af befolkningen i aldersgruppen 16-74 år., Kraftig stigning i e-mailkonsultationer, For ti år siden blev der gennemført knap 0,5 mio. lægekonsultationer via e-mail. I 2015 var der 12 gange så mange e-mailkonsultationer. Siden 2009, hvor det blev obligatorisk for læger at holde e-mailkonsultationer, er antallet steget fra 1,8 mio. til 5,6 mio. i 2015., To ud af tre e-mailkonsultationer er med kvindelige patienter, Kun hver tredje e-mailkonsultation foretages for mænd. I 2015 var der ca. 600.000 mænd og én mio. kvinder, der blev konsulteret af lægen pr. e-mail. , Flest e-mailkonsultationer i Hovedstaden, Andelen af e-mailkonsultationer hos almen læge er højest i Region Hovedstaden (16 pct.) efterfulgt af Region Midtjylland (15 pct.), mens Region Sjælland ligger lavest (12 pct.). Landsgennemsnittet ligger på 14 pct., Digital selvbetjening på sundhed.dk, Obligatorisk digital selvbetjening på en række offentlige områder medfører, at 94 pct. af danskerne har NemID i 2016. Et personligt NemID giver adgang til egne sundhedsdata som fx e-journal og medicinoplysninger på sundhed.dk., Flere og flere benytter sig af muligheden for at slå deres egen sundhedsdata op på nettet. 870.400 borgere har set deres egne data i e-journal i 2015 - det svarer til 18 pct. af befolkningen i aldersgruppen 15+ år., Det gennemsnitlige antal månedlige logins er næsten fordoblet på to år. Ved ud-gangen af første halvår 2016 logger ca. 230.000 borgere eller fem pct. af befolkningen hver måned ind på sundhed.dk. Sundhedsportalen fik i alt 28 mio. besøg i 2015., Anvendelse af digitale adgange til sundhed. 2016,  , Mænd, Kvinder, Alle, 15-24 år, 25-34 år, 35-44 år, 45-54 år, 55-64 år, 65-74 år, 75-89 år,  , pct. af befolkningen, Oprettet lægeaftale, 36, 39, 37, 31, 45, 41, 41, 43, 32, 18, Søgt helbredsmæssige,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , informationer, 55, 68, 61, 67, 76, 70, 64, 61, 47, 29, Har NemID, 94, 93, 94, 96, 98, 99, 97, 97, 89, 65, Brugt internet (inden for,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , de seneste tre måneder), 95, 94, 94, 100, 100, 100, 98, 96, 87, 64, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2016, digitale adgange til sundhed, 25. oktober 2016 - Nr. 446, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. november 2016, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=27514

    NYT: Læsning af skønlitteratur på højeste niveau i 30 år

    6. februar 2025, Andelen af befolkningen, der læser skønlitteratur dagligt eller næsten dagligt, er steget fra 14 pct. i 1993 til 23 pct. i 2024. Det ses, når de nyeste tal fra Danmarks Statistik sammenlignes med tidligere resultater fra Kulturvaneundersøgelsen, der nu har været gennemført i 60 år. I perioden 2012 til 2024 har andelen, der læser skønlitteratur, været stabil. Andelen, der læser faglitteratur dagligt eller næsten dagligt, er i perioden 1993 til 2024 steget fra 10 pct. til 14 pct. Mellem 1987 og 1993 ses et fald for både andelen, der læser skønlitteratur (6 procentpoint) og faglitteratur (2 procentpoint) dagligt eller næsten dagligt., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Hver fjerde, der ikke læser, kan ikke koncentrere sig om læsning, 40 pct. af dem, der ikke har læst eller lyttet til bøger inden for tre måneder, angiver manglende interesse som årsag. Det viser nye tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. De to næstmest almindelige årsager til ikke at læse er ikke at have tid (33 pct.) og ikke at kunne koncentrere sig om at læse eller lytte til bøger (28 pct.). Til gengæld er der færre, der siger, at det skyldes, at det er svært at finde ud af, hvad de skal læse eller lytte til (12 pct.), eller at de har sproglige eller læsemæssige udfordringer (5 pct.)., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen 1.-3. kvt. 2024, Fald i andelen der læser trykte aviser, Andelen af befolkningen, der læser trykte aviser, er faldet kraftigt de sidste 12 år. Næsten alle læste trykte aviser mellem 1964 og 2012, hvorefter andelen er faldet med 70 procentpoint til blot 21 pct. i 2024., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1964-2024, Fra trykte til digitale nyheder, Det kraftige fald i andelen, der læser trykte aviser, betyder ikke, at befolkningen er holdt op med at interessere sig for nyheder. Tal fra Kulturvaneundersøgelsen 2024 viser, at 97 pct. har læst, lyttet til eller set nyheder inden for de seneste 12 måneder. Mens læsningen af trykte aviser er faldet til 21 pct., benytter mange adgangen til nyheder gennem digitale medier i stedet. 77 pct. får adgang til nyheder gennem TV, pc, tablet eller smartphone, mens 46 pct. får adgang gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Flere går til koncert i dag end i 1987, I perioden fra 1987 til 2024 er andelen der har været til rytmisk koncert inden for det seneste år steget fra 22 pct. til 33 pct. Andelen var størst i 2004, hvor 42 pct. af befolkningen havde været til rytmisk koncert. Andelen, der har været til klassisk koncert, har ligget stabilt omkring 15 pct. gennem hele perioden med den højeste andel i 2012, hvor det var 19 pct., der havde været til klassisk koncert inden for det seneste år. Når det kommer til afspillet musik, var det lige under 80 pct. af befolkningen, der lyttede til musik dagligt eller næsten dagligt i 2024, hvilket er uændret fra 2012., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1987-2024, Digitale formater mest udbredt til musikforbrug, Den høje andel, der i dag lytter til musik dagligt eller næsten dagligt, kan ses i lyset af udviklingen i tilgængeligheden af musik. 52 pct. af befolkningen streamer i 2024 musik mod betaling, mens 23 pct. streamer musik gratis. Det digitale salg af musik oversteg det fysiske salg for første gang i 2012, se , emnesiden Køb og salg af musik, . I 2024 lytter 26 pct. af befolkningen til musik via fysiske formater som fx CD, mens flest får adgang via radio. 63 pct. af befolkningen får adgang til musik gennem radio., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Færre synger eller spiller selv, Mens det er blevet mere udbredt at lytte til musik, er andelen af befolkningen, der selv spiller musik eller synger, faldet fra 25 pct. i 1987 til 16 pct. i 2024. Andelen, der spiller et instrument, er faldet fra 15 pct. i 1987 til 11 pct. i 2024, mens andelen, der synger, er faldet fra 17 pct. til 8 pct. i samme periode., Kilde: Særkørsler fra Kulturvaneundersøgelser 1975-2024, Mest udbredt at spille et instrument, Blandt dem, der sang eller spillede et instrument, var det i 2024 mest udbredt at spille et instrument. Som det fremgår af afsnittet ovenfor, var det 11 pct. af befolkningen, der i 2024 spillede et instrument. Kulturvaneundersøgelsen fra 2024 spørger også ind til andre måder at udøve musik på. 5 pct. sang i kor, 3 pct. sang som solist eller forsanger, og 2 pct. sang i band eller ensemble. 2 pct. skabte eller producerede musik på computer e.l., og 1 pct. rappede., Kilde: Særkørsel fra Kulturvaneundersøgelsen, Kulturvaner (tillæg) 60 år med kulturvaner, 6. februar 2025 - Nr. 23, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. marts 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=54735

    NYT: It ændrer jobbet for hver fjerde i løbet af et år

    28. november 2018, Flere end hver fjerde beskæftigede har inden for de seneste 12 måneder fået nye eller ændrede arbejdsopgaver som følge af indførelse af ny software eller nyt it-udstyr. Flest oplever forandringer i hverdagen på jobbet i dataintensive brancher som , information, kommunikation, forsikring og finansiering, . Her meldte 39 pct. af de beskæftigede om ændrede arbejdsopgaver på grund af nyt software eller it-udstyr. Den næststørste andel var blandt offentlige ansatte, hvor tallet var 34 pct., Halvdelen af den danske arbejdsstyrke måtte lære nyt om it i 2018, 52 pct. af de beskæftigede måtte lære at anvende ny software eller nyt it-udstyr i 2018. Andelen er højst i brancherne , information, kommunikation, forsikring og finansiering, (74 pct.) og , offentlig administration, undervisning og sundhed, (59 pct.). Behovet for at lære nyt software eller it-udstyr at kende er lavest i branchen , bygge og anlæg, med 44 pct. Det er også den branche, hvor den laveste andel (17 pct.) oplever ændring af de primære arbejdsopgaver som følge af digitalisering, hvilket passer med undersøgelsen om brug af avancerede teknologi i danske virksomheder i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:322, fra 3. september, . , Læs mere om digitaliseringens betydning for udvalgte arbejdsforhold i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2018:448, fra 28. november, ., En fjerdedel har uudnyttede it-kundskaber, 23 pct. af de beskæftigede føler, at de har it-færdigheder til at klare mere krævende opgaver. Omvendt oplyser 11 pct., at de har brug for mere it-uddannelse eller oplæring for at klare deres arbejdsopgaver. Andelen der mener, at deres it-færdigheder er uudnyttede i de daglige arbejdsopgaver, er højest i datatunge brancher som , information og kommunikation, forsikring og finansiering, (41 pct.), mens andelen af dem, der føler sig overkvalificerede, er lavest i det offentlige (15 pct.). , Offentlig administration, undervisning og sundhed, er den branche, hvor der er bedst match mellem selvvurderede it-færdigheder og jobopgaver., Ni ud af ti danske beskæftigede anvender it på arbejdet, It-anvendelse er udbredt på de danske arbejdspladser i 2018, hvor i alt ni ud af ti beskæftigede bruger it. I branchen , information og kommunikation, forsikring og finansiering, anvender alle it, mens 24 pct. af de beskæftigede i byggeriet klarer arbejdsdagen uden nogen form for it-anvendelse.  , Udvalgte indikatorer om it-anvendelse og digitaliseringens effekt på arbejdet. 2018,  , Alle (inkl., uoplyst , og øvrige , brancher),  , Industri, , råstof-, indvinding , og forsyning,  , Bygge , og, anlæg,  , Handel , og , transport,, mv.,  , Information , og kommuni-, kation, , forsikring og, finansiering, Erhvervs-, service,  , Offentlig , administration,, undervisning , og sundhed,  ,  , pct. af ansatte, 16-64år, Brug af pc'ere, smartphones, tablets,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller andre mobile enheder, 88, 83, 73, 87, 100, 87, 95, Brug af computer styrede systemer,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , eller maskiner, 31, 48, 24, 41, 20, 26, 25, Intet brug af it, 10, 11, 24, 11, 0, 12, 5, Ændrede arbejdsopgaver som,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , følge af indførelse af ny it, 27, 23, 17, 23, 39, 26, 34, Behov for at lære at bruge,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , ny software eller nyt it-udstyr, 52, 53, 44, 46, 74, 53, 59, Selv-vurderede it-færdigheder,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Jeg har brug for mere uddannelse eller,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , oplæring for at klare mine opgaver godt, 11, 12, 9, 10, 10, 10, 14, Jeg har færdigheder til at klare,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , mere krævende opgaver, 23, 23, 19, 26, 41, 27, 15, Mine færdigheder svarer godt,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , til mine opgaver, 55, 54, 48, 52, 49, 51, 66, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 digitalisering på arbejdspladsen, 28. november 2018 - Nr. 447, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. januar 2019, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31446

    NYT: Museumsgæster er storforbrugere af kultur

    29. april 2019, Næsten fire ud af ti på 16 år og opefter besøgte et museum i fjerde kvartal 2018. De deltager generelt mere i kulturaktiviteter end resten af befolkningen. Forskellen er størst for koncerter, hvor 39 pct. af museumsgæsterne var til koncert, mens det kun gælder 19 pct. af den øvrige befolkning. Museumsgæster så også i større omfang film i biografen. 76 pct. af de museumsbesøgende læser skønlitteratur, mens det samme gælder halvdelen af den øvrige befolkning. Halvdelen af museumsgæsterne deltager i én eller flere fritidsaktiviteter, fx aftenskoleundervisning eller foredrag. Tilsvarende går hver tredje i resten af befolkningen til fritidsaktiviteter., Oprindelse har ingen betydning for, om man går på museum, Der er forholdsmæssigt lige mange etniske danskere og danskere med anden etnisk baggrund, der går på museum. Der er dog forskel på, , hvor, man gør det. Flest etniske danskere har besøgt et museum i Danmark uden for deres eget lokalområde (21 pct.), mens flest danskere med anden etnisk baggrund end dansk har besøgt et museum i udlandet (19 pct.). Det er næsten dobbelt så mange som blandt etniske danskere (10 pct.)., Museerne tiltrækker personer med videregående uddannelser, Danskere med videregående uddannelse besøger i højere grad museer end danskere med grundskole/gymnasie eller erhvervsfaglig uddannelse. Forskellen på uddannelsesgrupperne er især markant ved museumsbesøg i udlandet. 18 pct. af personer med længere skolegang har besøgt et museum i udlandet mod 8 pct. af de øvrige uddannelsesgrupper. , Næsten hver anden 55-74 årige var museumsgæst i fjerde kvartal, Blandt de 55-64-årige og 65-74-årige er der flest, der har besøgt et museum inden for de seneste tre måneder med 44 pct. og 46 pct. Dog er der også en stor andel af de 16-34-årige (37 pct.) samt de 45-54-årige (37 pct.), der besøger museer., Hver femte har besøgt et kunstmuseum, 18 pct. af den voksne befolkning har besøgt et kunstmuseum, fx Louisiana, Arken, AROS eller Statens Museum for Kunst mindst én gang inden for de seneste tre måneder. Tilsvarende har 15 pct. besøgt et kulturhistorisk museum, fx Nationalmuseet, Den Gamle By, Moesgaard og Frilandsmuseet. Disse to museumstyper er dermed de mest besøgte i fjerde kvartal. 13 pct. af danskerne har besøgt et slot, herregård eller et fortidsminde inden for de seneste tre måneder, mens 3 pct. har besøgt et naturhistorisk museum. Endelig valgte 7 pct. andre typer af museer. , Forskel på kønnenes primære formål med besøget, De fire mest udbredte hovedformål med museumsbesøget blandt gæster er at se udstillingen (61 pct.), at se bygningen (19 pct.), andre formål (8 pct.) og private arrangementer (4 pct.). En større andel af kvinderne (65 pct.) end mændene (56 pct.) har som hovedformål at se udstillingen. Omvendt har en større del af de mandlige gæster på et museum, slot eller herregård som hovedformål at se bygningen. Det gælder 22 pct. af mændene mod 16 pct. af kvinderne. , Besøg på museer og udstillinger i og uden for Danmark, Adspurgt om besøg på et museum eller en udstilling inden for de seneste tre måneder svarer hver femte, at de har været på et museum eller en udstilling i lokalområdet, fx egen by eller i omegnen. Samme andel har været på museum i Danmark uden for lokalområdet. 11 ud af 100 svarer, at de har været på museum i udlandet. , Hver ottende fra 16 år og opefter følger et museums SoMe-side, 13 pct. af alle eller 24 pct. af museumsgæsterne følger et eller flere museer på de sociale medier, fx Facebook, Instagram o.l. Danskere med videregående uddannelse er flittigst til at følge museer online., Forskel i museumsgæsters og øvrige befolknings kulturaktiviteter. 4. kvt. 2018,  , Koncert, Biograf, Fritidsaktivitet, Bibliotek, Scenekunst, Skønlitteratur,  , pct. af befolkningen , Museumsgæster, 39, 37, 51, 57, 60, 76, Øvrig befolkning, 19, 22, 30, 35, 37, 52, Museumsbesøg fordelt på lokalitet, herkomst og uddannelse. 4. kvt. 2018,  , Alle,  , Dansker,  , Indvandrer/, efterkommer,  , Grundskole/, gymnasie,  , Erhvervs-, faglig , uddannelse, Videre-, gående , uddannelser,  , pct. af befolkningen , Museumsbesøg uanset hvor, 38, 38, 38, 32, 34, 51, Lokalområdet, 19, 19, 18, 16, 16, 27, I Danmark men ikke lokalt, 20, 21, 16, 16, 18, 29, I udlandet, 11, 10, 19, 8, 8, 18, Følger museum på sociale medier, 13, 13, 15, 11, 11, 18, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 besøg på museer, udstillinger o.l., 29. april 2019 - Nr. 158, Hent som PDF, Næste udgivelse: 3. maj 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=32488

    NYT: Ældre handler på nettet som aldrig før

    11. september 2018, På ti år er andelen af ældre, der handler på internettet tredoblet. I 2018 svarer over halvdelen af danskerne mellem 60 og 74 år (55 pct.), at de har købt varer over internettet inden for de seneste tre måneder. I 2008 var det knap hver femte i samme aldersgruppe (18 pct.). Danskerne mellem 60 og 74 år handler dog fortsat sjældnere online end de øvrige aldersgrupper. Især er forskellen mellem de ældste og personer mellem 16-39 år blevet væsentlig mindre de seneste ti år. I 2008 var de 20-39-årige den aldersgruppe, hvor flest havde taget e-handel til sig. Her svarede 65 pct., at de havde e-handlet inden for de seneste tre måneder. I 2018 handler de tre yngste aldersgrupper næsten lige meget på nettet, nemlig mellem 78 og 82 pct., 18 pct. af internethandlende bruger over 7.500 om måneden på nettet, Hver femte e-handlende gennemfører mindst ti køb på nettet på tre måneder. De fleste internetkøbere (35 pct.) handler mellem tre til fem gange på nettet. 23 pct. klikker sig til indkøb mellem seks og ti gange. Hver femte af dem, der handler online, køber i gennemsnit for kr. 3.750-7.500 på tre måneder. En tilsvarende andel bruger mere end kr. 7.500 på varer og tjenester på internettet., Intensiteten af internetkøb (hyppighed og volumen) i de seneste tre måneder. 2018,  , Hyppighed af køb,  , Størrelsen af køb,  , 1-2 , gange, 3-5 , gange, 6-10 , gange, 10+ , gange,  , < kr. 750,  , kr. 750, -kr.3.750 , kr. 3.750, - kr. 7.500, kr. 7.500 <,  , Pct. af e-handlende, 20, 35, 23, 20,  , 18, 41, 18, 18, Pct. af befolkningen, 15, 26, 17, 14,  , 13, 30, 13, 13, Flest mænd handler over grænsen, Over halvdelen af de danske mænd, der handler på internettet, køber varer i udenlandske netbutikker inden for EU's grænser (56 pct.). Hver tredje mand handler i netbutikker uden for EU (31 pct.). Blandt kvinderne er andelen hhv. 43 og 19 pct. Størstedelen af dem, der handler uden for EU er mellem 16 og 44 år. E-handel på tværs af grænser er mest populær blandt de yngre e-handlende, mens ældre internetkøbere foretrækker at handle i danske netbutikker. , Bemærk at estimater vedr. internetkøb over grænsen er behæftet med større usikkerhed, da det kan være vanskeligt at fastslå en netbutiks oprindelse og ejerforhold. Usikkerheden bekræftes af, at 10 pct. svarer 'ved ikke' til spørgsmålet om internetforhandlernes oprindelse eller nationalitet., Masser af mad i den digitale indkøbskurv, Andelen af danskere, der køber , daglig- og madvarer,, er steget 156 pct. på ti år, mens stigningen er på 167 pct. for andelen, der køber møbler og husholdningsartikler på nettet. Vi handler også mere kultur på nettet end i 2008. Fx køber 68 pct. af danskere , billetter til teater, koncerter mv, . i 2018 mod 48 pct. for ti år siden., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2018 e-handel, 11. september 2018 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. november 2018, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31386

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation