Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1031 - 1040 af 1425

    NYT: Europarekord i brug af 'smart home'-produkter

    3. marts 2020, Udbredelsen af smarte, internetforbundne produkter måles for første gang i EU, og tallene viser, at Danmark har europarekord i anvendelsen af dem. Således har 23 pct. at danskerne betjent 'smart home'-produkter inden for de seneste tre måneder. Smarte internetforbundne produkter anvendes af 10 pct. af europæerne i 2019. De nordiske lande samt Nederlandene topper listen over anvendelsen af 'smart home'-løsninger i hjemmet. Intelligente produkter er væsentligt mindre udbredt i fx Frankrig og Tyskland, der med 9 pct. ligger lige under EU-gennemsnittet. Smarte elpærer, alarmsystemer, musikafspillere, termostater, stemmestyrede personlige 'assistenter', badevægte, robot-støvsugere og -plæneklippere er alle eksempler på smarte produkter og løsninger, der vinder frem i danskernes hjem., Kilde: , ec.europa.eu/eurostat/data/database, ., Hvad er 'smart home'-produkter?, Højtalere, støvsugere, kaffemaskiner, lamper, alarmsystemer og køleskabe er eksempler på produkter, der kan købes i udgaver, hvor man kan koble produktet til internettet. Det gør det muligt for disse produkter at samle, sende og modtage informationer og at dele data med andre enheder, fx en smartphone. Dermed er det muligt at styre produktet fx gennem en app fra mobiltelefonen. Stemmestyrede produkter som digitale assistenter er en anden produktgruppe i det smarte hjem. Disse produkter har indbygget højttalere og mikrofoner og kan opfange stemmekommandoer. 'Smart home'-produkter, intelligente produkter og IoT-produkter (Internet of Things) er alle navne, der dækker denne type 'smarte' produkter. I statistikken over befolkningens brug af it er det valgt at bruge betegnelsen 'smart home'-produkter. , Mænd er vilde med 'smart home'-produkter, Mænd er overrepræsenteret i gruppen af forbrugere, der anvender smart teknologi til fx at følge med i, hvem der kommer og går i hjemmet via et internetforbundet overvågningskamera. Næsten to ud af tre brugere af 'smart home'-produkter er mænd i Danmark. Ud over køn, er der også forskel mellem forskellige aldersgrupper på udbredelsen af 'smart home'-produkter i husholdningerne. Borgere mellem 25 og 44 år udgør den gruppe, hvor flest bruger 'smart home- produkter eksempelvis til at tænde lyset eller justere varmen gennem en app, når de ikke er hjemme., Kilde: It-anvendelse i befolkningen 2019, , www.statistikbanken.dk/bebrit09, ., Især højtuddannede anvender 'smart home'-produkter, Flere år på skolebænken har indflydelse på populariteten af intelligente IoT-produkter inden for hjemmets fire vægge. Anvendelsen af 'smart home'-produkter ligger over gennemsnittet blandt personer med en mellemlang eller en lang videregående uddannelse. Hver tredje dansker med en lang videregående uddannelse eller Ph.D. har betjent internetforbundne, 'smart home'-produkter i hjemmet inden for de seneste tre måneder., It-anvendelse i befolkningen (tema) 2019 smart home (IoT) produkter, 3. marts 2020 - Nr. 83, Hent som PDF, Næste udgivelse: 31. marts 2020, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=36216

    NYT: Vi besøger oftere kulturarv i byerne end på landet

    2. marts 2020, Samlet har 63 pct. af befolkningen oplevet kulturarv i Danmark i 2019. Men kulturarv i forbindelse med byer som fx historiske bygninger er mere udbredt at besøge end kulturarv, der ofte ligger i landdistrikter. Således findes de tre mest hyppigt besøgte kulturarvsseværdigheder i - eller i nærheden af - byen. Den mest udbredte form for kulturarv, som næsten halvdelen af befolkningen (47 pct.) har oplevet inden for det seneste år, er nemlig historiske bymiljøer som fx at gå ned langs Ribes stræder, betragte Nyhavns farverige huse samt kanalen eller studere Christiansfelds unikke bygningsfacader. To ud af fem (40 pct.) fra 16 år og opefter har svaret, at de har set arkitektoniske eller historiske bygninger, mens hver fjerde (24 pct.) har oplevet forsvarsværker eller voldsteder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, ., Hver femte har besøgt landskabelige kulturmiljøer, Den fjerde mest udbredte kulturarvsoplevelse var at besøge landskabelige kulturmiljøer, fx Skjern Å eller Tøndermarsken. Der er hhv. 12 pct., der havde set en oldtidsgrav, fx gravhøj og 12 pct. havde besøgt en historisk ruin inden for det seneste år. De kulturarvsseværdigheder, som tiltrækker færrest besøgende, er runesten eller helleristninger og arkæologiske udgravninger med hhv. 8 og 4 pct. , Mange fra Hovedstaden har besøgt kulturarv, Hovedstaden er med 68 pct. den region, hvor flest borgere har besøgt kulturarv på trods af, at Region Hovedstaden har det laveste antal fredede fortidsminder og bygninger. Blandt personer bosat i Region Midtjylland svarede 63 pct., at de havde besøgt mindst én form for kulturarv, og Midtjylland er den region der sammenlagt har flest fortidsminder og bygninger. 62 pct. fra Region Syddanmark havde set én eller flere kulturarvsseværdigheder. Et stort antal fredninger i en region er dermed ikke ensbetydende med, at mange bosat i regionen besøger dem. En forklaring kan være, at det ikke er alle former for kulturarv, der er iøjnefaldende. Det er fx ikke altid tydeligt, at bakken i naturen er en gravhøj eller at klippeblokkene, man passerer på sin tur, har helleristninger. En anden mulig forklaring er kulturturisme, idet besøg af kulturarv ofte er en oplevelse, vi finder tid til under ferie., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvufor01, , , kfred1, og , kfred2, ., 16 pct. har besøgt mindst fire former for kulturarv, Hver sjette voksne person svarer, at de har oplevet mindst fire forskellige former for kulturarv. Hver femte (18 pct.) har besøgt én form for kulturarv, 16 pct. har besøgt to og 13 pct. svarer, at de har besøgt tre former for kulturarv. , Otte ud af ti med lang videregående uddannelse har besøgt kulturarv, Jo højere uddannelsesniveau desto hyppigere har man opsøgt kulturarv. 79 pct. med lang videregående uddannelse har besøgt én eller flere kulturarvsseværdigheder inden for det seneste år. Blandt personer med andre videregående uddannelse har tre ud af fire set fx ruiner, historiske bymiljøer, voldsteder o.l. Det samme gælder 61 pct., hvis højest fuldførte uddannelse er gymnasial eller erhvervsfaglig, og 53 pct. der har grundskolen som højest fuldførte uddannelse., Færrest fredede fortidsminder i Region Hovedstaden, Hovedstaden er den region, hvor antal fredede fortidsminder i alt er lavest. Statistikken , fredede bygninger og fortidsminder, 2019, viser, at Region Hovedstaden har 3.736 fredede fortidsminder, hvoraf begravelsesfredninger udgør 62 pct. af det samlede antal fredede fortidsminder. Region Midtjylland har med 9.971 fredede fortidsminder flest af landets i alt 33.867 fredede fortidsminder. Det kan være fortidsminder inden for kategorien , erhverv og produktion, , , tro og tradition, , , mærkesten, og , transport, mv. Kategorien , begravelse, udgør 90 pct. af det samlede antal fredninger i Midtjylland. Det høje antal begravelsesfredninger gør sig også gældende i de resterende regioner. Region Nordjylland har 7.618 fortidsminder i alt, hvor 86 pct. hører under , begravelse, . I Syddanmark findes 77 pct. af de 6.742 fredede fortidsminder under , begravelse, , Sjælland har 5.800 fredede fortidsanlæg, hvor 84 pct. er , begravelse, . , Region Hovedstaden har færrest fredede fortidsminder, men flest bygningsfredninger - 2.990 i alt. Region Syddanmark har næstflest med 1.962 fredede bygninger, mens Region Sjælland har 931. Region Nordjylland og Region Midtjylland har færrest med hhv. 335 og 766 fredede bygninger. , Kulturvaner 4. kvt. 2019, 2. marts 2020 - Nr. 79, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. juni 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31794

    NYT: Hver fjerde tjekker troværdighed af online indhold

    20. september 2021, Hver fjerde i befolkningen har tjekket troværdigheden af opslag eller vildledende indhold på sociale medier eller nyhedshjemmesider inden for de seneste tre måneder. I undersøgelsen om , It-anvendelse i befolkningen 2021, blev deltagerne spurgt, om de har oplevet falskt eller vildledende indhold på nyhedssider eller sociale medier. Det kan være indhold i form af fx artikler, billeder og videoer. Personer, der vurderede, at de havde set falskt eller vildledende indhold, blev spurgt, om de havde tjekket troværdigheden. Med 36 pct. var 16-34-årige den gruppe, hvor andelen af personer, der tjekkede troværdigheden af indhold, var højest. Tjek af oplevet falsk indhold faldt støt med alderen. Læs om, hvordan de adspurgte tjekkede troværdigheden af det relevante indhold længere nede i teksten., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Nettet bruges mest, når troværdigheden tjekkes, Blandt de 16-74-årige som helhed var det 22 pct., som tjekkede kilden, og søgte flere informationer om emnet på nettet for at bekræfte ægtheden af indholdet, mens 10 pct. brugte andre kilder end nettet og diskuterede emnet med andre offline. 4 pct. af befolkningen diskuterede emnet med andre online, fx i kommentarsporet. , Yngre tjekker troværdigheden af indhold markant mere end ældre, Der var forskel på aldersgruppernes tjek af online indholds troværdighed. At diskutere emnet med andre i kommentarsporet var mest udbredt blandt de 16-24-årige, med 7 pct. Det samme gjaldt 4 pct. af de 25-74-årige, hvilket også afspejler aldersgruppernes generelle brug af medierne.  , Flere med lang uddannelse eller Ph.D har tjekket troværdigheden af indhold, 30 pct. af personer med lang videregående uddannelse eller Ph.D. tjekkede troværdigheden af indhold, som de ved første øjekast vurderede var vildledende eller falskt. Det samme gjaldt hver fjerde, hvis højest fuldførte uddannelse enten var mellemlang videregående uddannelse, kort videregående uddannelse eller grundskole., Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, Umiddelbart utroværdigt indhold tjekkes ofte ikke, 32 pct. af befolkningen tjekkede ikke ægtheden af online indhold, som de vurderede var misledende eller falskt. Af denne gruppe svarede tre ud af fire, det skyldtes at de allerede vidste, at indholdet eller kilden var utroværdig. En lavere andel (13 pct.) tjekkede ikke ægtheden af online indholdet, fordi de ikke kunne finde ud af det eller at det var for kompliceret. Det var i højere grad de ældre, der undlod at tjekke troværdigheden pga. at de ikke kunne finde ud af det med 27 pct. af de 65-74-årige og 18 pct. af de 55-64-årige. Blandt de 16-54-årige gjaldt det 10 pct.  , Kilde: , It-anvendelse i befolkningen 2021, It-anvendelse i befolkningen (tema) 2021 fake-news, 20. september 2021 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. december 2025, Alle udgivelser i serien: It-anvendelse i befolkningen (tema), Kontakt, Anne Vibeke Jacobsen, , , tlf. 20 14 84 28, Kilder og metode, Undersøgelsen er baseret på resultaterne fra ca. 5.500 gennemførte interview i marts-maj i året, blandt et repræsentativt udsnit af den danske befolkning i alderen 16-89 år. Stikprøven er dannet ved simpel tilfældig udvælgelse fra cpr-registret., Internetbrugere er defineret som de personer, der har svaret ja til at bruge internet i de seneste tre måneder, i det seneste år eller for mere end et år siden., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, It-anvendelse i befolkningen, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47030

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation