Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 2631 - 2640 af 3180

    Fakta om arbejdsmarked

    Danmarks Statistik har samlet en række tal om beskæftigelse, ledighed, offentligt forsørgede, ledige stillinger og lønudviklingen., 15. februar 2019 kl. 7:30 - Opdateret 8. april 2019 kl. 16:00 , Af , Magnus Nørtoft, 3. februar 2020: Artiklen er opdateret med de nyeste tal., Flere lønmodtagere end nogensinde , I 3. kvartal 2019 havde i alt 2.791.300 personer et lønmodtagerjob i Danmark, hvis man korrigerer for sæson, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Det er flere lønmodtagere end nogensinde. Lønmodtagerbeskæftigelsen er steget med i alt 247.800 siden 1. kvartal 2013, hvor antallet af lønmodtagere begyndte at stige igen efter finanskrisen. , Omregnes antallet af lønmodtagere til fuld tid, var antallet af fuldtidsbeskæftigede også højere end nogensinde i 3. kvartal 2019, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Således var der 2.303.400 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i 3. kvartal 2019. , Tallene om lønmodtagere stammer fra statistikken , Beskæftigelse for lønmodtagere, , hvori alle personer med lønmodtagerjob i Danmark indgår, uanset om de har bopæl i Danmark eller udlandet. Tallene er korrigeret for normale sæsonudsving.,  ,  Kilde: Danmarks Statistik, , statistikbanken.dk/lbesk22, og , statistikbanken.dk/ras300,  , 2.895.900 beskæftigede i alt i november 2018, Den samlede beskæftigelse for personer med bopæl i Danmark udgjorde 2.895.900 personer i november 2018, viser den seneste registerbaserede , opgørelse af den samlede beskæftigelse fra Danmarks Statistik, ., Tre forskellige beskæftigelsesbegreber, Den registerbaserede arbejdsstyrkestatistik (RAS) opgør befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet ultimo november hvert år. Tilknytningen opgøres for personer med bopæl i Danmark. Tilknytningen opgøres ”i hoveder”, således at hver person har én tilknytning til arbejdsmarkedet. Overordnet opdeler RAS befolkningen i personer, der er beskæftigede (selvstændige, medarbejdende ægtefæller og lønmodtagere), arbejdsløse og personer uden for arbejdsstyrken (ex. studerende og pensionister). RAS følger de internationale retningslinjer for opgørelse af arbejdsmarkedstilknytning i det omfang, det er muligt for en registerbaseret statistik. De mest aktuelle tal fra RAS er opgjort ultimo november 2018., Beskæftigelse for lønmodtagere (BfL) beskriver antallet af lønmodtagere ansat i virksomheder i Danmark på kvartals- og månedsbasis. Opgørelsen foretages både som antal personer med lønmodtagerjob og omregnet til fuldtidsbeskæftigede. , Arbejdskraftundersøgelsen (AKU) er det danske bidrag til den fælleseuropæiske Labour Force Survey og følger de internationale operationaliseringer af arbejdsmarkedstilknytningen. AKU bør anvendes, når man ønsker at foretage internationale sammenligninger af beskæftigelsen., Læs mere om , Danmarks Statistiks beskæftigelsesopgørelser i dette dokument, ., Mænd er oftere i beskæftigelse end kvinder, Andelen af 16-64-årige, der var i beskæftigelse (beskæftigelsesfrekvensen), var 74,6 pct. i november 2018, hvilket er 1,4 procentpoint lavere end i november 2008, hvor beskæftigelsesfrekvensen var højest. Siden november 2012 er beskæftigelsesfrekvensen dog steget med 3,3 procentpoint. For 16-64-årige mænd var beskæftigelsesfrekvensen 76,5 pct. i 2018, mens den var 72,6 pct. for kvinder. Både blandt indvandrere og personer med dansk oprindelse er beskæftigelsen højere blandt mænd end blandt kvinder. Se beskæftigelses- og erhvervsfrekvenser i denne tabel i , Statistikbanken/ras200, ., I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen højest i kommunerne Allerød, Egedal og Solrød, viser , tal fra Danmarks Statistik, ., Indvandrere har lavere beskæftigelsesfrekvens end personer med dansk oprindelse, Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere er noget lavere end for personer med dansk oprindelse, og udviklingen i beskæftigelsen har været forskellig for indvandrere og personer med dansk oprindelse. Blandt personer med dansk oprindelse var beskæftigelsesfrekvensen 77,3 pct. i 2018 og dermed 0,6 procentpoint lavere end i 2008. Blandt indvandrere fra ikke-vestlige lande var beskæftigelsesfrekvensen 55,6 pct., hvilket er 0,6 procentpoint lavere end i 2008, mens den var 67,3 pct. og dermed 2,5 procentpoint højere for vestlige indvandrere i 2018 end i 2008. , Selv om beskæftigelsesfrekvenserne for de fleste grupper er lavere i 2018 end i 2008, er beskæftigelsesfrekvensen dog steget siden 2012 for både indvandrere fra vestlige og ikke-vestlige lande og personer med dansk oprindelse, viser tal fra , Danmarks Statistik, .,  Kilde: Danmarks Statistik; , http://statistikbanken.dk/ras204,  , Nogle brancher beskæftiger mange indvandrere, Andelen af indvandrere blandt beskæftigede er særligt høj i nogle brancher, viser denne tidligere , NYT fra Danmarks Statistik, . I brancherne ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, slagterier, restauranter samt lokaltog, bus og taxi mv. var mere end en fjerdedel af de beskæftigede indvandrere i november 2016. Sådan var det også i 2018, viser de nyeste tal, der kan findes i , Statistikbanken, ., Mange med arbejde som opholdsgrundlag udvandrer hurtigt igen, En del indvandrere er i Danmark med arbejde som opholdsgrundlag. Danmarks Statistik har i , denne analyse, set på, hvor længe indvandrere, der kom til Danmark fra EU/EØS-lande med arbejde som opholdsgrundlag i 2010, blev i landet. Op mod halvdelen af denne gruppe var udvandret igen i 2016., Flere ældre i arbejde, Mens beskæftigelsesfrekvensen for 16-64-årige var lavere i 2018 end i 2008, var beskæftigelsesfrekvensen for personer, der er fyldt 65 år, højere end i 2008.  Beskæftigelsesfrekvensen for personer på 65-69 år var 23,2 pct. i 2018 mod 18,2 pct. i 2008. For personer over 70 år steg beskæftigelsesfrekvensen fra 5,3 til 7,7 pct. fra 2008 til 2018, viser , tal fra Danmarks Statistik, . , Danmark har den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, Når beskæftigelsesfrekvensen skal sammenlignes på tværs af EU-lande, er Danmarks Statistiks Arbejdskraftsundersøgelse (AKU) bedst at bruge. I Danmark var beskæftigelsesfrekvensen for 15-64-årige 75,5 pct. i 3. kvartal 2019. Det er den femtehøjeste beskæftigelsesfrekvens i EU, overgået af, Nederlandene, Sverige, Tyskland og Estland, viser Eurostats database. Grækenland havde med 57,4 pct. den laveste beskæftigelsesfrekvens i 3. kvartal 2019. , Laveste bruttoledighed siden 2009, Beskæftigelsen har været stigende siden 2013, og bruttoledigheden har været faldende i samme periode og ligger nu på det laveste niveau siden starten af 2009. Bruttoledigheden lå i december 2019 på 3,7 pct. af arbejdsstyrken, hvilket svarer til 104.300 personer omregnet til fuldtid, viser NYT fra Danmarks Statistik. , En anden opgørelse af ledigheden i Danmark findes i Arbejdskraftundersøgelse (AKU). Ifølge AKU var ledigheden 155.000 personer i december 2019, hvilket svarer til 5,1 pct. af arbejdstyrken. At niveauet for AKU-ledigheden ligger over bruttoledigheden, skyldes blandet andet, at studerende, der søger efter et studiejob, også indgår i AKU-ledigheden. Derudover er AKU-ledigheden opgjort på personer, mens bruttoledigheden er omregnet til fuldtidspersoner. (Se mere i faktaboksen nedenfor.), Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/aus07, og , https://www.statistikbanken.dk/aku100M,  ,  , To ledighedsbegreber, Danmarks Statistik opgør arbejdsløshed efter to forskellige ledighedsbegreber: Den stikprøvebaserede AKU-ledighed og den registerbaserede bruttoledighed. AKU-ledigheden måler antallet af 15-74-årige personer, der på baggrund af en interviewundersøgelse selv har oplyst, at de ikke har et arbejde, men søger og kan påbegynde et arbejde. Bruttoledigheden er en registerbaseret opgørelse af 16-64-årige fuldtidspersoner, som har modtaget dagpenge, kontanthjælp, uddannelses-hjælp eller integrationsydelse, og som samtidig vurderes at være jobparate. , Læs mere om , ledighedsbegreberne på Danmarks Statistiks hjemmeside, ., 16.600 bruttoledige personer er samtidig langtidsledige , I august 2019 var der 16.600 langtidsledige personer, svarende til 13 pct. af alle de personer der har været bruttoledige i løbet af august. Da langtidsledigheden ikke er sæsonkorrigeret, er det mest retvisende at sammenligne med august hvert år. Når man gør det, var langtidsledigheden med 39.500 langtidsledige, svarende til 20 pct. af de bruttoledige højest i august 2011., Efter 2011 har antallet af langtidsledige været faldende. Der var dog tale om en væsentlig stigning fra 2017 til 2018, hvilket skyldtes, at langt flere personer på integrationsydelse i den periode blev vurderet til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, hvormed de begyndte at indgå i bruttoledigheden. Langtidsledigheden opgør personer, som har været ledige i mindst et år. , Kilde: Danmarks Statistik; , https://www.statistikbanken.dk/AULK09, Anm.: Langtidsledige personer har været bruttoledige i mindst 52 sammenhængende uger. Personer som i en periode på op til 28 dage har været ude af bruttoledighedsstatistikken, og ikke samtidig har haft mere end 10 timers ordinær lønmodtagerbeskæftigelse i løbet af de 28 dage, er dog inkluderet i opgørelsen af langtidsledige., Antallet af offentligt forsørgede er steget svagt i 2019 efter flere års fald, Fra 1. kvartal 2010 til 4. kvartal 2018 er antallet af 16-64-årige på offentlig forsørgelse omregnet til fuldtid faldet støt, når SU-modtagere ikke tælles med. Siden da er antallet af offentlig forsørgede dog steget lidt igen, hvilket hænger nøje sammen med den gradvise forøgelse af folkepensionsalderen fra og med januar 2019. I 3. kvartal 2019 var der 705.700 offentligt forsørgede under folkepensionsalderen, når man ser bort fra SU-modtagere, viser , NYT fra Danmarks Statistik, . Dette svarer til en stigning på ca. 12.000 personer siden bunden i 4. kvartal 2018. I forhold til 1. kvartal 2010 var der dog stadig ca. 140.000 færre på offentlig forsørgelse i 3. kvartal 2019. Det kan ligeledes bemærkes, at antallet af offentligt forsørgede eksklusiv SU-modtagere er lavere nu end før finanskrisen i 2008., Kilde: , NYT fra Danmarks Statistik, Færre på efterløn og førtidspension, Siden 1. kvartal 2010 er antallet af modtagere af langt de fleste overførselsindkomster faldet, viser , tal fra Danmarks Statistik, . Særligt efterlønnere og førtidspensionister er der blevet færre af. Antallet af efterlønnere omregnet til fuldtid er faldet med 79.500, mens der var 34.300 færre førtidspensionister i 3. kvartal 2019 end i 1. kvartal 2010. Omregnet til fuldtid modtog 47.500 efterløn og 204.600 førtidspension i 3. kvartal 2019., Færre på kontanthjælpsydelser siden 2016, Fra januar 2016 til september 2019 er antallet af personer, der modtog kontanthjælpsydelser, faldet med 40.200, hvis man korrigerer for sæson. Det svarer til 26 pct. Dermed modtog 117.200 personer kontanthjælpsydelser i september 2019. De omtalte kontanthjælpsydelser dækker over kontanthjælp, uddannelseshjælp og integrationsydelse. Faldet de seneste tre år kommer efter en periode fra 2008 til 2016, hvor antallet af ydelsesmodtagere var stigende. Der var 93.600 modtagere af de tre ydelser i juni 2008, hvilket er det laveste niveau i statistikken siden 2007. , Kilde: Danmarks statistik; , https://www.statistikbanken.dk/KYS02,  , Både flere ledige stillinger og flere virksomheder, der mangler arbejdskraft, Siden 2013 har tendensen været, at andelen af ledige stillinger i forhold til summen af ledige og besatte stillinger i det private er steget, hvilket Danmarks Statistik har beskrevet i denne , NYT fra Danmarks Statistik, , der sammenligner ledige stillinger med AKU-ledigheden. , Også andelen af virksomhederne, der oplever produktionsbegrænsninger som følge af mangel på arbejdskraft, er steget siden 2013, dog med opbremsning eller mindre fald i 2019, viser denne , NYT fra Danmarks Statistik, . Du kan finde de nyeste tal for virksomhedernes mangel på arbejdskraft i , industrien, , , bygge og anlæg, og , serviceerhverv, i Statistikbanken., Moderat lønudvikling i Danmark siden 1. kvartal 2017, Fra 3. kvartal 2018 til 3. kvartal 2019 har lønstigningen været 2,3 pct. på årsbasis, viser , Danmarks Statistiks nye standardberegnede lønindeks, , som tager højde for sammensætningseffekter. Ifølge det standardberegnede lønindeks har lønudviklingen været højere i virksomheder og organisationer end i offentlig forvaltning og service i de fleste kvartaler siden 1. kvartal 2017., Har du spørgsmål til tallene i denne artikel, er du velkommen til at kontakte:, Lønmodtagerbeskæftigelsen: Lars Peter Smed Christensen, specialkonsulent, 39 17 30 46, , lpc@dst.dk, Den registerbaserede beskæftigelse: Pernille Stender, chefkonsulent, 39 17 34 04, , psd@dst.dk, Arbejdskraftsundersøgelsen (beskæftigede og ledige): Martin Faris Sawaed Nielsen, fuldmægtig, 39 17 34 98, , mfs@dst.dk, Bruttoledige og offentligt forsørgede: Mikkel Zimmermann, chefkonsulent, 39 17 30 43, , mzi@dst.dk, Langtidsledige og kontanthjælp: Carsten Nielsen, afdelingsleder, 39 17 32 45, , can@dst.dk, Andel ledige stillinger: Henriette Rosenstrøm, afdelingsleder, 39 17 34 44, , hro@dst.dk, Mangel på arbejdskraft: Erik Slentø, specialkonsulent, 39 17 30 88, , esl@dst.dk, Lønudviklingen: Uwe Pedersen, specialkonsulent, 39 17 34 24, , uwp@dst.dk,  , Tabel med de seneste tal for arbejdsmarked,  , Antal, Tidspunkt, Lønmodtagere (personer), 2.791.300, 3. kvartal 2019, Lønmodtager (omregnet til fuldtid), 2.303.400, 3. kvartal 2019, Registerbaseret beskæftigede (personer), 2.895.900, Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 16-64 år (registerbaseret), 74,6 pct., Ultimo november 2018, Beskæftigelsesfrekvens 15-64 år i AKU , 75,5 pct., 3. kvartal 2019, Bruttoledige (registerbaseret), 104.400, November 2019, Ledighedsprocent (registerbaseret), 3,7 pct., November 2019, AKU-ledigheden, 162.000, November 2019, AKU-ledighedsprocent, 5,2 pct., November 2019, Langtidsledige, 16.600, August 2019, Kontanthjælpsmodtagere (sæsonkorrigeret), 117.200 , September 2019, Andel ledige stillinger, 2,0 pct., 3. kvartal 2019

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-15-fakta-om-arbejdsmarked

    Bag tallene

    Landkort viser forskelle i partiernes stemmeandele

    Nogle partier klarer sig bedst på landet, andre i de største byer og andre igen i enkelte forstæder. Men ingen er lige populære i hele landet., 19. februar 2019 kl. 10:40 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste folketingsvalg stemte godt 3,5 mio. vælgere på en person eller et parti. Men stemmefordelingen til partierne varierer mellem forskellige områder af landet. Faktisk har de fleste partier områder af landet, hvor de får markant flere stemmer end landsgennemsnittet., Det viser en ny opgørelse over , stemmefordelingen ved folketingsvalgene siden 2007 fordelt på kommuner, , som Danmarks Statistik netop har offentliggjort. , ”Partierne har så at sige hver deres hjemmebane, hvor de står godt,” siger Dorthe Larsen, afdelingsleder i Danmarks Statistik, ”Fx fik Socialdemokraterne mange stemmer på Københavns vestegn, på Lolland-Falster og i Nordjylland. Dansk Folkeparti stod godt i det sydlige Jylland og i Midt- og Vestsjælland, mens Venstres kerneland ser ud til at ligge i Vestjylland,” siger Dorthe Larsen om de tre største partier ved valget i 2015. , ”Hvis man ser nærmere på de forskellige kort, kan de også give et praj om, hvilke partier, der konkurrerer om vælgerne i forskellige dele af landet. Fx er både Liberal Alliance, Det Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti store i kommunerne nord for København, mens Enhedslisten, Alternativet og SF er store i København,” siger Dorthe Larsen., Opgørelsen kan ses på kortet nedenfor. Kortet viser også udviklingen siden 2007, hvor man kan se, hvordan fx SF og Det Konservative Folkeparti er gået tilbage siden 2007, mens Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Liberal Alliance er vokset., Artiklen fortsætter under figuren,  , Sådan indlejrer du kortet, Du kan indlejre Danmarks Statistiks kort på andre hjemmesider, som det er gjort ovenfor. Nederst i højre hjørne af kortet er der tre knapper. For at indlejre kortet på en anden hjemmeside skal du trykke på knappen med et ikon med tre prikker. , Link til kortet., Hver tredje på Vestegnen stemmer på Socialdemokratiet , Landsresultat: 26,3 pct., På landsplan fik Socialdemokratiet lidt over hver fjerde stemme ved folketingsvalget i 2015. Men i flere kommuner stemte mere end hver tredje på Socialdemokratiet. I Ballerup og Lolland kommuner fik Socialdemokratiet med 35,6 pct. relativt flest af de gyldige stemmer. Også i kommunerne Brøndby (35,3 pct.), Morsø (34,5 pct.), Ishøj (34,1 pct.), Herlev (33,8 pct.) Rødovre (33,8 pct.), Nyborg (33,5 pct.) og Bornholm (33,4 pct.) fik Socialdemokratiet over en tredjedel af stemmerne. Generelt fik Socialdemokraterne relativt mange stemmer i kommunerne umiddelbart vest for København, på Sydsjælland, Lolland og Falster, på Bornholm og til dels også på Fyn og i det nordlige Jylland. Socialdemokratiet fik modsat relativt få stemmer i Syd- og Vestjylland, i København og Nordsjælland., Det sydlige Jylland er DF’s kerneland , Landsresultat: 21,1 pct., Dansk Folkeparti fik flest stemmer i Billund (32,4 pct.), Aabenraa (31,8) og Kalundborg (30,9 pct.) kommuner. Generelt fik partiet relativt flest stemmer i kommunerne i Syd- og Sønderjylland og i Midt- og Vestsjælland. Andelen, der stemte på Dansk Folkeparti, var til gengæld lavest i København, Aarhus og i kommunerne nord for København., V for Venstre og Vestjylland , Landsresultat: 19,5 pct., Tilslutningen til Venstre var størst i Vestjylland ved valget i 2015. Med 34,7 pct. af stemmerne fik Venstre flest stemmer i Ringkøbing-Skjern Kommune efterfulgt af nabokommunen, Varde, hvor 32,7 pct. stemte på Venstre, og Lemvig, hvor Venstre fik 31,4 pct. af stemmerne. Også i en række andre kommuner i Midt- og Vestjylland var andelen af stemmerne, som gik til Venstre relativt høj i forhold til landsgennemsnittet. Valgresultatet var omvendt noget under landsgennemsnittet i København og de nærmeste omegnskommuner., Enhedslisten over dobbelt så stor i København som i hele landet , Landsresultat: 7,8 pct., Enhedslisten er forankret i København, hvor 18,2 pct. af stemmerne gik til partiet. Derefter fulgte Albertslund (14,7 pct.) og Frederiksberg (12,1 pct.). Også i Odense og Aarhus kommuner stemte relativt mange på Enhedslisten, som til gengæld fik færre stemmer i Jylland, hvis man ser bort fra de største byer., Hver femte stemte på Liberal Alliance i Hørsholm , Landsresultat: 7,5 pct., Liberal Alliance var klart størst i nogle få kommuner nord for København, hvor partiet i Hørsholm, Rudersdal og Gentofte kommuner fik henholdsvis 20,0 pct., 18,9 pct. og 17,5 pct. af stemmerne. Generelt fik Liberal Alliance en relativt stor del af stemmerne i kommunerne nord for København og i Solrød og Dragør kommuner. Modsat fik partiet færre stemmer i kommunerne på Københavns vestegn og langt fra de store byer., Alternativet størst i København og Aarhus, Landsresultat: 4,8 pct., Andelen af stemmerne, der gik til Alternativet var med 12,3 pct. størst i Københavns Kommune efterfulgt af kommunerne Frederiksberg (9,6 pct.) og Aarhus (8,8 pct.). Partiet var generelt mindst i den vestlige del af Jylland., Radikale Venstre, Landsresultat: 4,6 pct., Det Radikale Venstre var ved valget i 2015 generelt størst i kommunerne langs Øresundskysten fra København til Helsingør. Partiet fik med 11,1 pct. relativt flest stemmer i Frederiksberg Kommune., SF - Socialistisk Folkeparti, Landsresultat: 4,2 pct., SF var ligesom Enhedslisten og Alternativet relativ store i København, men partiet var faktisk størst i Albertslund Kommune, hvor 7,3 pct. af de afgivne stemmer gik til SF. Partiet fik også relativt mange stemmer i fx Køge, Ishøj, Syddjurs og Lejre kommuner., Det Konservative Folkeparti, Landsresultat: 3,4 pct., Nordsjælland er Det Konservative Folkepartis hjemmebane. Men også Ærø og Viborg Kommuner stikker med henholdsvis 14,4 pct. og 10,1 pct. af stemmerne ud som konservative bastioner., Kristendemokraterne, Landsresultat: 0,8 pct., Kristendemokraterne fik under 2 pct. af stemmerne ved folketingsvalget i 2015 og blev derfor ikke valgt ind. I en række kommuner i Vestjylland især Ringkøbing-Skjern og Herning kommuner, var tilslutningen dog langt større end landsgennemsnittet. I Ringkøbing-Skjern fik partiet således 6,5 pct. af stemmerne og var dermed det fjerdestørste parti., Denne artikel er skrevet i samarbejde med Dorthe Larsen, som kan kontaktes på 39 17 33 07 eller , dla@dst.dk,  

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2019-02-20-landkort-viser-forskelle-i-partiernes-stemmeandele

    Bag tallene

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 21 - 40 af 338, 28.2.2025, Ledigheden faldt i januar, Fra december til januar faldt ledigheden med 1.400 fuldtidspersoner. Ledigheden i januar var 86.100, hvilket svarer til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejds ..., Periode: Januar 2025,  , 30.1.2025, Ledighedsprocenten har nu været uændret i et år, Fra november til december forblev ledigheden uændret, svarende til en ledighed på 88.300 fuldtidspersoner i december. Ledighedsprocenten for december opgøres til 2,9 pct. ..., Periode: December 2024,  , 7.1.2025, Ledigheden var stort set uændret i november, Fra oktober til november steg ledigheden med 200 til 88.300 fuldtidspersoner, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2024,  , 29.11.2024, Ledigheden var uændret i oktober, Fra september til oktober lå ledigheden uændret på 88.100, hvilket svarer til en ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2024,  , 31.10.2024, Ledigheden steg med 1.000 i september, Fra august til september steg ledigheden med 1.000 fuldtidspersoner til 88.400, hvilket er den højeste månedlige stigning i ledigheden siden januar 2023., Periode: September 2024,  , 30.9.2024, Uændret ledighed fra juli til august, Fra juli til august lå ledigheden uændret på 87.100 fuldtidspersoner, svarende til en ledighedsprocent på 2,9 pct. Det er tiende måned i træk, at ledighedsprocenten ligge ..., Periode: August 2024,  , 30.8.2024, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg ledigheden med 500 fuldtidspersoner til 87.400. Antallet af ikke-aktiverede ledige steg med 800, og antallet af aktiverede ledige faldt med 300., Periode: Juli 2024,  , 31.7.2024, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt ledigheden med 400 fuldtidspersoner til 86.100. Antallet af ikke-aktiverede ledige faldt med 600, samtidig med at antallet af aktiverede ledige ste ..., Periode: Juni 2024,  , 28.6.2024, Lille stigning i ledigheden i maj, Fra april til maj steg ledigheden med 400 til 87.000. Stigningen er sammensat af en stigning i antallet af ikke-aktiverede ledige på 600, samtidig med at antallet af akti ..., Periode: Maj 2024,  , 30.5.2024, Uændret ledighed i april, Fra marts til april lå antallet af ledige uændret på 86.700, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: April 2024,  , 30.4.2024, Uændret ledighed i marts, Fra februar til marts lå antallet af ledige uændret på 86.500, hvorved ledigheden fortsat udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Marts 2024,  , 27.3.2024, Lille stigning i ledigheden i februar, Fra januar til februar steg antallet af ledige med 300 til 87.000. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Februar 2024,  , 29.2.2024, Lille fald i ledigheden i januar, Fra december til januar faldt antallet af ledige med 400 til 86.200. Ledigheden udgjorde dermed uændret 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Januar 2024,  , 31.1.2024, Stigning i ledigheden i december, Fra november til december steg antallet af ledige med 1.000 til 87.000, mens ledigheden uændret udgjorde 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Stigningen i december skyldes en stig ..., Periode: December 2023,  , 5.1.2024, Lille stigning i ledigheden i november, Fra oktober til november steg antallet af ledige med 300 til 85.400, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: November 2023,  , 30.11.2023, Lille stigning i ledigheden i oktober, Fra september til oktober steg antallet af ledige med 500 til 85.300, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Oktober 2023,  , 31.10.2023, Lille stigning i ledigheden i september, Fra august til september steg antallet af ledige med 300 til 84.400, hvorved ledighedsprocenten forblev uændret på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 12. måned i træk, at ..., Periode: September 2023,  , 29.9.2023, Lille stigning i ledigheden i august, Fra juli til august steg antallet af ledige med 500 til 84.300, hvorved ledighedsprocenten steg fra 2,8 til 2,9 pct. af arbejdsstyrken. Det er 11. måned i træk, at ledigh ..., Periode: August 2023,  , 31.8.2023, Lille stigning i ledigheden i juli, Fra juni til juli steg antallet af ledige med 600 til 83.500 personer. Ledighedsprocenten ligger fortsat på 2,8 pct. af arbejdsstyrken, hvilket er uændret i forhold til d ..., Periode: Juli 2023,  , 31.7.2023, Lille fald i ledigheden i juni, Fra maj til juni faldt antallet af ledige med 300 til 82.000 personer. Ledighedsprocenten har hermed ligget uændret på 2,8 pct. af arbejdsstyrken de seneste seks måneder., Periode: Juni 2023,  , Forrige, 1, 2, 3, 4, 5, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=2

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 261 - 280 af 338, 7.4.2005, Faldende ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 5.100 fuldtidsledige fra januar til februar. Hermed var der 162.400 fuldtidsledige i februar. Det betød samtidig, at ledighedsproc ..., Periode: Februar 2005,  , 14.3.2005, Fald i ledigheden - rettelse, Danmarks Statistik har efter offentliggørelsen af arbejdsløsheden for januar 2005, modtaget reviderede oplysninger fra Arbejdsmarkedsstyrelsen om personer i AF-aktivering ..., Periode: Januar 2005 (rettelse),  , 10.3.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 2.000 fuldtidsledige fra december 2004 til januar 2005. Hermed var der 168.700 fuldtidsledige i januar. Det betød samtidig, at led ..., Periode: Januar 2005,  , 27.1.2005, Fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 1.700 fuldtidsledige fra november til december. Hermed var der 171.900 fuldtidsledige i december. Det betød samtidig, at ledigheds ..., Periode: December 2004,  , 6.1.2005, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed faldt med 300 fuldtidsledige fra oktober til november. Hermed var der 173.200 fuldtidsledige i november. Trods det relativt beskedne ledighe ..., Periode: November 2004,  , 9.12.2004, Næsten uændret ledighed, Den sæsonkorrigerede ledighed steg med 300 fuldtidsledige fra september til oktober. Det bragte fuldtidsledigheden op på 173.500 i oktober. Selvom ledighedsstigningen er ..., Periode: Oktober 2004,  , 28.10.2004, Mindre fald i ledigheden, Den sæsonkorrigerede ledighed i september faldt med 1.300 fuldtidsledige til 173.300. Det svarer i begge måneder til en ledighedsprocent på 6,3 pct. af arbejdsstyrken., Periode: September 2004,  , 7.10.2004, Ledigheden stiger efter større fald, Den sæsonkorrigerede ledighed er steget med 3.500 fuldtidsledige fra juli til august svarende til en fuldtidsledighed på 175.300. På grund af et ændret sæsonmønster i de ..., Periode: August 2004,  , 26.8.2004, Ledigheden falder, Antallet af ledige faldt med 5.100 fuldtidspersoner fra juni til juli, svarende til en sæsonkorrigeret fuldtidsledighed på 171.800 i juli. Ledighedsprocenten faldt samtid ..., Periode: Juli 2004,  , 5.8.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af ledige faldt med 500 fuldtidspersoner fra maj til juni, svarende til en fuldtidsledighed på 178.500 i juni. Ledighedsprocenten faldt samtidig fra 6,5 til 6,4 ..., Periode: Juni 2004,  , 8.7.2004, Uændret ledighedsprocent, Antallet af ledige steg med 1.400 fuldtidspersoner fra april til maj, svarende til en fuldtidsledighed på 180.700 i maj. Ledighedsprocenten er uændret, idet den i både ap ..., Periode: Maj 2004,  , 3.6.2004, Næsten uændret ledighed, Antallet af fuldtidsledige steg med 400 i april til 179.400 fra 179.000 i marts, når der korrigeres for sæsonbevægelser, hvilket i praksis svarer til næsten uændret ledig ..., Periode: April 2004,  , 29.4.2004, Fortsat fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i marts til 178.700 fra 181.100 i februar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighedsprocent på 6,4 pct. af ..., Periode: Marts 2004,  , 15.4.2004, Mindre fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i februar til 182.000 fra 182.600 i januar, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6, ..., Periode: Februar 2004,  , 26.2.2004, Fald i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige faldt i januar til 182.700 fra 184.600 i december, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i januar til en ledighed på 6,5 pct. ..., Periode: Januar 2004,  , 29.1.2004, Stadig flere ledige, Det gennemsnitlige antal ledige steg i december til 185.700 fra 183.000 i november, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i december til en ledighed på 6,6 p ..., Periode: December 2003,  , 8.1.2004, Ledigheden stiger fortsat, Det gennemsnitlige antal ledige steg i november til 182.900 fra 180.900 i oktober, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer i begge måneder til en ledighed på 6 ..., Periode: November 2003,  , 27.11.2003, Fortsat stigende arbejdsløshed, Det gennemsnitlige antal ledige steg i oktober til 180.600 fra 177.200 i september, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i oktober på 6,4 pc ..., Periode: Oktober 2003,  , 30.10.2003, Flere arbejdsløse, Det gennemsnitlige antal ledige steg i september til 176.900 fra 170.500 i august, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i september på 6,3 p ..., Periode: September 2003,  , 9.10.2003, Stigning i arbejdsløsheden, Det gennemsnitlige antal ledige steg i august til 169.900 fra 167.900 i juli, når der korrigeres for sæsonbevægelser. Det svarer til en ledighed i august på 6,1 pct. af a ..., Periode: August 2003,  , Forrige, 1, ..., 13, 14, 15, 16, 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=14

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 101 - 120 af 338, 29.6.2018, Bruttoledigheden på laveste niveau i mere end ni år, Fra april til maj faldt bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner fra 110.200 til 109.300, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,0 pct. af arbejdsstyrken. Bruttol ..., Periode: Maj 2018,  , 31.5.2018, Bruttoledigheden faldt igen i april, Fra marts til april faldt bruttoledigheden med 1.300 fra 111.600 til 110.300, svarende til et fald i ledighedsprocenten på 0,1 procentpoint fra 4,1 til 4,0 pct. af arbejd ..., Periode: April 2018,  , 30.4.2018, Arbejdsløsheden steg lidt i marts, For første gang siden juli 2017 steg bruttoledigheden i marts, så den var 1.500 fuldtidspersoner højere end i februar i sæsonkorrigerede tal. Bruttoledigheden steg fra 11 ..., Periode: Marts 2018,  , 5.4.2018, Arbejdsløsheden faldt lidt i februar, I februar var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i januar, idet bruttoledigheden faldt fra 111.500 til 110.800, svarende til en ledighedsprocent på 4,1 pct. ..., Periode: Februar 2018,  , 2.3.2018, Arbejdsløsheden faldt i januar, I januar var bruttoledigheden 2.000 fuldtidspersoner lavere end i december 2017, idet bruttoledigheden faldt fra 113.200 til 111.200, svarende til en ledighedsprocent på ..., Periode: Januar 2018,  , 31.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i december, I december var bruttoledigheden 1.800 fuldtidspersoner lavere end i november, idet bruttoledigheden faldt fra 114.800 til 113.000. Samtidig faldt ledighedsprocenten fra 4 ..., Periode: December 2017,  , 5.1.2018, Arbejdsløsheden faldt i november, I november var bruttoledigheden 2.200 fuldtidspersoner lavere end i oktober, idet bruttoledigheden faldt fra 116.700 til 114.500. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 4,3 ..., Periode: November 2017,  , 30.11.2017, Arbejdsløsheden faldt lidt i oktober, I oktober var bruttoledigheden 700 fuldtidspersoner lavere end i september, idet bruttoledigheden faldt fra 117.100 til 116.400. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på 4 ..., Periode: Oktober 2017,  , 2.11.2017, Arbejdsløsheden faldt i september, I september var bruttoledigheden 1.600 fuldtidspersoner lavere end i august, idet bruttoledigheden faldt fra 119.400 til 117.800. Hermed lå ledighedsprocenten uændret på ..., Periode: September 2017,  , 12.10.2017, Arbejdsløsheden falder i august, I august var bruttoledigheden 2.600 fuldtidspersoner lavere end i juli, idet bruttoledigheden faldt fra 121.400 til 118.800. Hermed faldt ledighedsprocenten fra 4,5 til 4 ..., Periode: August 2017,  , 12.9.2017, Højere ledighed i juli, I juli var bruttoledigheden 4.700 fuldtidspersoner højere end i juni, idet bruttoledigheden steg fra 116.400 til 121.100. Hermed steg ledighedsprocenten til 4,5 pct. efte ..., Periode: Juli 2017,  , 11.8.2017, Stort set uændret ledighed i juni, I juni var der en lille stigning i bruttoledigheden på 400 fuldtidspersoner fra 116.000 til 116.400. Ledighedsprocenten var uændret for femte måned i træk på 4,3 pct. af ..., Periode: Juni 2017,  , 7.7.2017, Ledigheden steg lidt i maj, I maj steg bruttoledigheden med 1.200 fuldtidspersoner fra 115.200 til 116.400, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørels ..., Periode: Maj 2017,  , 2.6.2017, Ledigheden faldt lidt i april, I april faldt bruttoledigheden med 500 fuldtidspersoner fra 115.400 til 114.900, mens ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørel ..., Periode: April 2017,  , 28.4.2017, Ledigheden stiger lidt i marts, I marts steg bruttoledigheden med 800 fuldtidspersoner fra 115.500 til 116.300, men ledighedsprocenten lå uændret på 4,3 pct. i forhold til den registerbaserede opgørelse ..., Periode: Marts 2017,  , 31.3.2017, Flere ledige i februar, I februar steg bruttoledigheden med 1.600 fuldtidspersoner fra 114.200 til 115.800, hvilket medførte en stigning i ledighedsprocenten fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til d ..., Periode: Februar 2017,  , 3.3.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I januar steg bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 113.600 til 114.000, svarende til en uændret ledighedsprocent på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede o ..., Periode: Januar 2017, Rettet: 7. marts 2017 kl. 14:10,  , 31.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I december steg bruttoledigheden med 1.300 fuldtidspersoner fra 113.300 til 114.600. Bruttoledighedsprocenten steg tilsvarende fra 4,2 til 4,3 pct. i forhold til den regi ..., Periode: December 2016,  , 5.1.2017, Bruttoledigheden stiger lidt, I november steg bruttoledigheden med 1.100 fuldtidspersoner fra 112.100 til 113.200. Bruttoledighedsprocenten lå uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaserede op ..., Periode: November 2016,  , 30.11.2016, Bruttoledigheden er stort set uændret, I oktober steg bruttoledigheden med 200 fuldtidspersoner fra 111.500 til 111.700. Samtidig lå bruttoledighedsprocenten uændret på 4,2 pct. i forhold til den registerbaser ..., Periode: Oktober 2016,  , Forrige, 1, ..., 5, 6, 7, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=6

    Nyt fra Danmarks Statistik: Arbejdsløsheden (md.)

    Viser 81 - 100 af 338, 28.2.2020, Bruttoledigheden er uændret for 15. måned i træk, Fra december til januar lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.800 fuldtidspersoner i januar. Dermed ligger ledighedsprocenten fortsat ..., Periode: Januar 2020,  , 30.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra november til december lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i december. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: December 2019,  , 8.1.2020, Bruttoledigheden er fortsat uændret, Fra oktober til november lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.400 fuldtidspersoner i november. Dermed ligger ledighedsprocenten fort ..., Periode: November 2019,  , 29.11.2019, Bruttoledigheden stort set uændret et år i træk, Fra september til oktober lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 103.900 fuldtidspersoner i oktober. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: Oktober 2019,  , 31.10.2019, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra august til september lå bruttoledigheden stort set uændret, hvilket svarer til et niveau på 104.300 fuldtidspersoner i september. Dermed ligger ledighedsprocenten for ..., Periode: September 2019,  , 30.9.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juli til august lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.800 fuldtidspersoner i august. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pc ..., Periode: August 2019,  , 29.8.2019, Uændret bruttoledighed, Fra juni til juli lå bruttoledigheden stort set uændret, svarende til et niveau på 104.900 fuldtidspersoner i juli. Ledighedsprocenten ligger dermed fortsat på 3,8 pct. a ..., Periode: Juli 2019,  , 31.7.2019, Lidt flere bruttoledige i juni, Fra maj til juni steg bruttoledigheden med 900 fuldtidspersoner til 104.300. Ledighedsprocenten ligger dermed på 3,8 pct. af arbejdsstyrken svarende til en stigning på 0, ..., Periode: Juni 2019,  , 28.6.2019, Lille fald i bruttoledigheden, Fra april til maj faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 500 til 102.500. Ledighedsprocenten ligger herefter uændret på 3,7 pct. af arbejdsstyr ..., Periode: Maj 2019,  , 29.5.2019, Fortsat uændret bruttoledighed, Fra marts til april faldt antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 300 til 103.000. Ledighedsprocenten ligger således uændret på 3,7 pct. af arbejdssty ..., Periode: April 2019,  , 3.5.2019, Bruttoledigheden også uændret i marts, Fra februar til marts steg antallet af bruttoledige personer omregnet til fuld tid med 500 til 103.900. Herefter ligger ledighedsprocenten uændret på 3,7 pct. af arbejdss ..., Periode: Marts 2019,  , 29.3.2019, Uændret bruttoledighed, Fra januar til februar steg antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 100 fra 103.000 til 103.100. Herefter ligger ledighedsprocenten uændret på 3,7 p ..., Periode: Februar 2019,  , 28.2.2019, Fortsat fald i bruttoledigheden, Fra december til januar faldt antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 1.300 fra 104.000 til 102.700. Samtidig er bruttoledigheden for de seneste mån ..., Periode: Januar 2019,  , 31.1.2019, For niende måned i træk faldt bruttoledigheden lidt, Fra november til december faldt antallet af bruttoledige personer, omregnet til fuld tid, med 700 fra 105.100 til 104.400. Samtidig er ledigheden blevet nedjusteret lidt ..., Periode: December 2018,  , 4.1.2019, Bruttoledigheden faldt lidt, Fra oktober til november faldt antallet af bruttoledige med 600 personer omregnet til fuld tid fra 106.100 til 105.500. Ledighedsprocenten ligger dog fortsat uændret på 3 ..., Periode: November 2018,  , 30.11.2018, Bruttoledigheden er stort set uændret, Fra september til oktober lå ledighedsprocenten uændret på 3,9 pct. Antallet af bruttoledige faldt med 200 fuldtidspersoner fra 106.600 til 106.400, men det påvirker ikke ..., Periode: Oktober 2018,  , 31.10.2018, Bruttoledigheden er igen faldet lidt, Fra august til september faldt bruttoledigheden med 600 fuldtidspersoner fra 107.200 til 106.600. Ledighedsprocenten lå uændret på 3,9 pct. Bruttoledigheden er hermed end ..., Periode: September 2018,  , 28.9.2018, Bruttoledigheden er faldet med 11.200 på et år, Fra juli til august faldt bruttoledigheden med 600 fuldtidspersoner fra 107.600 til 107.000. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 3,9 pct., Periode: August 2018,  , 31.8.2018, Bruttoledigheden falder lidt, Fra juni til juli faldt bruttoledigheden med 400 fuldtidspersoner fra 107.700 til 107.300. Ledighedsprocenten lå dog uændret på 3,9 pct. af arbejdsstyrken., Periode: Juli 2018,  , 31.7.2018, Bruttoledigheden falder, Fra maj til juni faldt bruttoledigheden med 1.400 fuldtidspersoner fra 108.700 til 107.300. Ledighedsprocenten var på 3,9 pct. af arbejdsstyrken, og var dermed 0,1 procen ..., Periode: Juni 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=203&page=5

    Kapaciteten fra landvindmøller er størst mod vest

    Med kun en enkelt undtagelse ligger alle kommuner med størst kapacitet til at danne energi fra vindmøller på land i Jylland. Både i forhold til antal landvindmøller og den samlede kapacitet for vindmøllerne, er det Region Midtjylland, der ligger højest., 2. maj 2022 kl. 7:30 , Af , Presse, (Denne artikel er en opdatering af en artikel, som udkom i slutningen af 2020 og indeholdt data fra 2019), Når vinden blæser henover landet, er der i de danske kommuner næsten 4.200 landvindmøller med en kapacitet til at danne omkring 4,7 mio. kW energi i timen, hvis det blæser helt optimalt. Vindmøller står for ca. halvdelen af den danske elforsyning og hovedparten heraf kommer fra landvindmøller. Aktuelt er det målsætningen at fordoble el-produktionen fra vindmøller på land. Det kræver flere eller større vindmøller i landskabet., Ud fra det såkaldte Vindmølle-stamregister er det muligt at se, hvor de danske landvindmøller er placeret rundt omkring i de danske kommuner. Det skal bemærkes, at en landvindmølle, som er placeret i en given kommune, kun undtagelsesvist ejes af den pågældende kommune. Vindmølle-stamregisteret viser, at der er markante geografiske forskelle på kapaciteten til produktion af energi fra landvindmøller. Mens der er produktionskapacitet fra landvindmøller i alle kommuner i Jylland og på Fyn, er det ikke tilfældet for 19 kommuner på Sjælland, hvor der ikke er registreret landvindmøller med kapacitet på >25 kW. Landvindmøllerne placeret i Ringkøbing-Skjern Kommune har med næsten 0,5 mio. kW Danmarks absolut største kapacitet. Det er mere 80 procent større kapacitet, end den man finder i Lolland Kommune, hvor landvindmøllerne med 0,3 mio. kW har landets næststørste kapacitet. , ”Fordelingen af landvindmøller har til dels noget at gøre med politiske beslutninger, men det hænger nok især sammen med, at der i nogle kommuner bare er bedre vindforhold og bedre plads til at opstille landvindmøller, end det er tilfældet i andre,” fortæller specialkonsulent Ole Olsen og fortsætter: , ”Vi ser for eksempel, hvordan kapaciteten i Region Midtjylland og Nordjylland er større end kapaciteten i de resterende regioner tilsammen. Det er også i disse to regioner, man kan se en synlig stigning i kapacitet over de seneste par år”. , Havvindmøller, Ultimo 2021 stod landets 630 havvindmøller for en tredjedel af Danmarks samlede kapacitet til at danne energi fra vindmøller., Her kan du finde , kommunefordelingen af land- og havvindmøller samt deres kapacitet, ., Kapacitet, Kapacitet er i denne artikel defineret som den mængde kW energi i timen, som vindmøllerne kan producere, hvis det blæser optimalt., Kommunalt fordelt kapacitet for produktion af energi fra landvindmøller målt i kW/time. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøllekapacitet* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Kapaciteten for landvindmøller svinger fra kommune til kommune, Den geografiske fordeling af landvindmøller i Danmark ligner, ikke overraskende, fordelingen af kapaciteten til at producere energi med landvindmøller. Dog skal man være forsigtig med at sammenligne fordelingerne en til en. Ringkøbing-Skjern Kommune har 248 landvindmøller, og er den kommune, der har størst kapacitet til produktion af energi. I Tønder er der også 248 landvindmøller, men kapaciteten i Tønder er dog landets syvendestørste og ligger 100.000 kW under Lolland, hvor landvindmøllerne har landets næststørste kapacitet til produktion af energi. , ”Forskellen skyldes blandt andet, at der kan være forskel i sammensætningen af kommunernes landvindmøller, hvor møllerne i nogle kommuner har en større kapacitet end i andre. Det har også sammenhæng med, hvornår de er sat op. Vindmøller er blevet både mere effektive og større med årene, hvilket også forklarer, hvordan den samlede kapacitet er steget med næsten 7 procent siden 2019, mens der kun er kommet en enkelt vindmølle til i perioden”., ”Man kan også se dette på regionsniveau. For eksempel er det Region Syddanmark, der er tættest på Region Midtjylland i antal landvindmøller, men når man ser på kapaciteten, ligger Region Nordjylland tættere på Midtjylland – på trods af, at de har 100 færre landvindmøller end Region Syddanmark,” siger specialkonsulent Ole Olsen., Antal landvindmøller fordelt på kommuner. Ultimo 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Landvindmøller* fordelt på regioner. 2019 og 2021, Anm: Opgørelsen dækker landvindmøller med en kapacitet >25 kW., Kilde: Danmarks Statistik, særkørsel af Vindmøllestamregistret, Denne artikel er skrevet i samarbejde med specialkonsulent Ole Olsen, der via Energistyrelsens Vindmølle-stamregister også har leveret data til artiklen. Kun landvindmøller over 25 kW er medregnet. Hvis du har spørgsmål til data, er du meget velkommen til at kontakte Ole Olsen på , olo@dst.dk, eller 39173863.

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2022-05-02-kapaciteten-fra-landvindmoeller-er-stoerst-mod-vest-v2

    Bag tallene

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 181 - 200 af 333, 20.10.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i oktober -6,6 og har været faldende de seneste fire måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økon ..., Periode: Oktober 2011,  , 22.9.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i september -3,6 og har været faldende de seneste tre måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: September 2011,  , 23.8.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i august -2,2 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -2,2 og 3,0 med et gen ..., Periode: August 2011,  , 20.7.2011, Fortsat stabil forbrugertillid , Forbrugertillidsindikatoren var i juli -0,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,0 med et gennem ..., Periode: Juli 2011,  , 22.6.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i juni 3,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennems ..., Periode: Juni 2011,  , 18.5.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i maj 2,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennemsnit ..., Periode: Maj 2011,  , 20.4.2011, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i april 2,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: April 2011,  , 23.3.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsn ..., Periode: Marts 2011,  , 21.2.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: Februar 2011,  , 20.1.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i januar 3,3. Hermed ligger indikatoren fortsat på det svagt stabilt positive niveau, som den lå på i hele 2010. I de sidste seks måneder h ..., Periode: Januar 2011,  , 20.12.2010, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december -0,7. Indikatoren har ligget på et stabilt svagt positivt niveau i hele 2010. I de sidste seks måneder har den svinget mellem -1 ..., Periode: December 2010,  , 22.11.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november 3,6 mod 0,6 i oktober og er dermed steget. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtid ..., Periode: November 2010,  , 21.10.2010, Forbrugerforventningerne falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober 0,6 mod 2,3 i september og er dermed faldet lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Oktober 2010,  , 22.9.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i september 2,3 mod 4,4 i august og er dermed faldet en smule. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: September 2010,  , 23.8.2010, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i august 4,4 mod 4,1 i juli og er dermed på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuell ..., Periode: August 2010,  , 22.7.2010, Stigning i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juli 4,1 mod -1,5 i juni og er dermed steget i niveau efter to måneder med faldende niveau. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Juli 2010,  , 22.6.2010, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -1,5 mod 3,0 i maj og er dermed faldet i niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: Juni 2010,  , 20.5.2010, Forbrugernes forventninger falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj 3,0 mod 4,2 i april, og er dermed faldet en smule, men ligger på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befol ..., Periode: Maj 2010,  , 22.4.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april 4,2 mod -1,0 i marts. Dette er den højeste forbrugertillidsindikator siden november 2007. Indikatoren belyser befo ..., Periode: April 2010,  , 22.3.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -1,0 mod 1,8 i februar. Dermed er forbrugertilliden igen faldet lidt efter to måneders stigning. Indikatoren belys ..., Periode: Marts 2010,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=10

    Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

    Viser 81 - 100 af 333, 20.2.2020, En anelse lavere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 4,5 i januar og dermed en anelse lavere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger på omtrent samme niveau som gennemsnittet ..., Periode: Februar 2020,  , 23.1.2020, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,5 i januar mod 2,5 i december og er atter en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt højere end gennemsnittet for det s ..., Periode: Januar 2020,  , 20.12.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 2,5 i december mod 1,4 i november og er dermed en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt lavere end gennemsnittet for de ..., Periode: December 2019,  , 21.11.2019, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,4 i november mod 1,7 i oktober. Forbrugertilliden vurderes således stort set uændret siden sidste måned. Forbrugertilliden ligger fortsat la ..., Periode: November 2019,  , 23.10.2019, Forbrugertilliden falder fortsat, Forbrugertilliden ligger på 1,7 i oktober mod 4,3 i september. Forbrugertilliden er således faldet yderligere siden sidste måned. Dermed ligger den en del lavere end genn ..., Periode: Oktober 2019,  , 20.9.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i september mod 6,3 i august. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned, men ligger på niveau med de seneste seks mån ..., Periode: September 2019,  , 22.8.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 6,3 i august mod 2,9 i juli. Forbrugertilliden er således steget i forhold til sidste måned, og er den højeste, der er målt i 2019. Gennemsnit ..., Periode: August 2019,  , 23.7.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i juli mod 5,8 i juni. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,2., Periode: Juli 2019,  , 20.6.2019, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj. Forbrugertilliden er således uændret i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,4., Periode: Juni 2019,  , 21.5.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 5,9 i maj mod 3,7 i april. Forbrugertilliden er dermed steget siden sidste måned og ligger også højere end gennemsnittet for de seneste seks m ..., Periode: Maj 2019,  , 23.4.2019, Forbrugertillid uændret, Forbrugertilliden ligger på 3,7 i april mod 3,8 i marts. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3, ..., Periode: April 2019,  , 21.3.2019, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 3,8 i marts mod 3,3 i februar. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er ..., Periode: Marts 2019,  , 20.2.2019, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 3,9 i januar og niveauet er dermed uændret i forhold til sidste måned. Tilliden ligger stadig under gennemsnittet for det se ..., Periode: Februar 2019,  , 23.1.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,9 i januar mod 2,9 i december og er dermed en anelse højere end i sidste måned. Selvom tilliden er vokset en anelse, er den stadig under gen ..., Periode: Januar 2019,  , 21.12.2018, Faldende forbrugertillid - laveste niveau i to år, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i december og har nu nået det laveste niveau siden december 2016, hvor indikatoren var minus 0,3. Decembers forbrugertillid ligger også la ..., Periode: December 2018,  , 22.11.2018, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i november mod 5,1 i oktober, og niveauet er dermed uændret set i forhold til sidste måned. Bag det omtrent uændrede niveau ligger, at til ..., Periode: November 2018,  , 23.10.2018, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 5,1 i oktober mod 6,9 i september. Indikatoren har over de seneste fem måneder været faldende. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på ..., Periode: Oktober 2018,  , 20.9.2018, Niveauet for forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 6,9 i september mod 7,8 i august, og niveauet er dermed uændret. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,6. Forbrugertilliden belyse ..., Periode: September 2018,  , 23.8.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,8 i august mod 9,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,8. Der er fem underliggende indikatorer, som forbrugertilliden ..., Periode: August 2018,  , 23.7.2018, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 9,7 i juli mod 10,6 i juni. Trods det lille nøk nedad er indikatoren stadig lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 9,0., Periode: Juli 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=5

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation