Søgeresultat

Stemmeprocenten til forskellige valg varierer mellem kommunerne

Stemmeprocenten varierer fra kommune til kommune afhængig af, hvilket valg vi sætter vores kryds til. Ved det seneste kommunalvalg var stemmeprocenten lavest i og omkring København, mens den var højest på de små øer. Men ved det seneste folketingsvalg og valg til Europaparlamentet var tendensen anderledes., 3. oktober 2017 kl. 7:30 , Af , Magnus Nørtoft, Ved det seneste  , kommunalvalg i 2013, varierede stemmeprocenten kommunerne i mellem. Her var stemmeprocenten lavest i København (61,2 pct.), Brøndby (64,6 pct.) og Glostrup (66,7 pct.). Blandt de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå kun Aalborg og Esbjerg Kommuner uden for Region Hovedstaden. I de to kommuner stemte henholdsvis 68,4 og 68,9 pct. af vælgerne. , I den anden ende af skalaen er ø-kommunerne stærkt repræsenteret. På Fanø stemte den største andel af vælgerne - 85,4 pct. På Læsø afgav 83,7 pct. deres stemme, hvilket var den næsthøjeste stemmeprocent, og på Samsø var stemmeprocenten tredjehøjest med 82,3 pct. Blandt de landfaste kommuner var stemmeprocenten højest i Allerød Kommune, hvor 82,0 pct. af vælgerne stemte. I otte kommuner var stemmeprocenten over 80., Stemmeprocent ved kommunalvalget. 2013, Den samlede stemmeprocent til kommunalvalgene har siden valget i 1970 ligget mellem 62 og 73 pct. I 2001 stemte 85 pct. af vælgerne dog, hvilket kan skyldes, at kommunalvalget faldt sammen med folketingsvalget, hvor , stemmeprocenten siden 2. verdenskrig har været over 80 pct. (se tabel 10), . , Kilde: , Statistisk årbog, 1978, , , 1983, , , 1995, , , 2002, , , 2006, , , 2013, , , 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved kommunalvalget 2013, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Fanø, 85,4, København, 61,2, Læsø, 83,7, Brøndby, 64,6, Samsø, 82,3, Glostrup, 66,7, Allerød, 82,0, Albertslund, 66,9, Ærø, 81,3, Ishøj, 67,2, Rebild, 80,8, Rødovre, 67,4, Lejre, 80,6, Gladsaxe, 68,4, Morsø, 80,0, Aalborg, 68,4, Odder, 79,4, Hvidovre, 68,6, Furesø, 79,1, Esbjerg, 68,9, Højere stemmeprocent ved folketingsvalg, Ved det seneste , folketingsvalg i 2015 , var stemmeprocenten alle steder i landet væsentligt højere end ved kommunalvalget i 2013. Ligesom ved kommunalvalget havde en del kommuner omkring København en relativt lav stemmeprocent. Men hvor otte ud af ti af kommunerne med lavest stemmeprocent lå i København og omegn til kommunalvalget, lå kun halvdelen af de ti kommuner med lavest stemmeprocent ved de seneste folketingsvalg i københavnsområdet. De andre kommuner i top ti var Lolland, Slagelse, Vesthimmerlands, Norddjurs og Bornholm., I den anden ende af skalaen var kommunerne nord for København stærkt repræsenteret med Allerød, Egedal og Rudersdal som de tre kommuner med højest stemmeprocent., Stemmeprocent ved Folketingsvalget. 2015, Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved folketingsvalget 2015, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 92,3, Ishøj, 79,4, Egedal, 90,8, Brøndby, 79,9, Rudersdal, 90,7, Lolland, 81,3, Lejre, 90,5, Slagelse, 83,2, Hørsholm, 90,4, Albertslund, 83,3, Skanderborg, 90,1, Vesthimmerlands, 83,4, Dragør, 90,1, Norddjurs, 83,5, Furesø, 90,0, Bornholm, 83,5, Solrød, 89,7, Høje-Taastrup, 83,6, Fanø, 89,7, København, 83,8, Nordjyder bliver oftere hjemme til Europa-Parlamentsvalg, Ved , Europa-Parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten med 56,3 pct. lavere end ved både det seneste kommunal- og folketingsvalg. I modsætning til de andre valg havde særligt de nordjyske kommuner her en relativt lav stemmeprocent. Seks af de ti kommuner med lavest stemmeprocent lå således i Region Nordjylland, der består af 11 kommuner. Stemmeprocenten var lavest i Læsø, Frederikshavn og Norddjurs Kommuner, hvor henholdsvis 44,9 pct., 48,0 pct. og 48,1 pct. valgte at stemme. , I otte kommuner stemte under halvdelen af de stemmeberettigede. To af disse kommuner – Ishøj og Lolland - ligger øst for Storebælt, mens resten ligger i Jylland., Kommuner med højest og lavest stemmeprocent ved Europa-Parlamentsvalget 2014, Top 10 kommuner, Stemmepct., Bund 10 kommuner, Stemmepct., Allerød, 69,4, Læsø, 44,9, Rudersdal, 69,0, Frederikshavn, 48,0, Furesø, 68,0, Norddjurs, 48,1, Hørsholm, 66,9, Vesthimmerlands, 48,3, Gentofte, 66,7, Hjørring, 48,5, Lyngby-Taarbæk, 65,7, Lolland, 49,4, Lejre, 64,5, Aalborg, 49,5, Fredensborg, 63,5, Ishøj, 49,8, Egedal, 63,4, Mariagerfjord, 50,3, Frederiksberg, 62,9, Brøndby, 50,3, Stemmeprocenten var højest i kommunerne nord for København. I Allerød var andelen af vælgere, der stemte, 69,4 pct. I Rudersdal Kommune stemte 69,0 pct., og i Furesø afgav 68,0 pct. af vælgerne deres stemme. Blandt de ti kommuner med højest stemmeprocent var Lejre på niendepladsen den eneste uden for Region Hovedstaden. I Lejre var stemmeprocenten 64,5 pct. Skanderborg Kommune havde med 61,1 pct. den højeste stemmeprocent vest for Storebælt., Stemmeprocenten til Europa-Parlamentsvalgene har svinget omkring 50 pct. fra det første valg i 1979 til valget i 2004. Ved valget i 2009 var stemmeprocenten med 59,5 pct. af de stemmeberettigede højest, mens 56,3 pct. stemte ved det seneste valg i 2014., Stemmeprocenterne ved Europa-Parlamentsvalgene kan findes i de , statistiske årbøger , fra fx 1983, 1995, 2006 og 2015., For yderligere spørgsmål kontakt Magnus Nørtoft, 39 17 31 98, , mnt@dst.dk

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-10-02-koebenhavnerne-dropper-kommunalvalgene

Bag tallene

Hvilken herkomst udgør majoriteterne på landets grundskoler?

Personer med dansk oprindelse udgør et flertal af eleverne på 1.743 af landets grundskoler, viser tal fra Danmarks Statistik. I alt er der 1.815 grundskoler, der udgøres af 1.267 folkeskoler og 548 frie grundskoler., 24. august 2017 kl. 7:30 , Af , Mikkel Linnemann Johansson,  , På 72 af landets grundskoler udgør personer med dansk oprindelse et mindretal, når man ser på elevernes herkomst. Det svarer til knap fire procent af de 1.815 grundskoler., På én skole, nemlig privatskolen Copenhagen International School, udgør indvandrere et flertal af eleverne. Mens 51 procent af eleverne her er indvandrere, udgør 21 procent af eleverne personer med dansk oprindelse, 26 procent er uden oplyst herkomst, og to procent er efterkommere., Indvandrere sammenlagt med personer uden oplyst herkomst, Hvis elever uden oplyst herkomst lægges sammen med elever, der er indvandret, så udgør de tilsammen flere end 50 procent af eleverne på fem af de 1.815 grundskoler., Én af dem er folkeskolen , 10. klasse Gribskov og modtagerklasser, , mens der i de fire øvrige tilfælde er tale om frie grundskoler: Copenhagen International School, Aarhus Academy for Global Education, Østerbro International School og Bjørns Internationale Skole., Efterkommere udgør majoriteten på 46 skoler, På 46 ud af 72 skoler, hvor personer med dansk oprindelse udgør et mindretal af eleverne, udgør efterkommere flertallet af skolens elever. Efterkommere er pr. definition født i Danmark., Zoomer man ind på disse 46 skoler, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne, vil man se, at 13 heraf er folkeskoler, mens der er 33 frie grundskoler i Danmark, hvor efterkommere udgør et flertal af eleverne., Samlet fordeling af elever efter herkomst, Samlet set var der pr. 1. oktober 2016 668.486 elever på landets 1.815 folkeskoler og frie grundskoler. 87,77 procent heraf havde dansk oprindelse, 7,97 procent var efterkommere, 3,66 procent indvandrere og 0,60 procent uden oplyst herkomst.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-24-herkomst-paa-landets-grundskoler

Bag tallene

Tyskland er Danmarks største eksportmarked (Rettet 20. september 2017)

Danmarks samhandel med Tyskland dækker over både import og eksport for mange milliarder kroner. Eksporten til Tyskland beskæftiger omkring , 92.000, mennesker i Danmark., 20. september 2017 kl. 7:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, 20. september 2017: Det samlede antal beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland, var desværre forkert i en tidligere version. Det er nu rettet og markeret med rødt., Tyskland var i 2016 Danmarks største marked for såvel import som eksport, når der ses på den samlede handel med varer og tjenester. Her udgør eksporten til Tyskland 13 procent af den samlede danske eksport, og importen fra Tyskland udgør 17 procent af Danmarks samlede import., Det er hovedsageligt varer, vi handler med vores store nabo, og hele 21 procent af Danmarks import af varer kommer fra Tyskland, mens eksporten af varer til Tyskland udgør 14 procent. , Der har i de seneste år været en stigende tendens i eksport af tjenester til Tyskland og import af varer fra Tyskland. I samme periode er tendensen indenfor eksporten af varer og importen af tjenester derimod faldende. , Forskellene fra år til år er dog små. Igennem de seneste 10 år har eksporten af varer til Tyskland ligget mellem 14 og 17 procent af den samlede eksport, mens importen af varer fra Tyskland som andel af den samlede import  har ligget mellem lidt under 19 procent og lidt over 21 procent.  , Maskiner fylder mest i både importen og eksporten, I alt beløb samhandlen med Tyskland sig til mere end 310 mia. kr. i 2016. Eksporten udgør omkring 145 mia. kr., og importen udgør cirka 165 mia. kr. Betalingsbalancens vare- og tjenesteunderskud overfor Tyskland var i 2016 dermed omkring 20 mia., Går man mere i dybden og ser på, hvilke varer der især blev handlet i 2016, så er maskiner, undt. transportmidler den største varegruppe for såvel eksport som import. Ser man på tjenester, er det tjenestegruppen rejser, hvilket dækker forretnings- og ferierejser, som udgjorde den største del af såvel eksport som import., Eksport 2016, Top-3 varer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 24,0, Næringsmidler, drikkevarer, tobak mv., 22,9, Færdigvarer og andre varer, 19,2, Top-3 tjenester baseret på værdi, Rejser, 12,9, Bygge- og anlægstjenester, 11,4, Søtransport, 8,3,  ,  , Import 2016, Top-3 importvarer baseret på værdi (mia. kr.), Maskiner, undt. transportmidler, 31,7, Forarbejdede varer, primært halvfabrikata, 19,7, Næringsmidler, drikkervarer, tobak mv., 19,0, Top-3 tjenester baseret på værdi (mia. kr.), Rejser, 11,4, Bygge- og anlægstjenester, 10,2, Søtransport, 6,8, Kilde: statistikbanktabellerne uhv3, uht02. Se , www.dst.dk/bopdok, for forskellen mellem varebegrebet for udenrigshandel med varer og Betalingsbalancen., Beskæftigelse knyttet til eksport, Ved hjælp af en model baseret på Danmarks Statistiks input-output tabeller, Udenrigshandlen med varer samt Betalingsbalancen kan det beregnes, at der i 2013 var ca. , 92.000, beskæftigede i Danmark, som var knyttet til eksporten til Tyskland. Det anslås, at dette tal og den tilhørende fordeling på brancher er nogenlunde på sammen niveau i 2017., Den største del af beskæftigelsen, som er knyttet til eksporten til Tyskland, er indenfor fremstillingsindustrien. , Efter fremstillingsindustrien følger branchen Handel og transport mv. og Erhvervsservice på en tredjeplads. Tallet omfatter såvel den direkte beskæftigelse, dvs. personer ansat direkte i de eksporterende virksomheder, som den indirekte beskæftigelse, dvs. personer hvis job skabes fx via leverancer til de eksporterende virksomheder. Den store eksport af rejsetjenester til Tyskland er fordelt ud på de produkter, der er solgt til tyske gæster i Danmark (og kan derfor ikke genfindes i figuren som en selvstændig post)., Ønsker du mere information om samhandlen med Tyskland, er du velkommen til at kontakte Mads Møller Liedig på , mml@dst.dk , eller 3917 3478. Har du spørgsmål til beskæftigelsen, der er tilknyttet eksporten til Tyskland, er du velkommen til at kontakte Peter Rørmose Jensen på , prj@dst.dk, eller 3917 3862.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-20-09-Tyskland-er-Danmarks-stoerste-eksportmarked

Bag tallene

Adgang til fri telefon stiger i takt med lønnen

Andelen af lønmodtagere, der har fri telefon, varierer alt efter, hvilken indkomstgruppe og branche personerne arbejder i., 22. august 2017 kl. 13:30 , Af , Henrik Molsted Wanscher, I alt 482.500 personer betalte i 2015 skat af fri telefon. Fri telefon dækker over, at lønmodtagerens arbejdsgiver enten stiller en telefon, computer eller internet til rådighed, som lønmodtageren må bruge privat, eller at arbejdsgiver betaler lønmodtagerens udgifter hertil. Ser man udelukkende på den del af befolkningen, som var lønmodtagere størstedelen af året og boede i Danmark hele året, betalte 458.000 skat af fri telefon. , For at få et overblik over fordelingen af folk med fri telefon i forhold til indkomst, kan man opdele de 2,2 millioner lønmodtagere i 2015 i deciler ud fra deres personlige lønindkomst. På den måde får man 10 indkomstgrupper, hvor 1. decil er de 10 pct. af lønmodtagerne, der har den laveste lønindkomst. 2. decil er de 10 pct. med den næstlaveste indkomst osv. Her ser man, at andelen af lønmodtagere med fri telefon stiger støt fra 3. decil og op til 10. decil. I 2015 havde 70 pct. af lønmodtagerne med de højeste lønindkomster fri telefon, mens det var tilfælde for 3 pct. i gruppen med de laveste indkomster.          , Stor forskel mellem brancher, Man kan også vælge at se på fordelingen af lønmodtagere med fri telefon ud fra, hvilken branche lønmodtageren arbejder i. Her viser det sig, at det især er lønmodtagere indenfor gruppen Information og kommunikation, der har fri telefon. I denne gruppe er det 60 pct. af lønmodtagerne, der her fri telefon. I den anden ende ligger lønmodtagere indenfor branchen Sundhed, hvor det er 4 pct. af lønmodtagerne, der har en fri telefon.,  , Hvis du har spørgsmål til opgørelserne i artiklen, er du meget velkommen til at kontakte Jarl Quitzau på mail , jaq@dst.dk, eller telefon 39173594.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-22-adgang-til-fri-telefon-stiger-i-takt-med-loen

Bag tallene

Vækst i dansk tøjeksport fortsætter

I denne uge er der Copenhagen Fashion Week i Danmark, der i stigende grad eksporterer tøj til de øvrige lande i Europa. Det viser tal fra Danmarks Statistik., 8. august 2017 kl. 15:30 ,  , Værdien af , dansk tøjeksport, til EU i 2016 var 31 pct. højere end før finanskrisen i 2007 målt i løbende priser. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til EU-landene for 23 mia. kr. I 2007 var tallet 17,6 mia. kr., Stigningen i den samlede eksport af beklædningsgenstande og tilbehør til EU-landene lader til at fortsætte i 2017. Ser man på årets første fem måneder, er eksporten til EU-lande 9,75 mia. kr., hvilket er 552 mio. kr. mere end i de første fem måneder af 2016., Stigningen i eksporten af dansk tøj til Frankrig, der med Paris er højsæde for europæisk mode, er mere end fordoblet fra 2007 til 2016. I løbet af disse ni år steg eksporten fra 0,6 til 1,2 mia. kr. i 2016, hvilket svarer til 112 pct., Tyskland er det største eksportmarked for dansk tøj. I 2016 eksporterede danske virksomheder for 8,1 mia. kr. tøj til vore sydlige naboer. Det er 74 pct. mere end de 4,6 mia. kr., virksomhederne i tøjbranchen eksporterede for til Tyskland i 2007. , Det er også Tyskland, der noteres for den største del af udviklingen fra perioden januar-maj 2016 til januar-maj 2017. Her steg eksporten med 347,3 mio. kr. fra 3.182,6 til 3.529,9 mio. kr., Resten af verden følger med, De næststørste markeder for den danske tøjbranche er Sverige, Nederlandene og Storbritannien med henholdsvis 3,5 mia. kr., 2,4 mia. kr. og 1,6 mia. kr. i 2016. Markederne er vokset med 14, 13 og 37 pct. siden 2007., Eksporten til verden uden for EU er også steget fra 2007 til 2016. Hvor eksporten i 2007 lå på 3,5 mia. kr. er den i dag 4,2 mia. kr. Dansk eksport til lande uden for EU er dog faldet en anelse fra 2014 til 2016., Uden for EU er Norge det største marked. I 2016 eksporterede danske virksomheder tøj til en værdi af 2,3 mia. kr. til Norge. Det er en stigning i forhold til 2007 på 12 pct., men eksporten til Norge har været faldende siden 2012., Den samlede danske eksport har på ingen måde kunnet følge med udviklingen for eksport af tøj. Til sammenligning var den samlede danske eksport til EU 0,7. pct. højere i 2016 end i 2007 og 5 pct. lavere end i 2008.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-vaekst-i-dansk-toejeksport-fortsaetter

Bag tallene

Danmark producerer flest vind-kWh per indbygger blandt OECD-landene (Rettet 9. august 2017)

Ifølge de nyeste internationale tal producerer danske vindmøller over 2.300 kWh/indbygger om året, hvilket er det højeste i OECD og næsten dobbelt så meget som nummer to på listen, Sverige., 8. august 2017 kl. 7:30 ,  , 9. august 2017: Der er desværre fejl i tal i et tekstafsnit og tilhørende figur. Rettelser er markeret med rødt., Når vinden blæser henover Danmark, indsamler vindmøller en del af kraften, den fører med sig, og omdanner den til energi, vi kan bruge i hverdagen. Ifølge den nyeste internationale oversigt vedrørende producerede gWh fra vindmøller i OECD-landene, lavede møllerne i Danmark lige over 13.000 gWh i 2014, hvilket ligger på niveau med lande som Sverige, Canada, Frankrig og Italien. For at tage højde for forskellen i størrelsen på OECD-landene kan man se på, hvor mange kWh per indbygger, der kom fra vindmøller i landene. Sat op på denne måde producerede Danmark i 2014 over 2.300 kWh/indbygger, hvilket er højere end noget andet land i sammenligningen og næsten dobbelt så højt som det næste land på listen, Sverige., I mindst 15 år har Danmark været det OECD-land, der producerede flest kWh/indbygger, og i perioden er mængden steget med 192 pct. , Anm.: Befolkningstallene er hentet hos OECD, medmindre en * er angivet ved landenavnet. Hvis en * er angivet, er befolkningstallet hentet hos landets offentlige statistikmyndighed på grund af manglende tilgængelighed hos OECD. , Mere end en fjerdedel af vedvarende energi fra vindkraft, Zoomer man ind på Danmark, kan man se, at vedvarende energis andel af den totale energiproduktion er vokset markant siden årtusindeskiftet. Datagrundlaget for den danske energiproduktion tillader, at man sammenligner 2000 og 2016.  I 2000 stod vedvarende energi for 6,9 pct. af den totale energiproduktion, mens tallet i 2016 var 26,5 pct. – altså mere end en fjerdedel af den totale energiproduktion. Energi fra vindkraft spiller også en større rolle i den samlede tilgang af vedvarende energi, end det var tilfældet i 2000. Fra 2000 til 2016 steg andelen af vedvarende energi fra vindkraft i Danmark fra 19 pct. til 27 pct. Sagt på en anden måde kom knap en femtedel af Danmarks vedvarende energi fra vindkraft i 2000, mens mere end en fjerdedel kom fra vindkraft i 2016.,  , Støtte til vindkraft (Afsnit rettet), Udviklingen i produktionen af energi fra vindkraft i Danmark bør ses i sammenhæng med de politiske initiativer, der er taget på området. , Et væsentligt element heri er den støtte i form af PSO-tilskud, der siden 1998 er blevet givet til vindkraft. PSO-tilskud finansieres via PSO-afgiften (grøn afgift), der opkræves via husholdningers og virksomheders elregninger, og er blevet anvendt til specifikke miljøindsatser - herunder støtte til vindkraft., I 2016 blev et flertal på Christiansborg enige om at afskaffe PSO-afgiften. Ifølge aftalen skal afgiften udfases, så den fuldt ud er afskaffet i 2022. Hvilke præcise konsekvenser, udfasningen vil få for støtten til vindkraft, vides endnu ikke., Hvis du har spørgsmål til indholdet i artiklen eller lignende, er du velkommen til at kontakte Flintull Annica Eriksson på tlf: 3917 3066 eller mail: , aer@dst.dk, ., Du kan læse mere om vindkraft i Danmark i , Det Grønne Nationalregnskab, .

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2017-08-08-Danmark-producerer-flest-vind-kwh-per-indbygger-blandt-OECD-landene

Bag tallene

Kerneinflation på højde med midten af fattigfirserne

Kerneinflationen har denne vinter ligget på det højeste niveau i 38 år og toppede i februar med 6,7 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve omkring finanskrisen, og i starten af 1980’erne nåede den tre gange op på 10,1 pct., 18. april 2023 kl. 7:30 , Af , Karina Schultz, Har du været ude at købe en ny bil eller møbler, og overrasker prisen fra gang til gang? Eller kan du mærke, at dine abonnementer, din husleje eller håndværkeren er steget i pris? Ja, så er du ikke alene. I løbet af vinteren er den såkaldte kerneinflation steget til det højeste niveau siden oktober 1984, hvor den var 7,2 pct. Til sammenligning var kerneinflationen ca. det halve lige før finanskrisen i august og september 2008 med 3,3 pct. Det højeste niveau for kerneinflation målt i Danmark siden 1981 var 10,1 pct., som er blevet målt tre gange – i december 1981, februar 1982 og i januar 1983. Siden november 2022 har den samlede inflation været aftagende, mens kerneinflationen ikke er fulgt med nedad i samme tempo. I marts faldt kerneinflationen en smule til 6,4 fra 6,7 i februar., ”Kerneinflationen ligger på et højt niveau nu. Det er især produkter som fx restaurantbesøg, køb af nye biler, husleje og møbler, som trækker op,” siger Christian Lindeskov, afdelingsleder i Danmarks Statistik. , Der arbejdes ofte med to inflationsbegreber. Det samlede inflationstal og kerneinflation. Det samlede inflationstal indeholder alt, vi som forbrugere køber. Her er fx el, gas og alle fødevarer inkluderet, og prisen på disse grupper kan svinge meget over kort tid. Kerneinflationen dækker over de samme køb som forbrugerprisindekset dog med undtagelse af energi og ikke-forarbejdede fødevarer. Kerneinflationen er derfor ikke påvirket af prisudviklingen på el og varme, benzin og ikke-forarbejdede fødevarer som fx kød, frugt og grønt. , Kerneinflationen er interessant, da den kan give et billede af, hvor bredt funderet prisstigningerne er i samfundet. Varegrupperne energi og ikke-forarbejdede fødevarer er varer med meget fluktuerende priser. Når der ses en stigning i kerneinflationen, betyder det derfor, at vi som forbrugere vil opleve, at flere af de varer, vi køber, er steget i pris. En stigning i den samlede inflation kan derimod være drevet af en midlertidig stigning i fx energipriserne., Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.statistikbanken.dk/PRIS111 , samt egne beregninger., Ungarn har EU’s højeste kerneinflation, Vender vi blikket ud mod kerneinflationen i de 27 EU-lande opgjort efter det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks også forkortet HICP, så er der lande mod øst, hvor kerneinflationen er steget voldsomt i løbet af det seneste år. , Fakta:, HICP bliver opgjort på baggrund af vare- og tjenestepriser, og måler forbrugerprisernes udvikling på en sammenlignelig måde i EU-landene, samt Island, Norge og Schweiz., I Ungarn er stigningen højest med 23,3 pct. fra februar 2022 til februar 2023. Ungarn lå i forvejen på et højt niveau ift. kerneinflation for et år siden i februar 2022 på 7,8 pct. I den anden ende finder vi Luxembourg med den laveste stigning i de 27 EU-lande hen over det seneste år med 4,9 pct. Når den danske kerneinflation opgøres efter HICP-metoden, så var den 7,5 pct. i februar 2023.  , Anm.: Kerneinflationen er opgjort som den årlige stigning i forhold til samme måned året før., Kilde: , www.ec.europa.eu/eurostat/databrowser/view/prc_hicp_manr/default/table?lang=en, Fakta:, Inflation og kerneinflation kan opgøres både ved brug af forbrugerprisindekset og det EU-harmoniserede forbrugerprisindeks - også forkortet HICP. Der er én primær forskel mellem forbrugerprisindekset og HICP, nemlig at omkostninger til ejerboliger indgår i forbrugerprisindekset, men ikke i HICP. Det betyder, at inflationen og kerneinflationen er forskellig afhængigt af, hvilken af de to opgørelsesmetoder, der vælges. Forbrugerprisindekset bruges typisk til at beskrive prisudviklingen i Danmark, mens HICP bruges til at sammenligne med resten af verden.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/bagtal/2023-04-18-kerneinflation-paa-hojde-med-midten-af-fattigfirserne

Bag tallene

Nyt fra Danmarks Statistik: Kommunale udgifter til sociale indsatser

Viser 1 - 1 af 1, 2.7.2026, Enhedsudgifter på botilbudsområdet varierer, På området for botilbud og boformer varierede de gennemsnitlige enhedsudgifter i 2025 fra ca. 607.100 kr. for herberger og forsorgshjem til ca. 1.426.800 kr. for længerev ..., Periode: 2025, Rettet: 9. oktober 2026 kl. 8:02,  

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=3440

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 181 - 200 af 333, 20.10.2011, Fortsat faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i oktober -6,6 og har været faldende de seneste fire måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økon ..., Periode: Oktober 2011,  , 22.9.2011, Faldende forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren var i september -3,6 og har været faldende de seneste tre måneder. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige øko ..., Periode: September 2011,  , 23.8.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i august -2,2 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -2,2 og 3,0 med et gen ..., Periode: August 2011,  , 20.7.2011, Fortsat stabil forbrugertillid , Forbrugertillidsindikatoren var i juli -0,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,0 med et gennem ..., Periode: Juli 2011,  , 22.6.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren var i juni 3,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. I de seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennems ..., Periode: Juni 2011,  , 18.5.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i maj 2,6 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,3 med et gennemsnit ..., Periode: Maj 2011,  , 20.4.2011, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i april 2,0 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: April 2011,  , 23.3.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i marts -0,8 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste seks måneder har niveauet svinget mellem -0,8 og 3,6 med et gennemsn ..., Periode: Marts 2011,  , 21.2.2011, Fortsat stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i februar -0,5 og ligger dermed fortsat på et stabilt niveau. De seneste 6 måneder har niveauet svinget mellem -0,7 og 3,6 med et gennemsni ..., Periode: Februar 2011,  , 20.1.2011, Forbrugertillid fortsat stabil, Forbrugertillidsindikatoren er i januar 3,3. Hermed ligger indikatoren fortsat på det svagt stabilt positive niveau, som den lå på i hele 2010. I de sidste seks måneder h ..., Periode: Januar 2011,  , 20.12.2010, Stabil forbrugertillid, Forbrugertillidsindikatoren er i december -0,7. Indikatoren har ligget på et stabilt svagt positivt niveau i hele 2010. I de sidste seks måneder har den svinget mellem -1 ..., Periode: December 2010,  , 22.11.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i november 3,6 mod 0,6 i oktober og er dermed steget. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremtid ..., Periode: November 2010,  , 21.10.2010, Forbrugerforventningerne falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i oktober 0,6 mod 2,3 i september og er dermed faldet lidt. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den f ..., Periode: Oktober 2010,  , 22.9.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i september 2,3 mod 4,4 i august og er dermed faldet en smule. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og de ..., Periode: September 2010,  , 23.8.2010, Uændrede forbrugerforventninger , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i august 4,4 mod 4,1 i juli og er dermed på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuell ..., Periode: August 2010,  , 22.7.2010, Stigning i forbrugerforventningerne , Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juli 4,1 mod -1,5 i juni og er dermed steget i niveau efter to måneder med faldende niveau. Indikatoren belyser befolkni ..., Periode: Juli 2010,  , 22.6.2010, Fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i juni -1,5 mod 3,0 i maj og er dermed faldet i niveau. Indikatoren belyser befolkningens syn på den aktuelle og den fremt ..., Periode: Juni 2010,  , 20.5.2010, Forbrugernes forventninger falder lidt, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i maj 3,0 mod 4,2 i april, og er dermed faldet en smule, men ligger på et næsten uændret niveau. Indikatoren belyser befol ..., Periode: Maj 2010,  , 22.4.2010, Forbrugerforventningerne stiger, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i april 4,2 mod -1,0 i marts. Dette er den højeste forbrugertillidsindikator siden november 2007. Indikatoren belyser befo ..., Periode: April 2010,  , 22.3.2010, Lille fald i forbrugerforventningerne, Den samlede indikator for forbrugertilliden var i marts -1,0 mod 1,8 i februar. Dermed er forbrugertilliden igen faldet lidt efter to måneders stigning. Indikatoren belys ..., Periode: Marts 2010,  , Forrige, 1, ..., 9, 10, 11, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=10

Nyt fra Danmarks Statistik: Forbrugerforventninger

Viser 81 - 100 af 333, 20.2.2020, En anelse lavere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 4,5 i januar og dermed en anelse lavere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger på omtrent samme niveau som gennemsnittet ..., Periode: Februar 2020,  , 23.1.2020, Lille stigning i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,5 i januar mod 2,5 i december og er atter en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt højere end gennemsnittet for det s ..., Periode: Januar 2020,  , 20.12.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 2,5 i december mod 1,4 i november og er dermed en smule højere end sidste måned. Forbrugertilliden ligger lidt lavere end gennemsnittet for de ..., Periode: December 2019,  , 21.11.2019, Forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 1,4 i november mod 1,7 i oktober. Forbrugertilliden vurderes således stort set uændret siden sidste måned. Forbrugertilliden ligger fortsat la ..., Periode: November 2019,  , 23.10.2019, Forbrugertilliden falder fortsat, Forbrugertilliden ligger på 1,7 i oktober mod 4,3 i september. Forbrugertilliden er således faldet yderligere siden sidste måned. Dermed ligger den en del lavere end genn ..., Periode: Oktober 2019,  , 20.9.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i september mod 6,3 i august. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned, men ligger på niveau med de seneste seks mån ..., Periode: September 2019,  , 22.8.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 6,3 i august mod 2,9 i juli. Forbrugertilliden er således steget i forhold til sidste måned, og er den højeste, der er målt i 2019. Gennemsnit ..., Periode: August 2019,  , 23.7.2019, Forbrugertilliden falder, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i juli mod 5,8 i juni. Forbrugertilliden er således faldet i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,2., Periode: Juli 2019,  , 20.6.2019, Uændret forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 5,8 i juni mod 5,9 i maj. Forbrugertilliden er således uændret i forhold til sidste måned. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er 4,4., Periode: Juni 2019,  , 21.5.2019, Forbrugertilliden stiger, Forbrugertilliden ligger på 5,9 i maj mod 3,7 i april. Forbrugertilliden er dermed steget siden sidste måned og ligger også højere end gennemsnittet for de seneste seks m ..., Periode: Maj 2019,  , 23.4.2019, Forbrugertillid uændret, Forbrugertilliden ligger på 3,7 i april mod 3,8 i marts. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 3, ..., Periode: April 2019,  , 21.3.2019, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 3,8 i marts mod 3,3 i februar. Niveauet er således uændret, både når man ser på marts og på gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er ..., Periode: Marts 2019,  , 20.2.2019, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 3,3 i februar mod 3,9 i januar og niveauet er dermed uændret i forhold til sidste måned. Tilliden ligger stadig under gennemsnittet for det se ..., Periode: Februar 2019,  , 23.1.2019, En anelse højere forbrugertillid, Forbrugertilliden ligger på 3,9 i januar mod 2,9 i december og er dermed en anelse højere end i sidste måned. Selvom tilliden er vokset en anelse, er den stadig under gen ..., Periode: Januar 2019,  , 21.12.2018, Faldende forbrugertillid - laveste niveau i to år, Forbrugertilliden ligger på 2,9 i december og har nu nået det laveste niveau siden december 2016, hvor indikatoren var minus 0,3. Decembers forbrugertillid ligger også la ..., Periode: December 2018,  , 22.11.2018, Uændret niveau i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 4,3 i november mod 5,1 i oktober, og niveauet er dermed uændret set i forhold til sidste måned. Bag det omtrent uændrede niveau ligger, at til ..., Periode: November 2018,  , 23.10.2018, Forbrugertilliden falder en smule, Forbrugertilliden ligger på 5,1 i oktober mod 6,9 i september. Indikatoren har over de seneste fem måneder været faldende. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på ..., Periode: Oktober 2018,  , 20.9.2018, Niveauet for forbrugertilliden er uændret, Forbrugertilliden ligger på 6,9 i september mod 7,8 i august, og niveauet er dermed uændret. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,6. Forbrugertilliden belyse ..., Periode: September 2018,  , 23.8.2018, Mindre fald i forbrugertilliden, Forbrugertilliden ligger på 7,8 i august mod 9,7 i juli. Gennemsnittet for de seneste seks måneder er på 8,8. Der er fem underliggende indikatorer, som forbrugertilliden ..., Periode: August 2018,  , 23.7.2018, Forbrugertilliden er stabil, Forbrugertilliden ligger på 9,7 i juli mod 10,6 i juni. Trods det lille nøk nedad er indikatoren stadig lidt over gennemsnittet for de seneste seks måneder, som er 9,0., Periode: Juli 2018,  , Forrige, 1, ..., 4, 5, 6, ..., 17, Næste

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/nyt?series=133&page=5