Forside

Søgeresultat

Viser resultat 1661 - 1670 af 3806

NYT: Lav A-indkomst i ø-kommunerne

2. maj 2017, A-indkomsten er i 2016 mindst i de tre ø-kommuner Langeland, Ærø og Læsø med henholdsvis 221.000, 222.000 og 223.000 kr. I den modsatte ende finder vi kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Gentofte med en gennemsnitlig A-indkomst på henholdsvis 389.000, 393.000 og 399.000 kr. Den store forskel opstår primært som konsekvens af, at den gennemsnitlige lønindkomst på 500.000 kr. i de tre nordsjællandske kommuner, er dobbelt så stor, som i de tre ø-kommuner., Mange folkepensionister i ø-kommunerne, En del af forskellen kan dog også forklares med en relativ stor forskel i andelen af folkepensionister og størrelsen af egenpension hos pensionisterne. I de tre ø-kommuner udgør folkepensionisterne 37 pct. og har en gennemsnitlig A-indkomst på 188.000 kr. I de tre nordsjællandske kommuner udgør folkepensionisterne en mindre andel nemlig 25 pct. og har samtidig en A-indkomst på 288.000 kr., hvilket er 50 højere. Med den høje andel folkepensionister i ø-kommunerne følger en lavere andel lønmodtagere end i resten af landet. I de tre ovennævnte ø-kommuner ligger andelen af lønmodtagere omkring 50 pct. mod 60 pct. i de tre rigeste kommuner. , Flere med indkomst over 1 mio. kr. i hele Danmark, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2016 priser) er siden 2012 steget med 9.400 personer, således at der i 2016 er 44.500 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2006 til 2012 steg antallet med 8.300 personer til 35.100., Stigende A-indkomst, Fra 2015 til 2016 er den gennemsnitlige A-indkomst steget med 4.500 kr. eller 1,7 pct. målt i 2016 priser til 271.300 kr. Heraf kommer det største bidrag fra lønnen med 3.600 kr., og privat-og arbejdsmarkedspensioner med 700 kr. De offentlige overførsler er næsten uændrede. Siden 2012 er A-indkomsten i 2016 priser steget med 12.000 kr. Heraf bidrog lønnen med 8.100 kr. og arbejdsmarkeds- og privatpensioner med 2.800 kr., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2016-priser, 2006, 2009, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016, , personer, Alle, 1, 4, 392, 493, 4, 484, 267, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, 4, 719, 164, Ingen A-indkomst, 213, 938, 245, 378, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, 257, 893, Alle med A-indkomst , 4, 178, 555, 4, 238, 889, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, 4, 461, 271, Under 49.999 kr., 242, 277, 259, 318, 274, 959, 276, 742, 282, 544, 281, 475, 282, 883, 50.000-99.999 kr., 262, 060, 220, 797, 243, 334, 247, 836, 255, 756, 252, 249, 248, 873, 100.000-149.999 kr., 650, 193, 596, 078, 602, 478, 594, 534, 593, 636, 587, 563, 578, 452, 150.000-199.999 kr., 544, 722, 607, 895, 670, 733, 687, 827, 677, 216, 687, 684, 685, 852, 200.000-299.999 kr., 875, 373, 836, 066, 887, 310, 882, 351, 885, 412, 880, 325, 873, 520, 300.000-399.999 kr., 843, 187, 865, 908, 830, 107, 835, 000, 826, 777, 829, 863, 841, 792, 400.000-499.999 kr., 424, 450, 477, 155, 431, 959, 427, 939, 449, 110, 464, 101, 481, 508, 500.000-999.999 kr., 309, 527, 346, 338, 340, 616, 357, 181, 371, 860, 395, 347, 423, 886, 1.000.000-1.999.999 kr., 23, 859, 26, 466, 30, 834, 32, 314, 33, 627, 36, 094, 38, 880, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 355, 1, 370, 1, 883, 2, 032, 2, 082, 2, 275, 2, 455, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 552, 1, 498, 2, 342, 2, 510, 2, 650, 2, 849, 3, 170, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, 2. maj 2017 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/24081

Nyt

NYT: Rekordhøj stigning i indkomst under COVID-19

29. november 2021, Under udbruddet af COVID-19 i foråret 2020, steg den gennemsnitlige indkomst før skat fra 339.600 kr. i 2019 (2020-priser) til 353.700 kr. sidste år. Det svarer til en indkomstfremgang på 4,2 pct., korrigeret for prisudviklingen. Til sammenligning ligger de årlige vækstrater i perioden 2010-2019 i et spænd mellem et decideret fald på 1,5 pct. i 2011 og en stigning på 2,9 pct. i 2019. Stigningen i 2020 er markant, set i lyset af at især forårsperioden i 2020 var præget af COVID-19-pandemien med deraf følgende nedlukninger af dele af det danske erhvervsliv, der resulterede i hjemsendelse af lønmodtagere og i en stigning i ledigheden., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Udbetaling af indefrosne feriemidler og skattefrit engangstilskud, Årsagen til den ekstraordinært høje stigning i den samlede indkomst før skat skal imidlertid ses i lyset af de hjælpepakker, regeringen har stillet til rådighed, for at holde hånden under den danske økonomi. Det gælder ikke mindst den førtidige udbetaling af de indefrosne feriemidler i efteråret, der ellers oprindeligt først skulle udbetales ved opnåelse af pensionsalderen. Dertil kommer udbetalingen af det skattefrie engangstilskud på 1.000 kr. for samtlige modtagere af overførselsindkomster. Den samlede udbetaling af feriemidlerne og/eller engangstilskuddet blev udbetalt til ca. 3,6 mio. personer og udgjorde i gennemsnit 9.700 kr. pr. person. Fratrukket disse engangsudbetalinger var stigningen i den personlige indkomst før skat således mere beskeden med omkring 1,3 pct. i forhold til 2019, målt i faste priser., Relativ indkomststigning langt større for lønmodtagere, Som følge af udbetalingen af de indefrosne feriemidler, havde lønmodtagere i 2020 i forhold til 2019 også en langt større stigning i den samlede indkomst før skat, end det var tilfældet for de selvstændigt erhvervsdrivende inkl. evt. medarbejdende ægtefæller. Samlet set steg den gennemsnitlige indkomst før skat for lønmodtagere således til 493.700 kr. svarende til 5,3 pct. målt i faste 2020-priser. Selvstændige havde derimod med en gennemsnitsindkomst på 614.900 i 2020 kun en relativ indkomstfremgang på 1,1 pct. i forhold til året før., Også høj stigning i indkomstoverførsler under krisen, En række indkomstoverførsler steg i gennemsnit markant under COVID-19-krisen i 2020 i forhold til 2019. Det gælder især arbejdsløshedsdagpenge, der bl.a. som følge af en høj stigning i antallet af arbejdsløse og forlængelsen af dagpengeperioden voksede med hele 42 pct. eller fra gennemsnitligt 3.100 kr. i 2019 til 4.400 kr. pr. person i faste 2020-priser. Også indkomst fra sygedagpenge steg i 2020 mærkbart med 13,6 pct. i forhold til året før og udgjorde 2.500 kr. pr. person over 14 år., Ansatte på lønkompensation havde lavere lønindkomst end gennemsnittet, Lønkompensationsordningen gjorde det muligt for arbejdsgiverne at hjemsende deres medarbejdere, der under nedlukningen ikke kunne arbejde fuldt ud, med hel eller delvis aflønning, mod at få udbetalt lønkompensation som et erhvervstilskud. Der var omkring 250.000 personer med fuld skattepligt, der på et tidspunkt i 2020 var berørt af ordningen. Over halvdelen af disse havde lønindkomst fra en arbejdsgiver enten inden for , handel, , , hoteller og restauranter, eller , kultur og fritid, . Den gennemsnitlige lønindkomst for disse personer udgjorde 316.700 kr. og var dermed omkring 10 pct. lavere end den gennemsnitlige lønindkomst for alle 3,1 mio. personer med lønindkomst samlet set på 351.900 kr. , Også relativ fremgang på 5 pct. for ældre, Gennemsnitsindkomsten topper sædvanligvis i aldersgruppen 45-49 år og udgjorde i 2020 i gennemsnit 509.300 kr. Det er 44 pct. over den gennemsnitlige indkomst før skat for alle personer. Den høje relative indkomstfremgang i 2020 på omkring 5 pct. ses i øvrigt på tværs af aldersgrupperne. Således havde både de 30-39-årige, de 45-49-årige og de 75-79-årige en indkomstfremgang i den størrelsesorden i forhold til 2019 målt i 2020-priser. Hvor det for de yngres vedkommende imidlertid primært skyldes engangsudbetalingerne grundet COVID-19, er det for de ældres vedkommende primært en høj stigning i formueindkomsten, der ligger til grund. Således voksede formueindkomsten for de 75-79-årige fra i gennemsnit 28.000 kr. til 38.500 kr., svarende til 38 pct i 2020-priser., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, 11.300 flere med en samlet indkomst før skat over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig indkomst før skat på over 1 mio. kr. (i 2020-priser) steg fra 101.100 i 2019 til 112.400 sidste år. Heraf skyldes de 7.800 imidlertid alene de COVID-19-relaterede engangsudbetalinger. Ekstraordinært mange krydsede i den forbindelse således lige akkurat milliongrænsen. Ses der bort fra de særlige engangsudbetalinger, var antallet af personer med en samlet indkomst på mere end 1 mio. kr således kun steget med 3.500 til 104.600. , Indkomster for personer 2020, 29. november 2021 - Nr. 423, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. september 2022, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/33389

Nyt

NYT: Størst disponibel indkomst i Gentofte

16. december 2014, I hele landet var den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år på 209.700 kr. i 2013. Indbyggerne i Gentofte havde den højeste disponible indkomst på 363.800 kr. pr. person. Vest for Storebælt var indkomsten højest i Skanderborg med 229.900 kr. I de fire store bykommuner var indkomsten højest i Aarhus med 207.100 kr., efterfulgt af København med 198.100 kr., Aalborg med 195.400 kr. og Odense med 192.900 kr. Indkomsten er lavest på øerne. Langeland havde den laveste disponible indkomst på 174.800 kr., mens den var 178.700 kr. i gennemsnit på Lolland., Sådan beregnes indkomsten, Den disponible indkomst er det beløb, en person har tilbage til forbrug eller opsparing efter betaling af direkte skatter, arbejdsmarkedsbidrag, underholdsbidrag og renteudgifter. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. , Erhvervsindkomst og faldende renter trækker indkomsten op, Den gennemsnitlige disponible indkomst på 209.700 kr. svarer til 17.500 kr. om måneden. Den disponible indkomst er fra 2012 til 2013 vokset med 5.600 kr. i årets priser. Årsagen til denne stigning er primært 2.700 kr. højere erhvervsindkomster og et fald på 1.700 kr. i renteudgifter. , Uligheden i indkomst voksede i 2013, Ginikoefficienten målt på ækvivaleret disponibel indkomst steg til 27,9 i 2013. Året før faldt den fra 27,7 til 27,4. Ginikoefficienten er et mål for ulighed, hvor værdien er højere, jo større ulighed der er. Hvis alle personer har samme indkomst, er ginikoefficienten 0. Har én person derimod al indkomsten, er den 100. Andelen af befolkningen i risiko for fattigdom (50 pct.) voksede fra 7,0 pct. til 7,3 pct. af befolkningen. Risiko for fattigdom måles som antallet af personer med under 50 pct. eller 60 pct. af medianindkomsten. Det er en indikator for relativ fattigdom, men er ikke et eksakt fattigdomsmål. Den angiver, at man ved udelukkende at betragte familiens indkomst ikke kan afvise, at en person er udsat for fattigdom., Udvikling for indkomsten for personer, , År, Årsændring, , 2011, 2012, 2013, 2011-2012, 2012-2013, , 1.000, kr., 1 Disponibel indkomst (2+8-9-10), 199,1, 204,0, 209,7, 5,0, 5,6, 2 Indkomst i alt, før skatter mv. (3+4+5+6+7), 282,6, 288,7, 294,0, 6,0, 5,3, 3 Erhvervsindkomst, 196,5, 199,9, 202,6, 3,4, 2,7, 4 Offentlige overførsler, 57,9, 59,9, 61,0, 2,0, 1,1, 5 Private pensionsudbetalinger, 17,3, 18,1, 18,9, 0,8, 0,8, 6 Formueindkomst, brutto, 8,6, 9,1, 9,9, 0,6, 0,8, 7 Anden personlig indkomst, 2,3, 1,6, 1,5, -0,7, -0,1, 8 Lejeværdi af egen bolig, 22,7, 23,0, 23,6, 0,4, 0,6, 9 Renteudgifter, 16,9, 15,9, 14,2, -1,0, -1,7, 10 Skat mv., 88,7, 91,1, 93,1, 2,4, 2,0, , ginipoint, Ginikoefficient, 27,7, 27,4, 27,9, -0,3, 0,5, , pct. af befolkningen, Risiko for fattigdom, 50 pct., 7,3, 7,0, 7,3, -0,3, 0,3, Risiko for fattigdom, 60 pct., 12,2, 11,9, 12,4, -0,3, 0,5, Revision af indkomststatistikken, Indkomststatistikken er blevet revideret. Denne udgivelse er dermed ikke fuldstændig sammenlignelig med foregående års udgivelser. Læs i detaljer om revisionen på , www.dst.dk/ext/arbejde-loen-og-indkomst/rev13, . Revisionen er indtil videre kun ført tilbage til 2010., Sammenhæng med nationalregnskabet, Det regionale nationalregnskab for husholdninger, som også udkommer i dag (se , Nyt fra Danmarks Statistik, nr. 644, ) opgør også de disponible indkomster. De to statistikker er ikke umiddelbart sammenlignelige. Dels er populationerne i de to opgørelser forskellige, idet nationalregnskabet laver gennemsnit for hele befolkningen, og dels er definitionerne af den disponible indkomst lidt forskellige. Forskellen mellem udviklingen i de disponible indkomster fra 2012 til 2013 i de to opgørelser kan til dels forklares af omlægningen af kapitalpensionsordningen. Denne har en negativ effekt på de disponible indkomster i nationalregnskabet, idet betalingen af afgift ved omlægning til aldersopsparing er fratrukket husholdningernes disponible indkomst. Det er den ikke i indkomststatistikken. , Indkomster for personer 2013, 16. december 2014 - Nr. 643, Hent som PDF, Næste udgivelse: 16. december 2015, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/18971

Nyt

NYT: Størst relativ indkomststigning i bunden i 2024

1. december 2025, Den gennemsnitlige disponible indkomst steg i 2024 med 2,9 pct. opgjort i løbende priser, når der er taget højde for familiesammensætning. Den gennemsnitlige familieækvivalerede indkomst udgjorde dermed 339.500 kr. pr. person. Den største relative indkomststigning var for 1. decil, dvs. de 10 pct. personer med lavest indkomst, hvor stigningen i gennemsnit var 5,1 pct. i 2024 til et niveau på 101.200 kr. Den relativt høje stigning i 1. decil skyldes bl.a., at der er færre studerende i 1. decil, mens der er flere pensionister med gennemsnitligt større indkomster i 2024 i forhold til 2023. De 10 pct. med højest indkomst i 2024 havde den laveste relative indkomstfremgang på 2,3 pct. til et gennemsnitligt niveau på 853.000 kr. Stigningerne skal ses i lyset af, at inflationen i 2024 var på 1,4 pct., hvilket betyder, at alle indkomstlag i den danske befolkning oplevede en stigning i realindkomsten efter skat og renteudgifter i 2024, når der tages højde for familiesammensætning., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor35, Personlig disponibel indkomst steg mest for unge og for 60-69-årige i 2024, Den personlige disponible indkomst for personer på 15 år og derover steg fra i gennemsnit 279.600 kr. i 2023 til 287.700 kr. i 2024, hvilket svarer til en stigning på 2,9 pct. i løbende priser. Der er imidlertid stor forskel på indkomstudviklingen, når man opdeler de skattepligtige personer efter alder. Det var de yngre i aldersgruppen under 30 år samt de 60-69-årige, der havde den største relative stigning i den personlige disponible indkomst. Således steg den disponible indkomst for de 15-19-årige med 1.700 kr. til 40.700 kr., svarende til 4,4 pct. i forhold til 2023, efterfulgt af de 20-29-åriges disponible indkomst, der steg fra i gennemsnit 178.200 kr. i 2023 til 185.600 kr. i 2024, svarende til 4,2 pct. For gruppen af 60-69-årige steg den gennemsnitlige disponible indkomst i 2024 med 12.600 kr. til 333.800 kr., svarende til 3,9 pct. Lavest var udviklingen i den gennemsnitlige disponible indkomst for personer på 70 år og derover, der i 2024 havde en stigning i gennemsnitsindkomsten efter skat og renteudgifter med 2.800 kr. til 253.900 kr. i 2024, svarende til en relativ stigning på 1,1 pct., set i forhold til året før. , Kilde: Særkørsel på baggrund af Indkomststatistikregistret, Indkomst steg også mest for de yngre og 60-69-årige de seneste 5 år, Ses der over en periode på fem år, får man et stort set tilsvarende billede med hensyn til, at de yngre og de 60-69-årige topper udviklingen i den disponible indkomst. I perioden fra 2020 til 2024 steg den disponible indkomst for de 15-19-årige således relativt mest med 5,3 pct. i gennemsnit på årsbasis og for de 20-29-årige med 3,9 pct., målt i løbende priser. De 60-69-årige havde i den periode en gennemsnitlig stigning i den disponible indkomst på 4,3 pct. på årsbasis., Indkomstforskelle faldt en smule i 2024, De samlede indkomstforskelle, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. Efter et kortvarigt fald i 2022 steg Ginikoefficienten til 30,6 i 2023. I 2024 faldt Ginikoeficienten med 0,2 points til 30,4. Gini-koefficienten er det mest anvendte mål for indkomstforskelle både i Danmark og internationalt. Ginikoefficienten ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Alternativ indikator peger på stort set uændrede indkomstforskelle, Gini-koefficienten er følsom over for effekten af enkeltpersoner med meget store indkomster. Et alternativ til Gini-koefficienten er den såkaldte P90/10-rate, der beregner forholdet imellem 9. og 1. decilgrænse i indkomstfordelingen. P90/10-raten giver et billede af indkomstforskelle mellem bredere samfundsgrupper og påvirkes ikke af de mest ekstreme indkomster. P90/10-raten har modsat Gini-koefficienten været ret stabil med en ratio omkring 3,3 i perioden fra 2017, faldende med omkring 0,1 points fra 2022 og frem. I 2024 skulle man have en ækvivaleret disponibel indkomst på mindst 521.300 kr. for at tilhøre de 10 procent af befolkningen med de højeste indkomster. De 10 procent af befolkningen med de laveste indkomster havde en familieækvivaleret disponibel indkomst på 161.000 kr. eller mindre. Deles de to tal med hinanden fås P90/10-raten på 3,24 for 2024., Relativ fattigdom steg med omkring 1.800 personer i 2024, Gruppen af relativt fattige omfatter iht. Danmarks Statistiks afgrænsning familier, ekskl. udeboende studerende, som har en familieækvivaleret disponibel indkomst på under 50 pct. af medianindkomsten og en tilsvarende lav formue. Antallet af personer i gruppen af familier med relativ lav indkomst og formue steg med 1.800 til 224.400 personer fra 2023 til 2024. Andelen af relativt fattige er fortsat 3,8 pct. af befolkningen i 2024., Færre relativt fattige børn og unge under 18 år, Selvom det samlede antal personer med relativ lav indkomst og formue steg, faldt antal børn og unge i denne gruppe med 800 til 48.600 personer i alt fra 2023 til 2024. Faldet i antallet af relativt fattige under 18-årige medførte, at andelen af alle under 18-årige faldt med 0,1 procentpoints til 4,3 pct. af samtlige børn og unge under 18 år. Danmarks Statistik opgør udviklingen i relativ fattigdom frem mod 2030 som led i opfølgningen på FN's bæredygtighedsmål., Læs mere om begrebet: , Relativ fattigdom, . Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Indkomster for personer 2024 indkomstfordeling, 1. december 2025 - Nr. 336, Hent som PDF, Næste udgivelse: 4. september 2026, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/49931

Nyt

NYT: 4 ud af 10 unge træner i fitnesscenter

17. september 2025, Ca. 40 pct. af de 16-34-årige har i 2024 dyrket sport eller motion i et kommercielt motions- eller fitnesscenter inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det 30 pct. eller færre. Det er også i højere grad unge, der benytter anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, fx padelbaner. Mens 20 pct. af de 16-34-årige har benyttet anlæg, hvor man booker plads fra gang til gang, gælder det kun 11 pct. eller færre for de ældre aldersgrupper. For sport og motion i forening eller klub er der kun mindre forskelle på tværs af aldersgrupper. Færrest har dyrket sport og motion i klub eller forening blandt 25-34-årige (28 pct.) og flest blandt 16-24-årige (36 pct.) og 65-74-årige (35 pct.). Der er altså 8 procentpoint forskel mellem aldersgrupperne med højest og lavest andel. 39 pct. af befolkningen dyrker sport og motion derhjemme. Det gør hjemmet til det sted, hvor flest dyrker sport og motion., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo1, Flest dyrker sport og motion alene eller sammen med venner og bekendte, 55 pct. af befolkningen dyrker sport og motion alene, og 44 pct. gør det sammen med venner og bekendte. Det gør dem til de to mest udbredte typer ledsagere, eller manglen på samme, når man dyrker sport og motion. Hvem man dyrker sport og motion sammen med hænger sammen med alder. At dyrke sport eller motion med sin partner eller ægtefælle er mest populært blandt de 25-34-årige, og forbliver derefter populært resten af livet. 40 pct. af de 25-34-årige har dyrket sport eller motion med deres partner eller ægtefælle inden for de seneste 12 måneder. For de ældre aldersgrupper gælder det ca. 30 pct., undtagen gruppen på 75 år eller derover, hvor andelen falder til ca. hver fjerde. Sport og motion sammen med børn i hjemmet er udbredt blandt 35-44-årige med 33 pct. og 45-54-årige med 26 pct., men sjældent blandt de øvrige aldersgrupper. At dyrke sport eller motion alene er for alle aldersgrupper det mest udbredte., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo2, Årsager til sjældent eller aldrig at dyrke motion, Blandt dem, der sjældent eller aldrig dyrker sport og motion, angiver en tredjedel, at de har vanskeligt ved det pga. deres helbred, fysik eller skader. Omkring en tredjedel angiver, at det skyldes manglende interesse, eller at det skyldes manglende tid. Omvendt angiver kun få, at det skyldes manglende plads eller mulighed derhjemme (5 pct.) eller at det er svært at komme til steder, hvor man kan dyrke sport eller motion (3 pct.). 12 pct. angiver at de ikke har nogen at følges med. Spørgsmålet om årsager til ikke at dyrke sport og motion oftere er stillet til dem, der angiver, at de har dyrket sport og motion mindre ofte end 1-2 gange inden for 3 måneder. Det var i 2024 14 pct. af befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kv2mo4, Kulturvaner 2024, 17. september 2025 - Nr. 267, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2025, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51429

Nyt

NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31795

Nyt

NYT: Uændret real A-indkomst i 2023

1. maj 2024, Den gennemsnitlige A-indkomst før skat udgjorde 333.100 kr. pr. person i 2023, hvilket er en stigning på 10.800 kr. eller 3,3 pct. i forhold til 2022. Målt over de seneste ti år er det en relativ stor stigning i den gennemsnitlige A-indkomst før skat, der kun overgås i årene 2020 og 2021, hvor stigningerne på årsbasis især som følge af de særlige COVID-19-relaterede engangsudbetalinger var på henholdsvis 4,6 pct. og 3,7 pct. Når der korrigeres for , prisudviklingen, på 3,3 pct., var den gennemsnitlige A-indkomst før skat imidlertid stort set uændret i 2023 i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten med 5,1 pct. på grund af høj inflation., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, og , pris9, Indkomst fra løn steg med 3,5 pct., Den gennemsnitlige lønindkomst steg fra 240.600 i 2022 til 249.000 kr. i 2023, svarende til 3,5 pct. Denne stigning skal ses i lyset af den fortsat generelle beskæftigelsesfremgang, der resulterede i en stigning på 33.200 personer til i alt 3.266.000 personer over 14 år, der i en eller flere måneder af 2023 havde lønindkomst. Dertil kommer en generelt højere lønudvikling i 2023 i forhold til året før., Høj stigning i indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge og social pension, Også de offentlige overførsler steg i forhold til 2022, nemlig fra i gennemsnit 55.900 kr. til 57.900 kr. pr. person i 2023, svarende til 3,6 pct. Blandt overførslerne var det indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge, hvor 10.400 flere personer i løbet af 2023 modtog ydelsen, som steg relativt mest, nemlig fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023, svarende til 16 pct. Indkomst fra folke- og førtidspension steg i samme periode med 2.100 kr. til i gennemsnit 40.300 kr. per person, svarende til en stigning på 5,5 pct. Det skyldes bl.a at antallet af personer med folke- eller førtidspension steg med 33.700 til 1.344.000 personer i alt, og fordi pensionssatserne i 2023 blev reguleret i forhold til året før., Størst relativ indkomstfremgang på Sjælland og lavest i Jylland, Kalundborg var den kommune, der havde den største relative indkomstfremgang i 2023. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst før skat fra 303.100 kr. til 317.600 kr. svarende til en stigning på 4,8 pct. i forhold til 2022. Herefter fulgte Hillerød (4,4 pct.) samt Tårnby, København og Gladsaxe kommuner, der alle tre havde en gennemsnitlig stigning i A-indkomsten før skat på 4,1 pct. Aarhus og Fanø kommune var de kommuner med den mindste fremgang. Her steg den gennemsnitlige A-indkomst i 2023 med 2,1 pct. Dette er noget under landsgennemsnittet på 3,3 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aindk1, 2.900 flere med A-indkomst over 1 mio. kr., Antallet af personer med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. steg fra 88.600 i 2022 til 91.500 i 2023, svarende til en stigning på godt 3 pct., når der tages højde for udviklingen i forbrugerpriserne 2022 til 2023., Ældres indkomst stammer i stigende grad fra beskæftigelse, Lønindkomsten udgør samlet set omkring tre fjerdedele af den samlede A-indkomst før skat for alle personer i alderen over 14 år. For ældre over 65 år er lønandelen i den samlede A-indkomst lavere. Men løn har udgjort en voksende andel af de ældres samlede A-indkomst igennem de seneste ti år. Det er især fremtrædende fra og med 2019, hvorfra folkepensionsalderen gradvist blev sat op fra 65 år til de 67 år, der gælder i dag. Hvis man således betragter personer i alderen 65 år og derover, udgjorde lønindkomsten 16,3 pct. af den samlede A-indkomst i 2023, hvor den i 2013 kun udgjorde 10,9 pct. af den samlede A-indkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af A-indkomstregistret, Hvad er A-indkomst?, A-indkomst omfatter løn (75 pct.), offentlige og private pensioner (20 pct.), dagpenge og kontanthjælp (tilsammen 4 pct.) samt SU (1 pct.). A-indkomsterne udgør ca. 90 pct. af de samlede indkomster. Boligstøtte og børnefamilieydelser er skattefri og indgår derfor ikke. Indkomst fra selvstændig virksomhed, renteindtægter og aktieudbytter er heller ikke A-indkomst. I 2023 blev der herudover udbetalt flere skattefri engangsbeløb i forbindelse med inflationshjælp, som heller ikke er inkluderet i denne opgørelse., Indkomststatistik (A-indkomst) 2023, 1. maj 2024 - Nr. 124, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2025, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/48357

Nyt

NYT: Kvinder ser skuespil og mænd ser stand-up

2. april 2019, I , kulturvaneundersøgelsen, spørges danskerne blandt andet til, hvilken type scenekunst de har overværet. De tre mest populære genrer inden for scenekunst er , teater eller skuespil, (18 pct.), , stand-up, (18 pct.) og , musical eller teaterkoncert, (15 pct.). Kvinder og mænd vælger imidlertid forskelligt. Hver fjerde kvinde (23 pct.) har overværet , teater eller skuespil, , mens det kun gør sig gældende for hver syvende mand (14 pct.). Omvendt svarer hver femte mand (20 pct.), at de ser stand-up mod hver syvende kvinde (15 pct.). Blandt kvinder og mænd ses også en forskel på , musical eller teaterkoncerter, på hhv. 17 og 12 pct., mens der er lige mange mænd og kvinder, som ser , revy eller kabaret, med 8 pct. I alt har 49 pct. af kvinderne og 43 pct. af mændene set en eller anden form for scenekunst i fjerde kvartal 2018., Definition af scenekunst spænder vidt, I kulturvaneundersøgelsen spørges til scenekunst i bred forstand, dvs. scenekunst fra professionelle teateropførelser til skolekomedier er omfattet. Der spørges også både til scenekunst oplevet inden for og uden for hjemmet., 29 pct. af danskerne overværer liveoptrædener, Cirka hver tredje svarer, at de ser scenekunst i teatret eller i det offentlige rum. Forskellen på andelen af kvinder og mænd er stor, idet hver tredje kvinde (35 pct.) overværer scenekunst live, mens det samme kun gælder hver femte mand (22 pct.). , Scenekunst på fjernsynet og internettet, 38 pct. af danskerne ser scenekunst ved at zappe hen på en tv-kanal eller afspille en dvd. Det er i højere grad den ældre del af befolkningen, som får en scenekunstoplevelse via tv og dvd. Over halvdelen af de 75-årige og opefter (58 pct.) samt de 65-74-årige (52 pct.) har set scenekunst på tv og dvd, mens det samme gør sig gældende blandt 45 pct. af de 55-64-årige. Når man vender blikket mod overværelse af scenekunst på nettet, er billedet det omvendte. Her er det især de 16-24-årige (32 pct.), som klikker sig ind på fx Youtube eller streamingtjenester for at overvære scenekunst, mens det kun gælder for mindre end hver femte i aldersgruppen 44-54 år., Scenekunst som udelukkende ses i hjemmet, Selvom man ikke kommer i teatret, kan man stadig godt have interesse i at se scenekunst. Hver tredje, der ikke ser liveoptrædener, ser nemlig scenekunst i fjernsynet. Det er især ældre borgere, som vælger dette. Halvdelen af danskerne over 65 år, eller som er , pensions- eller efterlønsmodtager,, er tilskuer foran skærmen. 17 pct. af de danskere, som ikke ser scenekunst live, ser det via nettet. 25 pct. mellem 16-24 år, 27 pct. mellem 25-34 år og 20 pct. mellem 35 til 44 år ser scenekunst på nettet men ikke live. , De som ikke ser liveoptrædener ser oftest stand-up, De forskellige aldersgrupper har forskellige præferencer, når det kommer til, hvad de vælger at overvære på skærmen. 13 pct. af befolkningen har set , Stand-up, på skærmen, og det er især personer mellem 16-54 år. De næstmest udbredte genrer blandt personer, der ikke indtager tilskuerrækkerne, er , revy eller kabaret, og , teater eller skuespil, med 6 pct. hver. , Revy eller kabaret, trækker især i den ældre del af befolkningen, idet cirka hver tiende overværer dette. Dette er cirka fire gange så mange som hos de 16-34-årige. 5 pct. af danskerne, som ikke sidder i stolene foran scenen, ser , musical eller teaterkoncert, på en skærm derhjemme., Andel der , ikke, ser scenekunst i teatret eller i det offentlige rum efter adgang og genrer. 4. kvt. 2018, , Alle, 16-24, 25-34, 35-44, 45-54, 55-64, 65-74, 75+, , pct. af personer der ikke har overværet scenekunst live, Tv-kanaler eller dvd, 34, 19, 25, 26, 33, 40, 50, 55, Gennem internettet eller apps, 17, 25, 27, 20, 16, 12, 9, 4, Stand-up, 13, 23, 18, 14, 14, 10, 7, 2, Revy eller kabaret, 6, 3, 2, 3, 5, 6, 13, 12, Teater eller skuespil, 6, 4, 2, 5, 4, 6, 8, 11, Musical eller teaterkoncert, 5, 5, 6, 3, 5, 5, 8, 8, Kulturvaner (tillæg) 4. kvt. 2018 scenekunst, 2. april 2019 - Nr. 128, Hent som PDF, Næste udgivelse: 29. april 2019, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (tillæg), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen, som gennemføres hvert kvartal. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024, men undersøgelsen har været gennemført siden 1964. Der spørges hvert kvartal ca. 15.000 personer blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen over 16 år., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistikdokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/32487

Nyt

NYT: Samlet indkomst før skat steg markant i 2023

18. september 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2023 i gennemsnit 395.500 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2022, hvor den var 371.900 kr. Det er den største relative stigning i gennemsnitsindkomsten på årsbasis før skat i 30 år. Korrigeret for inflationen på 3,3 pct. i 2023, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten pr. person i 2023 med 3,0 pct. i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten grundet høj inflation med 6,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Nedtur på finansielle markeder i 2022 afløst af godt år 2023, Årsagen til den høje stigning i den gennemsnitlige samlede indkomst pr. person før skat i 2023 skal ses i lyset af et særdeles godt år på de finansielle markeder i 2023. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg med 10.700 kr. fra 13.900 kr. i 2022 til 24.600 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 77 pct. Udviklingen i 2023 kommer efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten i 2022. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Erhvervsindkomsten steg med 3,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 265.500 kr. i 2022 til 275.500 kr. i 2023, svarende til en relativ fremgang på 3,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 10.100 kr. til 255.900 kr. i 2023 eller 4,1 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige var uændret i forhold til 2022 og i gennemsnit udgjorde 18.600 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2023., Også indkomst fra offentlige overførsler steg i 2023, Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 64.200 kr. i 2022 til 66.500 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 3,6 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 2.000 kr. til 42.700 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,9 pct. Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg især som følge af en stigning på 10.300 personer, der modtog ydelsen, fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023 pr. person i alderen 15 år og derover, hvilket er en stigning på 16 pct., Mindre stigning i indkomst fra private pensioner i 2023, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.200 kr. i 2022 til 25.600 kr. i 2023, svarende til 1,6 pct. i løbende priser. Stigningen i indkomst fra private pensioner lå dermed noget under niveauet for stigningen i forbrugerpriserne på 3,3 pct. i forhold til 2022., Lønindkomst udgør efterhånden en tredjedel af indkomst for 65-69 årige, Lønindkomstens andel udgør omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år, og det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65½ år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat, hvor den i 2018 var steget til 24 pct. I de seneste to år har lønindkomst udgjort omkring 34 pct. af den personlige indkomst for 65-69 årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Store kommunale forskelle i andel af 65-69 årige med lønindkomst, I 2023 havde 147.500 personer i alderen 65-69 år lønindkomst, hvilket svarer til 45,3 pct. af alle personer i aldersgruppen med personlig indkomst før skat. Der er imidlertid tale om relativt store forskelle imellem de enkelte kommuner i andelen af 65-69 årige med lønindkomst. Gentofte er således den kommune med den højeste andel på 57,3 pct. af de 65-69 årige, der i 2023 havde lønindkomst, efterfulgt af Læsø (55,7 pct.) og Rudersdal (55,6 pct.). Omvendt er der i den lave ende kun 37,7 pct. af de 65-69-årige, der i 2023 havde lønindkomst i Lolland Kommune, efterfulgt af Sønderborg og Ærø, hvor 39,5 pct. af de 65-69 årige havde lønindkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikregistret 2023, Indkomster for personer 2023, 18. september 2024 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/47782

Nyt

NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022

27. november 2023, I 2022 faldt antallet af personer i relativ fattigdom med 19.100 til 213.900 personer. Det svarer til at 3,7 pct. af den samlede danske befolkning ekskl. udeboende studerende levede i familier med relativ lav indkomst og formue i 2022. I 2021 udgjorde andelen af relativt fattige 4,2 pct. af befolkningen. Faldet i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2021 til 2022 på et halvt procentpoint skal primært ses i lyset af den stærke fremgang i beskæftigelsen og den faldende arbejdsløshed i løbet af 2022. Andelen af personer i relativ fattigdom er i 2022 næsten på udgangsniveauet ved målingens start i 2015. Også antallet af børn i aldersgruppen under 18 år i relativ fattigdom faldt fra 53.800 i 2021 til 47.200 i 2022. Det er en reduktion på 12,3 pct. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom var på 4,2 pct. i 2022 og har været faldende siden 2017, hvor den var højest med en andel på 5,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Inflation gav stigning i absolut fattigdom, I forbindelse med den danske, Vores Mål opfølgning på FN's verdensmål, opgør Danmarks Statistik også den absolutte fattigdom. Lavindkomstgrænsen blev her defineret som halvdelen af medianindkomsten i 2015. Men ved måling af absolut fattigdom følger lavindkomstgrænsen inflationen og ikke indkomstudviklingen som ved måling af den relative fattigdom. Den høje inflation i 2022 betød, at den absolutte fattigdom voksede fra 2,6 pct. i 2021 til 3,0 pct i 2022. Samlet set er den absolutte fattigdom faldet fra 3,6 pct. siden udgangspunktet i 2015., Indkomstuligheden faldt i 2022, målt ved Gini-koefficienten, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. I 2022 faldt Ginikoefficienten til 29,96. Gini-koefficienten opgør indkomstuligheden, så den ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Disponibel indkomst i 2022 stort set uændret i forhold til året før, Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst i 2022 var på 267.300 kr. for personer over 14 år. Målt i løbende priser var den disponible indkomst samlet set på niveau med 2021, hvor den var 267.400 kr. Det uændrede niveau skal ses i lyset af det høje niveau i 2021 som følge af engangsudbetalinger grundet COVID-19 samt et dårligt år på de finansielle markeder 2022, der resulterede i store fald i formueindkomst fra 2021 til 2022, se , NYT fra Danmarks Statistik, 2023:322, . , Korrigeres der for inflation, faldt den disponible indkomst opgjort i faste priser fra 2021 til 2022 markant med 7,2 pct., Indkomstfordeling stærkt påvirket af dårlige finansmarkeder, Høje formueindkomster forekommer især hos personer med de største indkomster, og faldene i formueindkomst i 2022 påvirkede dermed især toppen af indkomstfordelingen. Hos de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster (10. decil), faldt den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst således med 10.800 kr. til 769.800 kr. fra 2021 til 2022, svarende til et fald på 1,4 pct., målt i løbende priser. Når indkomstfordelingen måles, foretages en familieækvivalering, hvor familiens samlede indkomst justeres for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Beregn din egen ækvivalerede disponible indkomst på , www.dst.dk/test-din-indkomst, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Fald i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det store fald i formueindkomsterne påvirker i 2022 imidlertid indkomstudviklingen generelt. Det gælder også i bunden af indkomstfordelingen, der bl.a. omfatter en række selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) faldt den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.100 kr. fra 95.500 kr. i 2021 til 88.400 kr. i 2022, svarende til et fald på 7,4 pct. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være vokset med ca. 2 pct. i forhold til 2021. Den stærke fremgang i beskæftigelsen, der under normale omstændigheder ville trække i retning af en indkomststigning i 1. decil i kraft af højere erhvervsindkomst, har således ikke været tilstrækkelig til at modvirke det store fald i formueindkomsterne fra 2021 til 2022., Indkomster for personer 2022 indkomstfordeling, 27. november 2023 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/46843

Nyt

Forrige

Næste

Hjælp til søgning

Få hjælp til at finde den rette statistik.

Kontakt Informationsservice

For forskere

Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

Variable

Højkvalitetsdokumentation