Søgeresultat

Statistikdokumentation: Forskeruddannelse

uddannelser, indberetter.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/forskeruddannelse

Statistikdokumentation

BOG03: Bogproduktion

emne, originalsprog, udgivet på og medie
2007-2024 (Antal)

https://www.statistikbanken.dk/BOG03

Statistikbanktabel

NYT: Indkomstforskellene vokser fortsat

13. november 2018, I løbet af de seneste ti år er indkomstniveauet stort set uforandret for de 10 pct. med lavest indkomst, hvorimod dem i toppen af indkomstfordelingen har oplevet indkomststigninger. Beløbsgrænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst efter skat er faldet med 1 pct. efter korrektion for prisstigninger og familiestørrelse. De foregående to årtier bød på større økonomisk fremgang i lavindkomstgrupperne. Grænsen steg med 16 pct. fra 1987 til 1997 og med 12 pct. fra 1997-2007. I de seneste årtier har tendensen været, at indkomststigningerne har været højest i toppen af indkomstfordelingen. Siden 2007 er grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst vokset med 18 pct., Flere studerende og lavere overførsler bidrager til negativ udvikling, De 10 pct. af befolkningen med lavest indkomst har alle under 10.600 kr. om måneden i , ækvivaleret disponibel indkomst, (indkomst efter skat justeret for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen) i 2017. Gruppen består i 2017 i stort omfang af studerende samt andre udeboende unge og nytilkomne indvandrere uden for arbejdsmarkedet. Mange af dem modtager nogle af de laveste offentlige ydelser i form af SU, uddannelseshjælp og integrationsydelse. For mange i gruppen er perioden med så lave indkomster midlertidig. Særligt kan de studerende se frem til væsentligt højere indkomst, forudsat at de kommer i arbejde, når studierne afsluttes. , Pensionister har flyttet sig i indkomstfordelingen, Stigende udbetalinger af særligt arbejdsmarkedspensioner, samt indførsel og forhøjelser af ældrecheck har betydet, at mange pensionister i 2017 har højere indkomst end generationen før dem. Hvor koncentrationen af pensionister for 20 år siden var meget høj i anden decil befinder en voksende andel af pensionisterne sig nu lidt højere i indkomstfordelingen. , Indkomstuligheden vokser fortsat, Det oftest anvendte mål for indkomstulighed er , gini-koefficienten, , som det seneste år er, vokset fra 28,97 til 29,32 i 2017 målt på ækvivaleret disponibel indkomst. I årene med lavkonjunktur, som fulgte finanskrisen, stagnerede indkomstuligheden kortvarigt, men siden 2012 er den vokset ganske jævnt med mellem 0,15 og 0,5 gini-point om året. For tredive år siden i 1987 var gini-koefficienten på 22,07. , Et godt mål for den indkomstmæssige afstand mellem lavindkomst- og højindkomstfamilier, som ikke påvirkes af enkeltpersoner med ekstreme indkomster, er P90/10-raten. Raten beregnes ved at dele grænsen for at tilhøre de 10 pct. med højest indkomst med grænsen for at tilhøre de 10 pct. med lavest indkomst. Denne rate voksede fra 3,24 i 2016 til 3,33 i 2017. , Flere personer lever i lavindkomstfamilier, Antallet af personer i , lavindkomstfamilier, vokser fortsat. Andelen, som har en indkomst under det halve af medianindkomsten, er vokset fra 8,3 pct. til 8,8 pct. det seneste år. Medianen er den indkomst, hvor præcis halvdelen af befolkningen havde en højere indkomst. Indikatoren er således et mål for andelen af befolkningen med en indkomst, der er væsentligt lavere end det normale i samfundet. , Flere penge til forbrug eller opsparing, Den gennemsnitlige disponible indkomst for personer over 14 år er på 229.900 kr. i 2017. Korrigeret for prisudviklingen er det en stigning på 1,7 pct. i forhold til 2016., Udvikling i indkomstniveau og indkomstulighed,  , 1987, 1997, 2007,  , 2015, 2016, 2017,  , 1.000 kr. (2017-priser), Disponibel indkomst , for personer over 14 år,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Gennemsnit, 144,4, 182,2, 211,9,  , 223,3, 226,0, 229,9,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , pct. af befolkningen, Personer i lavindkomstfamilier,  ,  ,  ,  ,  ,  ,  , Under 50 pct. af medianen, 5,6, 4,8, 7,2,  , 7,7, 8,3, 8,8, Under 60 pct. af medianen, 10,1, 9,7, 12,  , 13,1, 13,6, 14,1,  , ratio, P90/10 , 2,50, 2,62, 2,78,  , 3,17, 3,24, 3,33,  , gini point, Gini-koefficient, 22,07, 24,38, 27,47,  , 28,77, 28,97, 29,32, Kilde: De komplette tidsserier kan hentes i , statistikbanken, ., Anm.: Ved måling af den disponible indkomst indgår kun personer over 14 år, der har haft bopæl i landet hele året. Ved måling af ækvivaleret disponibel indkomst og indkomstfordeling indgår alle personer, som er i familie og bor sammen med en person, som opfylder førnævnte betingelser. , Indkomster for personer 2017 indkomstfordeling, 13. november 2018 - Nr. 424, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. september 2019, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=29483

NYT: Store kommunale forskelle i biblioteksbrug

2. november 2020, På landsplan har 42 pct. af de 16-89-årige været fysisk på biblioteket inden for de seneste tre måneder. I 30 kommuner er andelen, der har besøgt et bibliotek, højere end landsgennemsnittet. Andelen af personer, som har besøgt et biblioteks filial, er højest i Allerød, Lyngby-Taarbæk og Helsingør. Her svarer næsten seks ud af ti borgere, at de har besøgt et bibliotek inden for de seneste tre måneder. Der er 46 kommuner, der ligger under landsgennemsnittet. De kommuner, hvor færrest svarer, at de har besøgt et bibliotek, er i Vesthimmerland, Hedensted og Thisted. Her er det omkring hver fjerde borger i den pågældende kommune, der har besøgt mindst en filial., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Tallene beskriver biblioteksbrug i perioden 2018-2020, Resultaterne til denne artikel er en særkørsel fra , Kulturvaneundersøgelsen, . , Tallene, er indsamlet over otte kvartaler i perioden tredje kvartal 2018 - andet kvartal 2020, og beskriver danskernes biblioteksaktiviteter inden for de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det er et gennemsnit af otte kvartaler, derfor er betydningen af COVID-19 begrænset. , Biblioteket har forskellige tilbud - hovedaktiviteten er fortsat udlån af bøger, Der er flere forskellige årsager til at besøge biblioteket. I , Kulturvaneundersøgelsen, spørges til formålet med , biblioteksbesøget, heriblandt det 'klassiske brug', som er lån og aflevering af bøger (32 pct.), cd'er eller dvd'er (2 pct.) samt finde information eller inspiration til læsestof (5 pct.) og 'ikke-klassiske brug', som omfatter en række tilbud og aktiviteter såsom at læse, studere, mødes med andre (6 pct.), hjælp og vejledning (1 pct.), foredrag, undervisning, møder (3 pct.), børneaktiviteter (3 pct.), digitalt udlån (1 pct.), udlån af lydbøger (1 pct.) og print og scanning (3 pct.)., Lån eller aflevering af fysiske materiale - det 'klassiske brug', De kommuner, hvor flest borgere svarer, at de har brugt biblioteket til lån eller aflevering af fysisk materiale eller at finde inspiration til læsestof, er Allerød, Vordingborg og Lyngby-Taarbæk. Her har næsten halvdelen været på biblioteket for at låne eller aflevere materiale eller finde inspiration. Omvendt er det kun omkring hver femte, der er bosat i enten Faxe, Vesthimmerland, Hedensted eller Brøndby, som har været på biblioteket for at låne eller aflevere fysisk materiale. , Brug af bibliotekets øvrige tilbud - det 'ikke-klassiske brug', I de fire sjællandske kommuner, Hørsholm, Furesø, København og Helsingør har flest svaret, at de har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af fysisk materiale eller finde inspiration til læsestof; dvs. at de har besøgt biblioteket for eksempelvis at høre foredrag, blive undervist, være social eller lave børneaktiviteter. Det drejer sig om hhv. 32, 31, 27 og 27 pct. Dykker vi ned i tallene, er , 'børneaktiviteter, fx legegruppe, teater, musik eller workshop', og , ', læse, studere eller mødes med andre', nogle af de mest valgte ', ikke-klassiske', formål i Furesø Kommune med hhv. 9 og 6 pct. I Hørsholm er de mest valgte aktiviteter ', læse, studere eller mødes med andre, ' og ', andre ting, ' med hhv. 14 og 9 pct. På landsplan er gennemsnittet 19 pct., hvilket svarer til, at hver femte dansker har brugt biblioteket til andet end lån- og aflevering af fysiske materiale. De kommuner, hvor færrest har benyttet biblioteket til andet end lån og aflevering af materialer, er Hedensted, Thisted, Brønderslev og Varde med hhv. 7, 8, 8 og 9 pct. , Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Især kvinder benytter bibliotekets digitale tjenester, Der er generelt flere kvinder end mænd, der har lånt eller afleveret bøger med 39 pct. af kvinderne mod 24 pct. af mændene. Der er også forskel i brugen af bibliotekernes digitale tjenester. 48 pct. af de 16-24-årige kvinder har benyttet bibliotekets digitale tjenester. Det er næsten det dobbelte af de jævnaldrende mænd, hvor 26 pct. har benyttet de digitale tjenester. Der er generelt flere kvinder end mænd, som besøger bibliotekernes digitale tjenester, men forskellen på mænd og kvinders brug af de digitale tjenester falder med alderen. Blandt de 55-64-årige er forskellen på mænd og kvinders brug 13 procentpoint, mens det blandt de 65-74-årige er 8 pct. Der er ingen forskel på de 75-89-årige mænd og kvinder, hvor hhv. 17 og 16 pct. har været på biblioteket digitalt. At kvinder generelt er større brugere af bibliotekets digitale tjenester fremgår også af , den individbaserede biblioteksstatistik, . I andet kvartal 2020 var der på landsplan 245.000 kvinder, som lånte lyd- eller e-bøger via Ereolen. Det er over dobbelt så mange sammenlignet med mandlige lånere, som udgjorde 119.500., Kilde: Særkørsel, , Kulturvaneundersøgelsen 2018-2020, ., Borgere bosat i Frederiksberg Kommune bruger især biblioteket online, Udbredelsen af bibliotekets digitale tjenester er forskellig fra kommune til kommune. I perioden 2018-2020 ses det, at flest borgere i Frederiksberg, København, Solrød, Vordingborg, Aarhus, Allerød, Gentofte eller Hørsholm har været på biblioteket digitalt, med omkring 40 pct. De kommuner, hvor færrest personer har benyttet sig af bibliotekets digitale tjenester, er Vesthimmerland, , hvor kun hver niende har benyttet biblioteket digitalt, samt Hedensted med 13 pct. , Forskellene kan muligvis forklares ved, at det især er de 16-44-årige, der benytter bibliotekets online tjenester. , Aldersgennemsnittet, er i København og Frederiksberg på hhv. 36 år og 40 år. Dette er lavere end i Vesthimmerland og Hedensted, hvor aldersgennemsnittet ligger på hhv. 43 år og 45 år.  , Biblioteksstatistikken viser fortsat stigning i online tjenester, I 2019 , steg , udlån på bibliotekernes online tjenester, , fx eReolen og Filmstriben. Antallet af e-bogsvisninger gik fra knap 3,8 mio. visninger i 2018 til 5 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 32 pct. Visninger af e-bøger omfatter her alle digitale udlån, dvs. downloads, onlineadgang til e-bøger og digitale , lydbøger. Visninger af bibliotekernes online film eller multimedier er 1,2 mio. i 2019, hvilket er en stigning på 21 pct. sammenlignet med 2018., Kulturvaner (år) 2018-2020, 2. november 2020 - Nr. 404, Hent som PDF, Næste udgivelse: 5. oktober 2021, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner (år), Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Oplysningerne kommer fra Kulturvaneundersøgelsen 2024. Kulturvaneundersøgelsen gen­nemføres hvert kvartal. Kvartalerne udgives særskilt og aggregeres til årsniveau. Det nuværende spørgeskema har været anvendt siden 1. kvartal 2024. Der spørges ca. 60.000 personer om året. Årsstatistikken 2024 er baseret på resultaterne fra cirka 19.000 gennemførte interview blandt et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=33441

FAG_TXT

Navn, FAG_TXT , Beskrivende navn, Fagtekst , Gyldighed, Gyldig fra: 01-01-1997, Gyldig til: Gælder stadig, Databrud, Inden for variabel: Nej, På tværs af variable: Nej, Kvalitetssikring foretaget af, Danmarks Statistik: Ja, Eksterne bedømmere udpeget af KOR: Ja, Generel beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Detaljeret beskrivelse, Tekst for det fag som karaktereren vedrører, fx dansk eller matematik. , Populationer:, Personer som har deltaget i et fag i gymnasiet, Personer i et af Danmarks Statistiks registre med fag i gynmasiet, Værdisæt, D400600.TXT_KARAKTER_GYMNASIE_FAGTXT - Fagtekst, Kode, tekst, Fra dato, Til dato, Afsætning, Afsætning, Almen sprogforståelse, Almen sprogforståelse, Almen studieforberedelse, Almen studieforberedelse, Andet, Andet, Andet 1, Andet 1, Andet 2, Andet 2, Arabisk, Arabisk, Arabisk begyndersprog, Arabisk begyndersprog, Arbejdsmiljø, Arbejdsmiljø, Arktisk teknologi, Arktisk teknologi, Astrofysik, Astrofysik, Astronomi, Astronomi, Billedkunst, Billedkunst, Biologi, Biologi, Biologi gymnasialefag, Biologi gymnasialefag, Bioteknologi, Bioteknologi, Byggeteknologi, Byggeteknologi, Dans, Dans, Dans og ballet, Dans og ballet, Dansk, Dansk, Dansk IT, Dansk IT, Dansk som andetsprog, Dansk som andetsprog, Datalogi, Datalogi, Design, Design, Design og arkitektur, Design og arkitektur, Designfag, Designfag, Dramatik, Dramatik, Dramatik HF-fag, Dramatik HF-fag, Eksamensprojekt, Eksamensprojekt, Engelsk, Engelsk, Engelsk IT, Engelsk IT, Erhvervscase, Erhvervscase, Erhvervscases, Erhvervscases, Erhvervsinformatik, Erhvervsinformatik, Erhvervsjura, Erhvervsjura, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervsområdeprojekt, Erhvervspsykologi, Erhvervspsykologi, Erhvervsre, Erhvervsre, Erhvervsret, Erhvervsret, Erhvervsøk, Erhvervsøk, Erhvervsøkonomi, Erhvervsøkonomi, Eskimologi, Eskimologi, EU og inte, EU og inte, EU og internat. økonomisk samarb., EU og internat. økonomisk samarb., EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk sama, EU og internationalt økonomisk samarbejde, EU og internationalt økonomisk samarbejde, Film & tv, Film & tv, Film/TV-kundskab, Film/TV-kundskab, Filosofi, Filosofi, Filosofi og teknologi, Filosofi og teknologi, Finansiering, Finansiering, Fransk, Fransk, Fransk begyndersprog, Fransk begyndersprog, Fransk fortsættersprog, Fransk fortsættersprog, FyMa, FyMa, Fysik, Fysik, Fysik-kemi, Fysik-kemi, Fysik-Kemi HF-fag, Fysik-Kemi HF-fag, Fødevareteknologi, Fødevareteknologi, Geografi, Geografi, Geovidenskab, Geovidenskab, Græsk, Græsk, Græsk begyndersprog, Græsk begyndersprog, Grønlandsk, Grønlandsk, Historie, Historie, Idehistori, Idehistori, Idehistorie, Idehistorie, Idræt, Idræt, Idræt B, HF, Idræt B, HF, idræt gymnasialfag, idræt gymnasialfag, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, HF, tilvalg, Idræt, håndbold, Idræt, håndbold, Idræt (USA), Idræt (USA), Industriteknologi, Industriteknologi, Informatik, Informatik, Informatio, Informatio, Informationsteknologi, Informationsteknologi, Informationsteknologi (USA), Informationsteknologi (USA), Innovation, Innovation, Internatio, Internatio, International teknologi og kultur, International teknologi og kultur, International (USA), International (USA), International økonomi, International økonomi, Islandsk, Islandsk, It, It, Italiensk, Italiensk, Italiensk begyndersprog, Italiensk begyndersprog, Japansk, Japansk, Japansk begyndersprog, Japansk begyndersprog, Kemi, Kemi, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk begyndersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk fortsættersprog, Kinesisk områdestudium, Kinesisk områdestudium, Kommunikation/it, Kommunikation/it, Kosmologi, Kosmologi, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Historie, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Religion, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kultur- og samfundsfaggruppe - Samfundsfag, Kulturfag, Kulturfag, Kulturforståelse, Kulturforståelse, Kultur/historie, Kultur/historie, Kvalitetsstyring, Kvalitetsstyring, Latin, Latin, Latin begyndersprog, Latin begyndersprog, Markedskommunikation, Markedskommunikation, Marketing, Marketing, Matematik, Matematik, Materialeteknologi, Materialeteknologi, Mediefag, Mediefag, Mediekunds, Mediekunds, Mediekundskab, Mediekundskab, Miljø, Miljø, Multimedie, Multimedie, Multimediefag, Multimediefag, Multimedier, Multimedier, Musik, Musik, Musik og lydproduktion, Musik og lydproduktion, Nationaløkonomi, Nationaløkonomi, Naturfag, Naturfag, Naturgeografi, Naturgeografi, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Biologi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Geografi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabelig faggruppe - Kemi, Naturvidenskabeligt grundforløb, Naturvidenskabeligt grundforløb, Oldtidskundskab, Oldtidskundskab, Organisation, Organisation, Portugisisk begyndersprog, Portugisisk begyndersprog, Produktudvikling, Produktudvikling, Programmering, Programmering, Projektfag, Projektfag, projektfag, projektfag, Projektopgave, Projektopgave, Psykologi, Psykologi, Pædagogik, Pædagogik, Religion, Religion, Retorik, Retorik, Russisk, Russisk, Russisk begyndersprog, Russisk begyndersprog, Samfundsfag, Samfundsfag, Samtidshis, Samtidshis, Samtidshistorie, Samtidshistorie, Science, Science, Spansk, Spansk, Spansk begyndersprog, Spansk begyndersprog, Spansk fortsættersprog, Spansk fortsættersprog, Statik og styrkelære, Statik og styrkelære, Statistik, Statistik, Studieområde, Studieområde, Studieområde - det internationale område, Studieområde - det internationale område, Studieområde - erhvervscase, Studieområde - erhvervscase, Studieområde del 1, Studieområde del 1, Studieområdeprojekt, Studieområdeprojekt, Studieområdet del 2, Studieområdet del 2, Studieretningsopgave, Studieretningsopgave, Studieretningsprojekt, Studieretningsprojekt, Studievejledn., Studievejledn., Større skriftlig opgave, Større skriftlig opgave, Sundhed, Sundhed, Teater, Teater, Teknikfag, Teknikfag, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - byggeri og energi, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - design og produktion, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - digitalt design og udvikling, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - proces levnedsmiddel og sundhed, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag - udvikling og produktion, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag afsluttende projekt, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Byggeri og energi, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Design og produktion, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Natur og jordbrug, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Proces og levnedsmiddel, Teknikfag Service og kommunikation, Teknikfag Service og kommunikation, Teknologi, Teknologi, Teknologihistorie, Teknologihistorie, Turisme, Turisme, Tyrkisk begyndersprog, Tyrkisk begyndersprog, Tysk, Tysk, Tysk begyndersprog, Tysk begyndersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk fortsættersprog, Tysk, niveau, Tysk, niveau, Verdenslitt., Verdenslitt., Verdenslitteratur, Verdenslitteratur, Virksomhed, Virksomhed, Virksomhedsinformation, Virksomhedsinformation, Virksomhedsøkonomi, Virksomhedsøkonomi, Økonomisk grundforløb, Økonomisk grundforløb, Teknikfag byggeri og energi, el

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/enkeltfag-fra-gymnasiale-uddannelser/fag-txt

Statistikdokumentation: Overgangsregistret

Danmarks Statistik bruger overgangsregistrets opgørelse af et og fem-års-frafald til opgørelser af frafald fra uddannelser.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/overgangsregistret

Statistikdokumentation

KV2AI2: Brug af kunstig intelligens

formål, køn og alder
2024-2024 (Pct.)

https://www.statistikbanken.dk/KV2AI2

Statistikbanktabel

Statistikdokumentation: Elevregistret

Voksenuddannelser og uddannelser taget i udlandet er ikke inkluderet i Elevregistret.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/elevregistret

Statistikdokumentation

Statistikdokumentation: Voksen- og efteruddannelse

Anvendelsesområder: Offentlige og private planlægningsformål, forskning, uddannelse, debat mv.

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/voksen--og-efteruddannelse

Statistikdokumentation

Udgivelser

Kandidaterne har i højere grad end befolkningen en lang uddannelse.

https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser?pub=bag&page=13