Søgeresultat

Statistikdokumentation: Udgifter til uddannelse (UOE Finance)

Udgifter til uddannelse (UOE Finance) 2022

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/statistikdokumentation/udgifter-til-uddannelse--uoe-finance-

Statistikdokumentation

Ny arbejdsstilling (NYARB_KODE), v1:1994

310: Personer under uddannelse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=6c4b6e89-e93f-4719-8a71-486164af7143

FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13

FAMOVRIG_DAGPENGE_AKAS_13 er familiens samlede udbetalinger fra A-kasser bortset fra efterløn/overgangsydelse, arbejdsløshedsunderstøttelse og dagpenge under kursus/uddannelse

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/familieindkomst/famovrig-dagpenge-akas-13

Arbejdsstilling (ARBSTIL_KODE), v1:1980

92: Personer under uddannelse

https://www.dst.dk/da/Statistik/dokumentation/nomenklaturer/socio-arb?id=721f776e-5d10-4cae-aca9-7a905987d28e

VAR_UFR

Perioden bruges til at fastlægge det konkrete erhvervsmæssige sigte med selve revalideringen eller eventuelt opkvalificere til en uddannelse.

https://www.dst.dk/da/TilSalg/data-til-forskning/generelt-om-data/dokumentation-af-data/hoejkvalitetsvariable/sammenhaengende-socialstatistik/var-ufr

Nyt fra Danmarks Statistik

Find nyheder med de nyeste tal fra Danmarks Statistik.

https://www.dst.dk/da/Statistik/nyheder-analyser-publ/nyt

NYT: Stor variation i betaling af grundskyld i 2024

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025

Ejendomsbeskatningen 2024 og 2025, Der er stor forskel på, hvor meget boligejerne betalte i grundskyld i 2024. Rudersdal og Hørsholm kommuner har de højeste gennemsnitlige grundskyld med hhv. 30.731 kr. og 26.308 kr. Omvendt har Aabenraa og Vesthimmerland kommuner de laveste med hhv. 2.203 kr. og 2.230 kr. Forskellen skyldes, at den afgiftspligtige grundværdi og grundskyldspromillen varierer på tværs af kommuner og dermed, hvor meget den enkelte boligejer skal betale i grundskyld. Gennemsnittet for hele landet er 8.001 kr. pr. ejerbolig i 2024, hvilket er et fald på 25,2 pct. i forhold til 2023. Som følge af det nye ejendomsvurderingssystem har boligejere og virksomheder betalt ejendomsskat baseret på et foreløbigt grundlag i 2024. Når det endelige grundlag kommer, vil ejendomsskatten blive beregnet på ny og efterreguleret., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ejdsk3, 23,2 mia. kr. i grundskyld, I 2024 blev der i alt betalt 23,2 mia. kr. i grundskyld. Heraf betalte boligejerne 14,2 mia. kr. i grundskyld svarende til 61,3 pct. af grundskylden. Den samlede grundskyld inkluderer ud over betaling fra ejerboliger også betaling fra bl.a. landbrugs-, erhvervs- og udlejningsejendomme for 9,0 mia. kr. i 2024 svarende til 38,7 pct. af den samlede grundskyld., Ejendomsskatter udgør under 3 pct. af de samlede skatter, Ejendomsskatternes andel af Danmarks samlede skatteprovenu har siden 2010 ligget mellem 2,0 og 3,0 pct. I 2024 blev den nye ejendomsskattelov indført, som har medført nye og højere vurderinger af grundværdien og ejendomsværdien. Til gengæld sænkes boligskatteprocenten, og dermed sænkes også grundskyldspromillen i samtlige kommuner. Grundskyldspromillen er sænket så meget, at de samlede ejendomsskatter er faldet i 2024. De samlede ejendomsskatter faldt med 6,8 mia. kr. til 26,7 mia. kr. i 2024. Ejendomsskatterne består af grundskyld - som i 2024 udgjorde 86,7 pct. af det samlede provenu - og dækningsafgifter, som betales for bl.a. forretningsejendomme., Kilde: , www.statistikbanken.dk/skat, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. marts 2025 - Nr. 63, Hent som PDF, Næste udgivelse: 24. november 2025, Kontakt, Ida Balle Rohde, , , tlf. 61 24 24 85, Kilder og metode, Oplysningerne for foregående og nuværende år er baseret på udtræk fra Danmarks Statistiks ejendomsstatistikregister, mens oplysningerne for næste år bygger på kommunernes indberetninger til Indenrigsministeriet efter vedtagelsen af de kommunale budgetter i efteråret nuværende., Ejendomsstatistikregistret er baseret på oplysninger fra to kilder: en vurderingsdel fra Vurderingsstyrelsen og en skattedel fra KMD. Begge dele opdateres løbende, men da det ikke sker på samme tidspunkt, kan der forekomme mindre uoverensstemmelser mellem oplysningerne i de to dele., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Ejendomsskatter, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50053

Nyt

NYT: Indikator tyder på lille stigning i ledigheden

Ledighedsindikator august 2025

Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra juli 2025 til august 2025, Se tabel, Ledighedsindikator august 2025, Ledighedsindikatoren viser en lille stigning på 400 personer i ledigheden fra juli til august. Stigningen er fordelt på 100 flere ledige på dagpenge og 300 flere ledige på kontanthjælp. Samtlige ledighedstal i denne udgivelse er omregnet til fuldtidsledige, sæsonkorrigerede og afrundet til nærmeste 100., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, Ledigheden udgør 2,9 pct. af arbejdsstyrken, Ledighedsindikatoren viser, at der i august var 88.200 ledige, svarende til en uændret ledighedsprocent på 2,9 pct. af arbejdsstyrken. De ledige i august fordeler sig på 75.400 dagpengeledige og 12.800 kontanthjælpsledige., Kilde: , www.statistikbanken.dk/aus09, De foregående måneder er genberegnet, Alle månedlige udviklinger er opgjort ud fra genberegnede, sæsonkorrigerede ledighedsniveauer for de enkelte måneder. Denne metode er i overensstemmelse med metoden, der anvendes ved opgørelsen af den detaljerede ledighedsstatistik, der udgives ca. tre uger efter offentliggørelsen af indikatorberegningen af ledigheden., Indikatorens præcision i forhold til den efterfølgende ledighedsudgivelse, Baseret på erfaringen ligger den sæsonkorrigerede udvikling for ledighedsindikatoren inden for +/- 1.000 fuldtidsledige set i forhold til den detaljerede opgørelse, der på baggrund af et mere komplet datamateriale udgives ca. tre uger senere., Ledighedsindikator, Sæsonkorrigeret, +400 personer (fuldtid), fra juli 2025 til august 2025, Se tabel, Nyt fra Danmarks Statistik, 10. september 2025 - Nr. 261, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. oktober 2025, Kontakt, Anna Skovbæk Mortensen, , , tlf. 21 77 67 54, Mikkel Zimmermann, , , tlf. 51 44 98 37, Kilder og metode, Ledighedsindikatoren er en foreløbig beregning af den månedlige ledighed og er begrebs- og afgræns-ningsmæssigt identisk med den detaljerede, officielle ledighedsstatistik (bruttoledighedsstatistikken). Det anvendte datamateriale til indikatoren bygger på arbejdsløshedskassernes foreløbige indberetninger af dagpengemodtagere samt oplysninger om tilmeldte kontanthjælpsmodtagere på jobnet.dk. Begge data-kilder er tilvejebragt via STAR. Opgørelsen er afgrænsningsmæssigt sammenfaldende med den officielle ledighedsstatistiks, men opgøres på et mindre detaljeret niveau. Danmarks Statistik overvåger løbende resultaterne og indikatorberegningens nøjagtighed i forhold til den detaljerede, officielle ledighedsstatistik. Læs mere i , Ledighedsindikatoren - metodenotat (pdf), og i , statistikdokumentationen om registreret ledighed, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registreret ledighed, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/50499

Nyt

NYT: Vækst i andel af landbrug drevet som selskaber

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024

Landbrugs- og gartneritællingen 1. juni 2024, I landbruget drives det store flertal af bedrifterne som enkeltmandsvirksomheder, hvor én person ejer bedriften og leder det daglige arbejde. Ikke desto mindre er der i de seneste år sket en vækst i andelen af bedrifter, som drives i selskabsform. I 2014 udgjorde selskaberne 4 pct. af bedrifterne. Denne andel var i 2024 ti år senere steget til næsten 8 pct., Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Antal bedrifter fordelt efter ejerformer,  , 2014, 2017, 2020, 2024,  , antal bedrifter, Alle ejerformer, 37, 950, 34, 731, 33, 148, 28, 235, Enkeltmandsvirksomhed, 33, 389, 29, 783, 27, 965, 23, 530, Interessentskab, 2, 857, 3, 003, 2, 540, 2, 207, Selskab, 1, 499, 1, 692, 2, 291, 2, 128, Andre virksomhedsformer, 205, 253, 352, 370,  , pct., Enkeltmandsvirksomhed, 88,0, 85,8, 84,4, 83,3, Interessentskab, 7,5, 8,6, 7,7, 7,8, Selskab, 3,9, 4,9, 6,9, 7,5, Andre virksomhedsformer, 0,5, 0,7, 1,1, 1,3, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf14, Interessentskaber, En anden konkurrent til enkeltmandsvirksomheder er interessentskaber (I/S), hvor to eller flere ejere (interessenter) driver bedriften i fællesskab og normalt hæfter personligt og solidarisk for dens forpligtelser. I de seneste ti år har andelen af I/S-bedrifter ret konstant ligget på 7-8 pct. og er i en del tilfælde begrundet i generationsskifte af enkeltmandsvirksomheder., Antal bedrifter fordelt efter størrelse,  , Alle bedrifter, 0-19,9 ha, 20-49,9 ha, 50-99 ha, 100-199,9 ha , 200 ha, og derover,  , antal bedrifter, 2014, 37, 950, 16, 789, 8, 063, 5, 216, 4, 567, 3, 315, 2024, 28, 235, 12, 883, 5, 283, 3, 336, 3, 058, 3, 675,  , pct., 2014, 100,0, 44,2, 21,2, 13,7, 12,0, 8,7, 2024, 100,0, 45,6, 18,7, 11,8, 10,8, 13,0, Kilde: , www.statitstikbanken.dk/bdf11, Antal bedrifter er reduceret med en fjerdedel på ti år, Siden 2014 er antal bedrifter med landbrug og gartneri reduceret med rundt regnet en fjerdedel. Faldet omfatter alle størrelsesgrupper, undtagen de største bedrifter med mindst 200 ha, som er steget med 11 pct. Relativt har disse store bedrifter øget deres andel fra 9 til 13 pct. af alle bedrifter. Uanset denne udvikling er det værd at bemærke, at lidt under halvdelen af alle bedrifter er små brug under 20 ha. Dansk landbrug er altså meget langt fra en situation med kun store bedrifter., Nyt fra Danmarks Statistik, 14. maj 2025 - Nr. 135, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. maj 2026, Kontakt, Karsten Larsen, , , tlf. 21 29 55 76, Kilder og metode, Landbrugs- og gartneritællingen er en stikprøvetælling med deltagelse af landbrug i Danmark. Siden 1995 er oplysninger om afgrøder og forpagtning hentet fra landmændenes ansøgning om arealstøtte. Før den tid blev disse oplysninger indhentet ved spørgsmål på spørgeskemaet. Tællingerne i 1982, 1983, 1985, 1987, 1989, 1999, 2010 og 2020 var totaltællingerne med deltagelse af alle landbrugs- og gartneribedrifter i Danmark, og de øvrige tællinger stikprøver med en varierende udvalgsandel, typisk omkring 25-30 pct. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Landbrugs- og gartneritællingen, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/51018

Nyt

NYT: Flest bliver syge om mandagen

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage

Fravær fra arbejde (tema) 2017 på ugedage, Næsten en tredjedel af de ansattes sygefravær starter på en mandag. Mandag er dermed den ugedag, hvor de ansatte oftest melder sig syge. Når der ses bort fra lørdag og søndag, er fredag omvendt den ugedag, hvor der er færrest sygemeldinger. 13 pct. af det samlede antal sygeperioder starter således på en fredag. Der er stort set ingen forskel på, hvilke ugedage mænd og kvinder melder sig syge. En lidt større andel af mændenes sygeperioder starter dog på en mandag. Da få har weekendarbejde, er der naturligt færrest sygemeldinger lørdag og søndag., Sygefravær på én dag ligger oftest på en mandag eller fredag, Sygefravær, som kun varer én enkelt dag, udgør 44 pct. af det samlede antal sygeperioder. Der ses her bort fra sygedage, som falder på en lørdag eller søndag. Ser man kun på dette endagssygefravær, er mandag stadig den ugedag, hvor flest er syge. 25 pct. af sygefraværet på én dag ligger således på en mandag. 20 pct. af alle sygeperioder på én dag ligger på en fredag. Fredag er dermed den dag, hvor næstflest melder sig syge én enkelt dag. Sygefravær, som starter en fredag og er registreret som én dag, kan dog godt fortsætte ind i weekenden og dermed i praksis vare længere end én dag. Omvendt kan sygefravær registreret som én dag om mandagen være startet i weekenden., Flere er syge én dag om fredagen i hovedstadsregionen, Billedet er ens på tværs af regioner: Fraværsperioder på én dag ligger hyppigst om mandagen. I Region Hovedstaden er næstflest syge om fredagen, og her er flere syge på en fredag end i de øvrige regioner. 21 pct. af sygeperioderne på én dag ligger på en fredag i Region Hovedstaden, hvor det kun gælder 18 pct. i Region Nordjylland. I Region Nordjylland er det derimod tirsdag og onsdag, at næstflest er syge én enkelt dag. Torsdag har færrest endagssygemeldinger i hele landet på nær Region Nordjylland., Flest er syge i januar, I 2017 havde de ansatte i alt godt 4,3 mio. sygeperioder. Med ca. 500.000 sygeperioder er januar den måned, hvor flest melder sig syge efterfulgt af november. De mørke måneder fra september til marts er de ansatte generelt oftere syge. Juli, hvor mange holder ferie, har ikke overraskende færrest sygemeldinger. Antal sygeperioder fordelt på måneder er påvirket af, hvordan helligdage og ferie ligger på året. , Nyt fra Danmarks Statistik, 20. december 2018 - Nr. 496, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Kontakt, Birgitte Lundstrøm, , , tlf. 24 21 39 65, Statistik­dokumentation, Fravær fra arbejde, Del sidens indhold

https://www.dst.dk/nyt/31490

Nyt