Gå til sidens indhold

Søgeresultat

    Viser resultat 1651 - 1660 af 3724

    NYT: Takster for pasning i daginstitution og SFO stiger

    20. april 2017, Fra 2016 til 2017 steg taksterne i alle offentlige pasningsordninger, men i forskelligt tempoer: For dagpleje og for fritidshjemmene steg taksten med under 1 pct., mens de øvrige takster steg kraftigere med skolefritidsordningerne, SFO, i spidsen med 3,4 pct. Det generelle prisniveau steg med 0,9 pct. (målt ved forbrugerprisindekset fra januar begge år), så der har været tale om en reel stigning i taksterne for daginstitutionerne og SFO, mens der har været et meget begrænset reelt fald for dagplejen og fritidshjemmene., Relativt stor stigning i SFO, Den ret store stigning i SFO på 3,4 pct. antages at hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne faldt fra 2014 til 2015 i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Taksterne steg lidt igen i 2016 og mere i 2017. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2016 til 2017 har foretaget en 'forsinket' regulering af disse takster i forhold til antallet af børn i SFO'erne og til den kortere åbningstid. For fritidshjemmene, der ikke er tilknyttet en bestemt skole, er der tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Derfor kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede landsgennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes ikke overraskende for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne (populært kaldet vuggestuebørn), hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.958 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution (kaldet børnehavebørn) udgør taksten 1.704 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.501 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i institutionernes takst for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 68 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 880 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2016 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2017. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2017 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2017, 30, 008, 35, 496, 20, 452, 10, 516, 17, 656, 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075,  , pct., Ændring , 0,6, 2,8, 2,8, 0,8, 3,4, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2017, 20. april 2017 - Nr. 165, Hent som PDF, Næste udgivelse: Ingen planlagt, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24107

    NYT: Normeringen for børnehaver går lidt frem i 2024

    30. september 2025, Normeringstallet (antal børn pr. voksen) for de 3-5-årige i børnehave på det kommunale og selvejende dagtilbudsområde var 5,8 i 2024. Det er en fremgang siden 2023, hvor normeringstallet var 5,9. For de 0-2-årige i vuggestue var normeringstallet på 2,9, hvilket er uændret i forhold til året før. For dagplejen lå normeringen på 3,3 i 2024, hvilket er en tilbagegang siden 2023, hvor normeringen var 3,2., Kilde: , www.statistikbanken.dk/boern8, Vikarer fra eksterne vikarbureauer indgår i normeringsberegningen, I 2024 indgår data om vikarer fra eksterne vikarbureauer for første gang i normeringsberegningen. På landsplan svarer kommunernes brug af eksterne vikarer til cirka 80 fuldtidsstillinger i løbet af året. Københavns Kommune skiller sig ud som den kommune, der har gjort størst brug af eksterne vikarer med i alt 30 fuldtidsstillinger, mens Frederiksberg følger efter med 7 fuldtidsstillinger. Omvendt har 79 kommuner benyttet mindre end én fuldtidsstilling fra eksterne vikarbureauer, og blandt disse har 63 kommuner slet ikke anvendt eksterne vikarer i 2024., Hvad er normeringstal, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på kommunalt niveau set i forhold til antallet af børn. Tallet er opgjort som en bruttonormering, hvilket vil sige at alle personalets opgaver indgår i opgørelsen. Udover ansigt-til-ansigts tid med børnene kan det fx også være forældresamtaler og udarbejdelse af udviklingsplaner mv. Det er kun pædagogisk personale som medregnes i opgørelsen, hvilket bl.a. inkluderer pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter, medhjælpere mv. Personale, som rent administrative ledere, rengøring, køkkenmedhjælpere mv. indgår ikke. Som følge af bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 om opgørelse af normeringer i daginstitutioner, indgår pædagogisk personale ansat for statslige puljemidler til sociale normeringer heller ikke i opgørelsen. I 2024 var der 844 pædagogiske medarbejdere, som var ansat med finansiering for statslige puljemidler., Hvornår oprykkes et barn fra vuggestue til børnehave?, For børnehavebørn (3-5 år) er normeringskravet én medarbejder pr. 6 børn. På tværs af landets kommuner, er der imidlertid forskel på hvornår et barn flyttes fra vuggestue til børnehave. Oprykningsalderen har direkte konsekvenser for normeringsberegningen, da bekendtgørelse nr. 1809 af 28. december 2023 fastsætter, at børn, der rykkes i børnehave, før de er fyldt 3 år og 1 måned, skal tildeles en normering på minimum ét pædagogisk personale pr. tre børn, indtil de fylder 3 år og 1 måned. Det betyder, at en oprykning før barnet fylder 3 år og 1 måned, kan medføre øget behov for personale i børnehaven. De kommuner, der flytter børnene tidligst, er Herning og Sønderborg Kommune, som flytter børnene, når de er to år og ni måneder. For hovedparten af landets kommuner, nemlig 49 kommuner, sker skiftet fra vuggestue til børnehave når barnet fylder tre år og én måned. , Kilde: Kan downloades på , emnesiden Børnepasning, Flere kommuner har justeret oprykningsalderen mellem 2023 og 2024, Mellem 2023 og 2024 har flere kommuner justeret deres praksis for, hvornår et barn overgår fra vuggestue til børnehave. I 2023 havde kun 10 kommuner fastsat en oprykningsalder på 3 år og 1 måned, mens det tal steg til 49 kommuner i 2024. Den enkelte kommunes flyttetidspunkt fremgår af oversigten over de beregningsvariable, som Danmarks Statistik benytter i forbindelse med normeringsberegningerne. Se link under figuren., Børnepasning før skolestart 2024, 30. september 2025 - Nr. 283, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. september 2026, Alle udgivelser i serien: Børnepasning før skolestart, Kontakt, Jens Bjerre, , , tlf. 29 16 99 21, Kilder og metode, Normeringstallet er en beregning af de samlede pasningsressourcer på både kommunalt og forældrebestyrelse niveau i forhold til antal børn, og beregnes for kommunale og selvejende daginstitutioner, ved at dividere antal børn med personale, begge i fuldtidsenheder. Det er kun pædagogisk personale som pædagogiske ledere, pædagoger, assistenter mv., der medregnes. Normeringstallet er opgjort som en brutto-normering, hvor personalets samlede opgaver som børnetid, forældresamtaler mv. indgår i opgørelsen, og der tages ikke højde for åbningstider. Hverken for børn eller personale fratrækkes sygdom eller ferie, men for personalet foretages barselskorrektion. Vikarforbrug og støttepersonale indgår også i normeringsberegningen., Tal for privatinstitutioner opgøres separat, og udgives som statistikken PBOERN dog uden normeringsberegning., Læs mere om metoden i , statistikdokumentationen, . Se også , emnesiden, Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Børnepasning før skolestart, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=49734

    NYT: Stigning i taksten for pasning af førskolebørn

    10. juni 2016, Fra 2015 til 2016 steg taksterne i alle pasningsordninger bortset fra fritidshjemmene, men i forskelligt tempo: For dagpleje og daginstitution steg de med omkring 2 pct., for skolefritidsordningerne (SFO) med 0,2 pct., mens taksten i de fritliggende fritidshjem, der ikke drives sammen med skolen, faldt med 1,6 pct. Det generelle prisniveau målt ved forbrugerprisindekset fra april de to år var uændret, så der har været tale om en reel stigning i taksterne., Svag stigning i SFO og fald i fritidshjemmene, Den meget lille stigning i SFO og faldet i fritidshjemmene kan hænge sammen med folkeskolereformen fra sommeren 2014. Taksterne fra 2014 til 2015 faldt i forbindelse med reformen med mere end 10 pct., da skolebørnene skulle være længere tid i skole og derfor kortere tid i fritidshjem eller SFO. Det kan tænkes, at nogle kommuner fra 2015 til 2016 har foretaget en form for 'forsinket' regulering af disse takster. For fritidshjemmene er der samtidig tale om, at der bliver færre og færre af denne institutionstype. Kun i 11 kommuner fandtes fritidshjem i 2015, og i 2016 var tallet faldet til ni. Med så små tal kan ændringer i enkelte kommuners takster kraftigt påvirke det beregnede gennemsnit. , Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn på 0-2 år i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.877 kr. For de lidt større børn på 3-5 år i daginstitution udgør taksten 1.657 kr. For de mindste børn i dagplejen var taksten i gennemsnit 2.486 kr. om måneden., Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Serviceniveauet varierer, Hvis man vil sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 70 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit lidt over 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 161 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 867 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2015 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2016. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2016 at regulere taksterne. , Gennemsnitlige årstakster i udvalgte pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2016, 29, 831, 34, 535, 19, 891, 10, 429, 17, 075, 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043,  , pct., Ændring , 1,9, 2,5, 2,1, -1,6, 0,2, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2016, 10. juni 2016 - Nr. 259, Hent som PDF, Næste udgivelse: 20. april 2017, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=21554

    NYT: Billigere pasning af børn i skolealderen

    30. april 2015, Fra 2014 til 2015 faldt taksterne i fritidshjem med 14, 1 pct. og i skolefritidsordninger med 11,7 pct. Dog har der været en beskeden stigning i taksterne for daginstitutioner og dagplejer. Samlet set er taksterne for børnepasning generelt faldet mere end det generelle prisniveau, der fra januar 2014 til januar 2015 faldt med 0,1 pct., Lavere takster i fritidshjem og SFO'er, Folkeskolereformen fra sommeren 2014 indebar længere skoledage, hvilket betød, at børnene skulle gå færre timer i institution. Dette kan forklare, at mange kommuner har valgt at sænke taksterne i takt med faldet i antal af timer. Det er dog også vigtigt at bemærke, at 16 ud af de 98 kommuner valgte enten at beholde den samme takst eller at øge taksten for SFO'er. , Taksterne for daginstitutionerne og dagplejen steg beskedent, Taksterne i daginstitutioner steg med 0,5 pct. for de 0-2-årige og 0,9 pct. for de 3-5-årige. Disse takster gælder for såvel egentlige vuggestuer og børnehaver som for de aldersintegrerede institutioner, der optager børn på forskellige alderstrin. For dagplejen steg taksten med 2,4 pct., Højest takst for de mindste børn, De højeste takster findes for pasning af de mindste børn i daginstitutionerne, hvor den månedlige takst i gennemsnit udgør 2.807 kr. For de lidt større børn på 3-5 år udgør taksten 1.623 kr., Serviceniveauet varierer, Hvis man ønsker at sammenligne taksterne i forskellige kommuner, er der flere forhold, man bør være opmærksom på. For det første kan der være generelle forskelle i serviceniveauet, herunder i personalenormeringer mv. For det andet er det forskelligt, om der i taksten i institutionerne for de 0-5-årige indgår betaling for frokost, eller om betalingen for en eventuel frokost opkræves særskilt. , I 67 kommuner opkræves en særskilt takst for frokosten til de 0-2-årige, hvis forældrebestyrelsen i den enkelte institution har besluttet, at kommunen skal sørge for frokosten. For de 3-5-årige har 92 kommuner fastsat en frokosttakst. Den eventuelle betaling for frokost udgør i gennemsnit omkring 500 kr. om måneden, men der er stor forskel fra kommune til kommune. Den billigste frokosttakst for de 0-2-årige udgør 159 kr. pr. måned, mens den dyreste udgør 937 kr. pr. måned., Taksterne kan ændres i løbet af året, I opgørelsen indgår de takster, som kommunerne i efteråret 2014 har fastsat i forbindelse med budgettet for 2015. Taksten i dagpleje og daginstitutioner kan maksimalt fastsættes til 25 pct. af driftsudgiften. For skolefritidsordningerne har lovgivningen ikke fastsat nogen øvre grænse. Kommunerne har mulighed for i løbet af 2015 at regulere taksterne. , Mange betaler ikke den fulde takst, Det er langt fra alle forældre, der betaler den fulde takst. Har forældrene flere børn i dagpasning, opnår de søskenderabat, og en del forældre har hel eller delvis friplads., Gennemsnitlige årstakster i pasningsordninger,  , Dagpleje, (0-2 år), Daginstitution, (0-2 år), Daginstitution, (3-5 år), Fritidshjem, (6-9 år), Skolefritids-, ordninger, (6-9 år),  , kr., 2015, 29, 267, 33, 681, 19, 480, 10, 599, 17, 043, 2014, 28, 584, 33, 505, 19, 299, 12, 333, 19, 301,  , pct., Ændring , 2,4, 0,5, 0,9, -14,1, -11,7, Store forskelle i kommunernes takstsystemer, Kommunernes takstsystemer er meget forskellige, og der forekommer mange flere takster end vist i figur og tabel i denne , Nyt fra Danmarks Statistik, . Nogle af disse kan findes i Statistikbanken. Hertil kommer, at ikke alle typer af pasningsordninger findes i alle kommuner. , Takster for børnepasning 2015, 30. april 2015 - Nr. 213, Hent som PDF, Næste udgivelse: 10. juni 2016, Alle udgivelser i serien: Takster for børnepasning, Kontakt, Annemarie Schriver, , , tlf. 40 18 43 54, Kilder og metode, Takster for forældrebetaling er indberettet af kommunerne til Økonomi- og Indenrigsministeriet. Takster i privatinstitutioner indgår ikke i statistikken, da disse takster ikke besluttes af kommunalbestyrelserne. Taksterne dækker en heltidsplads og er opgjort brutto, dvs. før fradrag for hel eller delvis friplads og søskenderabat. De offentliggjorte takster er ekskl. en eventuel særskilt betaling for frokost. Danmarks Statistik beregner årstaksterne ud fra oplysninger om den månedlige takst samt antal betalingsfri måneder. Gennemsnitstaksten for hele landet beregnes på grundlag af kommunernes takster, hvor antallet af børn i pasningsordningerne indgår som vægt., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

    https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19540

    Hjælp til søgning

    Få hjælp til at finde den rette statistik.

    Kontakt Informationsservice

    For forskere

    Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

    Variable

    Højkvalitetsdokumentation