Gå til sidens indhold
Søg på dst.dk

    Søgeresultat

      Viser resultat 1551 - 1560 af 3723

      NYT: Lav A-indkomst i ø-kommunerne

      2. maj 2017, A-indkomsten er i 2016 mindst i de tre ø-kommuner Langeland, Ærø og Læsø med henholdsvis 221.000, 222.000 og 223.000 kr. I den modsatte ende finder vi kommunerne Rudersdal, Hørsholm og Gentofte med en gennemsnitlig A-indkomst på henholdsvis 389.000, 393.000 og 399.000 kr. Den store forskel opstår primært som konsekvens af, at den gennemsnitlige lønindkomst på 500.000 kr. i de tre nordsjællandske kommuner, er dobbelt så stor, som i de tre ø-kommuner., Mange folkepensionister i ø-kommunerne, En del af forskellen kan dog også forklares med en relativ stor forskel i andelen af folkepensionister og størrelsen af egenpension hos pensionisterne. I de tre ø-kommuner udgør folkepensionisterne 37 pct. og har en gennemsnitlig A-indkomst på 188.000 kr. I de tre nordsjællandske kommuner udgør folkepensionisterne en mindre andel nemlig 25 pct. og har samtidig en A-indkomst på 288.000 kr., hvilket er 50 højere. Med den høje andel folkepensionister i ø-kommunerne følger en lavere andel lønmodtagere end i resten af landet. I de tre ovennævnte ø-kommuner ligger andelen af lønmodtagere omkring 50 pct. mod 60 pct. i de tre rigeste kommuner. , Flere med indkomst over 1 mio. kr. i hele Danmark, Antallet af danskere med en årlig A-indkomst på over 1 mio. kr. (i 2016 priser) er siden 2012 steget med 9.400 personer, således at der i 2016 er 44.500 personer med A-indkomst over 1 mio. kr. Fra 2006 til 2012 steg antallet med 8.300 personer til 35.100., Stigende A-indkomst, Fra 2015 til 2016 er den gennemsnitlige A-indkomst steget med 4.500 kr. eller 1,7 pct. målt i 2016 priser til 271.300 kr. Heraf kommer det største bidrag fra lønnen med 3.600 kr., og privat-og arbejdsmarkedspensioner med 700 kr. De offentlige overførsler er næsten uændrede. Siden 2012 er A-indkomsten i 2016 priser steget med 12.000 kr. Heraf bidrog lønnen med 8.100 kr. og arbejdsmarkeds- og privatpensioner med 2.800 kr., Indkomststatistikken er på et foreløbigt grundlag, Indkomstopgørelsen omfatter personer, der har bopæl i Danmark hele året, og som er over 14 år ved årets udgang. Statistikken er foreløbig, og kun oplysninger om A-indkomsterne (ca. 90 pct. af de samlede indkomster) foreligger tidligt nok til at kunne indgå i denne statistik. Renteindtægter, aktieudbytter, indkomst fra selvstændig virksomhed, boligydelse og børnetilskud indgår derfor ikke. , Antal personer fordelt på A-indkomstens størrelse (personer på mindst 15 år). 2016-priser, 2006, 2009, 2012, 2013, 2014, 2015, 2016,  , personer, Alle, 1, 4, 392, 493, 4, 484, 267, 4, 572, 509, 4, 600, 800, 4, 633, 013, 4, 674, 410, 4, 719, 164, Ingen A-indkomst, 213, 938, 245, 378, 255, 954, 254, 534, 252, 343, 254, 585, 257, 893, Alle med A-indkomst , 4, 178, 555, 4, 238, 889, 4, 316, 555, 4, 346, 266, 4, 380, 670, 4, 419, 825, 4, 461, 271, Under 49.999 kr., 242, 277, 259, 318, 274, 959, 276, 742, 282, 544, 281, 475, 282, 883, 50.000-99.999 kr., 262, 060, 220, 797, 243, 334, 247, 836, 255, 756, 252, 249, 248, 873, 100.000-149.999 kr., 650, 193, 596, 078, 602, 478, 594, 534, 593, 636, 587, 563, 578, 452, 150.000-199.999 kr., 544, 722, 607, 895, 670, 733, 687, 827, 677, 216, 687, 684, 685, 852, 200.000-299.999 kr., 875, 373, 836, 066, 887, 310, 882, 351, 885, 412, 880, 325, 873, 520, 300.000-399.999 kr., 843, 187, 865, 908, 830, 107, 835, 000, 826, 777, 829, 863, 841, 792, 400.000-499.999 kr., 424, 450, 477, 155, 431, 959, 427, 939, 449, 110, 464, 101, 481, 508, 500.000-999.999 kr., 309, 527, 346, 338, 340, 616, 357, 181, 371, 860, 395, 347, 423, 886, 1.000.000-1.999.999 kr., 23, 859, 26, 466, 30, 834, 32, 314, 33, 627, 36, 094, 38, 880, 2.000.000-2.499.999 kr., 1, 355, 1, 370, 1, 883, 2, 032, 2, 082, 2, 275, 2, 455, 2.500.000 kr. eller mere, 1, 552, 1, 498, 2, 342, 2, 510, 2, 650, 2, 849, 3, 170, 1, Inklusive personer uden A-indkomst., Indkomststatistik (A-indkomst) 2016, 2. maj 2017 - Nr. 186, Hent som PDF, Næste udgivelse: 2. maj 2018, Alle udgivelser i serien: Indkomststatistik (A-indkomst), Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Kilder og metode, Foruden A-indkomst findes også tabeller med tal for de samlede indkomster for personer og familier samt mål for indkomstulighed. Populationen i opgørelserne er personer med bopæl i Danmark primo og ultimo året i alderen over 14 år. A-indkomst dækker kun over løn og skattepligtige overførsler. Opgørelsen inkluderer fx ikke indkomst fra selvstændig virksomhed, afkast af aktier eller skattefrie ydelser., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Indkomststatistik, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=24081

      NYT: Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere stiger

      31. oktober 2019, Siden 2015 er beskæftigelsesfrekvensen steget med 6,6 procentpoint for 25-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige lande. Dermed var beskæftigelsesfrekvensen i 2018 på 56,9 pct., hvilket fortsat er noget lavere end beskæftigelsen for alle 25-64-årige, som i 2018 var 78,0 pct. Gruppen af ikke-vestlige indvandrere uden for arbejdsstyrken faldt med 7,0 procentpoint til 37,4 pct., mens andelen af arbejdsløse har ligget nogenlunde stabil i samme periode. Den var i 2018 på 5,7 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Lav beskæftigelsesfrekvens for syriske kvinder, I 2018 var beskæftigelsesfrekvensen 16,6 pct. for 25-64-årige kvinder indvandret fra Syrien. Det tilsvarende tal for kvinder fra ikke-vestlige lande i alt var på 50,9 pct. Syriske mænd havde derimod en beskæftigelsesfrekvens på 56,6 pct., hvilket ligger nogenlunde på niveau med beskæftigelsesfrekvensen for den samlede gruppe af mænd fra ikke-vestlige lande, hvor 63,4 pct. var i beskæftigelse. Sandsynligheden for at være i beskæftigelse som indvandrer er forskellig, bl.a. afhængig af, hvor længe indvandrerne har været i Danmark, og hvor gamle de er. For indvandrere fra Syrien gælder, at de overordnet har været i Danmark kortere tid end andre ikke-vestlige indvandrere., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, ., Indvandrere fra Syrien har kort opholdstid, Indvandrere fra Syrien har typisk opholdt sig i Danmark i langt færre år end andre indvandregrupper og har derfor haft kortere tid til at blive integreret på arbejdsmarkedet. 71,3 pct. af såvel de syriske mænd som kvinder har således opholdt sig i Danmark mellem to og fem år. Til sammenligning er det kun tilfældet for 16,0 pct. af samtlige indvandrere fra ikke-vestlige lande., Opholdstid for de ti største indvandrergrupper fra ikke-vestlige lande. 25-64 år, ultimo november 2018,  , Opholdstid,  , 0 - 2 år , 2 - 5 år, 1, 5 - 10 år, Over 10 år,  , pct., Indvandrere fra ikke-vestlige lande, 10,3, 16,0, 12,9, 60,9, Afghanistan, 5,6, 6,5, 17,8, 70,1, Bosnien-Hercegovina, 1,7, 2,5, 3,3, 92,6, Irak, 4,2, 3,9, 6,4, 85,5, Iran, 11,3, 13,3, 14,4, 61,1, Kina, 18,8, 20,5, 19,8, 40,9, Libanon, 2,8, 5,0, 7,1, 85,0, Pakistan, 7,4, 12,4, 18,1, 62,1, Syrien, 9,3, 71,3, 12,0, 7,4, Thailand, 8,7, 10,8, 19,2, 61,3, Tyrkiet, 3,7, 4,1, 6,6, 85,6, Anm: Opholdstiden er beregnet i forhold til seneste indvandringstidspunk. , 1, Intervallet indeholder en opholdstid som er større end to år og er mindre end eller lig med fem år., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras206, ., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2018, 31. oktober 2019 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 26. november 2020, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=30125

      NYT: Store kønsforskelle i de højeste indkomstgrupper

      8. september 2017, I 2016 havde 16.900 personer en , Indkomst før skat, på over 2 mio. kr. Heraf var 85 pct. mænd og 15 pct. kvinder. I indkomstintervallet 0,5-2,0 mio. kr. var der ligeledes flere mænd end kvinder. Det kan blandt andet tilskrives en overrepræsentation af mænd i ledelser og blandt selvstændige, samt flere timer på arbejdsmarkedet for mænd. Samtidig arbejder flere højtuddannede kvinder i den offentlige sektor, hvor der oftest er et glasloft over lønningerne i den høje ende af skalaen., Store formueindkomster og mange selvstændige i toppen, Personer med indkomster over 2 mio. kr. har markant større formueindkomster end den gennemsnitlige dansker. Således udgør formueindkomst for denne gruppe 33 pct. af indkomsten før skat, mens gennemsnittet for hele befolkningen blot er 4 pct. Det er også i gruppen af personer med indkomster over 2 mio. kr., at man finder den største andel af indkomst fra selvstændig virksomhed. I denne gruppe er tæt ved halvdelen af erhvervsindkomsten overskud af egen virksomhed. Dette overskud kan også delvist tilskrives formueafkast., Unge med lav indkomst, I gruppen af personer med en indkomst mellem 200.000 og 300.000 kr. var 40 pct. af indkomsten erhvervsindkomst, 47 pct. var offentlige overførsler og 11 pct. var private pensionsudbetalinger. Gruppen er sammensat af lavtlønsgrupper på arbejdsmarkedet, herunder en del, som arbejder på nedsat tid og pensionister, hvilket også er en medvirkende forklaring på, at kvinder udgør 59 pct. i gruppen. Personer med indkomster under 125.000 kr. er primært hjemmeboende unge og studerende. Gruppen tjente 27 pct. af indkomsten på arbejdsmarkedet, mens 47 pct. var offentlige overførsler, , , hvoraf næsten halvdelen var SU., Statistikken udkommer tidligere, Statistikken er i år baseret på tidligere udtræk fra SKAT's databaser. Det betyder, at vi kan producere statistikken tre måneder hurtigere. I denne offentliggørelse opgøres , Indkomst i alt før skat, . Den består af , Erhvervsindkomst, , , Offentlige overførsler, , , Private pensionsudbetalinger, (rate- og livrentepensioner), , Formueindkomst, brutto samt nogle få ikke-klassificerbare indkomster. I personopgørelser inkluderes kun indkomsten for personer over 14 år, som har haft bopæl i Danmark hele året. I opgørelser af familieindkomster og indkomstfordeling indgår alle, der er i familie med en, som opfylder førnævnte betingelser på samme adresse., Størst stigning i erhvervsindkomst, Indkomsten før skat for personer over 14 år var i 2016 gennemsnitligt på 312.600 kr. for hele året. Korrigeret for prisudviklingen er den vokset med 5.300 kr. i forhold til året før. Årsagen til denne stigning er primært, at erhvervsindkomsten er vokset med 5.500 kr. samt fortsatte stigninger i udbetalinger af arbejdsmarkeds- og private pensioner. Herudover har der været en lille stigning i offentlige overførsler. For formueindkomsten var 2015 et ekstraordinært godt år. Formueindkomsten i 2016 var en smule lavere, men den er fortsat høj i historisk sammenhæng. , Udvikling i indkomsten for personer over 14 år. 2016-priser,  , 2014, 2015, 2016, Årsændring,  ,  ,  ,  , 2014-2015, 2015-2016,  , 1.000, kr., Indkomst i alt, før skatter mv. , 296,7, 307,3, 312,6, 10,7, 5,3, Erhvervsindkomst, 204,1, 209,7, 215,2, 5,6, 5,5, Offentlige overførsler, 61,0, 61,2, 61,5, 0,2, 0,3, Private pensionsudbetalinger, 19,6, 20,5, 21,3, 0,8, 0,8, Formueindkomst, brutto, 10,4, 13,5, 12,8, 3,1, -0,7, Anden personlig indkomst, 1,6, 2,4, 1,9, 0,8, -0,6, Renteudgifter, 13,6, 12,5, 11,9, -1,1, -0,6, Arbejdsmarkedsbidrag og indkomstskatter, 94,1, 99,0, 101,5, 4,9, 2,5,  , 1.000 personer, Indkomst før skat (1.000 kr.),  ,  ,  ,  ,  , 2.000 og derover, 14,0, 16,2, 16,9, 2,3, 0,7, 1.000-1.999, 55,0, 59,7, 63,1, 4,7, 3,4, 500-999, 453,9, 481,4, 513,2, 27,5, 31,8, 300-499, 1391,1, 1402,8, 1423,4, 11,7, 20,6, 200-299, 1054,7, 1051,4, 1045,0, -3,3, -6,4, 125-199, 847,5, 850,2, 845,8, 2,7, -4,4, Under 125, 808,0, 801,9, 799,1, -6,1, -2,8, Flere med indkomster over 1 mio. kr., Målt i 2016-priser er antallet af personer med en indkomst over 1 mio. kr. før skat vokset til i alt 80.100 personer. Da den økonomiske krise var hårdest i 2009, var antallet nede på 52.000 efter at være nået op på 64.300 personer to år tidligere., Indkomster for personer 2016, 8. september 2017 - Nr. 353, Hent som PDF, Næste udgivelse: 13. november 2017, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=25759

      NYT: Markant stigning i de unges koncertforbrug

      1. september 2022, Kulturvaneundersøgelsens, måling fra andet kvartal 2022 viser, at hver fjerde i befolkningen har været til koncert inden for den seneste tremånedersperiode. Der var flest i den yngste aldersgruppe (16-24 år), der havde været ude og høre musik. 38 pct. havde været til koncert, hvilket er markant højere sammenlignet med de øvrige aldersgrupper. En sammenligning af de nyeste tal med samme periode i 2019 viser, at andelen af koncertgængere i den yngste aldersgruppe er steget fra 25 pct. i 2019 til 38 pct. i 2022, det vil sige en stigning på 13 procentpoint i forhold til perioden før COVID-19-pandemien ramte Danmark. De 45-54-årige havde som den eneste aldersgruppe et lavere forbrug med et fald på fire procentpoint i andet kvartal 2022 sammenlignet med samme periode i 2019. De øvrige aldersgruppers forbrug af koncerter er meget lig deres forbrug i andet kvartal 2019 med udsving på to procentpoint og derunder., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Flest unge opsøger kultur, Når man ser på kulturforbruget i andet kvartal 2022, er det tydeligt, at der er flest i den yngste aldersgruppe, der bruger kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det kan være et besøg på kunst- eller kulturhistorisk museum, en tur i biografen, deltagelse i en koncert, overværelse af en sportsbegivenhed som tilskuer eller, at man har set scenekunst enten på et teater, på festival eller i det offentlige rum. Den yngste aldersgruppe indtager førstepladsen i fire ud af fem af disse kulturområder. De unge er den aldersgruppe, hvor flest havde været i biografen (29 pct.), flest havde deltaget i koncerter (38 pct.), overværet sportsbegivenheder som publikum (32 pct.) og flest havde været på museum (32 pct.). Det eneste kulturområde, hvor de unge ikke har det højeste forbrug, er scenekunst. Blandt de 45-54-årige havde flest (29 pct.) overværet scenekunst i andet kvartal 2022. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder 2. kvt. 2022,  , Biograf,  , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum,  , Scenekunst,  ,  , pct., I alt, 23, 25, 19, 25, 23, 16-24 år, 29, 38, 32, 32, 24, 25-34 år, 26, 26, 21, 25, 25, 35-44 år, 24, 25, 20, 26, 22, 45-54 år, 25, 25, 21, 24, 29, 55-64 år, 23, 24, 16, 23, 23, 65-74 år, 19, 22, 13, 24, 22, 75 år og derover, 16, 14, 9, 18, 16, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Den gennemsnitlige museums-, stadion og koncertgæst er blevet yngre, I andet kvartal 2019 var der langt større spredning i de forskellige aldersgruppers brug af kulturaktiviteter uden for eget hjem. De 65-74-årige gik mest på museum (40 pct.), hver fjerde både blandt de 35-54-årige og de 16-24-årige overværede sportsbegivenheder som tilskuere, og de 45-54-årige var mest til koncert (29 pct.). Herudover var den yngste aldersgruppe mest i biografen (35 pct.), og 30 pct. både blandt de 35-54-årige og 65-74-årige havde set scenekunst på teater, på teaterfestival eller i det offentlige rum. Når man ser på de nyeste tal fra andet kvartal 2022, er det den yngste aldersgruppe, der har deltaget i flest kulturaktiviteter uden for eget hjem. Det bør dog bemærkes, at andelen af den voksne befolkning, som har deltaget i kulturaktiviteter inden for de nævnte områder endnu ikke samlet set er på niveau med før COVID-19. , Forbrug af forskellige kulturaktiviteter inden for de seneste tre måneder. 2. kvt. 2019,  , Biograf,  , Rytmisk/, klassisk koncert, Sports, begivenhed, Museum,  , Scenekunst,  ,  , pct., I alt, 26, 24, 19, 33, 27, 16-24 år, 35, 25, 23, 35, 22, 25-34 år, 32, 24, 20, 33, 28, 35-44 år, 28, 25, 24, 32, 30, 45-54 år, 26, 29, 24, 29, 30, 55-64 år, 23, 24, 19, 34, 24, 65-74 år, 21, 22, 14, 40, 30, 75 år og derover, 12, 13, 6, 30, 24, Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvuhoved, Kulturvaner 2. kvt. 2022 unges kulturforbrug, 1. september 2022 - Nr. 296, Hent som PDF, Næste udgivelse: 1. december 2022, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=40267

      NYT: Familierne i Egedal anskaffer sig oftest ny bil

      26. juni 2015, Familierne i Egedal Kommune var de flittigste købere og leasingtagere af nye biler i 2014. 6,9 pct. af kommunens familier parkerede en ny person- eller varebil i garagen. I Hørsholm, Dragør, Allerød og Vallensbæk kom der nye biler til hos 6 pct. eller flere af familierne. Familierne i Samsø, København, Ærø, Frederiksberg, Fanø og Bornholm Kommuner fik relativt set færrest nye biler. Under 3 pct. af familierne i disse områder købte eller leasede ny bil i 2014., Topledere køber eller leaser flest biler, Herudover findes de mest købevillige familier blandt:, •, par med børn; 6,7 pct. købte eller leasede ny bil, •, de 10 pct. af familierne, der har flest penge til forbrug; i denne indkomstgruppe købte eller leasede 7,8 pct. af familierne ny bil, •, topledere; 8,0 pct. af familierne købte eller leasede ny bil., 3,9 pct. af alle familier købte eller leasede ny bil i 2014, I alt 115.000 familier fik nøgler i hånden til deres nye bil i 2014, og det svarede til 3,9 pct. af alle familier. I 2010 købte eller leasede 2,9 pct. af familierne ny bil. Det årlige gennemsnit for perioden 2010-2014 lå på 101.900 familier eller 3,5 pct. af alle familier., 12.100 af familierne med ny bil i 2014 leasede bilen, og langt hovedparten fik ikke anden ny bil. Mere end halvdelen - 6.000 familier - er bosat i Region Hovedstaden, som omfatter en tredjedel af alle familier., Lav bilanskaffelse hos de fattigste, arbejdsløse og enlige uden børn, De familier, der sjældnest købte eller leasede ny bil i 2014 findes blandt:, •, de 30 pct. af familierne, der har færrest penge til forbrug; færre end 1,6 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, familier uden for arbejdsstyrken (undtaget efterlønsmodtagere) og arbejdsløse; færre end 1,9 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil, •, enlige uden børn; 1,8 pct. af disse familier købte eller leasede ny bil., Familiernes køb og leasing af nye biler pr. år,  , Gennemsnit 2010-2014, 1, 2014, 1,  , I alt, Købere, 2, I alt, Købere, 2,  ,  , Andel af, i alt, Fordeling,  , Andel af, i alt, Fordeling, Familier i hele landet , 2, 893, 505, 101, 948,  , 2, 945, 373, 115, 018,  ,  , pct., Familier i pct. , 100,0, 3,5, 100,0, 100,0, 3,9, 100,0, Bopæl,  ,  ,  ,  ,  ,  , Nordjylland, 10,2, 3,7, 10,8, 10,2, 4,1, 10,7, Midtjylland, 22,1, 3,7, 23,0, 22,1, 4,0, 22,5, Syddanmark, 20,9, 3,6, 21,4, 20,8, 4,0, 21,1, Hovedstaden, 32,5, 3,1, 28,9, 32,6, 3,6, 29,9, Sjælland, 14,3, 3,9, 15,8, 14,3, 4,3, 15,8, Familietype,  ,  ,  ,  ,  ,  , Enlige, 53,2, 1,9, 28,3, 53,8, 2,1, 28,8, Parfamilier, 46,3, 5,5, 71,7, 45,7, 6,1, 71,2, Familier uden børn, 72,8, 2,9, 59,5, 73,2, 3,2, 59,1, Familier med børn, 26,7, 5,4, 40,5, 26,3, 6,1, 40,8, Indkomst, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , 1. kvartil, 25,0, 0,9, 6,4, 25,0, 1,0, 6,4, 2. kvartil, 25,0, 2,2, 16,4, 25,0, 2,7, 16,9, 3. kvartil, 25,0, 4,3, 31,5, 25,0, 5,2, 32,1, 4. kvartil, 25,0, 6,3, 45,7, 25,0, 7,2, 44,7, Beskæftigelse, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Selvstændige i alt, 3,8, 4,3, 4,8, 3,4, 5,1, 4,4, Lønmodtagere i alt, 53,8, 4,7, 74,2, 51,5, 5,8, 74,1, Øvrige, 42,4, 1,7, 20,9, 45,1, 1,9, 21,6, Boligtype, 1,  ,  ,  ,  ,  ,  , Stue- og parcelhuse, 43,8, 3,9, 59,1, 43,6, 5,4, 58,1, Række-, kæde- og dobbelthuse, 13,8, 3,8, 15,5, 13,8, 4,5, 15,5, Etageboliger, 38,3, 2,1, 23,7, 38,7, 2,6, 24,7, Kollegieboliger, andre boliger og uoplyst, 4,0, 1,5, 1,8, 3,9, 1,8, 1,7, 1, Oplysningerne om bopæl og familietype dækker 2010-2014 og 2014, mens oplysningerne om indkomst, beskæftigelse og boligtype dækker 2010-2013 og 2013., 2, Inklusiv leasingtagere., Familiernes bilkøb 2014, 26. juni 2015 - Nr. 326, Hent som PDF, Næste udgivelse: 30. juni 2017, Alle udgivelser i serien: Familiernes bilkøb, Kontakt, Karina Moric, , , tlf. 24 78 42 12, Simon Bolding Halifax, , , tlf. 51 29 21 91, Kilder og metode, En familie har købt ny bil, hvis den har købt en personbil eller en varebil til privat godstransport, som ikke har haft en tidligere bruger. Privatleasing af nye personbiler er medregnet. Læs mere om , familiebegrebet, ., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Bilregistret og opgørelser herfra, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=18453

      NYT: Ikke-vestlige indvandreres beskæftigelse er faldet

      26. juni 2015, Indvandrere fra ikke-vestlige lande har indtil november 2013 haft det største fald i andelen af beskæftigede, siden den økonomiske krise startede. Beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande er faldet fra 54,6 pct. i slutningen af november 2008 til 47,7 pct. i slutningen af november 2013 - altså et fald på 6,9 procentpoint. Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse faldet med 4,1 procentpoint fra 77,9 pct. til 73,8 pct., mens beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande er faldet med 3,4 procentpoint fra 63,3 pct. til 60,0 pct., Størst fald for indvandrere fra Somalia og Afghanistan, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har fra november 2008 til november 2013 været størst blandt indvandrere fra Afghanistan, der er faldet 53,5 pct. til 40,7 pct. (12,8 procentpoint), og Somalia, der er faldet fra 38,5 pct. til 26,0 pct. (12,5 procentpoint). Omvendt har faldet været mindst for indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 52,2 pct. til 49,2 pct. (3,1 procentpoint). I 2013 var indvandrere fra Somalia dermed den gruppe, der havde den laveste beskæftigelsesfrekvens (26,0 pct.). Modsat havde indvandrere fra Thailand den højeste (63,2 pct.). , Fald i beskæftigelse størst blandt mænd, Faldet i beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra ikke-vestlige lande har været mest udtalt blandt mændene, hvis beskæftigelsesfrekvens faldt fra 60,4 pct. til 52,9 pct. (7,5 procentpoint). Til sammenligning er beskæftigelsesfrekvensen for mandelige indvandrere fra vestlige lande faldet fra 66,8 pct. til 64,2 pct. (2,6 procentpoint)., Blandt gruppen af mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande er det mænd med somalisk oprindelse, der har haft det største fald fra 43,8 pct. til 28,0 pct. (15,8 procentpoint). De mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande der har de mindste fald, er indvandrere fra Pakistan, der er faldet fra 67,0 pct. til 64,8 pct. (2,2 procentpoint), og Tyrkiet, der er faldet fra 67,2 pct. til 61,9 pct. (5,3 procentpoint)., To ud af fem kvinder fra ikke-vestlige lande er i beskæftigelse, I perioden fra november 2008 til november 2013 faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvindelige indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 48,9 pct. til 42,9 pct. (5,9 procentpoint). Kvindelige indvandrere fra Afghanistan og Iran havde det største fald i beskæftigelsesfrekvens på hhv. 11,6 pct. og 8,9 pct. Tyrkiet, der udgør den største gruppe af ikke-vestlige indvandrere, oplevede et fald fra 48,8 pct. til 40,7 pct. (8,0 procentpoint) blandt kvinderne. Til sammenligning faldt beskæftigelsesfrekvensen for kvinder af dansk oprindelse i samme periode fra 75,8 pct. til 72,4 pct. (3,4 procentpoint)., I november 2013 var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem kvinder af dansk oprindelse og kvinder fra ikke-vestlige lande dermed øget til 29,5 procentpoint. De laveste beskæftigelsesfrekvenser i 2013 var at finde hos kvindelige indvandrere fra Libanon med 22,3 pct., Somalia med 23,8 pct. og Irak med 27,1 pct. Kvindelige indvandrere fra Thailand havde i 2013 den højeste beskæftigelsesfrekvens blandt kvindelige ikke-vestlige indvandrere (64,3 pct.)., Generelt store kønsforskelle, Mandlige ikke-vestlige indvandrere har generelt meget højere beskæftigelsesfrekvenser end kvinderne. Mandlige indvandrere fra ikke-vestlige lande havde således en beskæftigelsesfrekvens i november 2013, der lå 10,0 procentpoint højere end kvindernes. Til sammenligning var forskellen i beskæftigelsesfrekvens mellem mænd og kvinder af dansk oprindelse 2,8 procentpoint i november 2013., Den største beskæftigelsesmæssige kønsforskel i november 2013 fandtes blandt pakistanske indvandrere, hvor 64,8 pct. af mændene var i beskæftigelse, mens det kun gjorde sig gældende for 31,5 pct. af kvinderne, en forskel på 33,4 procentpoint. Der var ligeledes store forskelle mellem kvinder og mænds beskæftigelsesfrekvens for indvandrere fra Libanon, Afghanistan, Tyrkiet og Irak. , Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2013, 26. juni 2015 - Nr. 328, Hent som PDF, Næste udgivelse: 15. april 2016, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=19187

      NYT: Relativ fattigdom og indkomstulighed aftog i 2022

      27. november 2023, I 2022 faldt antallet af personer i relativ fattigdom med 19.100 til 213.900 personer. Det svarer til at 3,7 pct. af den samlede danske befolkning ekskl. udeboende studerende levede i familier med relativ lav indkomst og formue i 2022. I 2021 udgjorde andelen af relativt fattige 4,2 pct. af befolkningen. Faldet i andelen af personer i relativ fattigdom fra 2021 til 2022 på et halvt procentpoint skal primært ses i lyset af den stærke fremgang i beskæftigelsen og den faldende arbejdsløshed i løbet af 2022. Andelen af personer i relativ fattigdom er i 2022 næsten på udgangsniveauet ved målingens start i 2015. Også antallet af børn i aldersgruppen under 18 år i relativ fattigdom faldt fra 53.800 i 2021 til 47.200 i 2022. Det er en reduktion på 12,3 pct. Andelen af børn under 18 år i relativ fattigdom var på 4,2 pct. i 2022 og har været faldende siden 2017, hvor den var højest med en andel på 5,6 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor51, Inflation gav stigning i absolut fattigdom, I forbindelse med den danske, Vores Mål opfølgning på FN's verdensmål, opgør Danmarks Statistik også den absolutte fattigdom. Lavindkomstgrænsen blev her defineret som halvdelen af medianindkomsten i 2015. Men ved måling af absolut fattigdom følger lavindkomstgrænsen inflationen og ikke indkomstudviklingen som ved måling af den relative fattigdom. Den høje inflation i 2022 betød, at den absolutte fattigdom voksede fra 2,6 pct. i 2021 til 3,0 pct i 2022. Samlet set er den absolutte fattigdom faldet fra 3,6 pct. siden udgangspunktet i 2015., Indkomstuligheden faldt i 2022, målt ved Gini-koefficienten, Den samlede indkomstulighed, målt ved Gini-koefficienten, har i perioden fra 2015 frem til 2021 været stigende de fleste år, og i 2021 blev Gini-koefficienten for første gang målt til over 30. I 2022 faldt Ginikoefficienten til 29,96. Gini-koefficienten opgør indkomstuligheden, så den ville være 0, hvis alle i et samfund havde samme indkomst, og 100 hvis én person havde alle indkomster., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor41, Disponibel indkomst i 2022 stort set uændret i forhold til året før, Den gennemsnitlige personlige disponible indkomst i 2022 var på 267.300 kr. for personer over 14 år. Målt i løbende priser var den disponible indkomst samlet set på niveau med 2021, hvor den var 267.400 kr. Det uændrede niveau skal ses i lyset af det høje niveau i 2021 som følge af engangsudbetalinger grundet COVID-19 samt et dårligt år på de finansielle markeder 2022, der resulterede i store fald i formueindkomst fra 2021 til 2022, se , NYT fra Danmarks Statistik, 2023:322, . , Korrigeres der for inflation, faldt den disponible indkomst opgjort i faste priser fra 2021 til 2022 markant med 7,2 pct., Indkomstfordeling stærkt påvirket af dårlige finansmarkeder, Høje formueindkomster forekommer især hos personer med de største indkomster, og faldene i formueindkomst i 2022 påvirkede dermed især toppen af indkomstfordelingen. Hos de 10 pct. af befolkningen med de højeste indkomster (10. decil), faldt den gennemsnitlige ækvivalerede disponible indkomst således med 10.800 kr. til 769.800 kr. fra 2021 til 2022, svarende til et fald på 1,4 pct., målt i løbende priser. Når indkomstfordelingen måles, foretages en familieækvivalering, hvor familiens samlede indkomst justeres for de stordriftsfordele, der er ved at bo flere sammen. Beregn din egen ækvivalerede disponible indkomst på , www.dst.dk/test-din-indkomst, ., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ifor32, Fald i formueindkomst påvirker også laveste indkomstdecil, Det store fald i formueindkomsterne påvirker i 2022 imidlertid indkomstudviklingen generelt. Det gælder også i bunden af indkomstfordelingen, der bl.a. omfatter en række selvstændige med virksomhedsunderskud samt personer med negativ formueindkomst som fx kan skyldes tab på aktier. Hos de 10 pct. af befolkningen med de laveste indkomster (1. decil) faldt den gennemsnitlige disponible indkomst målt i løbende priser således med 7.100 kr. fra 95.500 kr. i 2021 til 88.400 kr. i 2022, svarende til et fald på 7,4 pct. Uden effekten fra formueindkomsterne ville gennemsnitsindkomsten for 1. decil være vokset med ca. 2 pct. i forhold til 2021. Den stærke fremgang i beskæftigelsen, der under normale omstændigheder ville trække i retning af en indkomststigning i 1. decil i kraft af højere erhvervsindkomst, har således ikke været tilstrækkelig til at modvirke det store fald i formueindkomsterne fra 2021 til 2022., Indkomster for personer 2022 indkomstfordeling, 27. november 2023 - Nr. 398, Hent som PDF, Næste udgivelse: 18. september 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=46843

      NYT: Stigende beskæftigelse for ikke-vestlige efterkommere

      24. november 2023, Beskæftigelsesfrekvensen for 30-59-årige , efterkommere, fra ikke-vestlige lande steg med 1,3 procentpoint fra 2021 til 75,7 pct. i 2022. For , indvandrere, fra ikke-vestlige lande steg beskæftigelsesfrekvensen med 1,2 procentpoint til 66,4 pct. Til sammenligning var udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen for personer med dansk oprindelse med en stigning på 0,4 procentpoint fra 2021 til 2022. Det samme gjorde sig gældende for beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra vestlige lande, der steg med 0,3 procentpoint, mens beskæftigelsesfrekvensen for efterkommere fra vestlige lande var på samme niveau som året før. Beskæftigelsesfrekvensen viser andelen af beskæftigede i forhold til befolkningen., Kilde: , www.statistikbanken.dk/ras208, Ukrainsk indvandring påvirker beskæftigelsesfrekvensen, Den store indvandring af ukrainere i 2022 påvirker beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestelige lande negativt, da de på grund af deres korte opholdstid i Danmark har en svagere tilknytning til arbejdsmarkedet. I 2022 var der 9.600 nytilkomne indvandrere i aldersgruppen 30-59-årige fra Ukraine hvoraf 4.200 var i beskæftigelse. Udelades de nytilkomne ukrainere, når beskæftigelsesfrekvensen beregnes, ville beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande have været 67,3 pct. i 2022, svarende til en stigning på 2,1 procentpoint fra 2021 til 2022., Øget beskæftigelse for indvandrere fra ikke-vestlige lande siden 2015, Set over de seneste ti år er beskæftigelsesfrekvensen for indvandrere fra ikke-vestlige lande steget markant. Stigningen har især været stor siden 2015, hvor beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 52,0 pct. i 2015 til 66,4 pct. i 2022. Indvandrere fra ikke-vestlige lande har stadig en væsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens end personer af dansk oprindelse. Forskellen er dog blevet mindre over de seneste ti år. I 2012 var beskæftigelsesfrekvensen 30,8 procentpoint lavere for indvandrere fra ikke-vestlige lande i forhold til personer med dansk oprindelse. I 2022 er forskellen reduceret til 19,2 procentpoint., Flere beskæftigede nytilkomne indvandrere over de seneste 10 år, I 2022 var der 396.300 beskæftigede indvandrere i Danmark. Ud af denne gruppe var 36.300, svarende til 9,2 pct., nytilkomne indvandrere. Af de nytilkomne beskæftigede indvandrere var 18.600 fra vestlige lande og 17.700 fra ikke-vestlige lande. Antallet af årligt nytilkomne beskæftigede indvandrere er mere end fordoblet siden 2012, hvor der var 15.700 nytilkomne beskæftigede indvandrere fordelt med ca. to tredjedele fra vestlige lande og en tredjedel fra ikke-vestlige lande., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, De nytilkomne beskæftigede indvandrere i 2022 kom fra i alt 172 forskellige oprindelseslande. Der var i 2022 flest beskæftigede nytilkomne indvandrere fra Ukraine, Rumænien og Polen. Den store stigning i antallet af nytilkomne indvandrere fra ikke-vestlige lande fra 2021 til 2022 skyldes primært indvandring fra Ukraine, der i statistikken kategoriseres som et ikke-vestligt land., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow3, Kønsfordelingen varierer afhængigt af oprindelsesland, De nytilkomne indvandreres kønsfordeling varierer en del afhængigt af oprindelsesland. Blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Ukraine, var der med 67,6 pct. en overvægt af kvinder. Mænd var derimod i overtal blandt de nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Rumænien, Bulgarien, Indien og Polen. Kønsfordelingen er nogenlunde ens blandt nytilkomne beskæftigede indvandrere fra Tyskland og Nepal., Kilde: , www.statistikbanken.dk/flow5, Nytilkomne indvandrere arbejder ofte i Handel og transport, Branchen , Handel og transport, beskæftiger flest nytilkomne indvandrere. 11.500, svarende til 31,7 pct., af de nytilkomne indvandrere arbejdede i denne branche i 2022. Erhvervsservice beskæftiger med 23,4 pct. næstflest nytilkomne indvandrere. Inden for disse to overordnede brancher er der især mange, der finder arbejde i de underliggende brancher , Restauranter, (12,2 pct.) og , Ejendomsservice, rengøring og anlægsgartnere, (10,1 pct.). Se , www.statistikbanken.dk/flow6, for mere information om indvandrernes beskæftigelse fordelt på detaljerede brancher., Oprindelseslandet har ofte betydning for hvilke branche man arbejder i, Nytilkomne indvandrere fra forskellige oprindelseslande finder også beskæftigelse inden for andre brancher. Mange nytilkomne indvandrere fra Ukraine (17,8 pct. af gruppen) og Litauen (17,5 pct.) arbejder i , Landbrug, skovbrug og fiskeri, . Nytilkomne indvandrere fra Polen arbejder ofte i , Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed, (22,4 pct.). Nytilkomne indvandrere fra Litauen (23,2 pct.), Polen (20,9 pct.) og Rumænien (17,0 pct.) arbejder endvidere ofte i , Bygge og anlæg, , mens nytilkomne indvandrere fra Indien i stor udstrækning (27,7 pct.) arbejder i , Information og kommunikation, . Endelige arbejder nytilkomne indvandrere fra Tyskland ofte (21,6 pct.) i , Offentlig administration, undervisning og sundhed, . Se tabellen flow5 i statistikbanken for yderligere information., Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet november 2022, 24. november 2023 - Nr. 397, Hent som PDF, Næste udgivelse: 28. oktober 2024, Alle udgivelser i serien: Indvandreres og efterkommeres tilknytning til arbejdsmarkedet, Kontakt, Pernille Stender, , , tlf. 24 92 12 33, Jørn Korsbø Petersen, , , tlf. 20 11 68 64, Kilder og metode, Statistikken er udarbejdet ud fra 'Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS). RAS er en totalopgørelse af befolkningens tilknytning til arbejdsmarkedet. , Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Registerbaseret arbejdsstyrkestatistik (RAS), Indvandrere og efterkommere (Afsluttet), Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47918

      NYT: Flertallet af danskerne oplever kulturtilbud sammen

      2. juni 2020, Kulturvaneundersøgelsen, for første kvartal 2020 belyser, hvordan kulturtilbud bringer os sammen. For eksempel har ca. en tredjedel af danskerne været på museum inden for de seneste tre måneder, og tre ud af ti gør det altid eller ofte i selskab med andre. Knap halvdelen har opsøgt billedkunst, og igen gør tre ud af ti det altid eller oftest sammen med andre. Film, serier og musik er de kulturtilbud, der bruges af flest, begge 94 pct., og flere end halvdelen ser altid eller oftest film eller serier med andre, mens godt hvert tredje altid eller ofte lytter til musik med andre. Der er forskellige måder at opleve kulturtilbud på; fx kan film, serier og musik opleves med andre både derhjemme og ude i byen, mens museer altovervejende opleves uden for hjemmet. De fire aktiviteter kan derfor ikke direkte sammenlignes., Kilde: , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Tallene beskriver situationen før nedlukning pga. COVID-19, Besvarelserne fra , Kulturvaneundersøgelsen 1. kvt. 2020, blev indsamlet i første kvartal, og beskriver danskernes kulturvaner i de seneste tre måneder før besvarelsestidspunktet. Det betyder, at statistikken belyser kulturvanerne før nedlukningen af kulturinstitutioner pga. COVID-19. , Enlige er sammen om kulturoplevelser ude i byen, Andelen, der deler deres kulturelle oplevelser med andre, er størst blandt personer, der bor sammen med andre. Det gælder især at se film og serier eller lytte til musik, aktiviteter, der oftest sker inden for hjemmets fire vægge. Personer, der bor sammen med en partner og/eller har børn, vil oftere se en film eller høre musik sammen med andre end enlige. Ser man på museumsbesøg eller billedkunstoplevelser, som tit foregår på et kunstmuseum, udstilling eller i et galleri, betyder familietypen væsentlig mindre. Andelen af , enlige, , der ofte opsøger billedkunst eller ofte besøger museer sammen med andre, er ikke så langt fra den tilsvarende andel blandt de øvrige familietyper., Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusmmen, ., Vi besøger især museer, udstillinger og gallerier sammen med andre, Museumsbesøg sker i høj grad i fællesskab med andre, da 94 pct. af de besøgende på museer oftest eller altid kommer sammen med andre. Billedkunst opleves også mest sammen med venner og familie. Andelen, der oftest eller altid opsøger malerier, skulpturer, kunsthåndværk o.l. sammen med andre, er to tredjedele blandt dem, som opsøger billedkunst. I alt 43 pct. af danskerne på 16 år og opefter har opsøgt billedkunst i første kvartal 2020. Hver tredje dansker har i samme periode besøgt mindst ét museum. Find flere oplysninger om museumsbesøg i , Museumsstatistik 2019, , der udkommer 3. juni 2020., Hver tredje lytter ofte eller altid til musik i selskab med andre, Mens museumsbesøg typisk sker sammen med andre, foretrækker mange musikforbrugere at høre musik i eget selskab. Næsten alle (94 pct.) har lyttet til musik i første kvartal 2020. Godt hver tredje hører sjældent musik, når de er alene. Se flere tal om, hvordan vi lytter til musik på , www.statistikbanken.dk/10071, ., Unge ser typisk film og serier alene, Film og serier er sammen med musik de kulturaktiviteter, som de fleste danskere forbruger. I første kvartal 2020 angiver 94 pct., at de har set film og serier. Mere end halvdelen af dem, der ser film og serier, gør det , altid, eller , oftest sammen, med andre. Generelt er der flere, der ser film og serier sammen med andre end alene uanset køn og alder. Undtagelsen er de 16-24-årige, hvor næsten to ud af tre typisk ser film og serier alene. En oplysning man skal se i lyset af, at den yngre aldersgruppe har det største film- og serieforbrug , -, både i forhold til hyppigheden men også andelen, der ser film og serier. Se flere tal på , www.statistikbanken.dk/10071, om filmforbrug., Snak om serier og film fylder over spisebordet, Det er populært at snakke om film og serier med andre på trods af, at vi har utallige film og serier at vælge imellem. Vi snakker oftere om film og serier, end vi gør om bøger. Det gælder alle aldersgrupper og især de unge under 35 år. Biografgængere snakker oftere sammen med andre om film sammenlignet med filmforbrugere, som ikke har set film i biffen inden for de seneste tre måneder., Bøger binder os sammen, Vi læser eller lytter til bøger alene, men vi taler gerne om det, vi læser, med andre. Næsten to ud af tre danskere har læst skønlitteratur i første kvartal 2020, og det er især de kvindelige læsere, der deler deres læseoplevelser med andre. Fire ud af ti litteraturforbrugere over 44 år snakker , ofte, eller , meget ofte, om romaner og noveller, de læser. Litteraturforbrugere er personer, som har læst skønlitterære værker i de seneste tre måneder, og det gør sig gældende for 63 pct. af befolkningen over 15 år. , Biblioteksbesøgende snakker oftere sammen om bøger, 42 pct. af danskerne lagde vejen forbi biblioteket i første kvartal 2020. Biblioteksbesøgende diskuterer deres læseoplevelser oftere med andre. 35 pct. af de biblioteksbesøgende har talt , meget ofte, eller , ofte, med andre om bøger. Den tilsvarende andel er 15 pct. blandt borgere, som ikke har besøgt biblioteket i første kvartal 2020. For alle de adspurgte er tallet 23 pct. , Kilde: Særkørsel på grundlag af , www.statistikbanken.dk/kvusnak, ., Første offentliggørelse af individbaseret biblioteksstatistik, Læs mere om biblioteksbrug i , Nyt fra Danmarks Statistik, 2020:211, , den første opgørelse fra Danmarks Statistik, hvor bibliotekernes udlån knyttes til den enkelte låner. Den nye opgørelse tæller både antallet af udlån og antallet af lånere. Dermed er der også mulighed for at belyse låneres demografi samt både fysiske og digitale lån. Detaljerede tabeller kan ses , www.statistikbanken.dk/10368, ., https://www.dst.dk/stattabel/10368, Kulturvaner 1. kvt. 2020, 2. juni 2020 - Nr. 210, Hent som PDF, Næste udgivelse: 25. august 2020, Alle udgivelser i serien: Kulturvaner, Kontakt, Anders Yde Bentsen, , , tlf. 40 33 68 81, Kilder og metode, Kulturvaneundersøgelsen gennemføres hvert kvartal, som en spørgeskemaundersøgelse blandt ca. 15.000 personer, der udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen i alderen 16 år og derover. Ca. 4.500 besvarelser indsamles. For at opnå en tilstrækkelig statistisk sikkerhed baserer de fleste tabeller sig på tal fra fire kvartaler samlet årsvist., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Statistik­dokumentation, Kulturvaneundersøgelsen, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=31795

      NYT: Samlet indkomst før skat steg markant i 2023

      18. september 2024, Den samlede indkomst før skat udgjorde i 2023 i gennemsnit 395.500 kr. pr. person i alderen 15 år og derover. Det svarer til en stigning på 6,3 pct. i den gennemsnitlige indkomst før skat i forhold til 2022, hvor den var 371.900 kr. Det er den største relative stigning i gennemsnitsindkomsten på årsbasis før skat i 30 år. Korrigeret for inflationen på 3,3 pct. i 2023, jf. , www.statistikbanken.dk/pris8, , steg realindkomsten pr. person i 2023 med 3,0 pct. i forhold til året før. I 2022 faldt realindkomsten grundet høj inflation med 6,9 pct., Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp201, Nedtur på finansielle markeder i 2022 afløst af godt år 2023, Årsagen til den høje stigning i den gennemsnitlige samlede indkomst pr. person før skat i 2023 skal ses i lyset af et særdeles godt år på de finansielle markeder i 2023. Den gennemsnitlige formueindkomst før skat steg med 10.700 kr. fra 13.900 kr. i 2022 til 24.600 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 77 pct. Udviklingen i 2023 kommer efter et markant relativt fald på 29 pct. i formueindkomsten i 2022. Formueindkomsten dækker primært over renteindtægter og aktieindkomster., Erhvervsindkomsten steg med 3,8 pct. i løbende priser, Erhvervsindkomsten steg samlet set i gennemsnit fra 265.500 kr. i 2022 til 275.500 kr. i 2023, svarende til en relativ fremgang på 3,8 pct., målt i løbende priser. Det var især lønindkomsten, der med en stigning på 10.100 kr. til 255.900 kr. i 2023 eller 4,1 pct. bidrog mest, mens virksomhedsoverskud for selvstændige var uændret i forhold til 2022 og i gennemsnit udgjorde 18.600 kr. pr. person i alderen 15 år og derover i 2023., Også indkomst fra offentlige overførsler steg i 2023, Offentlige overførselsindkomster steg samlet set i gennemsnit fra 64.200 kr. i 2022 til 66.500 kr. i 2023, svarende til en relativ stigning på 3,6 pct. Årsagen hertil er især udviklingen i indkomst fra offentlige pensioner samt fra arbejdsløshedsdagpenge. Indkomst fra de offentlige pensioner steg med 2.000 kr. til 42.700 kr. i gennemsnit i 2023, svarende til 4,9 pct. Indkomst fra arbejdsløshedsdagpenge steg især som følge af en stigning på 10.300 personer, der modtog ydelsen, fra i gennemsnit 2.500 kr. i 2022 til 2.900 kr. i 2023 pr. person i alderen 15 år og derover, hvilket er en stigning på 16 pct., Mindre stigning i indkomst fra private pensioner i 2023, Indkomst fra private pensioner, der inkluderer arbejdsmarkeds- og tjenestemandspension samt pensionsudbetalinger fra ATP, steg fra 25.200 kr. i 2022 til 25.600 kr. i 2023, svarende til 1,6 pct. i løbende priser. Stigningen i indkomst fra private pensioner lå dermed noget under niveauet for stigningen i forbrugerpriserne på 3,3 pct. i forhold til 2022., Lønindkomst udgør efterhånden en tredjedel af indkomst for 65-69 årige, Lønindkomstens andel udgør omkring 65 pct. af den samlede personlige indkomst før skat for alle personer i alderen 15 år og derover. For personer i eller tæt på pensionsalderen falder lønindkomstens bidrag til den samlede indkomst, men den har været stigende igennem de senere år, og det er en udvikling, der for alvor startede allerede fem år før, at folkepensionsalderen blev forhøjet første gang med et halvt år i 2019 til 65½ år. For 65-69-årige udgjorde lønindkomstens andel af den samlede indkomst før skat således i 2013 i gennemsnit lidt under 20 pct. af den samlede indkomst før skat, hvor den i 2018 var steget til 24 pct. I de seneste to år har lønindkomst udgjort omkring 34 pct. af den personlige indkomst for 65-69 årige. , Kilde: , www.statistikbanken.dk/indkp111, Store kommunale forskelle i andel af 65-69 årige med lønindkomst, I 2023 havde 147.500 personer i alderen 65-69 år lønindkomst, hvilket svarer til 45,3 pct. af alle personer i aldersgruppen med personlig indkomst før skat. Der er imidlertid tale om relativt store forskelle imellem de enkelte kommuner i andelen af 65-69 årige med lønindkomst. Gentofte er således den kommune med den højeste andel på 57,3 pct. af de 65-69 årige, der i 2023 havde lønindkomst, efterfulgt af Læsø (55,7 pct.) og Rudersdal (55,6 pct.). Omvendt er der i den lave ende kun 37,7 pct. af de 65-69-årige, der i 2023 havde lønindkomst i Lolland Kommune, efterfulgt af Sønderborg og Ærø, hvor 39,5 pct. af de 65-69 årige havde lønindkomst., Kilde: Særkørsel på baggrund af indkomststatistikregistret 2023, Indkomster for personer 2023, 18. september 2024 - Nr. 270, Hent som PDF, Næste udgivelse: 27. november 2024, Alle udgivelser i serien: Indkomster for personer, Kontakt, Uwe Pedersen, , , tlf. 23 72 65 69, Jarl Christian Quitzau, , , tlf. 23 42 35 03, Kilder og metode, Indkomstforskelle, herunder lavindkomst og relativ fattigdom, beregnes på , ækvivaleret disponibel indkomst, . Den beregnes med udgangspunkt i familiens samlede indkomst efter skat og korrigeres for de stordriftsfordele, som der er ved at bo flere sammen., Vis hele teksten », « Minimer teksten, Del sidens indhold

      https://www.dst.dk/da/Statistik/udgivelser/NytHtml?cid=47782
      Forrige
      Næste

      Hjælp til søgning

      Få hjælp til at finde den rette statistik.

      Kontakt Informationsservice

      For forskere

      Søg separat i variable eller højkvalitetsdokumentation.

      Variable

      Højkvalitetsdokumentation